Danskernes sundhed er skævt fordelt

En mindre del af danskerne er langt mere syge end resten og dør tidligere. Både socialt og geografisk er vores sundhed ulige fordelt. Vid&Sans stiller skarpt på de store udfordringer i fremtidens sundhed med en ny temaserie, og vi lægger ud med et portræt af uligheden i sundhed – som er Vesteuropas største.

Vi kan komme ulighed i sundhed til livs – hvis vi vil

Det er ikke enkelt at rette op på uligheden i sundhed. Ressourcerne skal fordeles anderledes, så vi undgår børnefattigdom, skaber et bedre socialt sikkerhedsnet, får en bedre psykiatri og prioriterer lægernes tid og kræfter derhen, hvor behovet er størst. I Grenå har tre læger taget sagen i egen hånd.

8 milliarder ansigter

Der lever nu over 8 milliarder mennesker på jorden – dobbelt så mange som i 1974. Men vækstkurven står til at flade ud i de kommende årtier, og verdens befolkningstal vil formentlig begynde at falde inden år 2100.

Suverænitet: fem bud på herskere, der kæmper om magten i dag

Da Rusland invaderede Ukraine, fordømte verdenssamfundet dem for at krænke Ukraines suverænitet. I Rusland selv taler Putin om at genskabe familiefaderens, troens og nationens suverænitet overfor de undergravende progressive værdier fra Vesten. Og herhjemme står vi netop overfor at vælge, hvem vi skal adlyde de næste fire år. Men hvor kommer retten til at herske egentlig fra – og hvad der sker, når der er mere end én suveræn, der vil være magtfuldkommen?

Tolke spiller en hidtil overset rolle i retten

Det er ikke let at være tolk. Det kræver ekspertviden. Tolken skal mestre både dansk og et fremmedsprog og have en stor viden om det danske retssystem. Men vi mangler en nationalt anerkendt tolkeuddannelse, der kan garantere netop den høje kvalitet – og dét kan udfordre borgernes retssikkerhed.

Putins invasion får Baltikum til at se mod vest

De baltiske lande følger Ukraine-krigen med bekymring. Både Estland og Letland har ligesom Ukraine store russiske mindretal, men ved det nylige valg i Letland røg det største russisk-sindede parti helt ud af parlamentet. Putins invasion af Ukraine har allerede sat mærkbare spor i folkestemningen og den politiske kurs.

Det andet politiske danmarkskort

Under den socialdemokrat-røde overflade gemmer sig et flerfarvet Danmark fuld af overraskelser. Vores beregning afslører vilde skred i partiernes lokale styrkeforhold. Se selv, hvor Frie Grønne dominerede og gamle magtpartier forduftede på det alternative danmarkskort.

Broken Britain?

I Storbritannien står den nye premierminister Rishi Sunak over for en kolossal opgave med at få økonomien på fode igen og samle fløjene i det kaotiske konservative parti. Lykkes det ikke, kan partiet have udspillet sin rolle inden næste valg.

Udlændingepolitik tryktester socialdemokratismens kerneværdi

Et samfund hvor alle har lige muligheder uanset baggrund. Det var oprindeligt tanken med den socialdemokratiske velfærdsstat. Siden 1980’erne er den dog blevet udfordret af en stigende globalisering, og udlændingepolitikken har i årtier splittet både folk og folkevalgte. For skal et statsborgerskab bestemme, hvem der kan få del i den socialdemokratiske kernevelfærd?

Liberale splittelser

Dansk liberalisme har undergået en lang række forandringer og splittelser de sidste 100 år. Venstre har ikke længere patent på ideologien, og det liberale landskab er i dag splittet i tre fraktioner. Meget tyder på, at balancen mellem de tre bliver afgørende for det borgerlige Danmarks evne til at vinde og fastholde regeringsmagten.

Nationalisme: Stegt flæsk og folkeånd

Nationalismen kan være både morderisk og fredelig, fordømme ’dem’ og omfavne ’os’. Den er gammel og tit begravet, men genopstår ofte og går igen. Kampen om, hvad nationen er, og hvem der bedst repræsenterer den, er nemlig en afgørende politisk faktor. Ikke mindst ved et folketingsvalg.

