Statsministerens tale ved Folketingets åbning er en pligthandling dikteret af Grundloven. Men det er ikke en genre, der er størknet – tværtimod. Som Mette Frederiksen demonstrerede med sin tale forleden, er det en sjælden mulighed for at italesætte sit politiske værdigrundlag på egne præmisser.
I denne måned stiller Tænketanken skarpt på prævention og ligestilling. Andet afsnit handler om, hvilken betydning p-pillen fik for kvinder, da den kom på markedet i 1960’erne. Tænketanken har mødt historiker Anne Sørensen.
Danmark skal til valg den 1. november.
Hos Vid&Sans får du ikke hurtige historier, valgflæsk og varm luft. I stedet inviterer vi dig med bagom valgets mange temaer, tal og taler.
Med hjælp fra forskere inden for alt fra energi og historie til valgteknik og retorik giver vi dig baggrund, forklaringer og perspektiv.
Du finder alle artikler om valget ved at klikke her.
Mere end fem gange så mange kandidater opstilles til valg, som der er pladser i Folketinget. Men der er stor forskel på, hvor svært det er at blive stillet op for de enkelte partier. Her giver lektor i statskundskab og partiforsker Karina Kosiara-Pedersen et overblik over, hvordan man kan blive opstillet til Folketinget.
Nu er det klart: Tirsdag den 1. november valfarter vi til landets valgsteder og sætter kryds ved et af de 14 partier. Og det i al hemmelighed bag et forhæng. Men at valget foregår på dén måde, er ingen selvfølge. I folkestyrets første halve århundrede var valget både offentligt, udemokratisk og forbeholdt mænd over 30.
Når vores sanser spiller sammen, kan det føre vores hjerner på vildspor. I et eksperiment fik deltagerne serveret en hvidvin camoufleret som rosé, og det havde især vineksperterne svært ved at gennemskue.
Danmark står over for et historisk valg. Med en kold og mørk vinter på vej, en eskalerende krig i baghaven og en klimakrise lige rundt om hjørnet er der god grund til at ønske sig et godt, demokratisk og velovervejet et af slagsen. Som en god start på valgkampen giver Vid&Sans valgforsker Jørgen Elklits Tænkepause-bog ‘Valg’ gratis til alle medlemmer.
Liz Truss, ny premierminister i Storbritannien, har arvet tre udfordringer: EU-grænsestriden i Nordirland, stærkt stigende leveomkostninger og en bitter Boris Johnson. Men det største problem har hun selv skabt: Faldende tillid på de finansielle markeder. Selv om hun nu har trukket planen om topskattelettelser i land, har hun klaret mødet med virkeligheden katastrofalt dårligt.
Spørgsmål & Svar
Er det muligt at træne synet, så det ikke bliver ringere med alderen? Det svarer cheflæge Morten Dornonville de la Cour på, og svaret er måske for nogle en øjenåbner.
Jorden kaldes den blå planet, fordi to tredjedele af den er dækket af blåt vand. Men hvorfor ser vandet i havet blåt ud, når det er gennemsigtigt i et glas? Det svarer Hans Buhl fra Steno Museet på.
Bliver man ren, når man bader i lunkent eller koldt vand, spørger en læser, og Brian Kristensen fra Statens Serum Instituts enhed for infektionshygiejne svarer.
Hvordan holder man sanserne skarpe, spurgte en læser, og her handler det om hørelsen. Man kan nemlig træne evnen til at skelne lyde fra hinanden, fortæller overlæge og lektor Jesper Hvass Schmidt.
Hvordan kan man træne sine sanser, så de holdes funktionsdygtige hele livet, spørge en læser. Læs her om lugte- og smagssansen, som læge og forsker Alexander Wieck Fjældstad fortæller om.
Kan man frygte, at abekopper spredes og bliver et problem i ikke-vaccinerede grupper, spørger en læser. Professor Lars Østergaard svarer.
Hvorfor sværmer bierne om vores hæk, når der ikke er nogen blomster? Det har en af Vid&Sans’ læsere undret sig over. Ifølge seniorforsker Yoko Luise Dupont er der to mulige forklaringer.
Findes der et bestemt punkt, hvor man falder i søvn? En læser spørger – og søvnekspert Birgitte Rahbek Kornum, Københavns Universitet, svarer.
Nødder, mandler, avokadoer og kokosnødder indeholder fedtstoffer – men hvor kommer de fra, spørger en læser.
Hvad er tinnitus, og hvorfor kan lyden ikke fjernes, spørger en læser. Svaret kommer fra tinnitusforsker Susanne Steen Nemholt.
Kulturgrænserne flytter sig lige nu. Mens nogle madkulturelle skillelinjer har ligget fast i århundreder, så er andre i hastig forandring. Se selv, hvordan olivenolie, smør, tomater, øl og kartofler deler Europa.
Kan det italienske valg i forrige weekend gøre dig klogere på det danske? Der er store forskelle på de to politiske kulturer, men også en hel del fællesnævnere. En række af de politiske temaer og strategier, der afgjorde valget i Italien, kan genfindes herhjemme.
