Ondt i ryggen er en af de hyppigste årsager til sygefravær. Nu viser forskning, at smerterne hos langt de fleste kommer fra et over-sensitivt nervesystem og ikke i så høj grad fra selve ryggen. Dermed skal behandlingen ændres: I centrum står nu god patientinformation og let og billig adgang til fysioterapeut og kiropraktor. Det kan sundhedssystemet ikke leve op til endnu.
Danske forskere har udviklet en mikrogenerator, der kan høste nok energi fra den menneskelige krop til at drive en pacemaker eller andre former for implantater. Det overflødiggør batterier og batteriskifter og får os til at smelte helt sammen med teknologien. Det er grundlæggende godt, men vi bør overveje og diskutere konsekvenserne, mener lektor i teknoantropologi.
En negativ kropsopfattelse kan ligge bag en spiseforstyrrelse og en usund livsstil uden motion. Men kropsbilleder kan ændres, så man giver sig selv mere omsorg og bærer over med, at man ikke altid er perfekt. Og dét styrker sundheden, både mentalt og fysisk.
April er over os, vi skal være på vagt. Man kan blive narret godt og grundigt på denne forårsdag, både af andre og af vejret. Men april er god nok, lidt ligesom humoren. De snyder os måske begge, men viser også omsorg og øser ømhed – og holder døden fra livet lidt endnu.
Den ultimative ensomhed ved at være dødssyg kan afhjælpes. Nye retningslinjer for åndelig omsorg skal nu hjælpe sundhedsprofessionelle og pårørende med at tale om de svære emner med alvorligt syge patienter.
Blot 3-4 små fysiske udbrud hver dag, hvor du får pulsen op, halverer din risiko for at dø af hjertekarsygdom og nedsætter risikoen for at dø af kræft og alle andre årsager med 40 pct.
Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 107 med en god omgang porno. Sociolog Sidsel Harder undersøger porno rolle i unge menneskers tilgang til sex – og måske endda i Folkeskolens sexualundervisning. Vid&Sans bringer et uddrag.
Da Corona skyllede ind over Europa i 2020, afslørede den store huller i EU’s sundhedssamarbejde. Grænserne mellem medlemslandene blev lukket i, og den gensidige solidaritet blev sat på prøve. En ny europæisk enhed skal sørge for, at EU vil være bedre forberedt og bedre til at samarbejde fremover. Vi får snart at se, om den er opgaven voksen, for den næste potentielle pandemi venter lige om hjørnet.
Helt tilbage i 1700-tallet var der fokus på overvægt og slankekure i den danske overklasse, og i 1793 kom der ligefrem en forordning mod ødselhed. Her giver madhistoriker Bettina Buhl en indføring i kogebøgernes afmagringsråd.
Forskningen ved en del om, hvad forelskelse og kærlighed sætter i sving i vores hjerner, men langtfra alt. Bliv klogere på, hvad der sker i dit hoved, når du møder den eneste ene.
Spiseforstyrrelser, angst og depression er udbredt i kvindefodbold. Mistrivslen hænger sammen med et stærkt fokus på krop, vægt og præstation – men den skyldes formentlig også, at kvinder, der indgår i rammer skabt af og for mænd, konstant er på psykisk overarbejde.
Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 106 med en undersøgelse af, hvordan det bedste samarbejde sker, når vi bruger både ord og krop til at kommunikere. Samarbejdsforsker
Ella Paldam forklarer med sin tænkepause, hvad vi skal være opmærksomme på, hvis vi vil samarbejde godt – uanset om vi er børn eller voksne. Vid&Sans bringer et uddrag.
Under corona-nedlukningerne fik mange danskere sunde udendørsvaner, men en del er nu faldet tilbage til et mere mageligt indendørsliv. Og det er en skam, for naturen kan gøre os en masse godt.
WHO anerkender nu gaming disorder som en diagnose på linje med ludomani. Der er store forskelle på de to typer af spilafhængighed. Men grænserne mellem computerspil og pengespil bliver stadig mere utydelige, og særligt for børn kan de være svære at gennemskue.
Der er flere ensomme end nogensinde før i vores samfund, og den ubehagelige følelse er både usund for vores mentale og fysiske helbred. Ensomhed er dog også en meget diffus størrelse, og vi bliver nødt til at udvikle flere individuelle behandlingstilbud, hvis vi vil knække kurven, påpeger tre ensomhedsforskere.
