Mens krigen raser i Ukraine, mangler det danske forsvar mandskab, materiel og ammunition. Situationen er langt hen ad vejen et bevidst valg, foretaget af politikere og effektivt implementeret af Forsvaret. Skal Forsvaret igen blive kampdygtigt, kræver det et opgør med såvel styringslogik som debatkultur.
Vi er vænnet til at forstå dansk historie som små hyggelige fremskridt – i kontrast til udlandets voldsomme og blodige samfundsomvæltninger. Men det danske demokratis fødsel i 1848 hænger tæt sammen med datidens bølge af europæiske revolutioner. I dag er det 175 år siden, at det hele begyndte – med en stor demonstration i København, der udløste en lang række skelsættende begivenheder.
Skoven giver liv til dyr, planter og den menneskelige fantasi. Den er uhyggelig, eventyrlig, sexet – og akut truet af vores rovdrift. I morgen er det den internationale skovdag, og derfor genbesøger vi nu litteraturens farverige flora. For i dét grønne vildnis gemmer sig måske roden til nye og nødvendige skov-venlige vaner.
Det afghanske Taleban-styre får stadigt sværere ved at indfri de forhåbninger, der bragte det til magten i 2021. Samfundet balancerer på kanten af et kollaps, og den kvindefjendske politik har givet bagslag, bl.a. fordi den har drænet den offentlige sektor for kvindelig arbejdskraft. Interne spændinger i Taleban kan bane vej for endnu et magtskifte.
Den 25. februar gik Nigerias vælgere til stemmeurnerne. Vinderen af præsidentvalget blev en politisk veteran, men taberne har også god grund til at glæde sig. De unges kandidat klarede sig nemlig overraskende godt – og det kan måske indlede en ny politisk æra i Afrikas mest folkerige nation.
Hjernens funktion nedsættes allerede midt i livet af dårlig søvn og kan på længere sigt føre til sygdomme.
Tid brug på havearbejde er direkte forbundet til større tilfredshed og færre mentale problemer, særligt for ældre, viser australsk studie.
Et studie af makak-abers adfærd sår tvivl om fortidsmenneskets brug af redskaber.
Teknikken ’proteomik’ kan bringe ny indsigt i de sidste to millioner år af menneskehedens historie – og en dansk forsker har allerede vist de første resultater.
Børn, der er fysisk aktive i moderat til høj intensitet, er bedre til at regne og vise talforståelse end børn, der er fysisk aktive med lavere intensitet. De er også dygtigere til at hæmme upassende impulser, viser norsk studie.
Patient, der fik en stamcelletransplantation mod blodkræft, blev helbredt for HIV – som den tredje i verden
En solstrålehistorie: Minedrift på månen kan forbedre jordens energiregnskab. Støvkorn, der forekommer naturligt på månen, kan bruges til at lave et ‘skjold’, der effektivt bremser sollyset, inden det rammer vores atmosfære.
Ny science fiction TV-serie fra HBO sætter spot på en overset trussel mod verdenssundheden – svampeinfektioner. WHO udkommer med verdens første liste over de største svampetrusler, vi skal holde øje med.
Forskere har sammenlignet planter på nedlagte marker med områder, der aldrig har været pløjet. Biodiversiteten kommer sig måske aldrig helt.
Nyt fra forskningen
Den 26. februar 2022, kun to dage efter Ruslands invasion af Ukraine, publicerede det statsejede russiske medie RIA Novosti et sejrsmanifest på lederplads. Det jublede over, at lynkrigen havde bragt Ukraine ”hjem” til Storrusland, hyldede Putins mod – og blev meget hurtigt fjernet fra nettet igen. Vid&Sans bringer den opsigtsvækkende tekst i sin helhed.
Putin-regimet er stærkt nationalistisk og dybt imperialistisk, men drømmen om et Storrusland har kostet dem dyrt. De undervurderede ukrainerne, overvurderede sig selv, og mens alle frygter at tabe ansigt, taber tropperne til vands, lands og i luften. Det får dog ikke Rusland til at trække sig – og derfor kan krigen blive meget lang og kold.
Ca. 130 små og større initiativer og organisationer mod krigen er startet af russiske emigranter efter 24. februar 2022. Det er et udtryk for emigranternes behov for at opbygge et civilsamfund og skabe en opposition i eksil, påpeger ruslandsforsker. Med tiden kan eksilrusserne få vigtig betydning for civilsamfundet inde i Rusland.