I dag åbner landets folkevalgte det politiske efterår med en særlig gudstjeneste, og det har de gjort i snart 175 år. Ritualet hylder folket, folkekirken og Folketinget, men flere politikere kritiserer traditionen – og vokser dén kritik, kan ritualet miste sin betydning.
Krisen kradser, priserne eksploderer, og vi går en kold og mørk vinter i møde. Men vi har været her før. Det overflodssamfund, vi har vænnet os til, er nemlig kun en parentes i verdenshistorien. Ved at studere fortiden kan vi generobre tabt viden og forberede os på fremtidige kriser.
Ingen ønsker at fryse og sulte, men nu banker frygten for netop dét på døren. For vi har glemt, hvordan vi håndterer kriser og katastrofer. Det må vi genlære, og myndighederne bør udnytte krisen til at oprette et nyt overstatsligt beredskab. For krisen i dag, er kun en prøve på den i morgen.
Ressourcekrisen indvarsler en ny Kold Krig. Denne gang vil slaget stå om teknologi og ressourcer, og endnu en gang skal Europa finde sin egen vej imellem to stridende supermagter. Rivaliseringen mellem USA og Kina kan bane vej for et nyt teknologisk og handelspolitisk jerntæppe.
Skal vi løse nutidens kriser, må vi skabe en radikalt anderledes fremtid. Men vi mennesker har altid haft nemmere ved at forestille os gryende katastrofer end positive nybrud, som er reelt anderledes end den tid, vi lever i.
De eksploderende energipriser og afhængigheden af russisk olie og gas kunne have været undgået, hvis vi havde taget klimaudfordringen alvorligt noget før. Nu betaler vi prisen for vores manglende vilje til at handle hurtigt nok, siger energiforsker. Han frygter, at krigen i Ukraine ender med at sætte den grønne omstilling tilbage, og efterlyser handling frem for hockeystave.
Forsyningskrisen og krigen i Ukraine har startet en bevægelse i retning af mere lokal fødevareproduktion. Men kampen for at blive mindre afhængige af de globale forsyningskæder kan ende med at øge CO2-aftrykket fra vores fødevarer. Global samhandel, nye markeder og ny teknologi er afgørende, hvis vi skal nå klimamålene for fødevareproduktion.
Dansk landbrug er blandt de mest klimaeffektive i verden. Sådan lyder det typiske forsvar for den danske husdyrproduktion i klimadebatten. Hvis mælk og ost og bøffer skulle produceres andre steder, ville det belaste klimaet mere, lyder argumentet. Men denne relative forståelse af bæredygtighed risikerer at blokere for de nødvendige forandringer af landbruget.
De sidste 500 år har teknologiske revolutioner som kompasset, containeren og computeren gjort verden stadigt mindre. Men denne intense integration har også gjort os mere afhængige af hinanden end nogensinde før. Derfor er vi også mere sårbare over for kriser, krige og knækkede forsyningskæder.
Tidslinje: Fra kompassets opfindelse til slavehandel og dampmaskiner. Globaliseringen har historisk udviklet sig sammen med teknologiske landvindinger.
Klimakrise, biodiversitetskrise, fødevaremangel. Jordens ressourcer er presset til det yderste, men hvem har brugt dem op? Overforbruget er særdeles ulige fordelt, og Danmark ligger i den helt tunge ende.
Mange varer er de seneste år blevet dyrere eller sværere at skaffe – fra mad og medicin til energi og elektronisk udstyr. Hvad er forklaringerne, hvad er konsekvenserne, og hvad er løsningerne? Vid&Sans stiller skarpt på verdensøkonomiens udfordringer i ny artikelserie om kriser og knaphed.
Et hold af forskere har nu fundet en nøgle til bedre at forstå, hvorfor bjørne kan holde til de store udsving i vægt, fødegrundlag og bevægelsesmønster. Hvis man giver bjørne i vinterhi honningvand, kan man se ændringer i deres cellekultur og genaktivitet.
Efteråret dufter bare godt, og det kan måske skyldes, at luften de sidste par årtier faktisk er blevet renere. Det har dog en slagside. Ifølge et nyt studie virker bl.a. sodpartikler nemlig kølende på den globale opvarmning. Jo mere vi renser luften, jo mere accelerer vi opvarmningen.
Nogle forskere mener, at vi befinder os midt i en global fedmeepidemi. Et nyt studie har dog måske en løsning. Det har nemlig kortlagt, hvordan vores lyst til fedt reguleres af et kredsløb mellem tarm og hjerne – og hvordan man kan slukke for netop de signaler.
Antallet af ufrivilligt barnløse er stigende på verdensplan. Fertilitetsproblemer kan skyldes mange ting, men nu har et hold forskere opdaget, at manglen af et bestemt protein på overfladen af ægget kan være en del af forklaringen i nogle tilfælde.
Vi kender alle rådet om, at vi dagligt bør gå 10.000 skridt for at holde os sunde og raske. Nu har en forskergruppe endegyldigt slået fast, at det råd holder stik. Men vi bør gå til. Et højt tempo udløser nemlig endnu flere sundhedsfordele.