Socialliberalismen vil opleve en renæssance

Socialliberalismen opstod i et spændingsfelt mellem liberale og økonomiske principper og et ønske om en stat, der kan skabe tryghed og stabilitet. Siden fik markedet meget magt, men i dag er der igen en tiltro til, at staten kan hjælpe sine borgere gennem chok, krig og krise.

Spærregrænsen er mere kompliceret end du tror

De mange partier på stemmesedlen har pustet liv i mediedebatten om spærregrænse og stemmespild. Hvilke partier får slet ikke stemmer nok til at komme i Folketinget? Og er stemmerne på disse partier så ikke spildt? Problemstillingen er yderst relevant ved det kommende folketingsvalg, men mindre enkel, end medierne ofte gør den til.

Valg gennem tiderne

Ethvert folketingsvalg står som det vigtigste i sin samtid. Nogle huskes længe, mens andre går hurtigere i glemmebogen. Det kommende valg er det 25. i rækken siden grundlovsændringen i 1953. Vid&Sans giver dig et overblik over de første 24.

Er vi alle blevet socialister?

Socialismen var oprindeligt et forsøg på at forene frihed, lighed og broderskab, og i over 200 år har højrefløjen og venstrefløjen nu kæmpet om retten til at definere ’lighed’. Dén kamp lever i bedste velgående, og næres desuden af, at venstrefløjen nok er enige om de store værdier, men ikke den konkrete politik.

Er vi alle konservative?

Konservatisme kan antage mange former, og de seneste årtier har bl.a. socialkonservatisme og nationalkonservatisme kæmpet om rampelyset. Folketingsvalget vil vise, hvilken form for konservatisme, danskerne egentlig finder mest tillidsvækkende – og svaret vil formentlig afgøre valget.

Hvad Søren sagde Mette?

Statsministerens tale ved Folketingets åbning er en pligthandling dikteret af Grundloven. Men det er ikke en genre, der er størknet – tværtimod. Som Mette Frederiksen demonstrerede med sin tale forleden, er det en sjælden mulighed for at italesætte sit politiske værdigrundlag på egne præmisser.

Sådan opstilles kandidater til Folketinget

Mere end fem gange så mange kandidater opstilles til valg, som der er pladser i Folketinget. Men der er stor forskel på, hvor svært det er at blive stillet op for de enkelte partier. Her giver lektor i statskundskab og partiforsker Karina Kosiara-Pedersen et overblik over, hvordan man kan blive opstillet til Folketinget.

Engang var stemmen offentlig og valget for de få

Nu er det klart: Tirsdag den 1. november valfarter vi til landets valgsteder og sætter kryds ved et af de 14 partier. Og det i al hemmelighed bag et forhæng. Men at valget foregår på dén måde, er ingen selvfølge. I folkestyrets første halve århundrede var valget både offentligt, udemokratisk og forbeholdt mænd over 30.

De afgørende stemmer

Danmark står over for et historisk valg. Med en kold og mørk vinter på vej, en eskalerende krig i baghaven og en klimakrise lige rundt om hjørnet er der god grund til at ønske sig et godt, demokratisk og velovervejet et af slagsen. Som en god start på valgkampen giver Vid&Sans valgforsker Jørgen Elklits Tænkepause-bog ‘Valg’ gratis til alle medlemmer.

Storbritannien er vågnet til en ny neoliberal virkelighed

Liz Truss, ny premierminister i Storbritannien, har arvet tre udfordringer: EU-grænsestriden i Nordirland, stærkt stigende leveomkostninger og en bitter Boris Johnson. Men det største problem har hun selv skabt: Faldende tillid på de finansielle markeder. Selv om hun nu har trukket planen om topskattelettelser i land, har hun klaret mødet med virkeligheden katastrofalt dårligt.