I disse dage er det ét år siden, at Rusland angreb Ukraine. Krigen har været dyr for begge parter, både økonomisk, militært og målt i menneskeliv. Men betyder det, at vi er rykket nærmere en fredelig løsning – og hvordan kan den i så fald se ud? Vi har spurgt Jonas Gejl Kaas, der forsker i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Ruslands invasion af Ukraine har ikke kun medført en række storpolitiske sanktioner. Også russisk kunst og kultur er i flere tilfælde blev boykottet. Men hvad har Tolstoj og Dostojevskijs romaner at gøre med krigen – og hvordan bør vi forholde os til dem i dag?
Ruslands kommende præsidentvalg kan dårligt kaldes demokratisk, men det betyder ikke, at det er ligegyldigt. Putin er presset af militære tilbageslag, dårlig økonomi og et skrantende helbred. Men paradoksalt nok øger det sandsynligheden for, at han vil gå efter seks år mere ved magten.
Over en serie på tre afsnit, undersøger Tænketanken nogle af de grænseområder i Europa, der er brændpunkter for store konflikter. I første afsnit besøger vi grænsen mellem krigen i Ukraine og EU-landet Polen – og undersøger hvordan Rusland angriber grænsen uden at overtræde den.
Gennem de seneste måneder har både danske banker, ministerier og DSB været ramt af hacker-angreb. Angrebene er en direkte konsekvens af Danmarks engagement i krigen i Ukraine. Angrebene kan ikke helt undgås, men virksomheder og myndigheder kan gardere sig ved at have en plan B klar i skuffen.
Med den militære fiasko i Ukraine skriver Putins Rusland sig ind i en lang historie af fejlslagne militæroperationer. Talmæssigt overlegne, veludrustede hære har ofte måttet se sig slået af underlegne modstandere med hjemmebanefordel. Det fortæller lektor emeritus Gorm Harste, der trækker en rød tråd gennem de sidste 100 års krige frem til den fastlåste konflikt i Ukraine.
Ruslands enorme problemer med at undertvinge Ukraine får Putins stormagtsdrømme til at smuldre. Flere gamle Sovjetrepublikker vejrer morgenluft og drømmer om frihed. Rusland kan ikke på samme måde kue og dominere nabolandene sikkerhedspolitisk og vil i stedet fokusere på at føre propaganda- og hybridkrige i det globale Syd, siger ekspert.
De baltiske lande følger Ukraine-krigen med bekymring. Både Estland og Letland har ligesom Ukraine store russiske mindretal, men ved det nylige valg i Letland røg det største russisk-sindede parti helt ud af parlamentet. Putins invasion af Ukraine har allerede sat mærkbare spor i folkestemningen og den politiske kurs.
Global stormagtsrivalisering spidser til og åbner en ny digital slagmark. Danmark risikerer at misse toget, hvis vi ikke handler nu.
Mens Putins hær er på retræte i Ukraine, hagler kritikken ned over ham i Rusland. Men hvad mener den almindelige russer egentlig om situationen, og hvilke aktører bør vi holde øje med fremover? Vid&Sans har spurgt Mette Skak, der forsker i Rusland, stormagter og sikkerhedstjenester.
Frontlinjen i Ukraine-krigen ruller nu igen hen over Europas største atomkraftværk, som bliver bombet og beskudt fra begge sider, og nu truer russisk militær ifølge nogle kilder også med at sprænge værket i luften. Alligevel er risikoen for atomkatastrofe begrænset, siger atomforsker Bent Lauritzen.
Der er ikke samme opbakning til Ukraine-krigen i Belarus som i Rusland, heller ikke i diktatoren Lukasjenkos vælgerbagland. Regimet er bragt i en kattepine af Putins invasion, og det kan på sigt true Lukasjenkos greb om magten, vurderer Rusland-ekspert Mette Skak.
De første russiske soldater er blevet dømt for overtrædelse af krigens love i Ukraine. Men selvom dommen er faldet over de første individer, kan der gå lang tid, inden vi kender omfanget af forbrydelserne – også efter krigen er forbi.
