Danske børn har fantastisk gode muligheder for at være fysisk aktive sammenlignet med andre lande. Men det udnyttes ikke godt nok.
Det står klart i undersøgelsen Active Healthy Kids 2022, der netop er udkommet. Her er resultater om børn og unges fysiske aktivitetsniveau målt på ti forskellige kriterier i 57 lande på seks kontinenter.
På trods af, at fysisk aktivitet prioriteres højt her til lands, bevæger kun en fjerdedel af danske børn sig nok i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Lars Breum Christiansen, der er lektor på Syddansk Universitet og centerleder i FIIBL (Forsknings og Implementeringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring), står i spidsen for den danske del af Active Healthy Kids-undersøgelsen, og ifølge ham bør vi tage en debat om kvaliteten af den bevægelse, vi tilbyder vores børn. For på nogle parametre får børnene ikke nok ud af den, som det er i dag:
”I Danmark har vi bred politisk opbakning til, at vi skal have mulighed for at være aktive. Som et af de få lande i verden har vi skrevet ind i lovgivningen, at kommunerne skal give støtte til børn og unges idræt, og at kommunerne skal stille idrætshaller og -baner til rådighed for foreningerne. Vi har skolegårde, legepladser og cykelstier. Vi har stærke, velfinansierede idrætsorganisationer, og vi har masser af foreninger, hvor ni ud af ti mindre børn går til idræt eller er aktive i fritiden. Men der sker et stort frafald, når de bliver ældre, og det er en væsentlig udfordring,” siger han.
Alle børn har krav på 45 minutters ’bevægelse’ i gennemsnit hver dag i skolen, men det betyder ikke, at de er så aktive, at det batter noget i forhold til deres sundhed og Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det viser en kortlægning af børn og unges fysiske aktivitet og stillesiddende adfærd i skoletiden.
Ofte bruges bevægelse i skolen til at lege matematik, sprog og andre boglige fag ind, og det giver for lidt fysisk aktivitet med tilstrækkeligt høj intensitet, påpeger Lars Breum Christiansen:
”Mange steder virker det som om, at det er nok, at børnene går lidt rundt. Det kan være fint for andre ting - men det giver ikke noget sundhedsmæssigt, og det styrker ikke udviklingen af deres bevægelsesmæssige kompetencer. Der skal mere fokus på selve det at være fysisk aktiv, for det har en værdi i sig selv. Al bevægelse er ikke lige godt til al ting,” påpeger han.
”Når børnene bevæger sig så lidt, som de gør, vil vi se effekten på deres sundhed senere i livet. Vi gør børnene en bjørnetjeneste, hvis vi ikke tager fat i det.”
Derfor er bevægelse i skolen vigtig
De 45 minutters bevægelse dagligt i skolen har været genstand for megen debat, som du også tidligere har kunnet læse om i Vid&Sans. Og den politiske opbakning er ikke stærk i øjeblikket.
Men ifølge Lars Breum Christiansen er skolen er det rette sted at løfte børns fysiske aktivitet, fordi alle er med. Det kræver dog, at vi skal have langt mere fokus på kvaliteten af den bevægelse, børnene inviteres ind i.
”Det er op til de enkelte skoler at bestemme, hvordan de 45 minutters bevægelse skal bruges – og hidtil har der mest været fokus på at integrere bevægelse i boglige fag. Vi skal i højere grad have et sundhedsmæssigt og kropsligt fokus ind, så de bevægelsesmæssige kompetencer hos børnene forbedres. Det bør være helt i orden, at børn bevæger sig i skolen for bevægelsens egen skyld – og også gerne for deres sundheds skyld, på kort og lang sigt,” påpeger han.
Børnene skal altså i højere grad opleve at blive forpustede, bruge kræfter, arbejde med motorik og koordination og finde ud af, at det er dejligt at bruge kroppen.
”De skal mærke i kroppen, at når de har øvet sig på noget, bliver de dygtigere – det er der en stor glæde i. Bevægelse kan være så meget forskelligt; for eksempel pulslege, styrkelege, udstrækning og koordinations- og balancelege. Men på mange skoler er det nok at gå lidt rundt på legepladsen og løse matematikopgaver. Det er for uambitiøst i forhold til den kropslige og sundhedsmæssige dimension,” siger Lars Breum Christiansen.
