Mens køkkenet og kødgryder traditionelt er kvindens domæne, så hersker manden enevældigt over grillen. Hvor egentlig? Mens mandens forbindelse til bålmad er urgammel, så er den maskuline grillkultur faktisk et nyt fænomen.
Dyk ned i sektionerne
Kong Charles 3. krones ind i et helt særligt monarki
Når ærkebiskoppen af Canterbury den 6. maj kroner Charles 3. til ny britisk konge, bliver den tidligere kronprins officielt regent i et helt særligt kongehus. Det britiske monarki er nemlig enormt, oldgammelt og et af verdens fineste – i hvert fald hvis du spørger i Storbritannien.
”Vil I være TikToks digitale får?”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge George Orwell om TikTok.
Det danske kaffebord har en særlig historie
Kaffebordet har stået i centrum for vores selskabelighed siden midten af 1700-tallet. Dets udvikling er tæt knyttet til støbejernskomfurets, for det havde en ovn til kagebagning, fortæller madhistoriker Bettina Buhl. Her ridser hun historien op bag vores kaffe- og tedrikkeri og giver forklaringen på det bugnende sønderjyske kaffebord.
Den ulige pensionsalder
Pensionsår er ulige fordelt. Både mellem lande og mellem køn er der stor forskel på, hvornår man kan trække sig fra arbejdsmarkedet, nogle steder i overraskende grad. Se selv, hvem der kan trække sig tidligst, og hvem der må slæbe til det sidste.
Unges uddannelsesvalg handler mere om rejsen end destinationen
Politikerne har misforstået, hvad der driver unges valg af uddannelse. For de unge er det alfa og omega at holde mulighederne åbne, og derfor er forsøgene på at styre dem ind på bestemte uddannelsesspor dømt til at mislykkes. Et mere fleksibelt uddannelsessystem er nøglen til at påvirke deres uddannelsesvalg– og det er faktisk også mere meningsfuldt i forhold arbejdsmarkedets foranderlige behov.
Historiens dybeste økonomiske krise
Den seneste tids bankkrak i USA har rystet finansverdenen, men det er småting i forhold til det gigantiske jordskælv, der ramte den amerikanske børs i 1929. Vi rejser med en forsker tilbage til Wall Street-krakket.
Derfor er franskmændene stadig på barrikaderne
En ny pensionsreform i Frankrig har ledt til nogle af de største protester i Frankrigs historie. Demonstranterne er vrede over reformens sociale slagside, men også på Macron og hans enerådige ledelsesstil – og det kan blive dyrekøbt for regeringen. For i Frankrig står folket vagt om pensionen.
”Kun freden kan knuse krigen!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Tolstoj om pacifisme.
Havneudvidelser er hærværk mod havmiljøet
Lynetteholmen og Aarhus Yderhavn er to vidt forskellige anlægsprojekter, men begge havneudvidelser påvirker havmiljøet i voldsom grad. Hovedproblemet er henholdsvis en blokering af frisk, iltrigt vand til Østersøen og en markant påvirkning af habitaterne syd for Djursland.
Nomadernes livsstil bliver ved med at fascinere os
Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 108 med en fascinerende fortælling om en helt anden måde at leve sit liv på. Kulturgeograf Hanne Kirstine Adriansen undersøger den fascination, de fleste af os har, for den livsstil, der ikke slår rødder, men i stedet lever som nomader. Vid&Sans bringer et uddrag.
Den irske identitetskonflikt lever i bedste velgående
Den 10. april fejrer briter og irere 25-års-dagen for The Good Friday Agreement. Fredsaftalen satte officielt punktum for den langstrakte voldelige konflikt i Nordirland. Men den har ikke formået at bygge bro over de grundlæggende skillelinjer – og spørgsmålet er, hvor meget der overhovedet er at fejre.
”Hæv øjeblikkeligt arbejdernes løn!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge John M. Keynes om inflation.
Uddannelse skaber lighed, men kun for dem, der kommer ind
Som samfund prioriterer vi uddannelse højt, bl.a. fordi uddannelse fører til mere social lighed. Men faktisk har den sociale arv større indflydelse på, om unge får en uddannelse, end den havde for 20 år siden. Der er altså en øget ulighed – og der skal andet end uddannelse til for at ændre på det.
”Sagen om den sprængte rørledning er i gang!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge Arthur Conan Doyle om Nord Stream-sprængningen.
Mistillid tvinger usikre banker i knæ
Den seneste måned er tre banker gået i knæ – to i USA og en i Europa. Det kan faktisk være en god ting, for det betyder, at kampen mod inflationen virker. Men det stiller også centralbankerne i et vanskeligt dilemma.
Uvidenhedens europakort
Misinformation, desinformation og god gammeldags uvidenhed undergraver det moderne samfund. Undersøgelser viser enorm forskel på forståelsen af helt basale kendsgerninger på tværs af Europa. Se selv, hvem der har styr på sagerne, og hvor de tager gruelig fejl.
Uddanner vi os kun for arbejdsmarkedets skyld?
Regeringens stort anlagte uddannelsesudspil skal bl.a. øge arbejdsudbuddet og konkurrenceevnen. Dermed ligger det i forlængelse af en tænkning, der har præget uddannelsespolitikken siden 1990’erne: At uddannelse handler mere om økonomi, beskæftigelse og konkurrenceevne end om dannelse, kultur og demokrati.
Tusindvis af migranter drukner ud for Fort Europa
Bevogtningen af EU’s ydre grænser har stået højt på den politiske dagsorden siden 2015. EU har udliciteret en del af grænsekontrollen til tredjelande og udrustet sine egne grænsevagter med militært isenkram. Men strategien er dyr og politisk uhensigtsmæssig – og koster hvert år tusinder af menneskeliv.
Flygtninge bag hegn i Danmark
Lige før afslutningen på 2. Verdenskrig flygtede næsten 250.000 tyskere fra deres sønderbombede hjemland til Danmark. Det var barske forhold, der mødte dem, især i den første vinter 1945/46.
Forsvarets krise er større end du tror
Mens krigen raser i Ukraine, mangler det danske forsvar mandskab, materiel og ammunition. Situationen er langt hen ad vejen et bevidst valg, foretaget af politikere og effektivt implementeret af Forsvaret. Skal Forsvaret igen blive kampdygtigt, kræver det et opgør med såvel styringslogik som debatkultur.
Det danske folkestyres fødsel var ikke bare hyggelig
Vi er vænnet til at forstå dansk historie som små hyggelige fremskridt – i kontrast til udlandets voldsomme og blodige samfundsomvæltninger. Men det danske demokratis fødsel i 1848 hænger tæt sammen med datidens bølge af europæiske revolutioner. I dag er det 175 år siden, at det hele begyndte – med en stor demonstration i København, der udløste en lang række skelsættende begivenheder.
Kvindefjendsk politik har ramt Taleban som en boomerang
Det afghanske Taleban-styre får stadigt sværere ved at indfri de forhåbninger, der bragte det til magten i 2021. Samfundet balancerer på kanten af et kollaps, og den kvindefjendske politik har givet bagslag, bl.a. fordi den har drænet den offentlige sektor for kvindelig arbejdskraft. Interne spændinger i Taleban kan bane vej for endnu et magtskifte.
Tinubus tur? Veteranen vandt i Nigeria – men fremtiden tilhører de unge
Den 25. februar gik Nigerias vælgere til stemmeurnerne. Vinderen af præsidentvalget blev en politisk veteran, men taberne har også god grund til at glæde sig. De unges kandidat klarede sig nemlig overraskende godt – og det kan måske indlede en ny politisk æra i Afrikas mest folkerige nation.
Når Kina borer efter olie i Afghanistan, får de arbejdsro i Pakistan
Kina blev i januar det første land til at indgå en større aftale med det afghanske Taliban-regime. Aftalen vedrører olieudvinding i den afghanske undergrund, men for Xi Jinping handler investeringen mere om regional stabilitet og stormagtsambitioner end om ørkenens sorte guld.
Der dør stadig mange i gummibåde ved Europas grænser
Over en serie på tre afsnit undersøger Tænketanken nogle af de grænseområder i Europa, der er brændpunkter for store konflikter. I dette afsnit besøger vi Europas sydlige grænser og får hjælp til at forstå, hvad der driver flygtninge og migranter ud på den farefulde færd over Middelhavet – og hvordan EU er med til at finansiere de smuglere, der fragter dem.
Danmark er stadig langt fra ligeløn
Kvinder tjener mindre end mænd i hele Europa, men løngabet varierer vildt fra land til land, og Danmark er i den tunge ende. Se på kortet, hvor de er langt mere lige end herhjemme.
På grænsen til splittelse
Over en serie på tre afsnit, undersøger Tænketanken nogle af de grænseområder i Europa, der er brændpunkter for store konflikter. I dette afsnit besøger vi grænsen mellem Irland og Nordirland – og tager temperaturen på, hvordan man i denne uge kom et skridt nærmere en holdbar grænse post-Brexit.
Stigmatisering af ghettoområder bruges til at legitimere boligsalg
Boligforeninger, kommuner, entreprenører og investorer er i gang med at frasælge almene boliger og grunde som resultat af ghettoloven. Nyt forskningsprojekt viser, hvordan loven bruger to årtiers stigmatisering og racialisering af de almene boliger og deres beboere til at eskalere boligsalg. Tidligere er frivillige forsøg på salg fejlet.
”Ukraine er vendt hjem”. Her er det sejrsmanifest, Rusland trak tilbage
Den 26. februar 2022, kun to dage efter Ruslands invasion af Ukraine, publicerede det statsejede russiske medie RIA Novosti et sejrsmanifest på lederplads. Det jublede over, at lynkrigen havde bragt Ukraine ”hjem” til Storrusland, hyldede Putins mod – og blev meget hurtigt fjernet fra nettet igen. Vid&Sans bringer den opsigtsvækkende tekst i sin helhed.
Er Rusland sin egen værste fjende?
Putin-regimet er stærkt nationalistisk og dybt imperialistisk, men drømmen om et Storrusland har kostet dem dyrt. De undervurderede ukrainerne, overvurderede sig selv, og mens alle frygter at tabe ansigt, taber tropperne til vands, lands og i luften. Det får dog ikke Rusland til at trække sig – og derfor kan krigen blive meget lang og kold.
Russiske emigranter opbygger civilsamfund og opposition i eksil
Ca. 130 små og større initiativer og organisationer mod krigen er startet af russiske emigranter efter 24. februar 2022. Det er et udtryk for emigranternes behov for at opbygge et civilsamfund og skabe en opposition i eksil, påpeger ruslandsforsker. Med tiden kan eksilrusserne få vigtig betydning for civilsamfundet inde i Rusland.
”Krigen er ikke moden til fred”
I disse dage er det ét år siden, at Rusland angreb Ukraine. Krigen har været dyr for begge parter, både økonomisk, militært og målt i menneskeliv. Men betyder det, at vi er rykket nærmere en fredelig løsning – og hvordan kan den i så fald se ud? Vi har spurgt Jonas Gejl Kaas, der forsker i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Putins næste hovedpine: Præsidentvalget i 2024
Ruslands kommende præsidentvalg kan dårligt kaldes demokratisk, men det betyder ikke, at det er ligegyldigt. Putin er presset af militære tilbageslag, dårlig økonomi og et skrantende helbred. Men paradoksalt nok øger det sandsynligheden for, at han vil gå efter seks år mere ved magten.
Da Nelson Mandela var terrorist
I år er det 30 år siden, Nelson Mandela fik Nobels fredspris. Året efter blev han Sydafrikas første demokratisk valgte præsident. Men bare tre år forinden sad han i Apartheidstyrets fængsel dømt som terrorist. Historien om Mandelas forvandling fra terrorist til en af det 20. århundredes allerstørste skikkelser bør lære os en del om, hvordan vi håndterer nutidens terrorisme.