Når en underlegen hær er oppe imod en militær overmagt, er kampmoral og korruption væsentlige faktorer for udfaldet. I antikkens store slag kan der hentes aktuelle perspektiver på, hvorfor de russiske soldater har svært ved at opfylde Putins ambitioner i Ukraine.
Krig er blevet tragisk aktuelt i Europa, og mange hylder ukrainernes vilje til at kæmpe for deres land. Men ville vi selv gøre det samme? Se på kortet, hvilke lande der er klar til kamp, og hvordan kampviljen har ændret sig gennem tiden.
Ruslands problemer med at vinde en krig ikke er nye. Propaganda, korruption, bureaukrati og selvtilstrækkelighed har ført til krigsnederlag for både tzarriget, Sovjetunionen og det nuværende Rusland. Det er nu i stigende grad det russiske regimes overlevelse, der er på spil i Ukraine, skriver institutchef Niels Bo Poulsen, Forsvarsakademiet.
Putins krig mod Ukraine har fremprovokeret et sikkerhedspolitisk kursskifte i Finland og Sverige. Efter henholdsvis 100 og 200 års alliancefrihed står de nu måske på tærsklen til NATO-medlemskab. I Sverige, der har været neutralt siden 1814, vil beslutningen blive stærkt påvirket af, hvad Finland vælger.
Invasionen af Ukraine blev ikke den hurtige triumf, Putin havde håbet på. I stedet har Rusland indkasseret en række ydmygende militære nederlag, og krigen ligner mere og mere en fejlsatsning. Og han er ikke den første diktator, der fejler militært. Historien gemmer på flere eksempler. Hvordan kan det være, at autoritære regimer så ofte fejlvurderer deres egen styrke og omverdenens reaktioner?
Putins angreb på Ukraine har dybe rødder i Ruslands sikkerhedspolitiske tænkning og kultur. I det russiske verdensbillede er krigen en meningsfuld måde at dæmme op for Vestens indflydelse på og styrke Ruslands magtposition i nærområdet. Putins retorik viser også, at drømmen om at genetablere et storrussisk rige ikke er død.
Ukrainerne viser i denne tid, hvilket stof, de er gjort af. Vi kan få en forståelse af ukrainernes indædte kamp mod russerne ved at se på, hvordan vikingerne opfattede skæbne: Det gjaldt om at vise, hvad man stod for, og skabe sig et godt eftermæle.
Europas energi-afhængighed af diktaturstater er ikke et tilfælde. Forskningen viser, at rige forekomster af olie, gas og andre værdifulde naturressourcer bremser nationers politiske og økonomiske udvikling. ”Resssource-forbandelsen” er ikke hekseri, men et komplekst samspil af faktorer, der fremmer diktatur, ulighed og ustabilitet.
De sidste to måneder er krigen rykket tættere på Danmark, end den har været længe. Det kalder på eftertanke – og en forståelse af den uforståelige situation, krig ofte er. Derfor giver Vid&Sans specialist i krigsteori Gorm Harstes Tænkepause-bog ‘Krig’ gratis til alle medlemmer.
Forskningssamarbejdet Icarus har fået installeret en antenne på den internationale rumstation for at følge dyrs vandringer. Men antennen er placeret på den russiske del af rumstationen, og det er et stort problem.
For kort tid siden havde kun få hørt om Ukraines præsident Zelenskyj. Det ændrede sig med Ruslands invasion. Zelenskyj blev et symbol på ukrainsk modstand og udråbt til helt. Men hvad er en helt, og hvorfor har vi brug for helte og skurke?
Efter Ruslands invasion af Ukraine er EU enige om at gøre sig uafhængig af russisk gas, men omstillingen er sort før den bliver grøn. Danmark kunne i princippet skrue op for gasproduktionen fra Nordsøen, men det er ikke nogen god ide, siger energiprofessor Brian Vad Mathiesen. I stedet mener han, at Danmark bør gå foran og gøre sig helt uafhængigt af fossile gasser.
Når kampvognene kører ind i Ukraine, og Vesten strammer sanktionsskruen om Rusland, så bliver livet også klemt ud af forskningen. Historien viser, at konflikter er ødelæggende for videnskabelige fremskridt og den videnskabelige samtale. Og Ukraine-krigen har allerede ramt forskningen hårdt – ikke bare i Rusland og Ukraine, men også i Danmark og resten af verden.