Nogle har det fint alene, mens andre er er ensomme omgivet af folk. Tallene viser, hvordan ensomhed rammer skævt socialt. Paradoksalt nok er dem med flest bekendte blandt de hårdest ramte.
Kultur og sundhed er et tværfagligt forskningsfelt i enorm vækst, og skrivning og læsning spiller en væsentlig rolle i den udvikling. Det er ikke i sig selv en mirakelkur at læse eller skrive, men for mange kan det være godt for både krop og sind at få ord på tilværelsens svære sider.
Ultralydsscannere er ikke længere forbeholdt specialister på sygehusenes radiologiske afdelinger. Om blot to år kan de blive en del af hverdagen i konsultationen hos landets 3500 alment praktiserende læger. Det kan betyde, at sundhedssystemet kan stille mere præcise diagnoser tidligt i sygdomsforløbet, men rejser samtidig nye krav til de i forvejen pressede konsultationer.
Afhængighed af koffein kan føre til angst og abstinenser og er nu en anerkendt WHO-diagnose. Men en mild kaffeafhængighed kan også give os en forståelse for, hvordan afhængighed af andre stoffer fungerer, skriver afhængighedsforsker Jakob Linnet.
Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 105 med en undersøgelse af, hvorfor epidemier som corona og HIV så nemt spreder splid og polarisering. Historien viser, at politikere og medier ofte zoomer ind på de mest sensationelle fortællinger om epidemiernes årsager. Men sundhedsantropolog Jens Seeberg forklarer, hvorfor eksotiske forklaringer ofte skygger for de mere sandsynlige – og forsinker bekæmpelsen. Vid&Sans bringer et uddrag.
Vores tro og overbevisninger former vores handlinger, og nyere forskning tyder på, at det også former vores krop og sundhed. Tro har nemlig indflydelse på hjernen og på vores oplevelse af eget helbred.
I en serie på fire afsnit undersøger podcasten Tænketanken, forskellige måder, man kan transformere og udvikle sig på. I sidste afsnit forklarer professor i social- og personlighedspsykologi, Henrik Høgh-Olesen, hvorfor flere og flere tager på pilgrimsvandringer – og hvordan turen forandrer deres liv markant bagefter.
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Abraham Maslow om nytårsforsæt.
Nytårsforsæt lykkes sjældent, for det er svært at knække indgroede mønstre og få nye gode vaner, der varer ved. Her kommer syv forskningsbaserede metoder til varige vanebrud.
I en serie på fire afsnit undersøger podcasten Tænketanken, forskellige måder, man kan transformere og udvikle sig på. I andet afsnit fortæller professor og overlæge, Merete Nordentoft, hvorfor Virtual Reality kan være effektivt i behandlingen af skizofreni.
Man siger, at julen er hjerternes fest. Men for nogle er det en sorgfuld og ensom tid, hvor højtidens lys skaber kontrast til livets mørke og tab. Mange af os mærker dog også en flig af denne julesorg, når dagene drukner i trængsel og alarm og uindfriede forventninger.
Julen er gavernes fest; men hvad skal alt det gaveri gøre godt for? Er det andet end grasserende forbrugerisme? Ja, for julegaven løser et afgørende problem i vores indre abevæsen – at vi er egoistiske, men samtidig helt afhængige af fællesskabet. Med julegaven giver vi nemlig noget af os selv og reetablerer tilliden til de andre og gruppen.
Det er ikke nødvendigvis de alvorligste sygdomme, der er dyrest for samfundet. F.eks. er det de færreste, der dør af ondt i ryggen, men lænderygsmerter koster samfundet millioner hvert år. Se, hvilke sygdomme der er dyrest for samfundet, dyrest for sundhedsvæsenet, og hvad vi egentlig dør af.
I en serie på fire afsnit undersøger podcasten Tænketanken, forskellige måder, man kan transformere og udvikle sig på. I første afsnit forklarer hjerneforsker Martin Korsbak Madsen, hvordan man kan bruge svampe i behandlingen af depression.
I en miniserie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken hukommelsen. I tredje afsnit giver ph.d. og specialpsykolog Mikkel Arendt os et indblik i den nye diagnose ‘Kompleks PTSD’ – og forklarer hvorfor netop den ofte gives til ofre for partnervold.
Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 104 med en undersøgelse af det mandlige kønsorgan. Alle børn starter som hunkøn i fostertilværelsen, men cirka halvdelen udvikler en penis og ender som biologisk hankøn. Forsker i urinvejskirurgi og penisnørd Jakob Kristian Jakobsen guider gennem penis’ foranderlige liv. Vid&Sans bringer et uddrag.
I de områder af landet, hvor befolkningen vurderer deres eget helbred dårligst, er der også færrest praktiserende læger. Se på kortet, hvor folk er sygest, hvordan lægerne er fordelt, og hvor flest går til lægen.
I en miniserie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken hukommelsen. I andet afsnit forklarer hjerneforsker Albert Gjedde en ny teori om, hvad der sker i hjernen på Alzheimers-patienter.
I en miniserie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken hukommelsen. I første afsnit gør lektor i udviklingspsykologi, Osman Skjold Kingo, os klogere på, hvordan hukommelsen udvikles hos børn – og på hvorfor selv helt små børn kan lide af hukommelsestab.
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Henry D. Thoreau om Simple Living.
Omkring 18 procent af danskerne lider af tarmproblemer, og vi har så svært ved at tale om den slags, at det gør problemerne ekstra svære. Alt for mange tror nemlig, at de er alene med det. Og det er de langtfra, siger en tarmspecialist.
Pausen har hårde vilkår i vores moderne tilværelse. Den forbindes med ineffektivitet i en verden, hvor præstationskravene stiger og stiger – men faktisk forholder det sig lige omvendt: Pausen er afgørende for, at vores hjerne er i stand til arbejde effektivt.
I en miniserie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken hjernen og nervesystemet. I tredje afsnit fortæller neurolog og overlæge, Melinda Magyari, hvad forskningen ved om, hvorfor så mange i Danmark får sclerose – og hvorfor det primært rammer kvinder.
Var Hitler ond? Og er nogen mennesker født onde? Det giver professor i psykologi, Henrik Høgh-Olesen sit bud på.
Tvangsoverspisning (BED) er mere almindelig end anoreksi og bulimi tilsammen. Men lidelsen er så misforstået og tabuiseret, at mange ikke får den behandling, de har brug for.
I en miniserie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken hjernen og nervesystemet. I andet afsnit fortæller psykolog og ph.d. Jacob Piet, hvorfor man kan reducere stress gennem meditation og mindfulness – og hvordan det ændrer vores hjerne.
Vi sørger, når vi oplever et tab eller et fravær af mening i vores tilværelse. Sorg er et menneskeligt grundvilkår, og uanset om årsagen er næres pludselig død, krig eller terror, har vi brug for at finde trøst i fællesskabet – hvad end det foregår i en offentlig park, på sociale medier eller som i dag, Allehelgensdag, i kirkens oplyste rum.
I denne serie undersøger Tænketanken hjernen og nervesystemet. I første afsnit fortæller ph.d. i metabolisme, Susanna Søberg, om hvordan vinterbadning påvirker krop og hjerne.
Helt ny metode gør det muligt at behandle sygdomme i hjernen. Ved hjælp af nanomolekyler kan forskere for første gang ’snyde’ hjernens forsvarsmekanismer og åbne en dør ind til hjernens blodkar. Det er kulminationen på årtiers forskning, og dansk hjerneforsker forventer, at det betyder effektiv behandling af sygdomme som Alzheimer og Parkinson inden for de næste tre til fem år.
Hvad ligger bag vores lyst til at bevæge os? Blandt andet selvtillid og motivation, påpeger forskere, der indkredser det i begrebet ’kropslig dannelse’. Nu har danske forskere fået et nyt instrument til at styrke bevægelsesglæden.
Selv om næsten alle mindre børn går til idræt i fritiden, og alle har bevægelse i skolen, ligger danske børn lavt i en ny, international måling af børns fysiske aktivitet. Vi bør have en ny diskussion af bevægelse i skolen, mener forsker, for al bevægelse er ikke lige godt, hvis sundheden skal op.
I denne måned stiller Tænketanken skarpt på prævention og ligestilling. Fjerde afsnit handler om, hvorfor vi endnu ikke har en p-pille til mænd. Tænketanken har mødt seniorforsker Anders Rehfeld.
Ny neuro-forskning undersøger, hvorfor nogle kvinder på hormonprævention oplever depression som en bivirkning. En del af forklaringen kan hænge sammen med den måde, hormonerne påvirker bestemte serotoninreceptorer i hjernen.
