Under corona-nedlukningerne fik mange danskere sunde udendørsvaner, men en del er nu faldet tilbage til et mere mageligt indendørsliv. Og det er en skam, for naturen kan gøre os en masse godt.
Om et år træder nye EU-krav til techgiganter som Meta, Google og Amazon i kraft. De skal fremover bl.a. dokumentere, at de ikke bruger skadelige algoritmer, og de skal gøre det nemmere for brugerne at klage. Der er dog stadig usikkerhed om, hvordan reglerne reelt kommer til at fungere.
I en serie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken, hvad vi mennesker gør ved naturen. Første afsnit handler om, hvordan landbruget påvirker biodiversiteten – og hvad vi kan gøre ved det.
Tyre Nichols’ nylige død som følge af politivold har affødt protester over meget af USA. Den ulykkelige hændelse er nemlig kun et enkelt eksempel på større sociale og racemæssige problemer, der plager de forenede stater. Men at den fandt sted i netop sydstatsbyen Memphis er ikke tilfældigt. For byen bærer på nogle af det amerikanske samfunds dybeste historiske modsætninger.
I januar 1993, for 30 år siden, fik Danmark sin første hjemmeside. 10 år før, i januar 1983, blev selve internettet født. Vi gør status på 40 års oplevelser med og tanker om internettet. Hvad det er, hvad det kan – og hvad det truer.
En fremtid med mange syge ældre betyder, at hele velfærdssystemet bliver presset. Vi kommer til at ændre forventningerne til den sidste del af livet: Det bliver en mere aktiv periode med fleksibelt arbejde, træning og frivillige opgaver. Der er brug for en national strategi for fremtidens sundhed, påpeger professor.
For hvert år bliver der flere og flere ældre i befolkningen. Her kan du se en visualisering af en af de største udfordringer for vores velfærdssamfund: Den demografiske udvikling.
Stadig flere behandlinger i sundhedsvæsenet foregår ambulant eller i patientens eget hjem. Det gør de pårørendes indsats endnu vigtigere. Patienter, der har aktive pårørende, klarer sig bedre end andre. Men det tærer på de pårørendes egen sundhed, og der er brug for en systematisk indsats for at hjælpe dem.
Der er flere ensomme end nogensinde før i vores samfund, og den ubehagelige følelse er både usund for vores mentale og fysiske helbred. Ensomhed er dog også en meget diffus størrelse, og vi bliver nødt til at udvikle flere individuelle behandlingstilbud, hvis vi vil knække kurven, påpeger tre ensomhedsforskere.
Nogle har det fint alene, mens andre er er ensomme omgivet af folk. Tallene viser, hvordan ensomhed rammer skævt socialt. Paradoksalt nok er dem med flest bekendte blandt de hårdest ramte.
Sundhedssektoren mangler penge og hænder. Læger og sygeplejersker må dagligt prioritere mellem patienter og opgaver i et forsøg på at få ressourcerne til at række. Men hvordan sikrer vi mest mulig sundhed for pengene i fremtidens sundhedsvæsen? Prioriteringsdiskussionen er moralsk nødvendig og politisk uundgåelig, mener sundhedsforsker.
Hvis man lever med tro, håb og en åbenhed for det åndelige, bliver man mindre syg, kommer sig hurtigere og lever længere. Men i sundhedsvæsenet har samtaler om eksistentielle forhold kun en lille plads, selv om de kan øge trivslen og sundheden for både patienter og sundhedsprofessionelle.
Forebyggelse handler ikke kun om, at den enkelte skal leve sundere. Det handler også om at ændre levevilkårene for de fattigste, så de undgår økonomisk stress og får mere støtte til en sundere livsstil. Ændringerne er nødvendige, for ellers drukner vi i sundhedsudgifter, påpeger tre forskere.
Det er ikke nødvendigvis de alvorligste sygdomme, der er dyrest for samfundet. F.eks. er det de færreste, der dør af ondt i ryggen, men lænderygsmerter koster samfundet millioner hvert år. Se, hvilke sygdomme der er dyrest for samfundet, dyrest for sundhedsvæsenet, og hvad vi egentlig dør af.
Sundhedssektoren er presset, og vi mangler varme hænder. Men måske ligger løsningen lige for: En stor del af de ambulante behandlinger kan med fordel klares via en skærm hjemme i privaten. Digitalisering er ikke bare nødvendig, men kan revolutionere fremtidens sundhedsvæsen.
En mindre del af danskerne er langt mere syge end resten og dør tidligere. Både socialt og geografisk er vores sundhed ulige fordelt. Vid&Sans stiller skarpt på de store udfordringer i fremtidens sundhed med en ny temaserie, og vi lægger ud med et portræt af uligheden i sundhed – som er Vesteuropas største.
