Birgitte Bak-Jensen er professor i intelligent styring af distributionsnettet på AAU Energy, hvor hun arbejder med integration af el-biler og varmepumper til el-nettet, vedvarende energiforsyning samt samspillet mellem energisystemer (elektrisk, termisk, gas, transport, vand, affald m.m.).
Grøn omstilling presser fremtidens elforsyning
Danmarks behov for strøm står til at blive mere end fordoblet over de næste tyve år. Flere elbiler på vejene og elektriske varmepumper i villaerne vil presse det eksisterende elforsyningsnet til det yderste. Hvis ikke vi skal risikere overbelastning og udfald, er der både brug for en udbygning af nettet, intelligente styringsløsninger og nye forbrugsvaner.