Ansigtsgenkendelse, GPS-signaler, digitale pengespor. I dagens samfund bliver vi konstant overvåget, både ulovligt og ganske frivilligt. Og muligvis kigger Kina med, når embedsmænd bruger deres TikTok. Med afsæt i litteraturen, sætter to teaterstykker nu fokus på overvågningens fordele og slagsider.
Rusland har meddelt, at landet trækker sig ud af samarbejdet om den internationale rumstation ISS allerede næste år. En symbolsk handling, der gør op med 50 års venskab og samarbejde mellem gamle og nye fjender.
EU’s nye rumstrategi skruer op for mulighederne for at bruge rumteknologi til forsvar og sikkerhed. Det er på kant med gamle aftaler om at holde rummet fri for militær og våben, men det er en uundgåelig udvikling for at beskytte vital infrastruktur, siger astrofysiker.
Musikalbummet Dark side of the moon fylder 50 år, og i den periode er vi blevet meget klogere på den side af månen, som vi aldrig ser fra Jorden. Måske er det ligefrem deroppe, vi skal finde fremtidens superbrændstof.
I januar 1993, for 30 år siden, fik Danmark sin første hjemmeside. 10 år før, i januar 1983, blev selve internettet født. Vi gør status på 40 års oplevelser med og tanker om internettet. Hvad det er, hvad det kan – og hvad det truer.
Ejerskab er på vej ud. Leasing, streaming og service-aftaler udgør en stadig større del af vores forbrug, og selv de ting, vi har købt og betalt, mister vi efterhånden ejerskabet over. Udviklingen er både nødvendig og uundgåelig, men kan ende som en velsignelse eller en forbandelse.
I en serie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken ytringsfrihed på de sociale medier fra tre forskellige vinkler. I dette afsnit kan du høre, hvordan Elon Musk påvirker den offentlige og demokratiske samtale i sin jagt på den ultimative ytringsfrihed på Twitter.
Techgiganter som Facebook og Google afskediger medarbejdere i titusindvis. Skrappere lovgivning og øget modstand mod datahøst tvinger virksomhederne til at gå nye veje, hvis de vil have en plads i fremtidens samfund. Det kalder på kontrol, regulering og krav om mere åbenhed, mener tech-forsker.
Science fiction interesserer sig for de hvide pletter på det mentale landkort – de ting, vi kun ved lidt om, og som derfor også giver plads til en hel del fantasi. Det kan føre vidt omkring, fra tidlige forestillinger om mobiltelefoner til overvejelser over monstrøse foodprocessorer og kunstig intelligens.
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge H.P. Lovecraft om mennesket i verdensrummet.
Over hundrede stjerneskud i timen, en kæmpestjerne mere end dobbelt så stor Mars’ bane, et jubilæum for sidste månelanding og en mulighed for at se Mars i en afstand på kun 62 millioner kilometer. Vinterens himmel byder på en masse seværdige øjeblikke under stjernerne.
I søndags startede VM i fodbold, og nu tørner nogle af verdens bedste målskytter sammen på banen. Men hvor svær en øvelse er det egentlig at score mål som Christian Eriksen? Forskning i idrætsvidenskab guider dig til det bedst tænkelige skud.
Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 102 med en undersøgelse af tyngdekraften. Det er den naturkraft, fysikere forstår allerdårligst. Men selvom tyngdekraften stadig er en af videnskabens helt store gåder, er der alligevel lidt, vi ved. Og det hele starter med et æble, der falder. Vid&Sans bringer et uddrag.
Global stormagtsrivalisering spidser til og åbner en ny digital slagmark. Danmark risikerer at misse toget, hvis vi ikke handler nu.
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge H.G. Wells om solar geoengineering.
Dansk forskning blev forbigået, da Ig Nobelpriserne blev uddelt i nat, natten til fredag. Priserne går til forskning, der får os til at le og siden til at tænke, og der var mange interessante prisvindere på det virtuelle podium.
Uanset årstiden kan stjernehimlen over os altid byde på noget interessant og smukt at kigge på. Her får du en guide til, hvad det er værd at lægge nakken tilbage for i månederne juli, august og september – god fornøjelse!
Et mekanisk skelet spændt uden på kroppen kan gøre dig stærkere og sundere – eller give endnu flere arbejdsskader. Exoskeletter i science fiction-stil er nu virkelighed – viden og teknologi afgør, om de bliver drøm eller mareridt.
Fremtidens udforskning af rummet kommer til at foregå med bittesmå rumskibe. Teknologien er langt fra færdigudviklet, men den har store perspektiver, mener en dansk rumforsker.
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Mary Shelley om kloning.
Hvor tæt er vi på at kunne genskabe uddøde arter som mammutter, sabeltigre og dinosaurer? DNA-forskningen har gjort kolossale fremskridt i de 30 år, der er gået siden scifi-filmen Jurassic Park toppede biograflisterne. Men er vi kommet tættere på at kunne vække kæmpeøglerne til live? Og hvad med de arter, som mennesket har fortrængt i nyere tid?
Regeringen vil udfase naturgas frem mod 2030 og sætte turbo på udrulningen af fjernvarmenettet. Kommunerne skal allerede i år lave planer for, hvordan husholdningerne kan omstille sig fra gas til fjernvarme eller varmepumper. Men nogle kommuner får mere travlt end andre.
