Når de danske håndboldherrer spiller deres første VM-kamp mod Belgien fredag aften, vil Malmø Arena være fyldt til bristepunktet med danskere, der har krydset Øresund for at se Mikkel Hansen, Niklas Landin og det øvrige landshold i aktion.
Men i modsætning til fodbold og andre idrætsgrene, der kæmper med voldsparate hooligans og fanatiske fans, er det hr. og fru Danmark, der udgør den ”hårde” kerne i håndboldens fankultur. Det er dem, der sidder på lægterne fredag aften og slår klappepølserne i takt til Volbeats ’For Evigt’.
Men hvordan kan det være, at håndboldkulturen har udviklet sig så markant anderledes end f.eks. fodbolden?
Ifølge Rasmus K. Storm, ph.d. og analyse- og forskningschef ved Idrættens Analyseinstitut, skyldes det et samspil mellem flere faktorer.
”Jeg plejer at sige, at dansk håndbold står på tre ben: Kommercialisering, en stærk forankring i foreningslivet og sportslig succes. Tilsammen har de elementer været med til at skabe den kultur, der er omkring håndbolden i dag.”
De jernhårde ladies sætter gang i det hele
”Der hvor dansk håndbold for alvor starter og sætter af resultatmæssigt, det er i starten af 90’erne, hvor kvindelandsholdets ’jernladies’ begynder at få stor sportslig succes.” siger Rasmus K. Storm. ”Det betyder ikke, at der ikke har været andre gode landshold med flotte resultater inden. Men kvinderne sætter håndbolden på landkortet på en helt ny måde, og det rammer et bredt segment.”
De danske håndboldkvinder med blandt andre Anja Andersen, Anette Hoffmann, Janne Kolling, Camilla Andersen vinder – anført af landstræner Ulrik Wilbek – i løbet af 90’erne en lang række trofæer, blandt andet VM-, EM- og OL-guld. Håndboldkvinderne når bredt ud til hele befolkningen, og mange følger med hjemme i stuerne.
”Det at håndboldens succes i Danmark på en eller anden måde er startet med kvindernes succes, er med til at stadfæste den kultur, som håndbold har i dag,” vurderer Rasmus K. Storm.
Kvindelandsholdet har oplevet flere succesbølger siden dengang og senest vundet sølv ved VM.
Men i de senere år har herrelandsholdet dog været det mest dominerende. Ved denne slutrunde kan Mikkel Hansen & Co. skrive historie som det første land i verden, der vinder tre VM-titler i streg – hvis de da når så langt.
”Dansk håndbold er på mange måder på toppen lige nu, og har vel samlet set aldrig stået stærkere,” siger Rasmus K. Storm.
Lykkeligt sammentræf gjorde håndbolden rig
1990’ernes succes på håndboldbanen og den folkelige opmærksomhed tiltrækker også flere penge, som er med til at drive sporten frem.
”På det tidspunkt, hvor dansk håndbold kører derudad rent sportsligt, sker der det ’lykkelige’ sammentræf, at de to landsdækkende kanaler, DR og TV2 ikke længere har rettighederne til at vise superliga-fodbold. Så, for at fylde tomrummet ud begynder kanalen i stedet at sende en masse håndbold. Det betyder, at virksomheder pludselig kan få enorm landsdækkende tv-eksponering ved at sponsorere et håndboldhold i den bedste række. Derfor begynder pengene at strømme til de danske håndboldklubber. Den danske kvindeliga bliver på det tidspunkt den stærkeste i verden,” forklarer Rasmus K. Storm.
”Med den popularitet, håndbolden får med tv-rettighederne bliver det også en medieeksponerings-sport, der rammer den brede befolkning, og det tiltrækker nye segmenter, der er med til at skabe kulturen,” uddyber han.
Det har banet vej for en helt anderledes fankultur, end man ser i de to andre store publikumssportsgrene i Danmark: Fodbold og ishockey.
”Fodbold har altid tiltrukket et stort publikum, men det er først med professionaliseringen i 1978, at der sker store ryk i Danmark. Det er en verdensomspændende sport, og tv har vist fodbold fra England og Italien, som har helt andre fodboldkulturer end den danske. Dem har de danske fans importeret, både de gode ting som tifoer og sange, men også hooliganisme og vold. Den form for kulturimport har der ikke været på samme måde i håndbold,” siger han.
”Med ishockey er det næsten omvendt. Her har der været relativt lille medieeksponering, så fankulturen har været bundet op på, at det er en tilskuersport. Man ser kampene i hallen, hvor man gerne ryger og drikker og alt det, der kommer ud af det. ”
”På en eller anden måde har det tiltrukket et andet segment, der har gået til ishockey. Ishockey bliver ikke på samme måde en bredere sport for den brede befolkning, men det skyldes også dens manglende udbredelse, i form af beliggenhed,” uddyber han.
Håndbold er provinsens konge
Hvor ishockey kun kan spilles i skøjtehaller, der er dyre at opføre og drive, har næsten enhver lille provinsby en håndboldhal.
”I forbindelse med kommunalreformen i 1970, hvor kommunerne som vi kender dem i dag blev skabt, skyndte mange mindre bysamfund og sognekommuner at sig bygge en håndboldhal. Det har gjort, at håndbold er blevet enormt udbredt. Densiteten af haller i omegnskommunerne er derfor høj. I et længere perspektiv er det sandsynligvis en medvirkende årsag til, at håndbold ikke er lige så stort i København. Samtidig er der langt flere tilbud til børn og unge i Hovedstaden end i landets mindre kommuner, hvor foreningsidrætten er et mere fremtrædende aktivitetstilbud.”
Fordi håndbolden altid har været dyrket vidt og bredt, er der mange småbyer repræsenteret i toppen af dansk håndbold.
”Tag nu bare klubber som GOG og Skjern Håndbold, der har stor sportslig succes. Udover at være lokalt og foreningsmæssigt forankret, så kan skabe noget stort, fordi det ikke kræver den samme økonomi at lave et godt håndboldhold, som det gør med et fodboldhold. Det er alt andet lige nemmere at samle en mindre økonomi i en mindre provinsby eller kommune. Holdet kan være noget det lokale erhvervsliv bakker op om, da det måske er noget af det eneste, der sætter lokalområdet på landkortet. Derfor er håndbolden stadig den dag i dag forankret i det lokale foreningsliv og -ophav. Selv de største aktører i sporten har på den måde rødder i foreningerne og lokalområdet,” siger Rasmus K. Storm.
”Det er naturligvis også med til at præge kulturen. Det er klart, at så er det bestemte segmenter, der er med til at bære og videreføre kulturen,” siger han.
Det er dét håndbold-Danmark, vi kan høre skråle med på ’For eviiiiigt’ i aften og de næste par uger, når herrelandsholdet skal forsvare VM-titlen.