Bagom krigen i Ukraine

Vid&Sans følger konflikten og krigen i Ukraine og beder løbende forskere fra relevante fagområder forklare udviklingen og baggrunden for konflikten og de historiske forandringer, den fører med sig.

”Abortmodstanderne ser Trump som Guds instrument”

NY PODCASTSERIE: Den næste måned stiller Tænketanken skarpt på prævention og ligestilling. Første afsnit handler om abort, prævention og splittelse i det konservative USA, hvor en kontroversiel højesteretsafgørelse har fået abortdebatten til at blusse op igen. Og det er ikke nødvendigvis godt nyt for det konservative højre. Tænketanken har mødt Niels Bjerre Poulsen, der forsker i amerikansk politik.

Syv kongehuse i en krisetid 

Med kong Charles 3.’s tronbestigelse har det britiske monarki fået en mere moderne monark, og lignende vinde blæser over de resterende seks europæiske kongehuse. Men er et regentskifte nok til at sikre husenes fremtid? Svaret er i høj grad betinget af historien.

Børn bruger ikke altid deres ytringsfrihed

Vi inddrager børn stadigt mere i små og store beslutninger, der angår dem selv. Vi opfordrer dem til at ytre sig og gøre deres indflydelse gældende, så de kan være en del af demokratiet i familien, daginstitutionen og skolen. Men børn tager ikke altid imod opfordringerne. Hvad gør vi så?

Tre ting, du skal vide om det italienske valg

40 pct. af italienerne ved stadig ikke, hvem de vil stemme på ved parlamentsvalget på søndag. Det seneste år har været præget af sjælden politisk og økonomisk stabilitet. Men efter Mario Draghis afgang er italiensk politik tilbage i det gamle spor, med alt hvad det indebærer af kaos og skandaler, intriger og uforsonlighed.

Hvem vil tage sig af vores børn og syge?

Færre og færre unge ønsker at blive pædagog, lærer eller sygeplejerske. Et presset arbejdsmiljø og stadig mere nidkære dokumentationskrav efterlader mindre tid til kerneopgaven og er med til at tømme velfærdsfagene for mening. Hvis de igen skal blive attraktive for de unge, er der brug for at erstatte detailstyring med tillid.

Den forudsigelige energikrise

De eksploderende energipriser og afhængigheden af russisk olie og gas kunne have været undgået, hvis vi havde taget klimaudfordringen alvorligt noget før. Nu betaler vi prisen for vores manglende vilje til at handle hurtigt nok, siger energiforsker. Han frygter, at krigen i Ukraine ender med at sætte den grønne omstilling tilbage, og efterlyser handling frem for hockeystave.

Kan klimaet tåle flere grønne husdyr?

Dansk landbrug er blandt de mest klimaeffektive i verden. Sådan lyder det typiske forsvar for den danske husdyrproduktion i klimadebatten. Hvis mælk og ost og bøffer skulle produceres andre steder, ville det belaste klimaet mere, lyder argumentet. Men denne relative forståelse af bæredygtighed risikerer at blokere for de nødvendige forandringer af landbruget.

Vandkrisens verdenskort

Vandmanglen er akut og bliver værre år for år, selv om problemet faktisk burde være til at løse. Se her, hvem der har et vandforbrug på katastrofekurs, og hvem der har deres på det tørre.

Frygten for det trykte ord er ikke ny

Weekendens attentat mod den britisk-indiske forfatter Salman Rushdie hører heldigvis til sjældenhederne. Men religiøs censur og intolerance mod bestemte forfattere og former for uønsket litteratur er på ingen måde uden fortilfælde i historien – heller ikke i Danmark, hvor censur har været et vilkår langt længere, end ytringsfrihed har været en ret.

Et fjernt ekko af 1930’ernes handlingslammelse

Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa? Demokratiforsker Jørgen Møller tager udgangspunkt i tre forfatteres erindringer og ser på forskelle og ligheder. Denne artikel handler om Sebastian Haffner og den handlingslammelse, som omverdenen udviste i forhold til 1930’ernes Nazityskland. I dag står de vestlige demokratier langt mere sammen om at kæmpe mod undertrykkelse.

