Sundhedssektoren er presset, og vi mangler varme hænder. Men måske ligger løsningen lige for: En stor del af de ambulante behandlinger kan med fordel klares via en skærm hjemme i privaten. Digitalisering er ikke bare nødvendig, men kan revolutionere fremtidens sundhedsvæsen.
Ved at slække på corona-restriktionerne har det kinesiske styre lagt en dæmper på den folkelige protestbølge. Demonstrationerne i de store byer var aldrig en alvorlig trussel mod regimet. Men de dækker over en dybere utilfredshed og en ny politisk bevidsthed, der kan gøre livet svært for Xi Jinping i de kommende år.
En mindre del af danskerne er langt mere syge end resten og dør tidligere. Både socialt og geografisk er vores sundhed ulige fordelt. Vid&Sans stiller skarpt på de store udfordringer i fremtidens sundhed med en ny temaserie, og vi lægger ud med et portræt af uligheden i sundhed – som er Vesteuropas største.
I de områder af landet, hvor befolkningen vurderer deres eget helbred dårligst, er der også færrest praktiserende læger. Se på kortet, hvor folk er sygest, hvordan lægerne er fordelt, og hvor flest går til lægen.
Det er ikke enkelt at rette op på uligheden i sundhed. Ressourcerne skal fordeles anderledes, så vi undgår børnefattigdom, skaber et bedre socialt sikkerhedsnet, får en bedre psykiatri og prioriterer lægernes tid og kræfter derhen, hvor behovet er størst. I Grenå har tre læger taget sagen i egen hånd.
Vis mig dit juletræ, og jeg skal sige dig, hvem du er. Det pyntede juletræ er nemlig ikke kun skueplads for gamle traditioner, men også for politiske, økonomiske og individuelle statements. Og sådan har det været i over 200 år.
I en miniserie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken hukommelsen. I tredje afsnit giver ph.d. og specialpsykolog Mikkel Arendt os et indblik i den nye diagnose ‘Kompleks PTSD’ – og forklarer hvorfor netop den ofte gives til ofre for partnervold.
Giv årets klogeste julegave.
Bestil nu og få 3 Tænkepauser om Sang, Sex og Søvn med.
Et nyt dansk studie har undersøgt menneskets evne til at afkode dyrs følelser ud fra lyd alene.
En ny analyse viser, at svær COVID-19 skaber forandringer i hjernens genaktivitet, på en måde, så de ligner ældre menneskers.
Antikkens supermagter var afhængige af tin for at fastholde deres magt og militær. Men hvor fik de den fra? Det ved vi nu takket være et tungtlastet skibsvrag i Tyrkiet.
Uddannelse, alder og socialklasse spiller ingen rolle for, om folk tror på konspirationsteorier ifølge nyt studie. Det gør til gengæld overdreven tro på egne logiske evner og mistillid til forskning.
I mere end ti år har forskere over hele verden arbejdet på at udvikle en universel influenzavaccine, der kan beskytte imod alle varianter af virussen. Nu ser et nyt studie fra University of Pennsylvania ud til at have tilvejebragt det gennembrud, der gør det muligt.
Nyt fund viser, at fortidsmenneskets madvaner ikke var så primitive, som man troede. Et forskerhold har fundet rester af verdens ældste kendte måltid, og det kaster nyt lys over fortidsmenneskenes madvaner og kogekunst.
Amerikansk studie viser, at laboratorie-honningbier kun lever halvt så længe, som de gjorde for 50 år siden. Selvom de ikke er vilde bier, kan resultatet måske forklare den nedgang i produktionen af honning, som USA har oplevet gennem årtier.
Mennesker med diabetes kan måske se frem til at erstatte insulinsprøjten med en sugetablet. Det vil kunne lette hverdagen for en kvart million danskere.
Forskerne har tilsyneladende løst gåden om, hvorfor nogle mennesker plages mere af myg end andre.
Et hold af forskere har nu fundet en nøgle til bedre at forstå, hvorfor bjørne kan holde til de store udsving i vægt, fødegrundlag og bevægelsesmønster. Hvis man giver bjørne i vinterhi honningvand, kan man se ændringer i deres cellekultur og genaktivitet.
Nyt fra forskningen
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge P.A. Alberti om finanssvindel.
Den 5. juli 1982 blev Brasilien slået 3-2 af Italien ved VM i Spanien og led dermed den skæbne at være det bedste hold nogensinde, som ikke vandt VM. For italienerne var kampen et eventyr, for brasilianerne en national tragedie, hvis hybris bestod i en kompromisløs poetisk tilgang til spillet.
Det er ofte lidt nervepirrende at fejre jul et nyt sted. Får de nu and eller flæskesteg? Alt skal helst være, som det plejer – og så alligevel. For traditioner ændrer sig hele tiden, og netop derfor kan de binde os sammen og gøre plads til alle.
Spørgsmål & Svar
Det officielle Danmark har besluttet, at Hviderusland nu hedder Belarus. Men skal andre lande så ikke også skifte navn til noget, der minder mere om det, de selv kalder deres nation? Ikke nødvendigvis – i hvert fald ikke på grund af Belarus-skiftet, lyder det fra en navneforsker.
Det er ikke ligegyldigt, hvad Danmarks arealer bliver brugt til, i forhold til klimabelastning. En læser spekulerer på, hvor stor forskellen er på CO2-udledningen fra henholdsvis en majsmark og en skov. Men svaret er ikke helt ligetil.
Mange ved, at man skal passe på med at sidde i træk, for det kan man blive syg af. Men er det reelt viden eller i virkeligheden det rene vås? Svaret blafrer et sted midt i mellem.