Et bandedrab om ugen
De svenske bandekonflikter nåede i 2022 et blodigt højdepunkt. 63 mennesker er blevet slået ihjel over hele Sverige på grund af bandekonflikter. Men bandedrabene handler hverken om stoffer eller nye territorier – i hvert fald ikke kun.
Ungarn og Polen kunne ikke blive EU-medlemmer i dag
I Ungarn og Polen underminerer styret systematisk de demokratiske institutioner. Massiv korruption er dokumenteret i Ungarn, hvor EU-midler forsvinder ned i præsident Orbáns netværk af oligarker med forbindelser til Rusland. Alligevel er Polen og Ungarn blandt de lande, der får flest penge fra EU. Men Europa-Kommissionen er passiv, og landene kan ikke smides ud.
Hvilke lande får flest penge fra EU?
EU har et årligt budget på mere end 1.000 milliarder kr.. Alle lande indbetaler ca. 1 pct. af BNP – men det er meget forskelligt, hvor meget de får tilbage i støtte og tilskud fra EU-kassen. Klik på kortet og se, hvilke EU-lande der er de største ydere og nydere.
Er Kinas nye silkevej en velsignelse eller forbandelse?
For 1.000 år siden forbandt Silkevejen det kinesiske kejserrige med forbrugere i hele den kendte verden. Ruten blev trevlet op i krig og konflikt, men i 2013 søsatte Xi Jinping planen om en Silkevej 2.0. Siden er veje, broer og havne skudt op over hele kloden for kinesiske penge, og mens nogle klapper af begejstring, er andre mere ængstelige. For hvor slutter Silkevejen egentlig?
Polen lider under Ruslands hybridskrigsførelse
Over en serie på tre afsnit, undersøger Tænketanken nogle af de grænseområder i Europa, der er brændpunkter for store konflikter. I første afsnit besøger vi grænsen mellem krigen i Ukraine og EU-landet Polen – og undersøger hvordan Rusland angriber grænsen uden at overtræde den.
EU vil tøjle techgiganter med omfattende regulering
Om et år træder nye EU-krav til techgiganter som Meta, Google og Amazon i kraft. De skal fremover bl.a. dokumentere, at de ikke bruger skadelige algoritmer, og de skal gøre det nemmere for brugerne at klage. Der er dog stadig usikkerhed om, hvordan reglerne reelt kommer til at fungere.
Mordet på Tyre Nichols viser modsætningernes Memphis
Tyre Nichols’ nylige død som følge af politivold har affødt protester over meget af USA. Den ulykkelige hændelse er nemlig kun et enkelt eksempel på større sociale og racemæssige problemer, der plager de forenede stater. Men at den fandt sted i netop sydstatsbyen Memphis er ikke tilfældigt. For byen bærer på nogle af det amerikanske samfunds dybeste historiske modsætninger.
Kaninens år bliver en skæbnestund for Kina
Kina skulle væk fra periferien og ind i magtens centrum. Det var Xi Jinpings drøm og ambition, da han steg til tops i 2012. Og projektet er lykkedes. Men nu står riget over for historisk store udfordringer på både de indre og ydre linjer. Og der er stærkt brug for, at Xi Jinping trækker en kanin op af hatten, hvis Kina skal fastholde sin globale position.
I fodsporet på skomoden
Danmarks eneste skoforsker har gravet sig ned i 500 års københavnsk fodtøjsmode, og her er der både skøre modeluner og slemme fodskader.
Hvordan kan sundhedsvæsenet overleve med en aldrende befolkning?
En fremtid med mange syge ældre betyder, at hele velfærdssystemet bliver presset. Vi kommer til at ændre forventningerne til den sidste del af livet: Det bliver en mere aktiv periode med fleksibelt arbejde, træning og frivillige opgaver. Der er brug for en national strategi for fremtidens sundhed, påpeger professor.
Se kurverne: Så mange flere ældre bliver vi
For hvert år bliver der flere og flere ældre i befolkningen. Her kan du se en visualisering af en af de største udfordringer for vores velfærdssamfund: Den demografiske udvikling.
Fire små tidslommer i Europa
Nationer er en flygtig størrelse i det store historiske perspektiv: Grænser flytter sig, imperier synker i grus, og nye opstår. Men en håndfuld europæiske mikrostater har overlevet på langs ad århundrederne, fra reformation og religionskrige til de moderne nationalstaters fødsel i 1800-tallet.
Fremtidens by er grøn og for alle
Der er boligmangel i storbyerne, kvadratmeterprisen er tårnhøj, og folk presses ud af deres hjem. Hvis der fremover skal være plads nok til alle, må vi gentænke vores by og vores måde at bo på. Grønne og bæredygtige byggeprojekter spirer allerede frem flere steder – blandt andet på Ydre Nørrebro i København.
Ulighedens verdenskort: Danmark er både i top og bund
Danmark er både ekstremt lige og temmelig ulige i forhold til andre lande. To forskellige perspektiver giver nemlig to vidt forskellige verdenskort over ulighed. Sammenlign dem selv her.
Russiske hacker-angreb er kommet for at blive
Gennem de seneste måneder har både danske banker, ministerier og DSB været ramt af hacker-angreb. Angrebene er en direkte konsekvens af Danmarks engagement i krigen i Ukraine. Angrebene kan ikke helt undgås, men virksomheder og myndigheder kan gardere sig ved at have en plan B klar i skuffen.
Pårørende har også brug for hjælp
Stadig flere behandlinger i sundhedsvæsenet foregår ambulant eller i patientens eget hjem. Det gør de pårørendes indsats endnu vigtigere. Patienter, der har aktive pårørende, klarer sig bedre end andre. Men det tærer på de pårørendes egen sundhed, og der er brug for en systematisk indsats for at hjælpe dem.
Derfor bør vi (måske) elske vores fjender
Fjendskab er blevet en allestedsnærværende, intens og ofte voldelig del af vores fælles moderne liv. Men det er ikke ren krig og ødelæggelse. Fjendskab kan også være kilde til noble følelser og personlig udvikling.
Store politiske kløfter giver grobund for misinformation
I en serie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken ytringsfrihed har på de sociale medier fra tre forskellige vinkler. I det første afsnit kan du høre om betydningen af misinformerende kampagner – som dem, der hævdede, at der var tale om valgsvindel, forud for stormløbene på både den amerikanske og den brasilianske kongres.
Debatten om sundhedsprioritering er ubehagelig, men nødvendig
Sundhedssektoren mangler penge og hænder. Læger og sygeplejersker må dagligt prioritere mellem patienter og opgaver i et forsøg på at få ressourcerne til at række. Men hvordan sikrer vi mest mulig sundhed for pengene i fremtidens sundhedsvæsen? Prioriteringsdiskussionen er moralsk nødvendig og politisk uundgåelig, mener sundhedsforsker.
Eventyrere udvikler menneskeheden
Der foregår en indre kamp i os alle mellem trangen til tryghed og lysten til det ukendte, og begge kræfter har haft sin store rolle i menneskehedens udvikling.
Dine grønsager var engang et eksotisk tilbehør
Skal du spise mere grønt i år? Så er du ikke alene. Stadig flere dropper kødet og bliver plantespisere. Men grønsager har ikke altid været en fast bestanddel i kosten. Det blev hollænderne, der for alvor indførte grønsager på de danske marker og tallerkner.
50 år i EF/EU. Danmarks svære dans med den europæiske integration
Den 1. januar er det lige præcis 50 år siden, at Danmark trådte ind i EF, der senere blev til EU. Og næsten lige siden har vi diskuteret, om det europæiske samarbejde rimer på frihed, fred og indflydelse eller tab af suverænitet, selvbestemmelse og identitet. Én ting er dog sikkert – Unionen er langtfra stendød.
Nogle år varer længere end andre
Når rådhusklokkerne slår 12 i morgen, går vi ind i et nyt år – som vi har gjort så mange gange før. Kort efter vil såvel medieredaktører som regent og statsminister gøre status på det forgangne og spå om det kommende. Men hvad bestemmer egentlig, hvilke år vi husker længere end blot til næste januar? Historiker Bertel Nygaard giver sit bud på, hvad der får nogle år til at vare længere end andre – og spår om 2022 bliver et af dem.
Den Store Nytårsquiz
Hvad husker du fra året der er gået? Vid&Sans har lavet 31 spørgsmål fra året der gik om alt fra Dronning Elizabeth II til Nobelprisen i kemi. Hvor mange spørgsmål kan du svare på?
Året, der gik… i verdensrummet, på markedspladsen og i kirken
Hvad kommer du til at huske 2022 for? Vid&Sans har bedt ni forskere analysere året, der gik, set med deres (vidt forskellige) fags briller – fortalt gennem tre artikler. I seriens tredje og sidste kapitel rejser vi ud i rummet, ind i Folkekirken og vover halsen på boligmarkedet.
Året, der gik… på koncertscenen, i sikkerhedspolitikken og blandt lærenemme maskiner
Hvad kommer du til at huske 2022 for? Vid&Sans har bedt ni forskere analysere året, der gik, set med deres (vidt forskellige) fags briller – fortalt gennem tre artikler. I seriens andet kapital tager vi til Roskilde Festivals fødselsdag, møder nye kunstige intelligenser og tager temperaturen på Putins fremtidige sikkerhedstrussel.
Dansk forsvar halter stadig bagud
Den nye regering vil løfte forsvarsbudgettet yderligere frem mod 2030, men Danmark er stadig langt fra Nato’s mål, mens det meste af Europa allerede har sat turbo på militæret. Se, hvem der allerede har store militærbudgetter, og hvem der nu øger mest.
Tyskland slås med sine indre dæmoner
Da den tyske efterretningstjeneste for nylig angiveligt afværgede et forsøg på en voldelig revolution, kom det bag på de fleste. 25 højtstående medlemmer af det højrenationalistiske fællesskab Reichsbürger blev anholdt, anklaget for at ville kidnappe politikere, lamme infrastruktur og gennemføre et statskup. Men hvor kommer de højreekstreme rigsborgere fra, og hvad vil de?
Julevinduet er et spejl af vores forbrugssamfund
Lige nu er gågadens ruder fyldt med nisser, glaskugler og slagtilbud til alle os, der mangler de sidste gaver – og dét viser os faktisk butiksvinduets sejrsgang. Dette store stykke glas har nemlig revolutioneret vores tanker om både forbrug og byrum siden midten af 1800-tallet.
Året der gik… på Christiansborg, i naturen og på teatret
Hvad kommer du til at huske 2022 for? Vid&Sans har bedt ni forskere analysere året, der gik, set med deres (vidt forskellige) fags briller – fortalt gennem tre artikler. I åbningsartiklen kan du besøge Mette Frederiksens snehvide og de syv borgerlige dværge, gå en tur i genforvildet natur og nyde opgøret med politisk korrekthed på teaterscenen.
Det iranske oprør har passeret point of no return
Iranernes oprør imod sharialov og undertrykkelse vokser, mens præstestyrets modsvar bliver stadig mere brutalt. Ingen af parterne ser ud til at give sig en tomme, og for første gang siden 1979 tegner Irans fremtid helt åben. Iranforsker tegner fire forskellige scenarier for udviklingen og for landets fremtid.
Historien gentager sig på Ukraines slagmarker
Med den militære fiasko i Ukraine skriver Putins Rusland sig ind i en lang historie af fejlslagne militæroperationer. Talmæssigt overlegne, veludrustede hære har ofte måttet se sig slået af underlegne modstandere med hjemmebanefordel. Det fortæller lektor emeritus Gorm Harste, der trækker en rød tråd gennem de sidste 100 års krige frem til den fastlåste konflikt i Ukraine.
