Organiske solceller kan skabe store gevinster i energiproduktionen. De første er allerede i handelen, og danske forskere arbejder på at gøre dem endnu mere holdbare, effektive og rentable.
Dyk ned i sektionerne
Den gode fortælling kan måske redde vores skove
Skoven giver liv til dyr, planter og den menneskelige fantasi. Den er uhyggelig, eventyrlig, sexet – og akut truet af vores rovdrift. I morgen er det den internationale skovdag, og derfor genbesøger vi nu litteraturens farverige flora. For i dét grønne vildnis gemmer sig måske roden til nye og nødvendige skov-venlige vaner.
En sjettedel af Østersøen er død
I Østersøen kan et område på størrelse med halvanden gange Danmarks areal betegnes som verdens største menneskeskabte døde zone. Situationen skyldes årtiers forurening med især kvælstof og fosfor fra landbrugets marker og husdyrproduktion. Nu er forureningen stabiliseret, men hele Østersøen lider.
PFAS-fund kan være toppen af isbjerget
Det kan tage mange år, før vi har overblik over forureningen med fluorstoffer (PFAS). Mange af stofferne kan vi slet ikke teste for endnu, og vi har kun begrænset viden om, hvor farlige de er. Et nyt forslag vil forbyde PFAS i EU, og det er en god begyndelse, mener miljøforsker.
Vi ved stadig uendelig lidt om PFAS
I en miniserie på fire afsnit undersøger podcasten Tænketanken, hvad vi mennesker gør ved naturen. Fjerde afsnit handler om, hvordan PFAS ender alle vegne, og hvorvidt den seneste tids panik er berettiget.
Nye træer på gammel jord
I en miniserie på fire afsnit undersøger podcasten Tænketanken, hvad vi mennesker gør ved naturen. Tredje afsnit handler om skoven, og hvorfor nyplantede træer ikke er lige så gavnlige for naturen som gammel skov.
Danmarks mest udskældte fugl
I en serie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken, hvad vi mennesker gør ved naturen. Andet afsnit handler om skarven – en fugl der er hadet af mange. For den spiser rigtig mange fisk. Både dem fiskerne gerne vil fange – og dem, der er i fare for at uddø.
Bedre naturbeskyttelse kræver generøsitet
I en serie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken, hvad vi mennesker gør ved naturen. Første afsnit handler om, hvordan landbruget påvirker biodiversiteten – og hvad vi kan gøre ved det.
”Landbruget skal reddes af vilje og mod – ikke afgifter!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Jeppe Aakjær om CO2-afgifter på landbruget.
Så kloge er krager
Kragefugle er særligt begavede og har et avanceret socialt liv med ‘bryllupper’ og ‘begravelser’. I nogle tilfælde kan de løse opgaver, som mennesker skal være i 8-16-årsalderen for at klare.
COP27: En succes, en skuffelse og et paradigmeskift
Der var overraskende fremskridt ved klimatopmødet, hvor udviklingslandene satte dagsordenen og endelig fik afsat penge til at afbøde klimakatastrofer. CO2-reduktionen går stadig alt for langsomt, men det lykkedes overraskende at bringe en ny spiller på banen i klimakampen: De globale finansielle institutioner, der i fremtiden skal sætte økonomiske muskler bag den grønne omstilling.
Danmark er tabt bag en skraldebil
Værdifulde ressourcer går hver dag tabt på lossepladser og forbrændingsanlæg. Det er Europa godt på vej til at gøre noget ved, men Danmark holder slet ikke trit. Se selv, hvem der genbruger mest og mindst, og hvor hurtigt det har ændret sig.
Alger får indlandsisen til at smelte hurtigere
I Sydeuropa er mange huse hvide for at holde temperaturen nede om sommeren. Men på Grønland har store områder af indlandsisen skiftet farve de sidste tyve år, og i stedet for den kølige hvide bliver isen stedet sort. Det gør isen varmere og er et stort problem.
Sommerhuset er familiens paradis
Titusindvis af danskere nyder i denne uge et frirum fra hverdagens trummerum i et sommerhus tæt ved skov, kyst og krat. Mange er i selskab med den nære familie, og siden det første sommerhusområde blev opført for 130 år siden, har ’det andet hjem’ da også ofte været familiers foretrukne møde- og mindested.
Genmodificerede planter kan redde klimaet
Genmodificerede afgrøder kan spare tonsvis af CO2 i landbruget, afskaffe behovet for sprøjtegifte og øge udbyttet på udsatte afgrøder, men europæisk lovgivning holder udviklingen tilbage. Hvis vi skal nå klimamålene, er vi nødt til at revurdere vores syn på GMO, mener professor i biovidenskab.