Når vores sanser spiller sammen, kan det føre vores hjerner på vildspor. I et eksperiment fik deltagerne serveret en hvidvin camoufleret som rosé, og det havde især vineksperterne svært ved at gennemskue.
Afhængighed af alkohol, mad, stoffer eller computerspil ødelægger hverdagen for mange. Bag afhængighed ligger skammen og en automatiseret adfærd, som man let selv bliver blind for. Vejen frem er opmærksomhed og små adfærdseksperimenter.
Vores mentale sundhed er uløseligt knyttet til naturen. Her restituerer vi gennem en række processer i hjernen, og vi oplever sammenhængskraft og helheder. Derfor skal vi tage os tid til at være i naturen, mærke vinden og lade tankerne flyve – og blot fem minutter har en effekt.
I august ændrede Sundhedsstyrelsen strategi og begyndte at vaccinere en bredere gruppe mod abekopper. Men hvilke vurderinger ligger bag, når man vælger at vaccinere mod en sygdom?
Mere end hver 10. danske fødende rammes af fødselsdepression. Men hvordan kan det være, at vi er særligt psykisk sårbare i efterfødselstiden? En del af forklaringen skal findes i vores hjernebiologi, hvor knas i kommunikationen mellem hormoner og signalstoffer kan være en udløsende faktor.
Tanker, der kører i ring nat og dag, gør ikke noget godt. Inden for metakognitiv terapi øver man sig på at lade tankerne være i fred, så sindet kan regulere sig selv, og det hjælper bl.a. mange med angst og depression. Men kan metoden kurere psykisk sygdom? Forskningen ser lovende ud, men kan endnu ikke give et klart svar.
Det moderne menneske spiser for meget kød – i hvert fald, hvis vores planet skal kunne holde til det. Men i et evolutionært perspektiv har vores kødspiseri faktisk været afgørende for at skabe de mennesker, vi er i dag. For 200.000 år siden var hjernemad nemlig lig med kød.
Et stigende antal unge dropper at gå i bad efter idræt i skolen eller fritidsaktiviteterne. Men vi har kroppen hele livet, og det er vigtigt, at vi tør vise den frem. For lader vi blufærdigheden bremse os, kan det påvirke vores livskvalitet.
Mange har brug for at bearbejde oplevelser knyttet til angrebet i Field’s. Men hvordan kan vi forvente at reagere? Og hvad kan man selv gøre for at bearbejde oplevelsen? Vi har spurgt professor i psykiatri Ask Elklit.
Et glemt medicinsk supervåben kan blive menneskehedens redning i kampen mod antibiotika-resistente bakterier, der koster millioner af menneskeliv hvert år, og WHO har kaldt det en alvorlig trussel mod menneskeheden. Uden effektive antibiotika vil lægevidenskaben blive slået hundrede år tilbage – men nu har forskere og læger genopdaget et alternativ: Virus.
Danskerne drikker ikke mere end folk i andre lande – men vi dør oftere af det. Hvordan kan det være? Måske handler det mere om alkoholkulturen end om mængderne, siger Janne Tolstrup, der forsker i alkoholvaner.
De fleste skruede ned for motion og idræt under nedlukningerne. Men dem, der i forvejen var aktive, holdt sig i gang, og dem, der ikke rørte sig særlig meget, blev endnu mindre aktive – med øget risiko for sygdom og dårlig trivsel til følge. Hvordan bliver flere aktive igen?
Efter nogle år uden rejser har vi brug for at bekræfte os selv som internationale mennesker. Derfor kommer sociale medier snart til at bugne med rejsefotos og -selfies. Det giver os en følelse af kontrol over, hvad andre tænker om os.
Hvorfor kan nogle mennesker ikke tage på, uanset hvad de spiser? Det forsøger forskere fra Metabolismecentret at finde ud af. Forklaringen kan måske være et våben mod fedmeepidemien.
Vi er genetisk kodede til at eftertragte umami og afsky bitterhed, og derfor er det en udfordring for de fleste at spise mindre kød og mere grønt. Smagssansen har en hovedrolle i den grønne kostændring.
Kognitiv terapi baseret på mindfulness ændrer neurale netværk i hjernen og afhjælper depression. Et år efter mindfulness-forløbet var de depressive symptomer stadig reducerede hos deltagerne. Terapien virker lige så godt mod tilbagevendende depression som medicin.