De borgerliges storhed og fald
Med annonceringen af SVM-regeringen lød et foreløbigt slutfløjt for det borgerlige samarbejde, der siden midten af det tyvende århundrede har været alternativ til Socialdemokratiet og venstrefløjens ideologiske projekter.
Vi kommer til at tage et mere fælles ansvar for forebyggelse
Forebyggelse handler ikke kun om, at den enkelte skal leve sundere. Det handler også om at ændre levevilkårene for de fattigste, så de undgår økonomisk stress og får mere støtte til en sundere livsstil. Ændringerne er nødvendige, for ellers drukner vi i sundhedsudgifter, påpeger tre forskere.
”Alle har ret til at mærke julens rigdom!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Charles Dickens om julehjælp.
Den første SV-regering var bedre end sit rygte
Vi har set det før. Et bredt politisk samarbejde hen over midten mellem Venstre og Socialdemokratiet. Det var i 1978, i en krisetid som nu, hvor meget var i opbrud. Samarbejdet blev en kort fornøjelse og dømt hårdt i eftertiden. Men SV-regeringen var faktisk bedre end sit rygte, og opnåede flere positive resultater.
Fællessang mobiliserer den væbnede højrefløj
De højreekstreme kræfter med planer om at omstyrte det tyske demokrati og genindføre kejserriget, som det tyske politi greb ind overfor i sidste uge, var ikke kun fælles om politiske programmer, militær træning og betænkelig omgang med våben. Et måske overraskende uhyggeligt samlingspunkt var også fællessang – bl.a. ud fra lagre med en berømt og berygtet SS-sangbog.
Fremtidens behandling foregår hjemme bag skærmen
Sundhedssektoren er presset, og vi mangler varme hænder. Men måske ligger løsningen lige for: En stor del af de ambulante behandlinger kan med fordel klares via en skærm hjemme i privaten. Digitalisering er ikke bare nødvendig, men kan revolutionere fremtidens sundhedsvæsen.
Kinas styre har lagt låg på folkets protester – for nu
Ved at slække på corona-restriktionerne har det kinesiske styre lagt en dæmper på den folkelige protestbølge. Demonstrationerne i de store byer var aldrig en alvorlig trussel mod regimet. Men de dækker over en dybere utilfredshed og en ny politisk bevidsthed, der kan gøre livet svært for Xi Jinping i de kommende år.
”Verden vil bedrages – af mennesker som mig!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge P.A. Alberti om finanssvindel.
Danskernes sundhed er skævt fordelt
En mindre del af danskerne er langt mere syge end resten og dør tidligere. Både socialt og geografisk er vores sundhed ulige fordelt. Vid&Sans stiller skarpt på de store udfordringer i fremtidens sundhed med en ny temaserie, og vi lægger ud med et portræt af uligheden i sundhed – som er Vesteuropas største.
Vi kan komme ulighed i sundhed til livs – hvis vi vil
Det er ikke enkelt at rette op på uligheden i sundhed. Ressourcerne skal fordeles anderledes, så vi undgår børnefattigdom, skaber et bedre socialt sikkerhedsnet, får en bedre psykiatri og prioriterer lægernes tid og kræfter derhen, hvor behovet er størst. I Grenå har tre læger taget sagen i egen hånd.
FIFA’s problemer forsvinder ikke, når VM er slut
Det internationale fodboldforbund, FIFA, har i årtier haft problemer med korruption, vennetjenester og politiske studehandler. VM i Qatar er måske det mest synlige resultat, men problemerne stikker dybere og er ikke overstået med slutrunden.
Den røde bølge udeblev ved USA’s midtvejsvalg
Valget til den amerikanske Kongres gik ikke, som Republikanerne havde håbet. Især de kandidater, som Trump havde promoveret, blev fravalgt af vælgerne. Nu forestår et internt opgør om den politiske kurs frem mod præsidenvalget i 2024.
Bidens midtvejsvalg er mere historisk, end du tror
Siden midten af 1800-tallet har kun fem præsidenter formået at vinde et midtvejsvalg. Selv om Demokraterne står til at miste 8 pladser i Kongressen, er Bidens valgresultat et af de bedste i nyere tid. Dyk ned i tallene og forstå, hvordan ”midtvejsforbandelsen” påvirker amerikansk politik.
Rusland er ved at miste grebet om sine post-sovjetiske naboer
Ruslands enorme problemer med at undertvinge Ukraine får Putins stormagtsdrømme til at smuldre. Flere gamle Sovjetrepublikker vejrer morgenluft og drømmer om frihed. Rusland kan ikke på samme måde kue og dominere nabolandene sikkerhedspolitisk og vil i stedet fokusere på at føre propaganda- og hybridkrige i det globale Syd, siger ekspert.
8 milliarder ansigter
Der lever nu over 8 milliarder mennesker på jorden – dobbelt så mange som i 1974. Men vækstkurven står til at flade ud i de kommende årtier, og verdens befolkningstal vil formentlig begynde at falde inden år 2100.
Sådan blev Danmark et af verdens mest kødspisende folkeslag
I Danmark elsker vi kød – i hvert fald spiser vi mere af det end de fleste andre lande i verden. Det er hverken tilfældigt eller gudsgivet nødvendigt. Vores kødkultur er bevidst fremavlet af en landbrugshistorie, der agerede Kirsten Giftekniv for eksportens skyld – med både TV kokke og kogebøger som wingmen
Suverænitet: fem bud på herskere, der kæmper om magten i dag
Da Rusland invaderede Ukraine, fordømte verdenssamfundet dem for at krænke Ukraines suverænitet. I Rusland selv taler Putin om at genskabe familiefaderens, troens og nationens suverænitet overfor de undergravende progressive værdier fra Vesten. Og herhjemme står vi netop overfor at vælge, hvem vi skal adlyde de næste fire år. Men hvor kommer retten til at herske egentlig fra – og hvad der sker, når der er mere end én suveræn, der vil være magtfuldkommen?
Mandatet der kom ind fra højre – og andre valgoverraskelser
2022-valget vil gå over i valghistorien. Stemmefordelingen mellem partierne var markant anderledes end ved tidligere valg, og det har genoplivet en paragraf i valgloven, der ikke har været i brug i 75 år. Og det det er blot ét af flere opsigtsvækkende nybrud.
Tolke spiller en hidtil overset rolle i retten
Det er ikke let at være tolk. Det kræver ekspertviden. Tolken skal mestre både dansk og et fremmedsprog og have en stor viden om det danske retssystem. Men vi mangler en nationalt anerkendt tolkeuddannelse, der kan garantere netop den høje kvalitet – og dét kan udfordre borgernes retssikkerhed.
Putins invasion får Baltikum til at se mod vest
De baltiske lande følger Ukraine-krigen med bekymring. Både Estland og Letland har ligesom Ukraine store russiske mindretal, men ved det nylige valg i Letland røg det største russisk-sindede parti helt ud af parlamentet. Putins invasion af Ukraine har allerede sat mærkbare spor i folkestemningen og den politiske kurs.
Syv kriser, demokrater må løse i fremtiden
De seneste år er der blevet talt meget om demokratiets krise – både internationalt og herhjemme. Men hvilken slags krise er der tale om og er der faktisk mere end en? Få overblik over de udfordringer, demokratiet aktuelt står overfor.
De tyske krigsgrave minder os om fredens skrøbelighed
25.150. Så mange tyske krigergrave fra årene omkring Anden Verdenskrig er der i Danmark. Bag hvert gravkors findes en soldater- eller flygtningeskæbne, og de minder os om, at fred er en skrøbelig størrelse og samarbejde et valg. En aftale mellem Danmark og Tyskland sikrer nu, at gravene er fredet til år 2082.
Portræt af et jordskred
Valget i tirsdags satte ny rekord i vælgervandringer. I den gennemsnitlige kommune flyttede 3 ud af 10 stemmer mellem partierne. Klik på kortet og se, hvor skreddet var størst.
Lula fik historisk valgsejr – men kampen er kun lige begyndt
Kuptruslerne lader til at være afblæst og efter fire kaotiske år med Bolsonaro får Brasilien ny præsident. Nøglen til Lulas valgsejr var støtten fra de fattige og en regering hen over midten.
Fire ting vi vil huske valget for – og to vi snart vil glemme
Blokkene gik i opløsning, nye partier bragede ind, og det hele gik op i bogstavleg. Demokratiforsker analyserer et usædvanligt Folketingsvalg, der vil gå over i historien.
Det andet politiske danmarkskort
Under den socialdemokrat-røde overflade gemmer sig et flerfarvet Danmark fuld af overraskelser. Vores beregning afslører vilde skred i partiernes lokale styrkeforhold. Se selv, hvor Frie Grønne dominerede og gamle magtpartier forduftede på det alternative danmarkskort.
Valggyser giver rød blok flertal
Først da de sidste stemmer var talt op, stod det klart, at Mette Frederiksen har et rødt flertal bag sig. Venstre går markant tilbage, mens både Moderaterne og Danmarksdemokraterne er kommet bragende ind.
Hvilke bastioner falder ved valget?
Vi tegner det politiske danmarkskort, som du ikke har set det før. Se her, hvor partierne overpræsterer mest lokalt, og hvordan det har ændret sig de sidste fire valg i netop din valgkreds.
Broken Britain?
I Storbritannien står den nye premierminister Rishi Sunak over for en kolossal opgave med at få økonomien på fode igen og samle fløjene i det kaotiske konservative parti. Lykkes det ikke, kan partiet have udspillet sin rolle inden næste valg.
Populisme: Mellem pøbelvælde og folkestyre
I 2016 advarede formanden for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker om, “at han aldrig før havde set…
Brede regeringer kan blive politisk uambitiøse
En regering på tværs af rød og blå blok har vi ikke så store erfaringer med i Danmark, men det har de i Finland. Her har det vist sig, at resultatet kan blive en politisk svag regering, fordi partierne vil noget vidt forskelligt.
Whiskybæltets vælgere er de mest troløse
Mens de røde vælgere er nogenlunde til at regne med, er der opbrud i blå blok, og skreddet er geografisk afgrænset. Borgerlige vælgere er bundstabile i den ene ende af landet og komplet illoyale i den anden.
Udlændingepolitik tryktester socialdemokratismens kerneværdi
Et samfund hvor alle har lige muligheder uanset baggrund. Det var oprindeligt tanken med den socialdemokratiske velfærdsstat. Siden 1980’erne er den dog blevet udfordret af en stigende globalisering, og udlændingepolitikken har i årtier splittet både folk og folkevalgte. For skal et statsborgerskab bestemme, hvem der kan få del i den socialdemokratiske kernevelfærd?
Ressourcekrisen har indtaget den politiske scene – for en stund
Ressourceknaphed, inflation og energimangel står helt centralt i vælgernes og politikernes bevidsthed for første gang i 50 år. Men det er en stakket frist, før hverdagens problemer igen vil stjæle opmærksomheden. Det kommer til at stå i vejen for langsigtede politiske løsninger på de store kriser.
Retorikken om de arbejdsløse bliver mere og mere personlig
Frem til valget 1. november dykker Tænketanken ned i de store valgtemaer. I tredje afsnit møder Tænketanken Magnus Paulsen Hansen, der forsker i beskæftigelsespolitik.
Liberale splittelser
Dansk liberalisme har undergået en lang række forandringer og splittelser de sidste 100 år. Venstre har ikke længere patent på ideologien, og det liberale landskab er i dag splittet i tre fraktioner. Meget tyder på, at balancen mellem de tre bliver afgørende for det borgerlige Danmarks evne til at vinde og fastholde regeringsmagten.
Hvorfor partier er unødvendige i politik – men vi nok alligevel aldrig slipper af med dem
Til dette valg har vi hele 14 at vælge imellem, og det er svært at forestille sig et demokratisk system helt uden dem. Men idéhistorien viser, at politiske partier før har set helt anderledes ud – og kan blive noget helt andet i fremtiden.
