David Sausdal er kriminolog og lektor i sociologi ved Lunds Universitet. Han forsker i kriminelle bander og i politiets arbejde i både Danmark og Sverige.
Et bandedrab om ugen
De svenske bandekonflikter nåede i 2022 et blodigt højdepunkt. 63 mennesker er blevet slået ihjel over hele Sverige på grund af bandekonflikter. Men bandedrabene handler hverken om stoffer eller nye territorier – i hvert fald ikke kun.