Mange steder på kloden er marker og skove visnet hen i sommerens løb, og det er skidt for økosystemet, der er afhængig af jordbundens fugtighed. Men nu har forskere udviklet en trådløs teknologi, der billigt og effektivt kan kontrollere netop jordens fugtighed.
Røgpartikler fra de store naturbrande i 2020 ser ud til at have påvirket størrelsen og tykkelsen af det ozonhul, der befinder sig over Antarktis.
Der er måske håb forude i forhold til at nedbryde de sundhedsskadelige kemikalier, der forurener vores drikkevand. Et nyt studie kaster lys over en metode, der kan ‘amputere’ kemikalierne.
Vindmøllevinger er nøglen til vindenergi – men de er også et problem, når de skal kasseres. Glasfiber er nemlig svært at nedbryde. Men nu har et forskerhold udviklet et nyt plantebaseret – og spiseligt – vindmøllemateriale.
Mere bæredygtigt bliver det ikke. Et hold forskere har skabt et biofilm af bakterier, der kan transformere fordampende sved til energi.
Kort & Nyt
Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 102 med en undersøgelse af tyngdekraften. Det er den naturkraft, fysikere forstår allerdårligst. Men selvom tyngdekraften stadig er en af videnskabens helt store gåder, er der alligevel lidt, vi ved. Og det hele starter med et æble, der falder. Vid&Sans bringer et uddrag.
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er langt mindre aktive i idrætsforeninger end etniske danskere. Dermed går indvandrere glip af at deltage i lokale klubfællesskaber. I fitnesscentre, derimod, er de næsten lige så godt repræsenteret som danskerne. Det handler om kultur.
NY PODCASTSERIE: Den næste måned stiller Tænketanken skarpt på prævention og ligestilling. Første afsnit handler om abort, prævention og splittelse i det konservative USA, hvor en kontroversiel højesteretsafgørelse har fået abortdebatten til at blusse op igen. Og det er ikke nødvendigvis godt nyt for det konservative højre. Tænketanken har mødt Niels Bjerre Poulsen, der forsker i amerikansk politik.
Global stormagtsrivalisering spidser til og åbner en ny digital slagmark. Danmark risikerer at misse toget, hvis vi ikke handler nu.
Ensomhed, diskrimination, vold og en løs tilknytning til arbejdsmarkedet rammer transpersoner og biseksuelle kvinder hårdt. Især transkønnede har væsentligt lavere trivsel end andre, viser en ny kortlægning.
Dyk ned i vores temaserier
Statsministerens tale ved Folketingets åbning er en pligthandling dikteret af Grundloven. Men det er ikke en genre, der er størknet – tværtimod. Som Mette Frederiksen demonstrerede med sin tale forleden, er det en sjælden mulighed for at italesætte sit politiske værdigrundlag på egne præmisser.
Kan man lære at forstå det moderne Frankrig, med alt hvad det indebærer af gule veste, indvandring og stormagtsdrømme ved at undersøge, deres madkultur fra A-Z?
Dyk ned i vores temaside om fransk madkultur.
Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa med dets internationale forviklinger og pressede demokratier?
Læs vores temaserie om mellemkrigstiden.
Med kong Charles 3.’s tronbestigelse har det britiske monarki fået en mere moderne monark, og lignende vinde blæser over de resterende seks europæiske kongehuse. Men er et regentskifte nok til at sikre husenes fremtid? Svaret er i høj grad betinget af historien.
Afhængighed af alkohol, mad, stoffer eller computerspil ødelægger hverdagen for mange. Bag afhængighed ligger skammen og en automatiseret adfærd, som man let selv bliver blind for. Vejen frem er opmærksomhed og små adfærdseksperimenter.
Vid&Sans podcast går i dybden over flere afsnit med samme emne. Du kan finde et nyt afsnit hver fredag på hjemmesiden.
Mange varer er de seneste år blevet dyrere eller sværere at skaffe – fra mad og medicin til energi og elektronisk udstyr. Hvad er forklaringerne, hvad er konsekvenserne, og hvad er løsningerne? Vid&Sans stiller skarpt på verdensøkonomiens udfordringer i ny artikelserie om kriser og knaphed.
I dag åbner landets folkevalgte det politiske efterår med en særlig gudstjeneste, og det har de gjort i snart 175 år. Ritualet hylder folket, folkekirken og Folketinget, men flere politikere kritiserer traditionen – og vokser dén kritik, kan ritualet miste sin betydning.
Vi inddrager børn stadigt mere i små og store beslutninger, der angår dem selv. Vi opfordrer dem til at ytre sig og gøre deres indflydelse gældende, så de kan være en del af demokratiet i familien, daginstitutionen og skolen. Men børn tager ikke altid imod opfordringerne. Hvad gør vi så?
Danmark står over for et historisk valg. Med en kold og mørk vinter på vej, en eskalerende krig i baghaven og en klimakrise lige rundt om hjørnet er der god grund til at ønske sig et godt, demokratisk og velovervejet et af slagsen. Som en god start på valgkampen giver Vid&Sans valgforsker Jørgen Elklits Tænkepause-bog ‘Valg’ gratis til alle medlemmer.
Dyk ned i sektionerne