Nordens ældste by har fået ny historie
Danmarks historie har fået et nyt kapitel; landets ældste by, Ribe, er blevet ældre, og der er ny viden om byens opståen.
Nationalisme: Stegt flæsk og folkeånd
Nationalismen kan være både morderisk og fredelig, fordømme ’dem’ og omfavne ’os’. Den er gammel og tit begravet, men genopstår ofte og går igen. Kampen om, hvad nationen er, og hvem der bedst repræsenterer den, er nemlig en afgørende politisk faktor. Ikke mindst ved et folketingsvalg.
Partierne vasker deres politik grøn
Frem til valget 1. november dykker Tænketanken ned i de store valgtemaer. I andet afsnit møder tænketanken ph.d.-stipendiat Frederik Emil Appel Olsen til en snak om klimapolitik og -retorik
Socialliberalismen vil opleve en renæssance
Socialliberalismen opstod i et spændingsfelt mellem liberale og økonomiske principper og et ønske om en stat, der kan skabe tryghed og stabilitet. Siden fik markedet meget magt, men i dag er der igen en tiltro til, at staten kan hjælpe sine borgere gennem chok, krig og krise.
Spærregrænsen er mere kompliceret end du tror
De mange partier på stemmesedlen har pustet liv i mediedebatten om spærregrænse og stemmespild. Hvilke partier får slet ikke stemmer nok til at komme i Folketinget? Og er stemmerne på disse partier så ikke spildt? Problemstillingen er yderst relevant ved det kommende folketingsvalg, men mindre enkel, end medierne ofte gør den til.
Elskam, kødskam og klimaskam – kan vi skamme os til en bedre verden?
Skam dig! Engang forsøgte vi at fordrive netop dén følelse fra samfundet, men nu genovervejer vi dens rolle i fællesskabets og klodens navn. For skam bliver i stigende grad set som et redskab, der kan disciplinere det moderne menneske og regulere appetitten på de knappe ressourcer. Men kan skammen virkelig redde os fra alle kriserne?
Valg gennem tiderne
Ethvert folketingsvalg står som det vigtigste i sin samtid. Nogle huskes længe, mens andre går hurtigere i glemmebogen. Det kommende valg er det 25. i rækken siden grundlovsændringen i 1953. Vid&Sans giver dig et overblik over de første 24.
Hybridkrig kræver nyt samarbejde om beskyttelse af kritisk infrastruktur
Med sprængningerne af Nordstreamkablerne og attentater på det nordtyske jernbanenet, er sikringen af kritisk infrastruktur blevet et højaktuelt emne. Invasionen i Ukraine har ændret trusselsbilledet radikalt. Det stiller nye krav til både statslige og private aktører, der skal arbejde tættere sammen, mener forsker i global sikkerhed.
Kandidattest: Et demokratisk gode med klare begrænsninger
Kandidattests er blevet et fast indslag i danske valgkampe. Mediernes hjemmesider flyder over med tests, hvor man med få klik kan finde ud af, hvilke politikere man er enig og uenig med. De kan være et nyttigt demokratisk værktøj, men de repræsenterer også et begrænset perspektiv på politiske præferencer og holdningsdannelse.
Er vi alle blevet socialister?
Socialismen var oprindeligt et forsøg på at forene frihed, lighed og broderskab, og i over 200 år har højrefløjen og venstrefløjen nu kæmpet om retten til at definere ’lighed’. Dén kamp lever i bedste velgående, og næres desuden af, at venstrefløjen nok er enige om de store værdier, men ikke den konkrete politik.
Er vi alle konservative?
Konservatisme kan antage mange former, og de seneste årtier har bl.a. socialkonservatisme og nationalkonservatisme kæmpet om rampelyset. Folketingsvalget vil vise, hvilken form for konservatisme, danskerne egentlig finder mest tillidsvækkende – og svaret vil formentlig afgøre valget.
Danskernes holdning til integration har ikke ændret sig – men det har både politikken og retorikken
Frem til valget 1. november dykker Tænketanken ned i de store valgtemaer. Første afsnit handler om integrationspolitik i selskab med lektor Kristina Bakkær Simonsen.
”En stor politiker tænker både taktisk og strategisk!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Niccoló Machiavelli om magtspillet i dansk politik.
Hvad Søren sagde Mette?
Statsministerens tale ved Folketingets åbning er en pligthandling dikteret af Grundloven. Men det er ikke en genre, der er størknet – tværtimod. Som Mette Frederiksen demonstrerede med sin tale forleden, er det en sjælden mulighed for at italesætte sit politiske værdigrundlag på egne præmisser.
Sådan opstilles kandidater til Folketinget
Mere end fem gange så mange kandidater opstilles til valg, som der er pladser i Folketinget. Men der er stor forskel på, hvor svært det er at blive stillet op for de enkelte partier. Her giver lektor i statskundskab og partiforsker Karina Kosiara-Pedersen et overblik over, hvordan man kan blive opstillet til Folketinget.
En lille pille med en stor betydning
I denne måned stiller Tænketanken skarpt på prævention og ligestilling. Andet afsnit handler om, hvilken betydning p-pillen fik for kvinder, da den kom på markedet i 1960’erne. Tænketanken har mødt historiker Anne Sørensen.
Engang var stemmen offentlig og valget for de få
Nu er det klart: Tirsdag den 1. november valfarter vi til landets valgsteder og sætter kryds ved et af de 14 partier. Og det i al hemmelighed bag et forhæng. Men at valget foregår på dén måde, er ingen selvfølge. I folkestyrets første halve århundrede var valget både offentligt, udemokratisk og forbeholdt mænd over 30.
De afgørende stemmer
Danmark står over for et historisk valg. Med en kold og mørk vinter på vej, en eskalerende krig i baghaven og en klimakrise lige rundt om hjørnet er der god grund til at ønske sig et godt, demokratisk og velovervejet et af slagsen. Som en god start på valgkampen giver Vid&Sans valgforsker Jørgen Elklits Tænkepause-bog ‘Valg’ gratis til alle medlemmer.
Storbritannien er vågnet til en ny neoliberal virkelighed
Liz Truss, ny premierminister i Storbritannien, har arvet tre udfordringer: EU-grænsestriden i Nordirland, stærkt stigende leveomkostninger og en bitter Boris Johnson. Men det største problem har hun selv skabt: Faldende tillid på de finansielle markeder. Selv om hun nu har trukket planen om topskattelettelser i land, har hun klaret mødet med virkeligheden katastrofalt dårligt.
Spansk øl og svensk vin: Madkulturens europakort i opbrud
Kulturgrænserne flytter sig lige nu. Mens nogle madkulturelle skillelinjer har ligget fast i århundreder, så er andre i hastig forandring. Se selv, hvordan olivenolie, smør, tomater, øl og kartofler deler Europa.
Bagom krigen i Ukraine
Vid&Sans følger konflikten og krigen i Ukraine og beder løbende forskere fra relevante fagområder forklare udviklingen og baggrunden for konflikten og de historiske forandringer, den fører med sig.
Fem italienske valgtemaer, der går igen i Danmark
Kan det italienske valg i forrige weekend gøre dig klogere på det danske? Der er store forskelle på de to politiske kulturer, men også en hel del fællesnævnere. En række af de politiske temaer og strategier, der afgjorde valget i Italien, kan genfindes herhjemme.
Idrætsforeninger er en lukket verden for mange indvandrere
Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er langt mindre aktive i idrætsforeninger end etniske danskere. Dermed går indvandrere glip af at deltage i lokale klubfællesskaber. I fitnesscentre, derimod, er de næsten lige så godt repræsenteret som danskerne. Det handler om kultur.
Overflodssamfundet var en parentes i historien
Krisen kradser, priserne eksploderer, og vi går en kold og mørk vinter i møde. Men vi har været her før. Det overflodssamfund, vi har vænnet os til, er nemlig kun en parentes i verdenshistorien. Ved at studere fortiden kan vi generobre tabt viden og forberede os på fremtidige kriser.
Krisen har genaktiveret vores mentale beredskab
Ingen ønsker at fryse og sulte, men nu banker frygten for netop dét på døren. For vi har glemt, hvordan vi håndterer kriser og katastrofer. Det må vi genlære, og myndighederne bør udnytte krisen til at oprette et nyt overstatsligt beredskab. For krisen i dag, er kun en prøve på den i morgen.
”Abortmodstanderne ser Trump som Guds instrument”
NY PODCASTSERIE: Den næste måned stiller Tænketanken skarpt på prævention og ligestilling. Første afsnit handler om abort, prævention og splittelse i det konservative USA, hvor en kontroversiel højesteretsafgørelse har fået abortdebatten til at blusse op igen. Og det er ikke nødvendigvis godt nyt for det konservative højre. Tænketanken har mødt Niels Bjerre Poulsen, der forsker i amerikansk politik.
Transpersoner og biseksuelle kvinder har det skidt
Ensomhed, diskrimination, vold og en løs tilknytning til arbejdsmarkedet rammer transpersoner og biseksuelle kvinder hårdt. Især transkønnede har væsentligt lavere trivsel end andre, viser en ny kortlægning.
Syv kongehuse i en krisetid
Med kong Charles 3.’s tronbestigelse har det britiske monarki fået en mere moderne monark, og lignende vinde blæser over de resterende seks europæiske kongehuse. Men er et regentskifte nok til at sikre husenes fremtid? Svaret er i høj grad betinget af historien.
”Kønskvoter er en ny form for tvang!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Mathilde Fibiger om kønskvoter i bestyrelser.
Valgflæsk. Når politik serveres på et leje af livretter
Hvilken politiker vil du helst drikke en øl med? Det har analyseinstitutter spurgt danskere om i snart 20 år, og svaret fortæller noget om, hvor du sætter dit kryds. Vi stemmer nemlig helst på folk, der lever et liv, vi kan spejle os i, og som drikker og spiser nogenlunde som os.
Fremtidens ressourcekamp er mere teknologisk end militær
Ressourcekrisen indvarsler en ny Kold Krig. Denne gang vil slaget stå om teknologi og ressourcer, og endnu en gang skal Europa finde sin egen vej imellem to stridende supermagter. Rivaliseringen mellem USA og Kina kan bane vej for et nyt teknologisk og handelspolitisk jerntæppe.
Børn bruger ikke altid deres ytringsfrihed
Vi inddrager børn stadigt mere i små og store beslutninger, der angår dem selv. Vi opfordrer dem til at ytre sig og gøre deres indflydelse gældende, så de kan være en del af demokratiet i familien, daginstitutionen og skolen. Men børn tager ikke altid imod opfordringerne. Hvad gør vi så?
Aktivisme på de skrå brædder gennem 300 år
Den 25. september 2022 er det præcis 300 år siden, at det almindelige publikum for første gang kunne se politisk samtidsteater på en dansk scene. Siden da har teatret gang på gang udfordret herskende tendenser, traumer og tabuer – og dét gør det stadigvæk.
Tre ting, du skal vide om det italienske valg
40 pct. af italienerne ved stadig ikke, hvem de vil stemme på ved parlamentsvalget på søndag. Det seneste år har været præget af sjælden politisk og økonomisk stabilitet. Men efter Mario Draghis afgang er italiensk politik tilbage i det gamle spor, med alt hvad det indebærer af kaos og skandaler, intriger og uforsonlighed.
Er Putin ved at tabe kampen på hjemmefronten?
Mens Putins hær er på retræte i Ukraine, hagler kritikken ned over ham i Rusland. Men hvad mener den almindelige russer egentlig om situationen, og hvilke aktører bør vi holde øje med fremover? Vid&Sans har spurgt Mette Skak, der forsker i Rusland, stormagter og sikkerhedstjenester.
Mangler andre lande også hænder på hospitalerne?