Smertefulde erindringer om en helt anden tid

Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa med internationale forviklinger og pressede demokratier? Demokratiforsker Jørgen Møller tager udgangspunkt i tre forfatteres erindringer og ser på forskelle og ligheder. Den anden artikel i serien handler om Günther Grass og den voldsomme tid, han levede og kæmpede i.

Hvem har mest fri?

Frihed i form af fridage fra arbejdet er en vigtig del af arbejdsvilkårene, og de varierer voldsomt verden over. Nogle lande har over en måned alene i helligdage, mens andre knokler året rundt. Vi har tegnet fridagenes verdenskort.

Derfor er italiensk politik så kaotisk

Italienerne er igen på vej til valgurnerne og kan nu se frem til regering nr. 70. siden Anden Verdenskrig. Men hvordan kan det være, at Italien igen og igen kastes ud i politiske og økonomiske kriser? En del af forklaringen skal findes i omstændighederne omkring nationens opståen.

Kvinderne er stadig ikke kommet ud af køkkenet

Komfur, kummefryser og køleskab. I mere end 100 år har teknologiske landvindinger gradvist forsøgt at gøre det nemmere og hurtigere at forberede dagens måltider. Men de mange smarte påfund har hverken givet kvinderne mere fritid eller rykket ved forventningerne til hjemmets køkkentjanser.

Mellemkrigstiden tur-retur

Er der paralleller mellem nutidens og mellemkrigstidens Europa med dets internationale forviklinger og pressede demokratier? Demokratiforsker Jørgen Møller tager udgangspunkt i tre forfatteres erindringer og ser på forskelle og ligheder. Den første artikel handler om Arthur Koestler og hans politiske sortsyn.

Autoritet er nødvendig i børneopdragelsen

Engang, hvor opdragelsen var autoritær, havde børn brug for, at deres forældre lyttede og forstod. I dag har de brug for, at forældre forener det at lytte og forstå med også at være autoriteter. Her kan en model med tre videnspositioner være en hjælp.

Er befolkningseksplosionen aflyst?

Den globale befolkningsvækst er fladet ud, og der er forbløffende få lande, hvor den stiger. Se på kortet, hvilke lande der får ’for få’ og ’for mange’ børn, og hvordan det har ændret sig voldsomt over tid. Tallene vil formentlig overraske dig.

Er demokratiet på globalt tilbagetog?

Demokratiske tilbageslag har skabt bekymring for en global ”autokratiseringsbølge”. Men har det hold i virkeligheden? Ser man på de historiske data, har verden som helhed oplevet kolossale demokratiske fremskridt siden 1974. Men de sidste 5-10 år afhænger konklusionerne af, hvad man lægger vægt på.

Skal du ha’ soja i rullen? Smagen af Kina i Danmark

I 1949 åbnede den første kinesiske restaurant i Danmark, og snart blev forårsrullen folkeeje. Siden har den dog mistet terræn til bl.a. shawarma og sushi, og måske er den snart fortid på det danske menukort. Men rullen er mere end fastfood. Den rummer også en fortælling om kulinariske kulturmøder, om fordomme og fællesskab, og om Kina i Danmark.

Polen står ved en politisk korsvej

Polen har i årevis været et af EU’s problembørn. Det højrepopulistiske og nationalkonservative regeringsparti, PiS, har fået kritik for sine indskrænkninger af borger- og minoritetsrettigheder. Men med Ukraine-krigen er Polen pludselig blevet et europæisk nøgleland.

Demografisk angst

Flere og flere masseskyderier og terrorhandlinger er motiveret af forestillingen om ”den store udskiftning”: Den hvide mand er trængt i defensiven, og drastiske voldshandlinger retfærdiggøres som nødvendigt selvforsvar, skriver professor Mikkel Thorup fra Aarhus Universitet.

Hvor blev EU-modstanderne af?