Iltsvind er stadig et problem for livet i havet – og det bliver værre
Siden 2010 er udledningen af næringsstoffer i havet ikke reduceret, og et lavt iltindhold er nu et tilbagevendende fænomen i mere end en tredjedel af de indre danske farvande. Klimaforandringerne forværrer udviklingen, og økosystemerne kan ikke nå at regenerere. Det er nu, vi skal sætte ind, hvis vi ønsker et levende hav, advarer havforskere.
Mariager Fjord risikerer snart at kollapse igen
For 25 år siden døde alle fisk og bunddyr i Mariager Fjord. Økosystemet kollapsede fuldstændigt. Det kommer til at ske igen, spår professor. Hvis der skal være liv i fjorden, er der ikke basis for intensivt landbrug i oplandet.
Forsøg med kirkeugler skal give flere unger
For få år siden var der kun fire ynglepar tilbage af Danmarks mindste ugle, men der arbejdes hårdt på at redde den kritisk truede fugl. Og det kan gavne andre dyrearter.
Danmark har løsningen på den globale vandkrise
Verden mangler vand som aldrig før. Uden adfærdsændringer risikerer vi, at vandkrisen bliver permanent og ender helt galt. Men heldigvis er der løsninger inden for rækkevidde – og Danmark har implementeret dem for længst.
Dansk marsvin har flere verdensrekorder
Freja fra Kerteminde er sandsynligvis verdens ældste marsvin, og hun er også den hval, der har bidraget mest til forskningen.
Vandmanden er verdenshavets nye hersker
Vandmænd, brandmænd og andre gopler er ikke bare et irritationsmoment for badende i sommerlandet. De er også en trussel mod verdenshavenes skrøbelige økosystem. Stigende havtemperaturer har givet dem bedre livsbetingelser, og deres antal og udbredelse risikerer at stige markant i fremtiden.
Vanens magt vil afgøre klimakampen
Teknologi, lovgivning eller individuelle forbrugsvalg kan ikke løse klimakrisen hver især. Den grønne omstilling kræver et nyt og mere helhedsorienteret syn på samspillet mellem teknologi, forbrug, normer og adfærd.
Mikroorganismer kan gøre landbruget sprøjtefrit
Danske forskere bruger avanceret DNA-teknologi til at udvikle naturlige, biologiske metoder til at fremme planters vækst uden sprøjtegift. Om 5-10 år kan skadelige pesticider formentlig udfases – til gavn for grundvandet og biodiversiteten.
Forsker slår fast: Der bliver færre og færre insekter
Selvom det er svært at sige noget præcist om antallet af insekter i fortiden, er der ingen tvivl om, at det summede og kriblekrablede langt mere i gamle dage. Nedgangen i arter af bier er en global tendens, og den kalder på øjeblikkelig handling, mener Yoko Luise Dupont, seniorforsker i biodiversitet og forfatter til Tænkepause-bogen ”Bier”. Vid&Sans bringer et uddrag.
Farvel til træmarkerne
Skoven er afgørende, hvis vi vil gøre os håb om at redde truede dyr og planter. Men skov er ikke bare skov. Tænketanken har inviteret biolog Jesper Erenskjold Moeslund med i skoven til en snak om biodiversitet og truede arter.
Ukraine-krig bremser forskning i trækfugle
Forskningssamarbejdet Icarus har fået installeret en antenne på den internationale rumstation for at følge dyrs vandringer. Men antennen er placeret på den russiske del af rumstationen, og det er et stort problem.
Vi taler for meget om klimaet og for lidt om vejret
Klimadebatten domineres af tørre teknikaliteter, politiske diskussioner og moralske pegefingre. Men klimaforandringerne er også en sanselig hverdagserfaring – små daglige betydningstab, der afkobler os fra årstidernes skiften og naturen omkring os. Vi mangler et intimt sprog for klimaforandringerne, men hvor skal det komme fra?
Der er et yndigt landbrugsland
Skovfældning til fordel for plantager og kvægdrift er for tiden mest et fænomen i de varme lande. Men Danmark var tidligt med på bølgen og bærer stadig førertrøjen, når det gælder landbrugets andel af det samlede areal. Ugens kort viser, hvor langt resten af verden er efter bondelandet Danmark.
Derfor skal du ikke boykotte palmeolie
Palmeolie er udråbt til den store synder bag regnskovsfældning, men burde den egentlig ses som naturens og klimaets frelser? To forskere skiller skidt fra kanel og forklarer, hvorfor sandheden ligger et sted midt imellem, og om du skal boykotte palmerne eller ej.
”Udrydder vi naturen, udrydder vi os selv!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge St. Steensen Blicher om regeringens naturparkplaner.