Er der sammenhæng mellem udgifter og sundhed? Der er kæmpe forskel på, hvor mange ressourcer der bruges på hospitaler og læger verden over, og ét land skiller sig voldsomt ud.
Bliv klogere på, hvordan du kan udvikle dine kognitive evner ved at give hjernen gode arbejdsvilkår og ved at tage hensyn til, hvordan netop din hjerne fungerer. Med små ændringer i hverdagen kan du udvikle din tænkning. Specialpsykolog Louise Meldgaard Bruun giver gode råd.
Ensomhed er usundt for både sind og krop. Og den rammer hårdest blandt dem, der i forvejen er mest udsatte: De ældre over 80. Men gode intentioner og dårlig samvittighed er ikke tilstrækkeligt, hvis vi vil gøre noget ved problemet.
Forvrænget eller mistet lugtesans får maden til at smage af pap og er et undervurderet handikap hos mange, der har haft corona. Tag med til næsens fascinerende indre og bliv klogere på, hvorfor netop lugtesansen kan genoptrænes.
Danmark, Norge og Sverige har i mere end 100 år haft den laveste mødredødelighed i verden, takket være højt kvalificerede jordemødre og medicinske fremskridt. Grundstenen blev lagt allerede i 1700-tallet, med de første jordemoderautorisationer, som vi har nydt godt af lige siden. Men fødslen er stadig en dramatisk og voldsom livsbegivenhed, hvor mange kvinder gribes af en grundlæggende urangst.
Der er stor forskel på, hvor sikkert det er at føde på tværs af lande, men overalt – næsten – går det fremad. Dyk ned i kortene og se, hvor fødselsdødeligheden falder mest, og i hvilket land den stiger.
Verdens største genetiske studie af migræne har fundet 123 områder af arvemassen, der kan kobles til migræne. Fundene kan revolutionere den fremtidige behandling, skriver en af forskerne bag studiet, Mona Ameri Chalmer fra Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet.
Regeringen regner med, at der kommer 100.000 ukrainske flygtninge til Danmark. Mange af dem har traumer, og mellem 10 og 30 pct. vil udvikle PTSD. Når det skal behandles, spiller bl.a. medicin, terapi, søvn og relationer en rolle.
Så skal vi til det igen. I denne weekend skal havemøblerne og urene stilles frem, og vi mister en times søvn. Det er dejligt med en markering af, at sommeren er på vej. Men faktisk påvirkes kroppens egen døgnrytme væsentligt af den nye sommertid – og giver dig jetlag, helt uden du rejser.
Mænd dør gennemsnitligt tidligere end kvinder. Sådan er det i alle lande, men der er stor forskel på, hvor dyb kønskløften er. Se selv på kortet, hvor i verden mænd dør alt for tidligt.
Når verden er ved at falde fra hinanden, er det godt for os at bruge vores hænder. Det er nemlig sundt for psyken og mindsker stress, når vi strikker, bager eller upcycler et gammelt møbel. Og det er allerbedst, hvis vi har flere projekter i gang samtidig. Læs her, hvad der sker med vores sind, når vi dyrker håndværket.
Knap hvert tredje barn har besvær med motorikken ved skolestart, og 5-7 pct. har decideret motoriske vanskeligheder. Sådan har det været i årevis, men hvorfor? Bevæger børn sig for lidt – eller forkert? Eller spiller en ukendt udviklingsforstyrrelse ind?
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Albert Camus om livsforlængende behandling.
Regeringen vil gøre op med danske unges alkoholkultur. Men hvad skal vi være mest bekymrede for: At de ryger hash eller drikker alkohol? De to rusmidler er vidt forskellige – men der er flere overlap blandt brugerne end tidligere antaget.
Lagde du mærke til, hvor stille verden blev under corona-nedlukningen? Pludselig var der mindre mylder i myldretiden, og færre biler på vejene. Men samtidig dukkede nye lyde op – fra ungdommens boombox-fester på gaden til larm i hjemmet, hvor alle pludselig var meget tætte hele tiden. Tænketanken undersøger Danmarks lydbillede under og efter corona.
GDPR-reglerne skal forhindre, at vores personlige data falder i hænderne på de forkerte. Men usikkerhed om reglerne betyder, at sundhedsforskere ikke kan udveksle data, der kunne gøre os klogere på sjældne sygdomme. Forsker efterlyser mere gennemskuelige regler.