I de områder af landet, hvor befolkningen vurderer deres eget helbred dårligst, er der også færrest praktiserende læger. Se på kortet, hvor folk er sygest, hvordan lægerne er fordelt, og hvor flest går til lægen.
Det er ikke enkelt at rette op på uligheden i sundhed. Ressourcerne skal fordeles anderledes, så vi undgår børnefattigdom, skaber et bedre socialt sikkerhedsnet, får en bedre psykiatri og prioriterer lægernes tid og kræfter derhen, hvor behovet er størst. I Grenå har tre læger taget sagen i egen hånd.
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, kunstner, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Elvis om splittelsen i USA.
Kina skulle væk fra periferien og ind i magtens centrum. Det var Xi Jinpings drøm og ambition, da han steg til tops i 2012. Og projektet er lykkedes. Men nu står riget over for historisk store udfordringer på både de indre og ydre linjer. Og der er stærkt brug for, at Xi Jinping trækker en kanin op af hatten, hvis Kina skal fastholde sin globale position.
Danmarks eneste skoforsker har gravet sig ned i 500 års københavnsk fodtøjsmode, og her er der både skøre modeluner og slemme fodskader.
Det kan svært at afgøre, hvornår katte leger, og hvornår de slås. Men forskerne er blevet klogere efter at have analyseret kattes interaktion i 105 videoer fra bl.a. Youtube.
Efter mange års forsøg, er det lykkedes kinesiske forskere at påvise seks livsstilsvalg, der kan hjælpe med at bremse hukommelsestab og reducere risikoen for demens blandt +60årige.
En plantevirus, der giver deforme agurker, auberginer og tomater, er mere udbredt end først antaget, viser et forskersamarbejde på tværs af landegrænser.
Stigende lysforurening verden over er ved drastisk at reducere det antal stjerner, der kan ses med det bare øje. Det viser nyt Citizen Science forsøg, der advarer om, at kendte konstellationer som Orions bælte kan forsvinde fra nattehimlen.
Inden vulkanen ved Tonga eksploderede for et år siden, nåede forskere at undersøge de allerførste former for ’liv’ på en vulkansk ø, der kun blev 7 år gammel: Mikrober, der omdanner svovl og atmosfæriske gasser.
Hjemmearbejde mudrer grænsen mellem arbejdsliv og privatliv, mellem regneark og rengøring. Og det er særligt en ulempe for kvinder i parforhold.
Ved hjælp af maskinlæring er det lykkedes forskere at forudsige genetiske ændringer hos bakterier.
For første gang nogensinde, er det lykkedes forskere at dirigere rundt med lyn på tordenhimlen via laserteknologi. Det kan betyde mere præcis lynafledning i fremtiden.
Hvorfor har mennesker væsentligt mindre hår på kroppen end de fleste andre pattedyr? En sammenligning af genetiske koder fra 62 dyr peger på særlige genetiske mekanismer.
Nyt fra forskningen
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge K.E. Løgstrup om robotter i hjemmeplejen.
I en serie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken ytringsfrihed på de sociale medier. I dette afsnit undersøger vi, hvordan vi mennesker reagerer, når vores idoler bruger deres platforme til at ytre sig om noget, vi mener er forkert – hvad end det er J.K. Rowling eller Kanye West.
Nationer er en flygtig størrelse i det store historiske perspektiv: Grænser flytter sig, imperier synker i grus, og nye opstår. Men en håndfuld europæiske mikrostater har overlevet på langs ad århundrederne, fra reformation og religionskrige til de moderne nationalstaters fødsel i 1800-tallet.
Spørgsmål & Svar
En læser har bemærket, at trafikstøjen ved hans hjem ændrer sig i takt med årstiderne. Lydens udbredelse skyldes en række faktorer, forklarer en ekspert i akustik.
Mens Rusland lader missiler regne ned over Ukraines civile infrastruktur, og ukrainerne kæmper for at forhindre ødelæggelsen, har en af Vid&Sans’ læsere overvejet, om der findes våben endnu højere oppe. Svaret er et nej, men faktisk også et ja.
Det ville suse godt i trækronerne, hvis der var store træer på Island, men det er der ikke. Og der er heller ikke ret mange vindmøller, og det undrer en læser sig over. Men der er en forklaring.
Der er langt fra et salathoved til en mad med skinkesalat, så hvordan kan begge dele hedde noget med salat? Det spørgsmål kender madhistorikeren Bettina Buhl svaret på.
Det officielle Danmark har besluttet, at Hviderusland nu hedder Belarus. Men skal andre lande så ikke også skifte navn til noget, der minder mere om det, de selv kalder deres nation? Ikke nødvendigvis – i hvert fald ikke på grund af Belarus-skiftet, lyder det fra en navneforsker.