Efter Ruslands invasion af Ukraine er EU enige om at gøre sig uafhængig af russisk gas, men omstillingen er sort før den bliver grøn. Danmark kunne i princippet skrue op for gasproduktionen fra Nordsøen, men det er ikke nogen god ide, siger energiprofessor Brian Vad Mathiesen. I stedet mener han, at Danmark bør gå foran og gøre sig helt uafhængigt af fossile gasser.
Også Ukraines atomkraftværker er fanget i krigens krydsild. Zaporizhzhia-værket, Europas største, blev for nylig ramt af russisk artilleri. Men hvad er risikoen for, at krigen udløser en atomkatastrofe? Vid&Sans har bedt atomforskeren Bent Lauritzen analysere risikoscenarierne – fra de tilfældige og utilsigtede hændelser til det målrettede totalangreb.
Solceller er ikke altid godt for klimaet. Selv i et optimistisk scenarie havde hvert tredje solcellepanel en negativ klimapåvirkning i en undersøgelse fra AAU og Arkitema. Forbrugerne har reelt ingen chance for at skelne, hvilke solceller der gavner og hvilke der skader klimaet.
Solceller kan være rigtig gode for klimaet – eller rigtig dårlige. Her kan du selv se, hvor i verden solen leverer den største andel af energien.
Atomkraft er på vej ind i varmen igen – til manges skræk. Men hvorfor er vi egentlig så bange for den? Vid&Sans har spurgt historikeren Casper Sylvest, der har kortlagt atomdebatten og atomfrygten siden 50’erne.
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Jules Verne om SpaceX.
Blockchain-markedet vil vokse eksplosivt de kommende år. Ligesom det skete med internettet, forudses teknologien at blive en del af vores alles hverdag. Men hvad kommer det til at betyde i praksis? Vid&Sans har spurgt en af Danmarks førende eksperter.
Danmarks behov for strøm står til at blive mere end fordoblet over de næste tyve år. Flere elbiler på vejene og elektriske varmepumper i villaerne vil presse det eksisterende elforsyningsnet til det yderste. Hvis ikke vi skal risikere overbelastning og udfald, er der både brug for en udbygning af nettet, intelligente styringsløsninger og nye forbrugsvaner.
Et nyt EU-udspil vil betyde, at atomkraft fremover betragtes som grøn energi. Og ifølge en af Danmarks førende atomforskere kan det vise sig at være et godt supplement til sol og vind i Danmarks energimix. Han tvivler på, at vi kan nå målet om at blive emissionsfrie uden kernekraft.
Hvad er mest uhyggeligt: At vi er alene i universet – eller at vi ikke er? Et nyt rumteleskop kan betyde, at vi snart finder liv i rummet, men forskere diskuterer, om det kan være farligt at søge kontakt.
Kunstig intelligens breder sig hastigt på det danske arbejdsmarked. Nogle jobs bliver mere meningsfulde og kreative, mens andre tømmes for faglighed og handlefrihed. Der er brug for omtanke og medarbejderinvolvering, når virksomhederne indfører ny teknologi, påpeger forskere.
Antallet af satellitter i rummet stiger eksplosivt. Det skaber trængsel og risiko for, at det hele ramler sammen og lammer kommunikation, økonomi og andre kritiske samfundsfunktioner. Der er akut brug for regler, styring og internationalt samarbejde, hvis ikke det skal ende katastrofalt, siger rumforsker.
Byggebranchen i Danmark skaber 4,1 millioner tons affald om året og oplever samtidig mangel på råstoffer. Genbrug i byggeriet er uomgængeligt, siger DTU-professor.
Kunstig intelligens har et stort potentiale. Men kan vi have tillid til teknologien, når vi ikke kan forstå, hvad der foregår inde i maskinrummet?
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Charles Darwin om CRISPR-teknologi.
Godstransport på vejene er en af de store forhindringer for at indfri Danmarks klimamål. Større vogntog på motorvejene kan skære 15 pct. af CO2-udledningen, men lovgivningen spænder ben.
Online-platformen Onlyfans er vokset til det tidobbelte under pandemien. Det er et varsel om en helt ny måde at bruge sociale medier på.
Er sociale medier skadelige for de unge? Det mener vi. Men vi ved det faktisk ikke. Den aktuelle fordømmelse af Facebook kunne godt trænge til et par nuancer.
Vi skal ikke frygte overvågningssamfundet. Vi skal interessere os for overvågningens fordele – og ulemper.
Ideen til svampebatteriet opstod, da forskerne kombinerede to forskellige spor af videnskaben.
Batterier baseret på skimmelsvampe kan om fem år være med til at sikre at der altid er grøn strøm i det danske energinet. Det kan gøre os uafhængige af olie, kul og gas. Næste år bliver det første solcelleanlæg koblet til et svampebatteri.
Kina løber foran USA og Europa i udviklingen af den næste mobilteknologi, 6G. Kun hvis Vesten har lært af de sidste års kamp om 5G-teknologien, kan Kinas globale indflydelse inddæmmes.
Dyk ned i sektionerne