1. juni skal danskerne for niende gang i stemmeboksen og tage stilling til EU-samarbejdet – denne gang det forsvarspolitiske. Vid&Sans har tegnet EU-modstandens Danmarkskort, og det ligner et ekko af et af vores tidligere kort.

Vil vi kæmpe for vores land?

Krig er blevet tragisk aktuelt i Europa, og mange hylder ukrainernes vilje til at kæmpe for deres land. Men ville vi selv gøre det samme? Se på kortet, hvilke lande der er klar til kamp, og hvordan kampviljen har ændret sig gennem tiden.

Hvem betaler dyrt for sikkerhed?

Militær styrke er pludselig blevet uhyggelig relevant. Efter mange års fred og sikkerhed i Europa har Ukraine-krigen fået os til igen at investere i sikkerhed. Men hvilke lande har allerede velnærede militærstyrker, og hvem er håbløst bagefter?

Korruption og mistillid spænder ben for Putins krig

Ruslands problemer med at vinde en krig ikke er nye. Propaganda, korruption, bureaukrati og selvtilstrækkelighed har ført til krigsnederlag for både tzarriget, Sovjetunionen og det nuværende Rusland. Det er nu i stigende grad det russiske regimes overlevelse, der er på spil i Ukraine, skriver institutchef Niels Bo Poulsen, Forsvarsakademiet.

Hvad gik galt med Putins krig?

Invasionen af Ukraine blev ikke den hurtige triumf, Putin havde håbet på. I stedet har Rusland indkasseret en række ydmygende militære nederlag, og krigen ligner mere og mere en fejlsatsning. Og han er ikke den første diktator, der fejler militært. Historien gemmer på flere eksempler. Hvordan kan det være, at autoritære regimer så ofte fejlvurderer deres egen styrke og omverdenens reaktioner?

Burde vi betragte incels som terrorister?

De sidste ti år har verden set en lang række massedrab og andre voldshandlinger med rod i den såkaldte incel-tænkning. Alligevel er der modvilje mod at se incel-bevægelsens vrede, hvide mænd som terrorister. Det begrænser vores muligheder for at dæmme op for truslen.

Hvad vil Putin opnå med Ukraine-krigen?

Putins angreb på Ukraine har dybe rødder i Ruslands sikkerhedspolitiske tænkning og kultur. I det russiske verdensbillede er krigen en meningsfuld måde at dæmme op for Vestens indflydelse på og styrke Ruslands magtposition i nærområdet. Putins retorik viser også, at drømmen om at genetablere et storrussisk rige ikke er død.

Hvor blev arbejderklassen af?

1. maj er det arbejdernes årlige kamp- og festdag. Men der bliver færre til at kæmpe og feste år for år, og de flytter længere og længere væk fra de gamle arbejderhøjborge i de store byer. I København, hvor Fælledparken lægger græs til landets største 1.-maj-fejring, er arbejderandelen nede på en femtedel.

Ressourceforbandelsen

Europas energi-afhængighed af diktaturstater er ikke et tilfælde. Forskningen viser, at rige forekomster af olie, gas og andre værdifulde naturressourcer bremser nationers politiske og økonomiske udvikling. ”Resssource-forbandelsen” er ikke hekseri, men et komplekst samspil af faktorer, der fremmer diktatur, ulighed og ustabilitet.

Krig er blevet tragisk relevant for os alle

De sidste to måneder er krigen rykket tættere på Danmark, end den har været længe. Det kalder på eftertanke – og en forståelse af den uforståelige situation, krig ofte er. Derfor giver Vid&Sans specialist i krigsteori Gorm Harstes Tænkepause-bog ‘Krig’ gratis til alle medlemmer.

Krigen lægger gift for international forskning

Når kampvognene kører ind i Ukraine, og Vesten strammer sanktionsskruen om Rusland, så bliver livet også klemt ud af forskningen. Historien viser, at konflikter er ødelæggende for videnskabelige fremskridt og den videnskabelige samtale. Og Ukraine-krigen har allerede ramt forskningen hårdt – ikke bare i Rusland og Ukraine, men også i Danmark og resten af verden.