Havneudvidelser og megabyggerier kan skade havmiljøet
Anlægsprojekter som Lynetteholm og den planlagte udvidelse af Aarhus Havn betyder, at millioner kubikmeter havneslam skal dumpes andre steder i havet. Hvad det reelt betyder for havmiljøet, ved vi ikke nok om, påpeger forsker, der efterlyser grundigere analyser af konsekvenserne.
Vildt naturligt?
I foråret 2022 får Danmark 15 nye vilde naturområder. Men det er det langtfra alle, der er glade for. Debatten om de såkaldte naturnationalparker er blevet yderst hed blandt politikere, naturelskere og turister. Men hvad er en naturnationalpark egentlig – og hvad mener den almene dansker?
Hvor blev mammutterne af?
Biodiversitetskrisen er i den grad over os i nutiden. Og der hersker ikke tvivl om, at det er vores, menneskenes, skyld. Men det er ikke første gang, vi må sige farvel til en masse arter. Allerede for 4.000 år siden forsvandt mammutten. Men var det mon også vores skyld – eller skal vi lede efter en anden gerningsmand?
Vilde mink måske i problemer på grund af corona
Et år efter beslutningen om at slå alle mink på de danske minkfarme ihjel, begynder det at få konsekvenser for den vilde mink i DK. Vild mink har ellers været en aggressiv, invasiv art, der truede andre smådyr i den danske natur. Men nu sætter coronaaflivningen af mink i fangenskab måske en stopper for den invasion.
Til kamp mod klima-kolonialisme
I sin nytårstale sagde dronning Margrethe, at videnskab og teknik var løsningen på klimaforandringerne. Det tekniske fix er dog langtfra tilstrækkeligt, for klimaforandringerne har rod i klodens koloniale fortid. Og et ensidigt fokus på videnskab og teknik kan være med til at øge den globale klima-uretfærdighed, skriver videnskabshistoriker Kristian Hvidtfeldt Nielsen.
Slaget om skovene kæmpes lige nu
Lige nu sker den største forandring af de danske skove i 200 år. Fokus flyttes nu fra tømmerproduktion til naturværdier i statens skove med de nye naturnationalparker, og det giver debat i både befolkning og fagkredse. Vi taler med tre forskere for at komme hele skoven rundt.
”Vindmøllen fejer snavset bort og vasker tavlen ren!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Johannes V. Jensen om vindmølleparker.
Danmarks drikkevand er sikkert – men en ubetalt regning venter forude
Igen i 2021 er der fundet kemikalierester i aktive drikkevandsboringer. Men forbrugerne skal ikke være bekymrede for kvaliteten af drikkevandet, der kommer ud af hanen, mener Danmarks førende forsker i drikkevand og vandkvalitet.
Vid&Sans stikker gerne hovedet i hvepsereden
Vi bliver ikke nødvendigvis klogere af at lukke flere synspunkter ind i en debat og stille dem over for hinanden.
Klimavenlig transport kræver nye hverdagsfortællinger
Cyklen, bussen og toget skal fylde mere, hvis vi skal omstille samfundet til mere klimavenlig transport. Ikke bare i de offentlige budgetter, men også i vores fælles hverdagsfortællinger.
Biavl er ikke godt for den vilde natur
Honningbien er ikke en truet dyreart, og den gavner ikke biodiversiteten. Tværtimod. I dag sætter vi bistader op i nationalparker og fredet natur, og det gør mere skade end gavn.
”Det gode liv” blokerer for bæredygtig adfærd
De fleste danskere vil gerne handle mere klimarigtigt i hverdagen, men vaner og rutiner stiller sig i vejen. Mere bæredygtig adfærd skal hjælpes på vej med politiske tiltag, viser adfærdsforskning.
Se kortet: Her er landenes klimamål
Se, hvilke af verdens lande som før COP26 havde vedtaget bindende målsætninger om at være klimaneutrale.
GMO-debatten bygger på misforståelser
Genmodificerede planter er stort set forbudt i Europa. Men bekymringen for helbred og natur går imod al viden på området, siger forsker i teknologi-etik. Han har svært ved at forsvare restriktionerne på genteknologi.
Metanudslip fra gødning kan nedbringes til en femtedel
Husdyrenes gødning tegner sig for mere end en tredjedel af landbrugets metanudslip. Nye teknologier kan reducere det med 80 pct. eller mere.
Grønne fællesskaber er blevet en folkebevægelse
En ny grøn bølge skyller ind over landet. Byhaver, økologiske fællesskaber og andre grønne initiativer er ikke længere et hovedstadsfænomen. Borgerne har behov for at handle på de store klimaproblemer i hverdagen, siger forsker.
Vil du også have din viden direkte fra forskere?