Ruslands invasion af Ukraine har sendt politiske og økonomiske chokbølger ind i nabolandene. I Centralasien og Kaukasus gør de økonomiske sanktioner stor skade i flere gamle sovjetrepublikker, der stadig er helt afhængige af Rusland. I EU-landene Ungarn og Polen har krigen vendt op og ned på magtspillet mellem regering og opposition. Østeuropa-eksperten Søren Riishøj analyserer, hvordan krigen påvirker Ruslands og Ukraines naboer i øst og vest.
Regeringen regner med, at der kommer 100.000 ukrainske flygtninge til Danmark. Mange af dem har traumer, og mellem 10 og 30 pct. vil udvikle PTSD. Når det skal behandles, spiller bl.a. medicin, terapi, søvn og relationer en rolle.
Den russisk-ortodokse kirke i Ukraine må forsvares. Det var et af Putins argumenter for at angribe Ukraine den 24. februar. Men havde han håbet, at den retorik ville garantere ham støtte fra kirkelige kredse, er han nok blevet slemt skuffet. Med invasionen har han kradset i et gammelt sår og pustet til en intern splittelse i den ortodokse kirke.
Også Ukraines atomkraftværker er fanget i krigens krydsild. Zaporizhzhia-værket, Europas største, blev for nylig ramt af russisk artilleri. Men hvad er risikoen for, at krigen udløser en atomkatastrofe? Vid&Sans har bedt atomforskeren Bent Lauritzen analysere risikoscenarierne – fra de tilfældige og utilsigtede hændelser til det målrettede totalangreb.
Trods øget undertrykkelse går russere på gaden i protest mod krigen i Ukraine. Men kan gadeprotesterne skabe reel politisk forandring? Fraværet af en systemisk opposition gør det usandsynligt – men sanktionerne mod Rusland kan øge folkets utilfredshed, skriver Katrine Stevnhøj, der forsker i russiske protestbevægelser.
Ruslands invasion af Ukraine har fået Tyskland til at gøre op med årtiers afspændingspolitik og øge forsvarsinvesteringerne massivt. Men hvordan kommer Tysklands nye sikkerhedspolitik egentligt til at se ud? Står vi overfor en genkomst af en tysk militærmagt i midten af Europa? Moritz Schramm, der forsker i tysk politik og historie, analyserer opbruddet.
Rusland og USA er verdens suverænt største atommagter – men syv andre lande råder også over kernevåben. På kortet kan du sammenligne de enkelte landes atomarsenaler.
Mens Vesten har svært ved at finde militære modtræk til Putins aggression i Ukraine, har de økonomiske modtræk allerede haft kolossal effekt. På rekordtid er det lykkedes at lamme russisk økonomi, der nu er i dyb krise. Hvordan kan det være? Tænketanken har spurgt økonomiprofessor Philipp Schröder.
Over hele Europa sætter ukrainere kurs mod hjemlandet for at forsvare deres land. Men hvor kommer den stærke nationalfølelse fra? Vid&Sans har spurgt Jakob Tolstrup, der forsker i politisk udvikling i de post-sovjetiske stater.
Hvor afhængig er Europa af russisk gas? Indtil sidste uge tøvede store dele af Europa med at sanktionere Rusland. Og selv efter invasionen af Ukraine er flere stater tilbageholdende med helt at lukke for energihandlen. Dette kort viser den nok største grund til, at f.eks. Tyskland er forsigtig.
Mellem artilleriangreb, panservogne og gadekampe fører Rusland også cyberkrig mod Ukraine. Og det angreb har været i gang siden annekteringen af Krim-halvøen i 2014. Ukraines minister for digital omstilling har bedt alle verdens hackere om hjælp i den digitale forsvarskamp.
Torsdag vågnede verden op til en russisk invasion af Ukraine. Men hvad vil Putin opnå? Vil det lykkes? Hvordan vil Vesten reagere? Vid&Sans har spurgt Jonas Gejl Kaas, der forsker i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Selvstændig stat eller russisk region? Ukraines suverænitet og uafhængighed er truet, efter Rusland har anerkendt dele af landet som selvstændige stater. I ugens Kort & Godt kan du se, hvilke dele af Ukraine der stemte for løsrivelse fra Sovjet i 1991, og hvilke der foretrak at forblive forenet med Rusland.