Frankrigs moderne ”kongerække”

I april står slaget om en af Europas mest magtfulde poster: Frankrigs præsident. Forfatningen fra 1958 giver præsidenten meget vidtgående beføjelser i forhold til andre europæiske statsoverhoveder. Den 8. præsident i rækken, Emmanuel Macron, er favorit til at blive genvalgt. Men hvem var hans 7 forgængere? Og hvordan har de påvirket Frankrig og Europa?

Mursten er mere indbringende end møgunger

I 2020 tjente en typisk boligsælger i hovedstaden 10 gange så meget på salg af sin bolig som den typiske sælger i provinsen. Hver tredje indkasserede mere pr. måneds husejerskab, end en nyuddannet pædagog får i månedsløn. Politikerne – der som regel selv er boligejere – har fået talrige advarsler de sidste årtier, men der mangler fortsat vilje til et opgør med alle tiders største ulighedsmaskine.

Sådan påvirker Ukraine-krigen nabolandene

Ruslands invasion af Ukraine har sendt politiske og økonomiske chokbølger ind i nabolandene. I Centralasien og Kaukasus gør de økonomiske sanktioner stor skade i flere gamle sovjetrepublikker, der stadig er helt afhængige af Rusland. I EU-landene Ungarn og Polen har krigen vendt op og ned på magtspillet mellem regering og opposition. Østeuropa-eksperten Søren Riishøj analyserer, hvordan krigen påvirker Ruslands og Ukraines naboer i øst og vest.

Russiske protester ændrer næppe Putins krigskurs

Trods øget undertrykkelse går russere på gaden i protest mod krigen i Ukraine. Men kan gadeprotesterne skabe reel politisk forandring? Fraværet af en systemisk opposition gør det usandsynligt – men sanktionerne mod Rusland kan øge folkets utilfredshed, skriver Katrine Stevnhøj, der forsker i russiske protestbevægelser.

Til vælgernes overraskelse holder politikerne dét, de lover

Af de 112 valgløfter, Socialdemokratiet afgav ved folketingsvalget i 2019, har de allerede opfyldt omtrent halvdelen helt – og yderligere en sjettedel delvist. Og så har de endda stadig tid at løbe på inden næste valg. Alligevel mener de fleste vælgere ikke, at politikerne er til at stole på. Carsten Jensen, professor i statskundskab, skriver om løfternes og løftebruddenes betydning i demokratiet.

Hvorfor er Danmark blevet kult i Frankrig?

De førende kandidater i det kommende franske præsidentvalg kappes om at prise Danmark. Franskmændene har faktisk længe set beundrende og lidt jaloux på Danmark. Jørn Boisen, der bl.a. forsker i fransk historie, idéhistorie og litteratur, analyserer hvorfor.

En dygtig diktator er en paranoid diktator

Idus Martiae, 15. marts, er en dag med en særlig historisk og symbolsk betydning. Det var den dag, hvor Cæsar blev myrdet af sine egne senatorer. Hvilke nutidige diktatorer bør frygte en lignende skæbne? Jacob Nyrup, der forsker i diktaturer giver et bud.

Uligheden stiger – og det vil den blive ved med

Vi danskere hylder velfærdsstaten og bilder os ind, at vi går op i økonomisk og social lighed. I virkeligheden er vi ret ligeglade med alle andre end dem, der ligner os selv. Og danske politikere hverken kan eller vil kæmpe imod de kommende års stigende ulighed, skriver Carsten Jensen, professor i statskundskab.

Bliver Tyskland en ny militær stormagt?  

Ruslands invasion af Ukraine har fået Tyskland til at gøre op med årtiers afspændingspolitik og øge forsvarsinvesteringerne massivt. Men hvordan kommer Tysklands nye sikkerhedspolitik egentligt til at se ud? Står vi overfor en genkomst af en tysk militærmagt i midten af Europa? Moritz Schramm, der forsker i tysk politik og historie, analyserer opbruddet.