Sygeplejersker er en mangelvare lige nu, og stadig færre søger ind på uddannelserne. Et kig på europakortet viser, at vores nabolande har knækket nødden, som Danmark kæmper med, mens andre lande har deres egne problemer.
Hvem vil tage sig af vores børn og syge?
Færre og færre unge ønsker at blive pædagog, lærer eller sygeplejerske. Et presset arbejdsmiljø og stadig mere nidkære dokumentationskrav efterlader mindre tid til kerneopgaven og er med til at tømme velfærdsfagene for mening. Hvis de igen skal blive attraktive for de unge, er der brug for at erstatte detailstyring med tillid.
”Kvinder bør gribe magten!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Margrete 1. om kvindelige statsledere.
Den forudsigelige energikrise
De eksploderende energipriser og afhængigheden af russisk olie og gas kunne have været undgået, hvis vi havde taget klimaudfordringen alvorligt noget før. Nu betaler vi prisen for vores manglende vilje til at handle hurtigt nok, siger energiforsker. Han frygter, at krigen i Ukraine ender med at sætte den grønne omstilling tilbage, og efterlyser handling frem for hockeystave.
Mælk er ikke bæredygtig, men den er en del af vores kultur
Mælk indtager en særlig plads i danskernes køleskabe. Men mælkesalget falder, og når Mejeriforeningen i en ny kampagne kalder mælk for ’en del af en bæredygtig kost’, er de på afveje. Det daglige glas mælk er ved at blive afløst af vand.
Drikker danskerne mere mælk end andre?
I generationer har mælk haft sin helt egen piedestal i dansk madkultur, men er det kun et dansk fænomen? Se hvor højt vores mælketørst rangerer i en verden med vild variation i madkultur.
Vidste du, at det svenske valg foregår helt anderledes end det danske?
Vi er naboer, bundet sammen af en bro og en fælles fortid, og vi bryster os ofte af at have ret identiske politiske systemer. Den 11. september skal svenskerne igen til stemmeurnen, men hvor ens er vi egentlig, når det kommer til stykket? Ikke særlig meget, og det ses tydeligt i processen fra valgkort til stemmeboks.
Forsyningschokket kan gøre vores fødevarer mindre grønne
Forsyningskrisen og krigen i Ukraine har startet en bevægelse i retning af mere lokal fødevareproduktion. Men kampen for at blive mindre afhængige af de globale forsyningskæder kan ende med at øge CO2-aftrykket fra vores fødevarer. Global samhandel, nye markeder og ny teknologi er afgørende, hvis vi skal nå klimamålene for fødevareproduktion.
Kan klimaet tåle flere grønne husdyr?
Dansk landbrug er blandt de mest klimaeffektive i verden. Sådan lyder det typiske forsvar for den danske husdyrproduktion i klimadebatten. Hvis mælk og ost og bøffer skulle produceres andre steder, ville det belaste klimaet mere, lyder argumentet. Men denne relative forståelse af bæredygtighed risikerer at blokere for de nødvendige forandringer af landbruget.
Vandkrisens verdenskort
Vandmanglen er akut og bliver værre år for år, selv om problemet faktisk burde være til at løse. Se her, hvem der har et vandforbrug på katastrofekurs, og hvem der har deres på det tørre.
”Tinder er et symptom på jeres triste travlhed!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Casanova om dating-apps.
Globaliseringen gør os mere sårbare end nogensinde
De sidste 500 år har teknologiske revolutioner som kompasset, containeren og computeren gjort verden stadigt mindre. Men denne intense integration har også gjort os mere afhængige af hinanden end nogensinde før. Derfor er vi også mere sårbare over for kriser, krige og knækkede forsyningskæder.
500 års globalisering
Tidslinje: Fra kompassets opfindelse til slavehandel og dampmaskiner. Globaliseringen har historisk udviklet sig sammen med teknologiske landvindinger.
Er Europa i mål med LGBT-tolerance?
LGBT-personer lever under vidt forskellige forhold på tværs af Europa, både når det kommer til rettigheder og social tolerance. Se det nye jerntæppe på kortet.
”Vi bør lytte til kvinderne!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Thit Jensen om abortspørgsmålet.
Hvem bruger alle ressourcerne?
Klimakrise, biodiversitetskrise, fødevaremangel. Jordens ressourcer er presset til det yderste, men hvem har brugt dem op? Overforbruget er særdeles ulige fordelt, og Danmark ligger i den helt tunge ende.
Verdensøkonomien nærmer sig planetens grænser
Mange varer er de seneste år blevet dyrere eller sværere at skaffe – fra mad og medicin til energi og elektronisk udstyr. Hvad er forklaringerne, hvad er konsekvenserne, og hvad er løsningerne? Vid&Sans stiller skarpt på verdensøkonomiens udfordringer i ny artikelserie om kriser og knaphed.
Frygten for det trykte ord er ikke ny
Weekendens attentat mod den britisk-indiske forfatter Salman Rushdie hører heldigvis til sjældenhederne. Men religiøs censur og intolerance mod bestemte forfattere og former for uønsket litteratur er på ingen måde uden fortilfælde i historien – heller ikke i Danmark, hvor censur har været et vilkår langt længere, end ytringsfrihed har været en ret.
Pinkwashing: Hvem støtter LGBT-rettigheder i næste uge?
Mange virksomheder iklæder sig regnbuens farver i anledningen af Pride-ugen i København. Men de kan ikke længere nøjes med ‘bare’ at kippe med regnbueflaget. I dag forventes det, at de bakker støtten op med handling.
Et fjernt ekko af 1930’ernes handlingslammelse
Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa? Demokratiforsker Jørgen Møller tager udgangspunkt i tre forfatteres erindringer og ser på forskelle og ligheder. Denne artikel handler om Sebastian Haffner og den handlingslammelse, som omverdenen udviste i forhold til 1930’ernes Nazityskland. I dag står de vestlige demokratier langt mere sammen om at kæmpe mod undertrykkelse.
Næsten hver femte politiker har forladt sit parti i Folketinget
Siden valget i 2019 har 18 pct. af folketingspolitikerne skiftet parti, er blevet løsgængere eller har forladt Folketinget. Dermed er det et andet Folketing, vi ser i dag, end det, vælgerne sammensatte i 2019. Konsekvensen kan være voksende mistillid hos vælgerne, påpeger professor.
”Endelig er Norden samlet!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Saxo om NATO’s udvidelse.
Smertefulde erindringer om en helt anden tid
Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa med internationale forviklinger og pressede demokratier? Demokratiforsker Jørgen Møller tager udgangspunkt i tre forfatteres erindringer og ser på forskelle og ligheder. Den anden artikel i serien handler om Günther Grass og den voldsomme tid, han levede og kæmpede i.
Risiko for ukrainsk atomkatastrofe er stadig lav
Frontlinjen i Ukraine-krigen ruller nu igen hen over Europas største atomkraftværk, som bliver bombet og beskudt fra begge sider, og nu truer russisk militær ifølge nogle kilder også med at sprænge værket i luften. Alligevel er risikoen for atomkatastrofe begrænset, siger atomforsker Bent Lauritzen.
Hvem har mest fri?
Frihed i form af fridage fra arbejdet er en vigtig del af arbejdsvilkårene, og de varierer voldsomt verden over. Nogle lande har over en måned alene i helligdage, mens andre knokler året rundt. Vi har tegnet fridagenes verdenskort.
Derfor er italiensk politik så kaotisk
Italienerne er igen på vej til valgurnerne og kan nu se frem til regering nr. 70. siden Anden Verdenskrig. Men hvordan kan det være, at Italien igen og igen kastes ud i politiske og økonomiske kriser? En del af forklaringen skal findes i omstændighederne omkring nationens opståen.
Danmarks kamp mod det ubehagelige tiggeri
Gennem århundreder har den danske statsmagt kæmpet mod tiggeri. Tidligere fordi det blev anset for at være ukristeligt, og i dag fordi man mener, at det skaber utryghed.
Kvinderne er stadig ikke kommet ud af køkkenet
Komfur, kummefryser og køleskab. I mere end 100 år har teknologiske landvindinger gradvist forsøgt at gøre det nemmere og hurtigere at forberede dagens måltider. Men de mange smarte påfund har hverken givet kvinderne mere fritid eller rykket ved forventningerne til hjemmets køkkentjanser.
Studerende med højtuddannede forældre har ’hjemmebanefordel’
Det burde ikke betyde noget, hvilken uddannelse de studerende forældre har. Men det gør det. Unge med kortuddannede forældre har sværere ved at blive optaget på en videregående uddannelse. Og hvis de kommer ind, har de 10-15 pct. større risiko for at falde fra.
Her vejer den sociale arv tungest
Dine forældres uddannelse er afgørende for, hvilke muligheder du selv har i livet. Men Danmark er faktisk undtagelsen i en verden, hvor vægten af den sociale arv varierer voldsomt.
Mellemkrigstiden tur-retur
Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa med dets internationale forviklinger og pressede demokratier? Demokratiforsker Jørgen Møller tager udgangspunkt i tre forfatteres erindringer og ser på forskelle og ligheder. Den første artikel handler om Arthur Koestler og hans politiske sortsyn.
Storbritannien er splittet helt ned i sproget
I Storbritannien stikker skellene i befolkningen så dybt, at de kan aflæses i, hvilke ord der bruges i forskellige befolkningsgrupper. Skellene rækker mere end 2000 år tilbage, men har fortsat betydning i nutidens politik og kultur.
Danmark mangler opfølgende krisehjælp til ofre for Field’s-angrebet
Vi bearbejder voldsomme oplevelser ved at fortælle om dem. Men når akutberedskabet lukker ned, vil mange, der har brug for kriseterapi efter angrebet i Field’s, komme til at mangle hjælp. Danmark har nemlig kritisk mangel på opfølgende hjælp i krisepsykiatrien.
Lukasjenko har aldrig været så klemt som nu
Der er ikke samme opbakning til Ukraine-krigen i Belarus som i Rusland, heller ikke i diktatoren Lukasjenkos vælgerbagland. Regimet er bragt i en kattepine af Putins invasion, og det kan på sigt true Lukasjenkos greb om magten, vurderer Rusland-ekspert Mette Skak.
Aborten bliver fri – og forbudt
Abortrettigheder er på tilbagetog. Eller er de. Mens USA forbyder abort, går andre lande modsat. Se det globale kludetæppe af forbud, rettigheder og undtagelser i abortlovgivningen.
Når sommerhuset er et lukrativt skattehul
Under corona-nedlukningen steg salget af sommerhuse med næsten 50 pct., og priserne fulgte trop. En del af efterspørgslen skyldtes måske, at forældre kan give gedigne arveforskud til deres børn via familiesalg af sommerhuse – ganske skattefrit.
Sverige står foran et afgørende valg
Ved det svenske folkemøde Almedalsugen, der foregår 3.-7. juli, bliver valgkampen skudt i gang i Sverige. Partiledernes taler kan blive afgørende for, hvilke emner der får fokus i valgkampen – og dermed for valget.
”Vi skal ikke give de unge en karakter – de skal selv danne den!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Natalie Zahle om optagelsessystemet.
Sproget kan være med til at afsløre forbrydere
Politiet gør i stigende grad brug af retslingvistik til at pejle sig ind på mulige skribenter af eksempelvis trusselsbreve. Sprog- og ordbrug kan nemlig afsløre en masse om afsenderen.
Autoritet er nødvendig i børneopdragelsen
Engang, hvor opdragelsen var autoritær, havde børn brug for, at deres forældre lyttede og forstod. I dag har de brug for, at forældre forener det at lytte og forstå med også at være autoriteter. Her kan en model med tre videnspositioner være en hjælp.
Sydamerika ser rødt
Den røde bølge skyller over Latinamerika, og nu har også Colombia valgt en socialistisk præsident. Se hvordan det politiske landskab er ændret på få år.
