Vid&Sans var et forskningsbaseret nyhedsmedie, der dækkede hverdagens nyheder med forskningens ekspertise. Vid&Sans udkom fra 1. oktober 2021 til og med 28. april 2023. Alle historier, vi nåede at udgive, er gratis tilgængelige her på siden. Du kan læse mere om visionerne og lektierne fra Vid&Sans i redaktionens afskedsartikel 600 dage i nyhedslaboratoriet.

Redaktionens udvalgte

Hvem har mest fri?

Frihed i form af fridage fra arbejdet er en vigtig del af arbejdsvilkårene, og de varierer voldsomt verden over. Nogle lande har over en måned alene i helligdage, mens andre knokler året rundt. Vi har tegnet fridagenes verdenskort.

Unges uddannelsesvalg handler mere om rejsen end destinationen

Politikerne har misforstået, hvad der driver unges valg af uddannelse. For de unge er det alfa og omega at holde mulighederne åbne, og derfor er forsøgene på at styre dem ind på bestemte uddannelsesspor dømt til at mislykkes. Et mere fleksibelt uddannelsessystem er nøglen til at påvirke deres uddannelsesvalg– og det er faktisk også mere meningsfuldt i forhold arbejdsmarkedets foranderlige behov.

Populære temaer

Dyk ned i Vid&Sans

Den skæve sundhed

Artikelserie, hvor Vid&Sans undersøger nogle af de største udfordringer og muligheder for fremtidens sundhed.

Boghjørnet

Litteraturen fylder sjældent særlig meget i vores samfundsdebatter og samtaler om det, der rører sig lige nu og her. Det gør Boghjørnet noget ved.

Gråt Guld

Vid&Sans har interviewet en række afdøde tænkere, videnskabsfolk, forfattere eller kendisser om et aktuelt emne. Du finder alle interviews her.

Bagom krigen i Ukraine

Vid&Sans følger konflikten og krigen i Ukraine og beder løbende forskere fra relevante fagområder forklare udviklingen og baggrunden for konflikten og de historiske forandringer, den fører med sig.

Kort&Godt

Nogle gange gemmer en historie sig på tværs af landegrænser. Hvor det er nemmest at se ligheder og forskelle på et kort. Du kan finde alle Kort&Godt her.

Nyt fra forskningen

Nyheder fra forskningsverden om alt fra grimme testikler til nye rumteknologier.

Folketingsvalg 2022

Her får du alle analyser, optakter og historier bagom folketingsvalgets mange temaer, tal og taler.

Gastronomisk Tour de France

Kan man lære at forstå det moderne Frankrig, med alt hvad det indebærer af gule veste, indvandring og stormagtsdrømme ved at undersøge, deres madkultur fra A-Z?
Dyk ned i vores temaside om fransk madkultur.

Hvor går EU’s grænse?

Over seks artikler og tre særudgaver af podcastserien Tænketanken, undersøger vi de problematikker og udviklinger, der kendetegner EU’s grænseflader og grænseområder i disse år.

Spørgsmål&Svar

Læsernes spørgsmål – besvaret af forskere. Se dem alle her.

Mellemkrigstiden tur/retur

Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa med dets internationale forviklinger og pressede demokratier?
Læs vores temaserie om mellemkrigstiden.

Holdet bag Vid&Sans

Alle som har bidraget til Vid&Sans gennem tiden, både forskere, skribenter og journalister. Klik på hver person, og se hvilke historier de…

FRA ARKIVET:

Det danske folkestyres fødsel var ikke bare hyggelig

Vi er vænnet til at forstå dansk historie som små hyggelige fremskridt – i kontrast til udlandets voldsomme og blodige samfundsomvæltninger. Men det danske demokratis fødsel i 1848 hænger tæt sammen med datidens bølge af europæiske revolutioner. I dag er det 175 år siden, at det hele begyndte – med en stor demonstration i København, der udløste en lang række skelsættende begivenheder.

Kød på hjernen

Det moderne menneske spiser for meget kød – i hvert fald, hvis vores planet skal kunne holde til det. Men i et evolutionært perspektiv har vores kødspiseri faktisk været afgørende for at skabe de mennesker, vi er i dag. For 200.000 år siden var hjernemad nemlig lig med kød.

Vintergys. Sneens genfortryllelse af verden

Vi kender det alle. Fornemmelsen af vinterens isnende kulde, der går gennem marv og ben. Vinteren og vintermånedens landskab forbindes da også hyppigt med ubehag – og i skrækfiktionen finder vi stærke eksempler på, at netop denne årstid kan forstås som alt andet end hyggelig.

Forstår vi Putin og Rusland?

Det er er på tide at gøre op med det ensidige fjendebillede af Rusland og Putin, da dæmoniseringen er en ringe erstatning for en velovervejet ruslandspolitik. Vi skal prøve at sætte os mere ind i russernes tankegang. Det er mere aktuelt end nogensinde før, skriver Ruslandskenderen Erik Kulavig, lektor i historie ved SDU.

Menu