Kunst & kultur
Foto: Michael Medgyesi/Ritzau Scanpix, Illustration: Oline Jessen

Filmmusik er vigtigere, end du tror

Det er svært at forestille sig en film helt uden musik. Alligevel er det sjældent musikken, der løber med opmærksomheden ved filmpris-festerne. Men musik er helt essentiel for en film, og den påvirker os mere end vi tror, når vi sidder i biografernes mørke sale.

Kunst & kultur
Foto: Michael Medgyesi/Ritzau Scanpix, Illustration: Oline Jessen

Indlevelse er også noget af det, der er vigtigt for musikken, netop fordi det har den her tætte kobling til det følelsesmæssige og det stemningsmæssige - den hiver os ind og holder os fast i fortællingen.

Iben Have, lektor, Aarhus Universitet

Næsten lige siden billeder blev til film, har de haft en lydside, der på en eller anden måde spiller sammen med det visuelle. Live klaverakkompagnementer til stumfilmene er over de sidste hundrede år blevet til storslåede produktioner med kendte komponister i hovedsædet. Til det årlige Oscarshow, som løber af stablen på søndag, er filmmusikken også repræsenteret - i to kategorier: Original Score og Original Song. 

Men selvom man næsten ikke kan forestille sig en film uden musik, er det nok de færreste, der faktisk er bevidste om, hvordan musikken påvirker dem. I anledning af årets Oscaruddeling er Tænketanken taget i biografen med en af dem, der er: lektor og ph.d. ved medievidenskab og forsker i baggrundsmusik, Iben Have. Under visningen af et af dette års helt store Oscarhåb fortæller hun, hvad det er, der gør filmmusik så vigtigt - og giver sit bud på, hvem der mon løber med årets lydpriser.

Men hvilken film du skal se med ørene i dagens Tænketanken - det må du selv lytte med for at finde ud af.

Tænketanken er Vid&Sans' ugentlige podcast. Den udkommer i små miniserier, der hen over 3-4 afsnit dykker ned i et emne, der præger nyhedsstrømmen. I forbindelse med den 95. Oscar-uddeling 13. marts er vi taget ind i filmens verden. I sidste uge dækkede vi streamingtjenesternes indtog i den prestigefyldte Oscar-verden. Og i næste og sidste afsnit zoomer vi ind på et af årets helt store Oscarhåb, Everything Everywhere All at Once. Vi har allieret os med en astrofysiker, der kan forklare os, hvad de dér multiverser egentlig er for en størrelse.

Lyt til os der, hvor du lytter til dine podcast
Der kan du også lytte til tidligere afsnit af Tænketanken

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Podcastredaktør på Vid&Sans’ søstermedie Videnslyd og fast bidragyder til Vid&Sans.
Lektor, Aarhus Universitet
Lektor og ph.d .i medievidenskab ved institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet. Hun beskæftiger sig blandt andet med lydmedier som digitale lydbøger, lyd-aviser, radio og podcast og har tidligere forsket i filmmusik og dokumentar-tv. Hun anmelder lydbøger for Jyllands-Posten og har udgivet Tænkepausen Ro, der snart udkommer på engelsk under titlen Calm.

ANBEFALET TIL DIG

Forsvarets krise er større end du tror

Mens krigen raser i Ukraine, mangler det danske forsvar mandskab, materiel og ammunition. Situationen er langt hen ad vejen et bevidst valg, foretaget af politikere og effektivt implementeret af Forsvaret. Skal Forsvaret igen blive kampdygtigt, kræver det et opgør med såvel styringslogik som debatkultur.

Det danske folkestyres fødsel var ikke bare hyggelig

Vi er vænnet til at forstå dansk historie som små hyggelige fremskridt – i kontrast til udlandets voldsomme og blodige samfundsomvæltninger. Men det danske demokratis fødsel i 1848 hænger tæt sammen med datidens bølge af europæiske revolutioner. I dag er det 175 år siden, at det hele begyndte – med en stor demonstration i København, der udløste en lang række skelsættende begivenheder.

Menu