Sådan fungerer de økonomiske sanktioner mod Rusland

Mens Vesten har svært ved at finde militære modtræk til Putins aggression i Ukraine, har de økonomiske modtræk allerede haft kolossal effekt. På rekordtid er det lykkedes at lamme russisk økonomi, der nu er i dyb krise. Hvordan kan det være? Tænketanken har spurgt økonomiprofessor Philipp Schröder.

Hvornår fik kvinder valgret?

Afhængigt af hvor du kigger hen i verden, er svaret på det spørgsmål meget forskelligt. Danske kvinder har kunnet stemme siden 1915, men flere steder er kvindelig stemmeret en meget nylig vundet sejr. I anledning af kvindernes internationale kampdag giver Vid&Sans dig et overblik over, hvilke lande der kom først – og sidst – med de demokratiske rettigheder.

Russisk afhængighed

Hvor afhængig er Europa af russisk gas? Indtil sidste uge tøvede store dele af Europa med at sanktionere Rusland. Og selv efter invasionen af Ukraine er flere stater tilbageholdende med helt at lukke for energihandlen. Dette kort viser den nok største grund til, at f.eks. Tyskland er forsigtig.

Cyberkrig er også en del af konflikten i Ukraine

Mellem artilleriangreb, panservogne og gadekampe fører Rusland også cyberkrig mod Ukraine. Og det angreb har været i gang siden annekteringen af Krim-halvøen i 2014. Ukraines minister for digital omstilling har bedt alle verdens hackere om hjælp i den digitale forsvarskamp.

Rejsevejledning efter pandemien

Hvad er det for et Europa, vi rejser ud i, nu hvor restriktionerne er ophævet i Danmark, og pandemien er begyndt at slippe sit tag i kontinentet? Og har pandemien ændret vores fornemmelse for steder? Litteraturprofessor Dan Ringgaard har skrevet en rejseguide til en forandret verden.

Er Etiopien ved at bryde sammen?

15 måneder har Etiopiens borgerkrig varet. Men hvordan er det lykkedes landets leder, Abiy Ahmed, at gå fra Nobels fredspris til et land i totalt kaos på så kort tid? Svaret skal findes i Etiopiens historiske paradoks, skriver Afrika-forsker Holger Bernt Hansen.

Ukrainsk uafhængighed

Selvstændig stat eller russisk region? Ukraines suverænitet og uafhængighed er truet, efter Rusland har anerkendt dele af landet som selvstændige stater. I ugens Kort & Godt kan du se, hvilke dele af Ukraine der stemte for løsrivelse fra Sovjet i 1991, og hvilke der foretrak at forblive forenet med Rusland.

Den sociale arv er ikke sådan at smide væk

Rygterne om det danske samfunds evne til at bryde social arv er overdrevne. Men æblet falder heller ikke langt fra stammen i udlandet. Opsigtsvækkende internationale studier viser, at de sociale hierarkier i samfundet har meget dybere rødder, end vi troede, skriver Jakob Ladegaard i bogen ”Arv”. Vid&Sans bringer et uddrag.

Afrikas store fodbolddrømme

Til trods for dødsulykke, coronakrise og trusler om terrorangreb lykkedes det Cameroun at afvikle et succesfuldt Africa Cup of Nations. Den slags store fodboldturneringer kan kaste lys over lande, vi sjældent hører om i Danmark, og gøre os klogere på kontinentets politiske spændinger og udfordringer, skriver Stig Jensen fra Center for Afrikastudier.

Tre danske myter om Tyskland

Vi danskere forstår ikke vores store nabo mod syd. Så klar er meldingen fra Moritz Schramm, lektor på Syddansk Universitet, Og det er en skam, for faktisk kan vi lære mere af hinanden, end vi tror. I ugens afsnit af Tænketanken afliver vi tre danske myter om tyskere.

Akademisk ulighed

Kønsbalancen i det danske forskerkorps er helt skæv i forhold til store dele af Europa. Klik dig ind på kortet og se, hvilke lande der er foran, og hvilke der halter bagefter.