Populismens død kan puste liv i det endnu mere ekstreme
Populismen går tilbage i flere lande, men hvad kommer efter? Ser man mod Italien, giver højrepopulismens død nyt liv til den yderste højrefløj, der er nært beslægtet med fascismen.
Tre ting vi lærte af det franske valg
Fransk politik har bevæget sig ind i ukendt territorium. Det gamle system med to genkendelige og relativt stabile blokke er forsvundet. Parlamentsvalget søndag har tegnet et langt mere uklart og omskifteligt politisk landskab.
Opgør med krigsforbrydelser er værd at vente på
De første russiske soldater er blevet dømt for overtrædelse af krigens love i Ukraine. Men selvom dommen er faldet over de første individer, kan der gå lang tid, inden vi kender omfanget af forbrydelserne – også efter krigen er forbi.
Colombias valg varsler politisk nybrud i Latinamerika
Colombias præsidentvalg markerer ikke bare et historisk nybrud i landets egen politiske udvikling. Det er også en afgørende strømpil for de forandringer, der skyller ind over en lang række lande og ændrer de politiske spilleregler og magtbalancer i hele Latinamerika.
Er befolkningseksplosionen aflyst?
Den globale befolkningsvækst er fladet ud, og der er forbløffende få lande, hvor den stiger. Se på kortet, hvilke lande der får ’for få’ og ’for mange’ børn, og hvordan det har ændret sig voldsomt over tid. Tallene vil formentlig overraske dig.
Er demokratiet på globalt tilbagetog?
Demokratiske tilbageslag har skabt bekymring for en global ”autokratiseringsbølge”. Men har det hold i virkeligheden? Ser man på de historiske data, har verden som helhed oplevet kolossale demokratiske fremskridt siden 1974. Men de sidste 5-10 år afhænger konklusionerne af, hvad man lægger vægt på.
Følelsesmæssig polarisering er ødelæggende for demokratiet
Stereotyper og fordomme fylder mere i vores verdensbillede, end vi bryder os om. Vi er tilbøjelige til at opsøge den viden, der bekræfter vores forestillinger – og reagerer med mistro og ubehag, når de udfordres. Fænomenet kaldes bias, og er en af de alvorligste udfordringer for demokratiet.
Uden modstanden mod atomvåben stod vi et farligere sted i dag
Aldrig har vi haft så langtrækkende raketter og mere træfsikre atomvåben. Men selv om vi ikke har udsigt til en verden fri for kernevåben, har den stærke folkelige og videnskabelige modstand ikke været forgæves, skriver forfatterne bag en ny bog om kernevåbnenes globale historie.
Skal du ha’ soja i rullen? Smagen af Kina i Danmark
I 1949 åbnede den første kinesiske restaurant i Danmark, og snart blev forårsrullen folkeeje. Siden har den dog mistet terræn til bl.a. shawarma og sushi, og måske er den snart fortid på det danske menukort. Men rullen er mere end fastfood. Den rummer også en fortælling om kulinariske kulturmøder, om fordomme og fællesskab, og om Kina i Danmark.
Hvordan får vi mere godt arbejdsmiljø for pengene?
Hvad kan samfundet spare i kroner og ører på at forbedre arbejdsmiljøet på landets arbejdspladser – til gavn for medarbejdernes sundhed og trivsel og for produktiviteten på arbejdsmarkedet? Det skal undersøges på det nye forskningsområde ’arbejdsmiljøøkonomi’.
Er oligarker et problem for demokratiet?
Sanktionerne mod de russiske oligarker har givet nyt liv til spørgsmålet om, om en ultrarig elite med stor magt er et problem for et lands demokrati og sammenhængskraft. I antikkens Grækenland tog filosofferne hul på debatten.
Hvilke lande er hårdest ramt af alkohol?
Danskernes alkoholforbrug afviger ikke meget fra resten af den vestlige verden. Men vi hører til de lande, hvor det koster flest menneskeliv.
Polen står ved en politisk korsvej
Polen har i årevis været et af EU’s problembørn. Det højrepopulistiske og nationalkonservative regeringsparti, PiS, har fået kritik for sine indskrænkninger af borger- og minoritetsrettigheder. Men med Ukraine-krigen er Polen pludselig blevet et europæisk nøgleland.
Opsigelsesbølgen kalder på en ny ledelsesstil
Det giver mere mening for medarbejderne, når lederne slipper tøjlerne. Og det er der brug for på de danske arbejdspladser, mener organisationspsykolog og forsker, Liv Starheim.
Demografisk angst
Flere og flere masseskyderier og terrorhandlinger er motiveret af forestillingen om ”den store udskiftning”: Den hvide mand er trængt i defensiven, og drastiske voldshandlinger retfærdiggøres som nødvendigt selvforsvar, skriver professor Mikkel Thorup fra Aarhus Universitet.
Hvor blev EU-modstanderne af?
1. juni skal danskerne for niende gang i stemmeboksen og tage stilling til EU-samarbejdet – denne gang det forsvarspolitiske. Vid&Sans har tegnet EU-modstandens Danmarkskort, og det ligner et ekko af et af vores tidligere kort.
”Frygten for krig er et værdifuldt værktøj!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge kejser Augustus om forsvarsforbeholdet.
Alkoholkulturen er fuld af dilemmaer for unge muslimske kvinder
Alkohol er en vigtig komponent i danske unges festkultur, og vejen til fællesskabet går ofte gennem fester og beruselse. Unge muslimske kvinder har en række strategier for at navigere i alkoholkulturen uden at gå for meget på kompromis med egne og familiens værdier.
Kampgejst og korruption kan afgøre krige
Når en underlegen hær er oppe imod en militær overmagt, er kampmoral og korruption væsentlige faktorer for udfaldet. I antikkens store slag kan der hentes aktuelle perspektiver på, hvorfor de russiske soldater har svært ved at opfylde Putins ambitioner i Ukraine.
Vil vi kæmpe for vores land?
Krig er blevet tragisk aktuelt i Europa, og mange hylder ukrainernes vilje til at kæmpe for deres land. Men ville vi selv gøre det samme? Se på kortet, hvilke lande der er klar til kamp, og hvordan kampviljen har ændret sig gennem tiden.
På sporet af den karismatiske leder
Politik er en publikumssport – også for Vladimir Putin og Volodomyr Zelenskyj. På hver deres måde bruger de iscenesættelse og selvpromovering i kampen for international opbakning og folkelig legitimitet.
Macrons strategi har styrket det yderste højre
Emmanuel Macrons valgstrategi sikrede ham fem år mere som præsident. Men hans satsning på at blive valgt som ”det mindste onde” har samtidig styrket den yderste højrefløj. Marine Le Pen fremstår nu som det eneste seriøse alternativ til Macrons linje.
Hvem betaler dyrt for sikkerhed?
Militær styrke er pludselig blevet uhyggelig relevant. Efter mange års fred og sikkerhed i Europa har Ukraine-krigen fået os til igen at investere i sikkerhed. Men hvilke lande har allerede velnærede militærstyrker, og hvem er håbløst bagefter?
Korruption og mistillid spænder ben for Putins krig
Ruslands problemer med at vinde en krig ikke er nye. Propaganda, korruption, bureaukrati og selvtilstrækkelighed har ført til krigsnederlag for både tzarriget, Sovjetunionen og det nuværende Rusland. Det er nu i stigende grad det russiske regimes overlevelse, der er på spil i Ukraine, skriver institutchef Niels Bo Poulsen, Forsvarsakademiet.
”Mobilhøflighed kræver selvrespekt!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Emma Gad om vores skærmvaner.
Svensk og finsk NATO-medlemskab vil være historisk
Putins krig mod Ukraine har fremprovokeret et sikkerhedspolitisk kursskifte i Finland og Sverige. Efter henholdsvis 100 og 200 års alliancefrihed står de nu måske på tærsklen til NATO-medlemskab. I Sverige, der har været neutralt siden 1814, vil beslutningen blive stærkt påvirket af, hvad Finland vælger.
Hvad gik galt med Putins krig?
Invasionen af Ukraine blev ikke den hurtige triumf, Putin havde håbet på. I stedet har Rusland indkasseret en række ydmygende militære nederlag, og krigen ligner mere og mere en fejlsatsning. Og han er ikke den første diktator, der fejler militært. Historien gemmer på flere eksempler. Hvordan kan det være, at autoritære regimer så ofte fejlvurderer deres egen styrke og omverdenens reaktioner?
Burde vi betragte incels som terrorister?
De sidste ti år har verden set en lang række massedrab og andre voldshandlinger med rod i den såkaldte incel-tænkning. Alligevel er der modvilje mod at se incel-bevægelsens vrede, hvide mænd som terrorister. Det begrænser vores muligheder for at dæmme op for truslen.
Hvad vil Putin opnå med Ukraine-krigen?
Putins angreb på Ukraine har dybe rødder i Ruslands sikkerhedspolitiske tænkning og kultur. I det russiske verdensbillede er krigen en meningsfuld måde at dæmme op for Vestens indflydelse på og styrke Ruslands magtposition i nærområdet. Putins retorik viser også, at drømmen om at genetablere et storrussisk rige ikke er død.
Børn kan skrive sig til at læse bedre
Danske forskere har lokaliseret tre typiske udviklingstrin i børns skrivning. Det viser sig, at skrivelysten hos børn kan danne grundlag for, at de bliver dygtigere til både at stave, skrive og læse.
”Nej til bitcoins og krypto-kommunisme!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Karl Marx om bitcoins.
Ressourceforbandelsen
Europas energi-afhængighed af diktaturstater er ikke et tilfælde. Forskningen viser, at rige forekomster af olie, gas og andre værdifulde naturressourcer bremser nationers politiske og økonomiske udvikling. ”Resssource-forbandelsen” er ikke hekseri, men et komplekst samspil af faktorer, der fremmer diktatur, ulighed og ustabilitet.
Hvor blev arbejderklassen af?
1. maj er det arbejdernes årlige kamp- og festdag. Men der bliver færre til at kæmpe og feste år for år, og de flytter længere og længere væk fra de gamle arbejderhøjborge i de store byer. I København, hvor Fælledparken lægger græs til landets største 1.-maj-fejring, er arbejderandelen nede på en femtedel.
Karriereforsker: Det giver ikke mening, at unge skal vælge rigtigt i første forsøg
For politikere er det afgørende, at unge vælger ’den rigtige’ uddannelse første gang, gennemfører den og får et job, som stemmer overens med de kompetencer, uddannelsen har givet. Men politikernes normer har ikke hold i virkeligheden, siger professor i karrierevejledning, Rie Thomsen, forfatter til Tænkepause-bogen ”Karriere”.
Krig er blevet tragisk relevant for os alle
De sidste to måneder er krigen rykket tættere på Danmark, end den har været længe. Det kalder på eftertanke – og en forståelse af den uforståelige situation, krig ofte er. Derfor giver Vid&Sans specialist i krigsteori Gorm Harstes Tænkepause-bog ‘Krig’ gratis til alle medlemmer.
”Din sundhed er også statens ansvar!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Thorvald Stauning om regeringens sundhedsudspil.
Macron og Le Pen står ansigt til ansigt – igen
Om halvanden uge er der præsidentvalg i Frankrig, og kampen om stemmerne er i fuld gang. Macron er kommet i stærk modvind, og Le Pens popularitet er stigende. Det tyder på, at der bliver kamp til stregen.
”Staten skal holde sine fingre fra medierne!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Viggo Hørup om regeringens medieudspil.
Mistrivsel kan smitte mellem arbejdspladser
Usunde organisationer, hvor medarbejderne døjer med stress, angst og depressioner, kan sende psykiske problemer videre til sunde organisationer. Spredningen skyldes ansatte, der skifter job, påpeger forskerne bag en ny undersøgelse.
