Din verden belyst af forskere

Vid&Sans var et forskningsbaseret nyhedsmedie, der dækkede hverdagens nyheder med forskningens ekspertise. Vid&Sans udkom fra 1. oktober 2021 til og med 28. april 2023. Alle historier, vi nåede at udgive, er gratis tilgængelige her på siden. Du kan læse mere om visionerne og lektierne fra Vid&Sans i redaktionens afskedsartikel 600 dage i nyhedslaboratoriet.

Redaktionens udvalgte

Samfund & Individ

Ungarn og Polen kunne ikke blive EU-medlemmer i dag

I Ungarn og Polen underminerer styret systematisk de demokratiske institutioner. Massiv korruption er dokumenteret i Ungarn, hvor EU-midler forsvinder ned i præsident Orbáns netværk af oligarker med forbindelser til Rusland. Alligevel er Polen og Ungarn blandt de lande, der får flest penge fra EU. Men Europa-Kommissionen er passiv, og landene kan ikke smides ud.

Populære temaer

Internationalt

Politik

sundhed

Historie

Sport

Hjernen

Litteratur

Energi

psykologi

Dyk ned i Vid&Sans

Den skæve sundhed

Artikelserie, hvor Vid&Sans undersøger nogle af de største udfordringer og muligheder for fremtidens sundhed.

Boghjørnet

Litteraturen fylder sjældent særlig meget i vores samfundsdebatter og samtaler om det, der rører sig lige nu og her. Det gør Boghjørnet noget ved.

Gråt Guld

Vid&Sans har interviewet en række afdøde tænkere, videnskabsfolk, forfattere eller kendisser om et aktuelt emne. Du finder alle interviews her.

Bagom krigen i Ukraine

Vid&Sans følger konflikten og krigen i Ukraine og beder løbende forskere fra relevante fagområder forklare udviklingen og baggrunden for konflikten og de historiske forandringer, den fører med sig.

Kort&Godt

Nogle gange gemmer en historie sig på tværs af landegrænser. Hvor det er nemmest at se ligheder og forskelle på et kort. Du kan finde alle Kort&Godt her.

Nyt fra forskningen

Nyheder fra forskningsverden om alt fra grimme testikler til nye rumteknologier.

Folketingsvalg 2022

Her får du alle analyser, optakter og historier bagom folketingsvalgets mange temaer, tal og taler.

Gastronomisk Tour de France

Kan man lære at forstå det moderne Frankrig, med alt hvad det indebærer af gule veste, indvandring og stormagtsdrømme ved at undersøge, deres madkultur fra A-Z?
Dyk ned i vores temaside om fransk madkultur.

Hvor går EU’s grænse?

Over seks artikler og tre særudgaver af podcastserien Tænketanken, undersøger vi de problematikker og udviklinger, der kendetegner EU’s grænseflader og grænseområder i disse år.

Spørgsmål&Svar

Læsernes spørgsmål – besvaret af forskere. Se dem alle her.

Mellemkrigstiden tur/retur

Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa med dets internationale forviklinger og pressede demokratier?
Læs vores temaserie om mellemkrigstiden.

Holdet bag Vid&Sans

Alle som har bidraget til Vid&Sans gennem tiden, både forskere, skribenter og journalister. Klik på hver person, og se hvilke historier de…

FRA ARKIVET:

Kunst & kultur

Vintergys. Sneens genfortryllelse af verden

Vi kender det alle. Fornemmelsen af vinterens isnende kulde, der går gennem marv og ben. Vinteren og vintermånedens landskab forbindes da også hyppigt med ubehag – og i skrækfiktionen finder vi stærke eksempler på, at netop denne årstid kan forstås som alt andet end hyggelig.

Samfund & Individ

Store politiske kløfter giver grobund for misinformation

I en serie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken ytringsfrihed har på de sociale medier fra tre forskellige vinkler. I det første afsnit kan du høre om betydningen af misinformerende kampagner – som dem, der hævdede, at der var tale om valgsvindel, forud for stormløbene på både den amerikanske og den brasilianske kongres.

Teknologi & Univers

Kunsten at falde

Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 102 med en undersøgelse af tyngdekraften. Det er den naturkraft, fysikere forstår allerdårligst. Men selvom tyngdekraften stadig er en af videnskabens helt store gåder, er der alligevel lidt, vi ved. Og det hele starter med et æble, der falder. Vid&Sans bringer et uddrag.

Samfund & Individ

Forstår vi Putin og Rusland?

Det er er på tide at gøre op med det ensidige fjendebillede af Rusland og Putin, da dæmoniseringen er en ringe erstatning for en velovervejet ruslandspolitik. Vi skal prøve at sætte os mere ind i russernes tankegang. Det er mere aktuelt end nogensinde før, skriver Ruslandskenderen Erik Kulavig, lektor i historie ved SDU.

Menu