Det er ikke ligegyldigt, hvad Danmarks arealer bliver brugt til, i forhold til klimabelastning. En læser spekulerer på, hvor stor forskellen er på CO2-udledningen fra henholdsvis en majsmark og en skov. Men svaret er ikke helt ligetil.
Mange ved, at man skal passe på med at sidde i træk, for det kan man blive syg af. Men er det reelt viden eller i virkeligheden det rene vås? Svaret blafrer et sted midt i mellem.
Hvorfor skifter vi dato til midnat og ikke for eksempel ved solnedgang eller solopgang? Det hænger sammen med, hvornår solen står højest på himlen i dagtimerne. Læs hele forklaringen her.
Er det muligt at træne synet, så det ikke bliver ringere med alderen? Det svarer cheflæge Morten Dornonville de la Cour på, og svaret er måske for nogle en øjenåbner.
Jorden kaldes den blå planet, fordi to tredjedele af den er dækket af blåt vand. Men hvorfor ser vandet i havet blåt ud, når det er gennemsigtigt i et glas? Det svarer Hans Buhl fra Steno Museet på.
Grib nuet! Det er et klassisk råd, vi ofte hører fra såvel velmenende onkler som Hollywood-film. Men nutidens mennesker har taget det til en så farlig ekstrem, at vi har mistet vores forankring i fortiden og mulighed for at påvirke fremtiden. Det er tid at tage ved lære af tidligere tider og slippe fri af nuets diktatur.
Der er boligmangel i storbyerne, kvadratmeterprisen er tårnhøj, og folk presses ud af deres hjem. Hvis der fremover skal være plads nok til alle, må vi gentænke vores by og vores måde at bo på. Grønne og bæredygtige byggeprojekter spirer allerede frem flere steder – blandt andet på Ydre Nørrebro i København.
Danmark er både ekstremt lige og temmelig ulige i forhold til andre lande. To forskellige perspektiver giver nemlig to vidt forskellige verdenskort over ulighed. Sammenlign dem selv her.
Vid&Sans podcast går i dybden over flere afsnit med samme emne. Du kan finde et nyt afsnit hver fredag på hjemmesiden.
Dyk ned i vores temaserier
Artikelserie om knaphedskrisen, hvor tomme hylder og priser på himmelflugt måske blot er et symptom på en endnu større krise.
Her får du alle analyser, optakter og historier bagom folketingsvalgets mange temaer, tal og taler.
Vid&Sans følger konflikten og krigen i Ukraine og beder løbende forskere fra relevante fagområder forklare udviklingen og baggrunden for konflikten og de historiske forandringer, den fører med sig.
Kan man lære at forstå det moderne Frankrig, med alt hvad det indebærer af gule veste, indvandring og stormagtsdrømme ved at undersøge, deres madkultur fra A-Z?
Dyk ned i vores temaside om fransk madkultur.
Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa med dets internationale forviklinger og pressede demokratier?
Læs vores temaserie om mellemkrigstiden.
Gennem de seneste måneder har både danske banker, ministerier og DSB været ramt af hacker-angreb. Angrebene er en direkte konsekvens af Danmarks engagement i krigen i Ukraine. Angrebene kan ikke helt undgås, men virksomheder og myndigheder kan gardere sig ved at have en plan B klar i skuffen.
Ejerskab er på vej ud. Leasing, streaming og service-aftaler udgør en stadig større del af vores forbrug, og selv de ting, vi har købt og betalt, mister vi efterhånden ejerskabet over. Udviklingen er både nødvendig og uundgåelig, men kan ende som en velsignelse eller en forbandelse.
Pausen har hårde vilkår i vores moderne tilværelse. Den forbindes med ineffektivitet i en verden, hvor præstationskravene stiger og stiger – men faktisk forholder det sig lige omvendt: Pausen er afgørende for, at vores hjerne er i stand til arbejde effektivt.
En mindre del af danskerne er langt mere syge end resten og dør tidligere. Både socialt og geografisk er vores sundhed ulige fordelt. Vid&Sans stiller skarpt på de store udfordringer i fremtidens sundhed med en ny temaserie, og vi lægger ud med et portræt af uligheden i sundhed – som er Vesteuropas største.
Kina skulle væk fra periferien og ind i magtens centrum. Det var Xi Jinpings drøm og ambition, da han steg til tops i 2012. Og projektet er lykkedes. Men nu står riget over for historisk store udfordringer på både de indre og ydre linjer. Og der er stærkt brug for, at Xi Jinping trækker en kanin op af hatten, hvis Kina skal fastholde sin globale position.
Danmarks eneste skoforsker har gravet sig ned i 500 års københavnsk fodtøjsmode, og her er der både skøre modeluner og slemme fodskader.
Dyk ned i sektionerne