Krigen lægger gift for international forskning
Når kampvognene kører ind i Ukraine, og Vesten strammer sanktionsskruen om Rusland, så bliver livet også klemt ud af forskningen. Historien viser, at konflikter er ødelæggende for videnskabelige fremskridt og den videnskabelige samtale. Og Ukraine-krigen har allerede ramt forskningen hårdt – ikke bare i Rusland og Ukraine, men også i Danmark og resten af verden.
Frankrigs moderne ”kongerække”
I april står slaget om en af Europas mest magtfulde poster: Frankrigs præsident. Forfatningen fra 1958 giver præsidenten meget vidtgående beføjelser i forhold til andre europæiske statsoverhoveder. Den 8. præsident i rækken, Emmanuel Macron, er favorit til at blive genvalgt. Men hvem var hans 7 forgængere? Og hvordan har de påvirket Frankrig og Europa?
Mursten er mere indbringende end møgunger
I 2020 tjente en typisk boligsælger i hovedstaden 10 gange så meget på salg af sin bolig som den typiske sælger i provinsen. Hver tredje indkasserede mere pr. måneds husejerskab, end en nyuddannet pædagog får i månedsløn. Politikerne – der som regel selv er boligejere – har fået talrige advarsler de sidste årtier, men der mangler fortsat vilje til et opgør med alle tiders største ulighedsmaskine.
Sådan påvirker Ukraine-krigen nabolandene
Ruslands invasion af Ukraine har sendt politiske og økonomiske chokbølger ind i nabolandene. I Centralasien og Kaukasus gør de økonomiske sanktioner stor skade i flere gamle sovjetrepublikker, der stadig er helt afhængige af Rusland. I EU-landene Ungarn og Polen har krigen vendt op og ned på magtspillet mellem regering og opposition. Østeuropa-eksperten Søren Riishøj analyserer, hvordan krigen påvirker Ruslands og Ukraines naboer i øst og vest.
Sådan kan vi ændre på uligheden i sundhed
Kortuddannede er mere syge og dør tidligere end højtuddannede, viser Den Nationale Sundhedsprofil. Men meget kan gøres for at ændre uligheden i sundhed, hvis politikerne vil, påpeger to forskere, der her giver nogle bud på løsninger.
Venstrefløjen har kurs mod historisk sejr i Colombia
Venstrefløjens præsidentkandidat, Gustavo Petro, kom stærkest ud af primærvalget i Colombia forrige weekend. Men vejen til præsidentposten er lang og stenet, og den gamle guerillasoldat har brug for alliancer, hvis han skal erobre magten i et af Latinamerikas mest konservative lande.
Russiske protester ændrer næppe Putins krigskurs
Trods øget undertrykkelse går russere på gaden i protest mod krigen i Ukraine. Men kan gadeprotesterne skabe reel politisk forandring? Fraværet af en systemisk opposition gør det usandsynligt – men sanktionerne mod Rusland kan øge folkets utilfredshed, skriver Katrine Stevnhøj, der forsker i russiske protestbevægelser.
Til vælgernes overraskelse holder politikerne dét, de lover
Af de 112 valgløfter, Socialdemokratiet afgav ved folketingsvalget i 2019, har de allerede opfyldt omtrent halvdelen helt – og yderligere en sjettedel delvist. Og så har de endda stadig tid at løbe på inden næste valg. Alligevel mener de fleste vælgere ikke, at politikerne er til at stole på. Carsten Jensen, professor i statskundskab, skriver om løfternes og løftebruddenes betydning i demokratiet.
Hvorfor er Danmark blevet kult i Frankrig?
De førende kandidater i det kommende franske præsidentvalg kappes om at prise Danmark. Franskmændene har faktisk længe set beundrende og lidt jaloux på Danmark. Jørn Boisen, der bl.a. forsker i fransk historie, idéhistorie og litteratur, analyserer hvorfor.
Valget om forsvarsforbeholdet vil få store konsekvenser
Folkeafstemningen 1. juni bliver afgørende for vores forhold til og samarbejde med de andre EU-medlemslande.
En dygtig diktator er en paranoid diktator
Idus Martiae, 15. marts, er en dag med en særlig historisk og symbolsk betydning. Det var den dag, hvor Cæsar blev myrdet af sine egne senatorer. Hvilke nutidige diktatorer bør frygte en lignende skæbne? Jacob Nyrup, der forsker i diktaturer giver et bud.
Uligheden stiger – og det vil den blive ved med
Vi danskere hylder velfærdsstaten og bilder os ind, at vi går op i økonomisk og social lighed. I virkeligheden er vi ret ligeglade med alle andre end dem, der ligner os selv. Og danske politikere hverken kan eller vil kæmpe imod de kommende års stigende ulighed, skriver Carsten Jensen, professor i statskundskab.
Bliver Tyskland en ny militær stormagt?
Ruslands invasion af Ukraine har fået Tyskland til at gøre op med årtiers afspændingspolitik og øge forsvarsinvesteringerne massivt. Men hvordan kommer Tysklands nye sikkerhedspolitik egentligt til at se ud? Står vi overfor en genkomst af en tysk militærmagt i midten af Europa? Moritz Schramm, der forsker i tysk politik og historie, analyserer opbruddet.
Dommedagsuret står stadig på 100 sekunder i midnat
Siden 1947 har en gruppe fremtrædende videnskabsfolk brugt det såkaldte Dommedagsur til at advare om den alvorlige trussel fra kernevåben, som menneskeheden står over for. Viseren har aldrig stået tættere på klokken 12 midnat – dommedag – end den gør i disse år.
Hvem er verdens atommagter?
Rusland og USA er verdens suverænt største atommagter – men syv andre lande råder også over kernevåben. På kortet kan du sammenligne de enkelte landes atomarsenaler.
Sådan fungerer de økonomiske sanktioner mod Rusland
Mens Vesten har svært ved at finde militære modtræk til Putins aggression i Ukraine, har de økonomiske modtræk allerede haft kolossal effekt. På rekordtid er det lykkedes at lamme russisk økonomi, der nu er i dyb krise. Hvordan kan det være? Tænketanken har spurgt økonomiprofessor Philipp Schröder.
Hvornår fik kvinder valgret?
Afhængigt af hvor du kigger hen i verden, er svaret på det spørgsmål meget forskelligt. Danske kvinder har kunnet stemme siden 1915, men flere steder er kvindelig stemmeret en meget nylig vundet sejr. I anledning af kvindernes internationale kampdag giver Vid&Sans dig et overblik over, hvilke lande der kom først – og sidst – med de demokratiske rettigheder.
Mænd der hader kvinder, hader også resten af samfundet
Unge seksuelt frustrerede mænd mødes på nettet og skælder ud på de kvinder, der ikke vil have dem. Men ofte bunder deres frustrationer i meget mere, viser dansk forskning.
Ukrainerne har lært, at det nytter at gøre modstand
Over hele Europa sætter ukrainere kurs mod hjemlandet for at forsvare deres land. Men hvor kommer den stærke nationalfølelse fra? Vid&Sans har spurgt Jakob Tolstrup, der forsker i politisk udvikling i de post-sovjetiske stater.
Russisk afhængighed
Hvor afhængig er Europa af russisk gas? Indtil sidste uge tøvede store dele af Europa med at sanktionere Rusland. Og selv efter invasionen af Ukraine er flere stater tilbageholdende med helt at lukke for energihandlen. Dette kort viser den nok største grund til, at f.eks. Tyskland er forsigtig.
Cyberkrig er også en del af konflikten i Ukraine
Mellem artilleriangreb, panservogne og gadekampe fører Rusland også cyberkrig mod Ukraine. Og det angreb har været i gang siden annekteringen af Krim-halvøen i 2014. Ukraines minister for digital omstilling har bedt alle verdens hackere om hjælp i den digitale forsvarskamp.
Rejsevejledning efter pandemien
Hvad er det for et Europa, vi rejser ud i, nu hvor restriktionerne er ophævet i Danmark, og pandemien er begyndt at slippe sit tag i kontinentet? Og har pandemien ændret vores fornemmelse for steder? Litteraturprofessor Dan Ringgaard har skrevet en rejseguide til en forandret verden.
Er Etiopien ved at bryde sammen?
15 måneder har Etiopiens borgerkrig varet. Men hvordan er det lykkedes landets leder, Abiy Ahmed, at gå fra Nobels fredspris til et land i totalt kaos på så kort tid? Svaret skal findes i Etiopiens historiske paradoks, skriver Afrika-forsker Holger Bernt Hansen.
”Det er ikke et styrket Rusland, vi ser”
Torsdag vågnede verden op til en russisk invasion af Ukraine. Men hvad vil Putin opnå? Vil det lykkes? Hvordan vil Vesten reagere? Vid&Sans har spurgt Jonas Gejl Kaas, der forsker i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Den danske efterretningstjeneste spionerede mod tysk mindretal
Frygten for nazistiske strømninger var stor herhjemme efter 2. Verdenskrig, og da det tyske mindretal i Danmark besluttede sig for at lave en ny organisation, var den danske efterretningstjeneste straks i alarmberedskab.
Ukrainsk uafhængighed
Selvstændig stat eller russisk region? Ukraines suverænitet og uafhængighed er truet, efter Rusland har anerkendt dele af landet som selvstændige stater. I ugens Kort & Godt kan du se, hvilke dele af Ukraine der stemte for løsrivelse fra Sovjet i 1991, og hvilke der foretrak at forblive forenet med Rusland.
Den sociale arv er ikke sådan at smide væk
Rygterne om det danske samfunds evne til at bryde social arv er overdrevne. Men æblet falder heller ikke langt fra stammen i udlandet. Opsigtsvækkende internationale studier viser, at de sociale hierarkier i samfundet har meget dybere rødder, end vi troede, skriver Jakob Ladegaard i bogen ”Arv”. Vid&Sans bringer et uddrag.
Wannsee-konferencen og den tyske kamp om historien
80 år efter den berygtede Wannsee-konference i 1942 vender mange i Tyskland blikket bagud: mod selve konferencen og dens betydning for historien, men også mod tyskernes mangeårige tavshed om nazitiden, skriver Moritz Schramm.
Ny kortlægning: Sådan får vi flere til at vælge cyklen
Cykling kan yde et afgørende bidrag til klima og folkesundhed. Men mange tager stadig bilen, også på korte ture. En omfattende, ny kortlægning kaster nyt lys over, hvad der får os til at vælge cyklen til eller fra.
Hurtig skilsmissehjælp giver bedre trivsel og færre sygedage
Når nyskilte kan få hjælp og gode råd hurtigt, mindsker det fjendtlighed, depression og stress. Desuden reduceres sygefraværet, viser en undersøgelse af onlineforløbet ’Samarbejde efter skilsmisse’.
Afrikas store fodbolddrømme
Til trods for dødsulykke, coronakrise og trusler om terrorangreb lykkedes det Cameroun at afvikle et succesfuldt Africa Cup of Nations. Den slags store fodboldturneringer kan kaste lys over lande, vi sjældent hører om i Danmark, og gøre os klogere på kontinentets politiske spændinger og udfordringer, skriver Stig Jensen fra Center for Afrikastudier.
Tre danske myter om Tyskland
Vi danskere forstår ikke vores store nabo mod syd. Så klar er meldingen fra Moritz Schramm, lektor på Syddansk Universitet, Og det er en skam, for faktisk kan vi lære mere af hinanden, end vi tror. I ugens afsnit af Tænketanken afliver vi tre danske myter om tyskere.
Akademisk ulighed
Kønsbalancen i det danske forskerkorps er helt skæv i forhold til store dele af Europa. Klik dig ind på kortet og se, hvilke lande der er foran, og hvilke der halter bagefter.