Det er er på tide at gøre op med det ensidige fjendebillede af Rusland og Putin, da dæmoniseringen er en ringe erstatning for en velovervejet ruslandspolitik. Vi skal prøve at sætte os mere ind i russernes tankegang. Det er mere aktuelt end nogensinde før, skriver Ruslandskenderen Erik Kulavig, lektor i historie ved SDU.
Nutidens Rusland har mere til fælles med forne tiders europæiske konger, end Putin givetvis bryder sig om. Et nyt studie af 27 europæiske monarkier i perioden 1000-1800 viser, at autokratiske regimer ofte bliver destabiliseret, når magthaveren dør eller bliver affældig, skriver professor Jørgen Møller i dette essay.
Mange lande i vesten frygter, at Rusland vil gøre alvor af sin militære optrapning og invadere Ukraine. Men Rusland bør nøje overveje, om regimet kan holde til en krig.
I Østersøen kan et område på størrelse med halvanden gange Danmarks areal betegnes som verdens største menneskeskabte døde zone. Situationen skyldes årtiers forurening med især kvælstof og fosfor fra landbrugets marker og husdyrproduktion. Nu er forureningen stabiliseret, men hele Østersøen lider.
I en serie på tre afsnit i forbindelse med Oscar-uddelingen 2023 zoomer Tænketanken ind på filmenes verden. Tredje afsnit handler om idéen om multiverset, der er omdrejningspunktet for årets helt store Oscar-vinder.
Kløften mellem land og by bliver trukket skarpt op i den politiske debat, i diskussionerne om københavnske saloner og om udflytning af offentlige arbejdspladser og uddannelser. Der er noget konkret aktuelt ved disse diskussioner, men de trækker også på længere og dybere fortællinger om byen og landet som to helt distinkt forskellige steder, livsformer, idealer og mennesketyper.
Mere end fire ud af fem danskere oplever stærke åndelige eller eksistentielle behov for at finde en indre ro, gøre noget godt for andre og tale om de store emner i livet. Det viser verdens hidtil største undersøgelse på feltet, der netop er udgivet. Men vores berøringsangst spænder ben for den gode samtale.
Kina blev i januar det første land til at indgå en større aftale med det afghanske Taliban-regime. Aftalen vedrører olieudvinding i den afghanske undergrund, men for Xi Jinping handler investeringen mere om regional stabilitet og stormagtsambitioner end om ørkenens sorte guld.
Musikalbummet Dark side of the moon fylder 50 år, og i den periode er vi blevet meget klogere på den side af månen, som vi aldrig ser fra Jorden. Måske er det ligefrem deroppe, vi skal finde fremtidens superbrændstof.
Spørgsmål & Svar
‘At græde krokodilletårer’ er et udtryk, der dækker uægte gråd eller sorg. Men kan krokodiller overhovedet fælde en tåre, spørger en læser? Svaret er faktisk ja, men det har ikke noget med gråd at gøre.
Hvis noget er godt, skal man “ikke kimse ad” det. Men hvis du nu alligevel får lyst til at kimse lidt, hvordan gør du så det? Det spørger en læser om og får blandt andet at vide, at vi allerede i 1600-tallet kimsede i Danmark.
Russiske hackergrupper har jævnligt angrebet danske hjemmesider, siden Rusland gik i krig med Ukraine. Men hvis danske hackere fik lyst til svare igen, ville det så være ulovligt, lyder spørgsmålet fra en læser? Og svaret fra en straffelovsekspert er ganske klart.
VW Lupo var den mest brændstoføkonomiske bil, men det er 18 år siden, at den udgik af produktion. Men hvorfor har vi i dag ikke fået biler, der kan køre meget længere på literen? Det kan en professor fra DTU svare på.
En læser har bemærket, at trafikstøjen ved hans hjem ændrer sig i takt med årstiderne. Lydens udbredelse skyldes en række faktorer, forklarer en ekspert i akustik.
Mens Rusland lader missiler regne ned over Ukraines civile infrastruktur, og ukrainerne kæmper for at forhindre ødelæggelsen, har en af Vid&Sans’ læsere overvejet, om der findes våben endnu højere oppe. Svaret er et nej, men faktisk også et ja.