En række apps tilbyder at hjælpe os med at slappe af og finde ro i hverdagens travle liv. Ikke kun af et godt hjerte. Der er nemlig penge i roen, og jagten på den så eftertragtede ro kan have en ret så stressende effekt, skriver Iben Have.
Valentinsdag står for døren. Det er en af årets mest romantiske dage. Derfor kan det være godt at vide, hvad der faktisk sker i ikke mindst mandens ædlere dele, når søde ord, gaver og hede blikke får blodet til at koge – og rykke sydpå.
Danmark er det mest seksuelt frigjorte land i Europa, men det har vi ikke altid været. På kortet her kan du klikke dig frem og tilbage i tiden og se, hvordan holdningerne har forandret sig på tværs af Europa.
I denne uge sætter Sex og Samfund fokus på grænser og samtykke i forhold til sex. Men hvad karakteriserer egentlig menneskets seksualitet i forhold til andre dyrs? Det vigtigste svar er: forestillingsevnen, skriver professor Henrik Zetterberg-Nielsen, der bl.a. forsker i forholdet mellem seksualitet og fantasi.
Trods mange års indsats er det ikke lykkedes at mindske brugen af tvang i psykiatrien. Men faktisk ved forskerne en del om, hvad der virker. F.eks. har boldmassage halveret tvangsanvendelsen over for maniske patienter.
Hvis vi afkriminaliserer hash, kan vi give stofbrugere behandling i stedet for bøder og dermed bruge ressourcerne bedre, mener rusmiddelforsker. Erfaringen viser, at færre restriktioner ikke fører til lavere kriminalitet eller højere forbrug.
Type 2-diabetes – før kaldet gammelmandssukkersyge – eksploderer i verdens nye vækstlande. Hvordan bekæmper vi den voldsomme livsstilssygdom?
Julemåneden er en kulinarisk krigstilstand, hvor tarmen må finde sig i meget. Vid&Sans har bedt tarmspecialisten Christian Lodberg Hvas, overlæge på Aarhus Universitetshospital, om at gennemgå den klassiske julefrokostmenu set fra fordøjelsessystemets perspektiv og gøre regnebrættet op. Hans konklusioner er ikke for sarte sjæle – eller maver.
Immunterapi er en ny behandlingsform, som aktiverer kroppens eget immunforsvar og lærer det at genkende kræftceller. Immunterapien har gjort sit indtog i kræftbehandlingen og kan på sigt betyde, at kræftpatienter udsættes for mindre kirurgi og kemoterapi.
Der er en sammenhæng mellem psykotiske lidelser og kreativitet. Slægtninge til mennesker med skizofreni er de mest kreative, viser forskningen, og det siger en del om, hvor kreativitet kommer fra.
KL vil fjerne folkeskolereformens krav om bevægelse i undervisningen. Men det vil både gå ud over børnenes sundhed og deres indlæring, siger forskere.
Det er en skrøne, at vacciner giver et svagt immunforsvar. Og netop i år er der god grund til at lade sig vaccinere. Vores immunforsvar er ude af træning efter corona, og det kan ramme risikogrupperne særlig hårdt.
Danmark har en af verdens bedste samlinger af sundhedsdata. Og nu bliver det snart hurtigere og nemmere for forskerne at få adgang. Det gavner både borgerne, myndighederne og samfundet.
Moderne hunde kæmper med en række af de samme livsstilsrelaterede problemer som deres ejere. Det afspejler, at vi har indrettet hundenes liv på vores egne præmisser frem for deres.
Beroligende sanseindtryk får børn med ADHD til at sove bedre og giver psykiatriske patienter mere ro. Det kan nedbringe behovet for medicinering og tvang.
Om få år er det muligt at blive behandlet for depression med ét psykedelisk trip frem for daglige doser af lykkepiller. Studier viser, at psykedeliske stoffer kan revolutionere behandlingen af flere psykiske lidelser.
Danskerne har indtaget vandkanten med kajakker, surfbrætter og fiskestænger. Men der er ingen visioner for friluftslivet i den nye havplan, der skal regulere brugen af havarealet.
Igen i år har soundbokse og spontane gadefester fyldt godt op i sommerens lydbillede. Men hvordan kan det være, at vi oplever musik og fester som støjende? Og er det muligt at komme støjforureningen til livs?
Dyk ned i sektionerne