Hvorfor skifter vi dato til midnat og ikke for eksempel ved solnedgang eller solopgang? Det hænger sammen med, hvornår solen står højest på himlen i dagtimerne. Læs hele forklaringen her.
Er det muligt at træne synet, så det ikke bliver ringere med alderen? Det svarer cheflæge Morten Dornonville de la Cour på, og svaret er måske for nogle en øjenåbner.
Jorden kaldes den blå planet, fordi to tredjedele af den er dækket af blåt vand. Men hvorfor ser vandet i havet blåt ud, når det er gennemsigtigt i et glas? Det svarer Hans Buhl fra Steno Museet på.
Bliver man ren, når man bader i lunkent eller koldt vand, spørger en læser, og Brian Kristensen fra Statens Serum Instituts enhed for infektionshygiejne svarer.
Hvordan holder man sanserne skarpe, spurgte en læser, og her handler det om hørelsen. Man kan nemlig træne evnen til at skelne lyde fra hinanden, fortæller overlæge og lektor Jesper Hvass Schmidt.
Hvordan kan man træne sine sanser, så de holdes funktionsdygtige hele livet, spørge en læser. Læs her om lugte- og smagssansen, som læge og forsker Alexander Wieck Fjældstad fortæller om.
Kan man frygte, at abekopper spredes og bliver et problem i ikke-vaccinerede grupper, spørger en læser. Professor Lars Østergaard svarer.
Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 104 med en undersøgelse af det mandlige kønsorgan. Alle børn starter som hunkøn i fostertilværelsen, men cirka halvdelen udvikler en penis og ender som biologisk hankøn. Forsker i urinvejskirurgi og penisnørd Jakob Kristian Jakobsen guider gennem penis’ foranderlige liv. Vid&Sans bringer et uddrag.
Lige siden 1960’erne har børn og barnlige sjæle siddet opslugt foran stuens tv-apparat i hele december for at følge årets julekalender og kampen for at sikre den gode jul. De obligatoriske 24 afsnit holder styr på tiden, lyser op i vintermørket og spejler tidens tanker – uanset om julefreden trues af onde nåsåere, finanskrise eller frygten for en usikker fremtid.
I en miniserie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken hukommelsen. I andet afsnit forklarer hjerneforsker Albert Gjedde en ny teori om, hvad der sker i hjernen på Alzheimers-patienter.
Det internationale fodboldforbund, FIFA, har i årtier haft problemer med korruption, vennetjenester og politiske studehandler. VM i Qatar er måske det mest synlige resultat, men problemerne stikker dybere og er ikke overstået med slutrunden.
Intet sted er danskerne så meget traditionalister, som når vi dækker julebord. Men med inflation og klimakrise in mente, er der god grund til at gå traditionerne efter i sømmene – og opdage, at de ældste juletraditioner faktisk kan hjælpe os med at gøre nutidens jul både sundere, grønnere og billigere.
Vid&Sans podcast går i dybden over flere afsnit med samme emne. Du kan finde et nyt afsnit hver fredag på hjemmesiden.
Efterladt tyggegummi vækker sjældent glæde, men fundet af en veltygget klump har givet arkæologerne både smil på læben og vigtig viden om et stenaldermenneske fra det sydligste Lolland.
De er elsket af kulturnørder, men har sjældent gode salgstal, og nu presses smalle film af et buldrende streamingmarked. Så hvilke muligheder og udfordringer fører streamingen med sig?
Dyk ned i vores temaserier
Artikelserie om knaphedskrisen, hvor tomme hylder og priser på himmelflugt måske blot er et symptom på en endnu større krise.
Her får du alle analyser, optakter og historier bagom folketingsvalgets mange temaer, tal og taler.
Vid&Sans følger konflikten og krigen i Ukraine og beder løbende forskere fra relevante fagområder forklare udviklingen og baggrunden for konflikten og de historiske forandringer, den fører med sig.
Kan man lære at forstå det moderne Frankrig, med alt hvad det indebærer af gule veste, indvandring og stormagtsdrømme ved at undersøge, deres madkultur fra A-Z?
Dyk ned i vores temaside om fransk madkultur.
Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa med dets internationale forviklinger og pressede demokratier?
Læs vores temaserie om mellemkrigstiden.
En mindre del af danskerne er langt mere syge end resten og dør tidligere. Både socialt og geografisk er vores sundhed ulige fordelt. Vid&Sans stiller skarpt på de store udfordringer i fremtidens sundhed med en ny temaserie, og vi lægger ud med et portræt af uligheden i sundhed – som er Vesteuropas største.
Helt ny metode gør det muligt at behandle sygdomme i hjernen. Ved hjælp af nanomolekyler kan forskere for første gang ’snyde’ hjernens forsvarsmekanismer og åbne en dør ind til hjernens blodkar. Det er kulminationen på årtiers forskning, og dansk hjerneforsker forventer, at det betyder effektiv behandling af sygdomme som Alzheimer og Parkinson inden for de næste tre til fem år.
Det er ikke enkelt at rette op på uligheden i sundhed. Ressourcerne skal fordeles anderledes, så vi undgår børnefattigdom, skaber et bedre socialt sikkerhedsnet, får en bedre psykiatri og prioriterer lægernes tid og kræfter derhen, hvor behovet er størst. I Grenå har tre læger taget sagen i egen hånd.
Mange varer er de seneste år blevet dyrere eller sværere at skaffe – fra mad og medicin til energi og elektronisk udstyr. Hvad er forklaringerne, hvad er konsekvenserne, og hvad er løsningerne? Vid&Sans stiller skarpt på verdensøkonomiens udfordringer i ny artikelserie om kriser og knaphed.
Dyk ned i sektionerne