Det ville suse godt i trækronerne, hvis der var store træer på Island, men det er der ikke. Og der er heller ikke ret mange vindmøller, og det undrer en læser sig over. Men der er en forklaring.
Der er langt fra et salathoved til en mad med skinkesalat, så hvordan kan begge dele hedde noget med salat? Det spørgsmål kender madhistorikeren Bettina Buhl svaret på.
Det officielle Danmark har besluttet, at Hviderusland nu hedder Belarus. Men skal andre lande så ikke også skifte navn til noget, der minder mere om det, de selv kalder deres nation? Ikke nødvendigvis – i hvert fald ikke på grund af Belarus-skiftet, lyder det fra en navneforsker.
Det er ikke ligegyldigt, hvad Danmarks arealer bliver brugt til, i forhold til klimabelastning. En læser spekulerer på, hvor stor forskellen er på CO2-udledningen fra henholdsvis en majsmark og en skov. Men svaret er ikke helt ligetil.
Bælgfrugter er på vej tilbage på vores tallerkner, ikke mindst som et klimavenligt alternativ til kød. Gennem tiden har især de tørrede ærter udgjort en central del af danskernes basiskost, – som suppe, søbe og som en del af landsoldaternes feltration.
Det kan tage mange år, før vi har overblik over forureningen med fluorstoffer (PFAS). Mange af stofferne kan vi slet ikke teste for endnu, og vi har kun begrænset viden om, hvor farlige de er. Et nyt forslag vil forbyde PFAS i EU, og det er en god begyndelse, mener miljøforsker.
Kvinder tjener mindre end mænd i hele Europa, men løngabet varierer vildt fra land til land, og Danmark er i den tunge ende. Se på kortet, hvor de er langt mere lige end herhjemme.
Dyk ned i vores temaserier
Artikelserie, hvor Vid&Sans undersøger nogle af de største udfordringer og muligheder for fremtidens sundhed.
Artikelserie om knaphedskrisen, hvor tomme hylder og priser på himmelflugt måske blot er et symptom på en endnu større krise.
Her får du alle analyser, optakter og historier bagom folketingsvalgets mange temaer, tal og taler.
Vid&Sans følger konflikten og krigen i Ukraine og beder løbende forskere fra relevante fagområder forklare udviklingen og baggrunden for konflikten og de historiske forandringer, den fører med sig.
Kan man lære at forstå det moderne Frankrig, med alt hvad det indebærer af gule veste, indvandring og stormagtsdrømme ved at undersøge, deres madkultur fra A-Z?
Dyk ned i vores temaside om fransk madkultur.
Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa med dets internationale forviklinger og pressede demokratier?
Læs vores temaserie om mellemkrigstiden.
Den ultimative ensomhed ved at være dødssyg kan afhjælpes. Nye retningslinjer for åndelig omsorg skal nu hjælpe sundhedsprofessionelle og pårørende med at tale om de svære emner med alvorligt syge patienter.
Blot 3-4 små fysiske udbrud hver dag, hvor du får pulsen op, halverer din risiko for at dø af hjertekarsygdom og nedsætter risikoen for at dø af kræft og alle andre årsager med 40 pct.
Den 26. februar 2022, kun to dage efter Ruslands invasion af Ukraine, publicerede det statsejede russiske medie RIA Novosti et sejrsmanifest på lederplads. Det jublede over, at lynkrigen havde bragt Ukraine ”hjem” til Storrusland, hyldede Putins mod – og blev meget hurtigt fjernet fra nettet igen. Vid&Sans bringer den opsigtsvækkende tekst i sin helhed.
Forskningen ved en del om, hvad forelskelse og kærlighed sætter i sving i vores hjerner, men langtfra alt. Bliv klogere på, hvad der sker i dit hoved, når du møder den eneste ene.
Mere end fire ud af fem danskere oplever stærke åndelige eller eksistentielle behov for at finde en indre ro, gøre noget godt for andre og tale om de store emner i livet. Det viser verdens hidtil største undersøgelse på feltet, der netop er udgivet. Men vores berøringsangst spænder ben for den gode samtale.
De svenske bandekonflikter nåede i 2022 et blodigt højdepunkt. 63 mennesker er blevet slået ihjel over hele Sverige på grund af bandekonflikter. Men bandedrabene handler hverken om stoffer eller nye territorier – i hvert fald ikke kun.
Dyk ned i sektionerne