I den internationale undersøgelse ligger Finland og Slovenien i top med de mest aktive børn og unge, og Japan og Slovakiet følger lige efter. Fælles for mange af landene i toppen er, at de har fokus på at fremme fysisk aktivitet i daginstitutioner og skoler – med træningseffekt og styrkede bevægelsesmæssige kompetencer hos børnene som et mål. Det vil sige, at ud over at styrke bevægelsesglæden hos børnene er der også fokus på at styrke børnenes kondition, motorik, koordination, muskelstyrke mv.
”Det stiller krav til lærere og pædagoger. I andre lande er der sat ind med mere bevægelse i skolen i form af flere deciderede idrætstimer, og idrætslærere og idrætspædagoger er mere specialiserede, end de er i Danmark. Det kan være, man skal se på, hvordan man styrker og udvider idrætsundervisningen, især for de ældste elever, og hvordan man styrker idrætsundervisernes kompetencer og vilkår for at skabe en god undervisning,” foreslår Lars Breum Christiansen.
Bevægelsesglæden kan styrkes på flere måder. Læs mere om det i artiklen: Ny viden om bevægelsesglæde kan få flere til at røre sig mere.
Aktive som små, men hvad så?
Det er tredje gang, Active Healthy Kids gennemføres i Danmark, – det skete også i 2017 og 2019.
Undersøgelsen foregår på den måde, at i hvert af de 57 lande samler en gruppe af forskere og organisationer med ekspertise inden for børn og unges fysisk aktivitet al landets tilgængelige forskning på området. I Danmark består netværksgruppen af repræsentanter fra i alt ti organisationer fra forsknings-, analyse- og uddannelsesinstitutioner samt landsdækkende idrætsorganisationer.
Resultaterne deles ind efter ti kriterier, som et internationalt netværk af forskere har fastsat. Nogle kriterier handler om adfærd og fysisk form, andre handler om de rammer, der er for fysisk aktivitet i landet. Kriterierne er uddybet i rapporten Active Healthy Kids 2022 – Danmark. Da det varierer, hvilken viden der er tilgængelig i hvert land, og hvor stærke data er, skal sammenligninger tages med et vist forbehold.
På det overordnede kriterie ’fysisk aktivitet’ får Danmark vurderingen D – det betyder, at kun 27-33 pct. er tilstrækkeligt aktive. Gennemsnittet for de 57 lande ligger også på D, så det er altså ikke kun her til lands, børnene ikke rører sig nok. Men i Danmark har børn og voksne langt bedre muligheder for at være fysisk aktive, end man har i mange andre lande.
Samtidig sidder danske børn stille i mange timer hver dag. Skolebørnsundersøgelsen 2018 viste, at 33 pct. af børnene lever op til kriteriet om at have mindre end to timers skærmtid dagligt på hverdage – de øvrige børn har altså mere end to timer. Det udløser D+.
Til gengæld er danske børn meget aktive i organiseret idræt. Faktisk ligger vi her helt i top og får vurderingen A. Blandt 7-12-årige børn går hele 91 pct. til en idrætsaktivitet i en organiseret sammenhæng – for 84 pct.’s vedkommende sker det i en forening, viser Idrættens Analyseinstituts undersøgelse Danskernes motions- og sportsvaner 2020.
Men det frafald, der sker, når børnene bliver ældre, er en stor udfordring, påpeger Lars Breum Christiansen:
”Vi mangler viden om, hvordan vi kan fastholde store børn og unge i foreningsidræt eller i aktive fællesskaber i kommercielle fitnesscentre, og hvordan vi sikrer et udbud af forskellige aktiviteter, de gerne vil være med i. I foreningerne prøver man for tiden at lave tilbud uden den konkurrence, der ses i nogle sportsgrene, og det kan være en del af løsningen.”
Vi står også stærkt hvad angår aktiv transport, f.eks. at gå, løbe eller cykle til skole og fritid nogle dage om ugen. Her får vi A-. Hele 82 pct. af de 7-15-årige cykler, går eller bruger løbehjul, skateboard eller rulleskøjter som transportmiddel i deres hverdag mindst to dage om ugen.
Danske børn bevæger sig altså på mange forskellige måder. Alligevel er skolen en væsentlig arena for fysisk aktivitet, mener Lars Breum Christiansen:
”Vi kan se i undersøgelsen, at i de lande, hvor børnene bevæger sig mest hver dag, er der fokuserede indsatser på fysisk aktivitet i skolerne. Så det virker.”