Seks sportsbegivenheder, der ændrede verden
Vinter-OL i Kina og fodbold-VM Qatar handler om langt mere end ædel kappestrid og sportslig hæder. Der er også geopolitisk imagepleje og benhårde økonomiske interesser på spil. Sport er altid blevet brugt til politiske formål, med vidt forskellige midler og varierende held. Vid&Sans stiller skarpt på seks megabegivenheder med politiske overtoner – fra fodbold-VM i Mussolinis fascistiske Italien til OL i Reagans nyliberale Amerika.
”Lynetteholm, det er lige mig!”
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge kong Christian IV om Lynetteholm.
Olympisk ulighed
De Olympiske Lege er lige så ulige fordelt som så meget andet i verden. Klik dig ind på kortet over de lande, der har været værter flest gange – og slet ikke.
Forstår vi Putin og Rusland?
Det er er på tide at gøre op med det ensidige fjendebillede af Rusland og Putin, da dæmoniseringen er en ringe erstatning for en velovervejet ruslandspolitik. Vi skal prøve at sætte os mere ind i russernes tankegang. Det er mere aktuelt end nogensinde før, skriver Ruslandskenderen Erik Kulavig, lektor i historie ved SDU.
Iværksættere er ikke kun dem, du ser i Løvens Hule
Det er ofte én type iværksætter, der bliver portrætteret i medierne. Og det er et problem, hvis det afskrækker dem, der ikke passer ind i iværksætterstereotypen. F.eks. kvinder.
Diktatorernes kamp i Kasakhstan
Efter nytår blev Kasakhstan ramt af omfattende folkelige demonstrationer. Det kasakhiske regime stod splittet mellem den nuværende og den tidligere præsident, men endte med at svare brutalt igen, bl.a. med hjælp fra Putins Rusland. Jakob Tolstrup, lektor i statskundskab, skriver om den centralasiatiske magtkamp.
Tyskland rykker endnu en gang mod venstre
Olaf Scholz har været kansler i halvanden måned og sætter en ny – og langt mindre konservativ – kurs for tyskerne. Og det er ikke første gang, det sker.
Danmark kan lære af Sveriges fejl i bandekrigen
Den seneste tids skudepisoder i Storkøbenhavn har skabt bekymring for, om den danske bandekonflikt er på vej mod svenske tilstande. Sverige har europæisk rekord i skuddrab, og Danmark kan lære meget af det svenske skræmmeeksempel, mener en svensk bandeforsker.
Her er finans-forskernes entydige råd til dine aktieinvesteringer
Det er umuligt at spå om aktiemarkedet, viser al forskning. Derfor anbefaler finansforskere, at du ignorerer alle de smarte aktietips og følger denne forskningsbaserede investeringsguide.
Hvem skal afløse Putin?
Nutidens Rusland har mere til fælles med forne tiders europæiske konger, end Putin givetvis bryder sig om. Et nyt studie af 27 europæiske monarkier i perioden 1000-1800 viser, at autokratiske regimer ofte bliver destabiliseret, når magthaveren dør eller bliver affældig, skriver professor Jørgen Møller i dette essay.
Forventningsfattigdom bremser unges uddannelsesdrømme
Børn og unge i udsatte familier mangler ikke kun penge. Lavere forventninger til dem og deres uddannelsesmuligheder er måske en afgørende forklaring på, at vi ikke har brudt den sociale arv.
Landbruget står i en historisk brydningstid
De sidste 10-15 år er der sket en stille revolution i den danske landbrugssektor. Nye ejerformer samler jorden på stadig færre hænder, med dramatiske konsekvenser for livet i landdistrikterne. Udviklingen vil ændre vores selvforståelse og identitet i lige så høj grad som andelsbevægelsen og stavnsbåndets ophævelse, siger forsker.
Når Rusland viser muskler, er det ikke et udtryk for styrke
Mange lande i vesten frygter, at Rusland vil gøre alvor af sin militære optrapning og invadere Ukraine. Men Rusland bør nøje overveje, om regimet kan holde til en krig.
Al mulig grund til panik
Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg er blevet beskyldt for at sprede klimapanik. Men klimaforandringerne er en så akut og alvorlig trussel mod hele vores livsgrundlag, at der er al mulig grund til at lade panikken brede sig, skriver videnskabshistoriker Kristian Hvidtfeldt Nielsen.
Rør blot ikke ved min gode gamle juleforbrugsfest
I december vinder forbrugsfesten stadig massivt over vores klimabekymringer. Men der er små tegn på, at selv juleforbruget er ved at ændre karakter – og omfang.
Polen og Ungarn: På vej mod diktatur eller demokratisk helbredelse?
Polen og Ungarn har oplevet store demokratiske tilbageslag – og er lige nu under massivt pres fra EU. Men der er grund til forsigtig optimisme, skriver lektor i statskundskab Jakob Tolstrup.
Danskerne vil nødig undvære deres kød
Danskerne ligger i den europæiske bund, når det gælder viljen til at skære ned på kødet, viser et nyt studie. Samtidig er vores kødforbrug i gennemsnit tre gange større end de officielle anbefalinger fra Fødevarestyrelsen.
Hvordan forhindrer vi, at stærke ministre tromler embedsmændene ned?
Rigsretssagen mod Inger Støjberg udstiller sammen med minkkommissionen, hvor svært top-embedsmændene har ved at slå bremsen i, når ministrene træder på speederen.
Sms-sagen giver et indblik i magtens sprog
De bramfri sms’er fra Statsministeriets departementschef har affødt kritik af omgangstonen på Slotsholmen. Men de viser bare, at sms’er er en kommunikationsform, der har erstattet fortrolige mundtlige samtaler, mener retorikprofessor Christian Kock. Sagen kan give et mere realistisk billede af den politiske proces og embedsmændenes rolle.
5 ting designet af mænd – til mænd
En lang række dagligdags produkter er mindre brugervenlige for kvinder. Standardmål og vægtninger er nemlig baseret på gennemsnitsmanden og tager ikke højde for kvinders fysiologi. Se listen her.
Nye barselregler kan blive til gavn for børnene
En mere ligelig fordeling af barselsorloven kan bringe fædrene tidligere ind i børnenes liv. Det vil styrke børnenes mulighed for en tættere tilknytning til begge forældre. Fædre og mødre er lige gode omsorgspersoner – så længe den grundlæggende relation er tryg.
Når Danmark siger undskyld
Morten Østergaard, Paven og DR har gjort det. Din kæreste gjorde det i går – og TV2 gør det lige nu: Siger undskyld. En undskyldning kan være høflig eller provokerende, personlig eller officiel. Men den er langtfra uskyldig.
Regeringen flytter uddannelser, men de unge vil ikke flytte med
Langt størstedelen af de unge søger mod uddannelser i de store byer. Regeringen burde kigge på tallene og lære af historien, siger forsker.
Svækket USA varsler globalt magtskifte
Et splittet USA og et fremstormende Kina skaber en ny verdensorden, der er mere kompleks og uforudsigelig. En historisk epoke med USA som altdominerende supermagt lakker mod enden. Verden vil komme til at opleve et mere fragmenteret og skiftende lederskab.
Priserne er på himmelflugt. Skal vi være nervøse nu?
Nej, det skal vi nok ikke. Men mange af os kunne godt trænge til et grundkursus i økonomi og rationalitet.
”Matematisk uretfærdigt” valgsystem giver S, V og K for mange mandater
En mere end 100 år gammel regnemetode giver de store partier en fordel ved de danske kommunalvalg. Metoden burde være ændret for længst, siger valgforsker.
Eleverne klarede sig bedre under corona. Hvad er hemmeligheden?
Danske elever og studerende har forbedret deres test- og eksamensresultater mærkbart under corona-nedlukningen. Hvad er forklaringen? Og hvad kan det lære os om god undervisning?
Se forskellen: Disse partier er nu størst i hver kommune
Kommunalvalget 2021 er afsluttet, og mens de sidste borgmesterposter forhandles på plads, får du her et overblik over, hvilke partier der blev størst i hver kommune.
Den helt nære geografi bliver afgørende for kommunalvalget
Valget på tirsdag er også en geografisk kamp. Mere end hver tredje vælger skeler til kandidatens geografiske tilhørsforhold, når de sætter deres kryds.
Hvorfor pjækker Jeppe?
Elevfraværet i folkeskolen er et voksende samfundsproblem. Men den politiske indsats for at nedbringe det fokuserer for ensidigt på familierne og for lidt på skolen.
Forstå forsyningskrisen
Du skal vente længe på en ny mobiltelefon, en ny bil eller nye skjorter. Fragten af varer foregår i sneglefart på hele kloden. Men hvorfor? Få forklaringen på, hvorfor de globale forsyningskæder pludselig er stoppet til.
Politikere med korte arme og lange fingre
Danske politikere er bekymrede for revolutionære og aktivistiske forskere. Løsningen på deres bekymring må aldrig være politisk indblanding.
Perfekthedskulturen presser de gamle
Stadigt flere ældre lever et aktivt liv med motion, selvudvikling og jordomrejser. Men det har skabt en forestilling om det perfekte seniorliv, som en stor gruppe ældre har svært ved at leve op til.
Lokalpolitikken har brug for borgernes hjælp – men gider de?
Kommunerne ønsker sig flere engagerede borgere. Særligt i de store kommuner. Men engagement kan ikke tvinges frem. Det opstår, når det giver mening for borgeren.
Livskvaliteten er højest på landet
Livskvaliteten er større på landet end i byerne. Folk er mindre stressede og oplever større mening i livet. Ny forskning gør op med gamle myter om land- og yderområder.
“Taiwan er blevet frontlinjestat i stormagternes rivalisering”
Xi Jinpings nylige udtalelser er ikke tegn på, at Kina vil overtage Taiwan med magt. Men en fredelig genforening er også usandsynlig, vurderer DIIS-forsker Andreas Bøje Forsby.
Skal et medie gøre ondt for at kunne kalde sig kritisk?
Der er brug for medier, der kan andet end at ruske magthaverne i kravetøjet. Ikke mindst ruske op i vores forståelse af verden. Det er Vid&Sans’ definition af kritik.
Hvor kommer mistilliden til politikerne fra?
Politikerne er blevet mere optagede af deres partier. Det stemmer ikke overens med borgernes forventninger. Derfor får vi mere mistillid, mener forsker.
Hvorfor har vi overhovedet private vagtværn?
Private vagtværn er ikke et nyt fænomen, men har eksisteret siden begyndelsen af 1900-tallet. Vid&Sans taler med forskeren Mette Volquartzen om de private vagters historie i Danmark.
Velkommen til Vid&Sans
Vi er sat i verden for at styrke den fornuftige samtale. Fornuft forstået som viden. Samtale forstået som dialog mellem grupper, der lukker sig om sig selv. Vi kalder det folkeoplysning.
Coronakrisen er ikke en ’rigtig’ krise
Corona-krisen var ikke en historisk krise, men et lille tilbageslag i en historisk lang guldalder af sundhed, fred og velstand. Det mener historikeren Poul Duedahl, der har forsket i epidemier og andre historiske kriser og deres aftryk på eftertiden.
Hver femte elev blev hægtet af under coronakrisen
Corona-nedlukningerne har skabt et markant fagligt efterslæb blandt skoleeleverne. Men lavere trivsel, tillid og selvværd er et langt større problem, siger danske forskere.
Private vagter patruljerer i juridisk gråzone
Folketingets nye politireform har åbnet for, at private vagtfirmaer kan løse politilignende opgaver, og flere kommuner er interesserede i at bruge de nye muligheder. Men det er dybt problematisk – og potentielt ulovligt.
Mellemkrigstiden tur/retur
Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa med dets internationale forviklinger og pressede demokratier?
Læs vores temaserie om mellemkrigstiden.
Vil du også have din viden direkte fra forskere?