Seks sportsbegivenheder, der ændrede verden

Vinter-OL i Kina og fodbold-VM Qatar handler om langt mere end ædel kappestrid og sportslig hæder. Der er også geopolitisk imagepleje og benhårde økonomiske interesser på spil. Sport er altid blevet brugt til politiske formål, med vidt forskellige midler og varierende held. Vid&Sans stiller skarpt på seks megabegivenheder med politiske overtoner – fra fodbold-VM i Mussolinis fascistiske Italien til OL i Reagans nyliberale Amerika.

Olympisk ulighed

De Olympiske Lege er lige så ulige fordelt som så meget andet i verden. Klik dig ind på kortet over de lande, der har været værter flest gange – og slet ikke.

Forstår vi Putin og Rusland?

Det er er på tide at gøre op med det ensidige fjendebillede af Rusland og Putin, da dæmoniseringen er en ringe erstatning for en velovervejet ruslandspolitik. Vi skal prøve at sætte os mere ind i russernes tankegang. Det er mere aktuelt end nogensinde før, skriver Ruslandskenderen Erik Kulavig, lektor i historie ved SDU.

Diktatorernes kamp i Kasakhstan

Efter nytår blev Kasakhstan ramt af omfattende folkelige demonstrationer. Det kasakhiske regime stod splittet mellem den nuværende og den tidligere præsident, men endte med at svare brutalt igen, bl.a. med hjælp fra Putins Rusland. Jakob Tolstrup, lektor i statskundskab, skriver om den centralasiatiske magtkamp.

Hvem skal afløse Putin?

Nutidens Rusland har mere til fælles med forne tiders europæiske konger, end Putin givetvis bryder sig om. Et nyt studie af 27 europæiske monarkier i perioden 1000-1800 viser, at autokratiske regimer ofte bliver destabiliseret, når magthaveren dør eller bliver affældig, skriver professor Jørgen Møller i dette essay.

Landbruget står i en historisk brydningstid

De sidste 10-15 år er der sket en stille revolution i den danske landbrugssektor. Nye ejerformer samler jorden på stadig færre hænder, med dramatiske konsekvenser for livet i landdistrikterne. Udviklingen vil ændre vores selvforståelse og identitet i lige så høj grad som andelsbevægelsen og stavnsbåndets ophævelse, siger forsker.

Al mulig grund til panik

Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg er blevet beskyldt for at sprede klimapanik. Men klimaforandringerne er en så akut og alvorlig trussel mod hele vores livsgrundlag, at der er al mulig grund til at lade panikken brede sig, skriver videnskabshistoriker Kristian Hvidtfeldt Nielsen.

Sms-sagen giver et indblik i magtens sprog

De bramfri sms’er fra Statsministeriets departementschef har affødt kritik af omgangstonen på Slotsholmen. Men de viser bare, at sms’er er en kommunikationsform, der har erstattet fortrolige mundtlige samtaler, mener retorikprofessor Christian Kock. Sagen kan give et mere realistisk billede af den politiske proces og embedsmændenes rolle.

Når Danmark siger undskyld

Morten Østergaard, Paven og DR har gjort det. Din kæreste gjorde det i går – og TV2 gør det lige nu: Siger undskyld. En undskyldning kan være høflig eller provokerende, personlig eller officiel. Men den er langtfra uskyldig.

Forstå forsyningskrisen

Du skal vente længe på en ny mobiltelefon, en ny bil eller nye skjorter. Fragten af varer foregår i sneglefart på hele kloden. Men hvorfor? Få forklaringen på, hvorfor de globale forsyningskæder pludselig er stoppet til.

Velkommen til Vid&Sans

Vi er sat i verden for at styrke den fornuftige samtale. Fornuft forstået som viden. Samtale forstået som dialog mellem grupper, der lukker sig om sig selv. Vi kalder det folkeoplysning.

Vil du også have din viden direkte fra forskere?

Dyk ned i sektionerne

Natur & Klima
Kunst & Kultur
Samfund & Individ
Teknologi & Univers
Krop & Sind
Ide & Tro
Menu