En tirsdag i slutningen af januar går en bekymret mor rundt i Norsborg lidt uden for Stockholm. Hendes søn, Emirhan, har ikke svaret på hendes sms’er. Hun går ud for at lede efter ham, men skal ikke gå ret langt, før hun ser familiens bil, der står tændt på en parkeringsplads i området. I bilen finder hun sin 18-årige søn, han er blevet skudt, og hans liv står ikke til at redde.
Emirhan er en del af en trist statistik.
I 2021 satte Sverige national rekord med 45 skuddræbte. Men den blev slået allerede året efter, hvor 63 mennesker, primært unge mænd, blev skudt og dræbt i Sverige. I Danmark var det 8. Målt i forhold til indbyggertal har Sverige det klart største antal skuddræbte i Europa.
Volden er eskaleret på den anden side af Sundet, og ofrene er primært unge mænd med tilknytning til bandemiljøet.
Men det er ikke ”blot” en del af en klassisk bandekonflikt, som vi har dem herhjemme, hvor senest Loyal to Familia har haft deres opgør med blandt andet Hells Angels og Bandidos. Det kan heller ikke simpelt sammenlignes med den store rockerkrig, der rasede i 90’erne.
De svenske bandedrab er også et andet slags fænomen, og årsagerne har dybe rødder i det svenske samfund.
Ifølge David Sausdal, der er kriminolog og lektor i sociologi ved Lunds Universitet og forsker i kriminelle bander og politiets bekæmpelse af dem i både Danmark og Sverige, skal årsagen til den eskalerende vold blandt andet findes i den måde, Sverige har håndteret de sociale boligområder, hvor kriminaliteten har sit udspring.
“Sverige har ikke i samme grad som Danmark italesat problemerne og arbejdet intensivt med de områder, hvorpå de fattigste og svageste borgere bor – det vi i Danmark ynder at kalde såkaldte ghetto-områder. Disse områder har på mange måder fået lov til at passe sig selv,” siger David Sausdal.
Banderne er født ind i den kriminelle løbebane
Sveriges bandeproblemer ligner ikke de danske.
En af de ting der karakteriserer de svenske bander, er, at de faktisk ikke er særlig organiserede. Og der er mange af dem. I 2021 identificerede det svenske politi 52 forskellige kriminelle netværk – alene i Stockholm.
“Der findes selvfølgelig de mere organiserede og større grupperinger. Men de svenske bander er også i høj grad et kaotisk sammenrend af forskellige former for små eller mindre grupperinger, oftest med udspring i socialt udsatte boligområder omkring større og mindre byer. De kan have familiære eller etniske tilhørsforhold, men ellers er de meget klassisk forankret i deres lokalmiljø. De har ikke den samme størrelse eller hierarkiske opdeling, som mand kender det fra Danmark, f.eks. med Hells Angels og Loyal to Familia. De tjener selvfølgelig penge på narkotika og lignende, men det er på ingen måde i samme professionelle omfang som de kendte danske bander,” siger David Sausdal.
De udsatte boligområder, som mange af bandemedlemmerne lever i, er oftest karakteriseret ved fattigdom, med mange socialt og økonomisk udsatte borgere. At bo dér forhøjer den statistiske risiko for at begå kriminalitet. Og det er også med til at skabe parallel-samfund og subkulturer, der er på kant med det øvrige samfunds normer og interesser.
“Mange af de her bandemedlemmer lever med et gade-DNA og en bestemt fortælling om sig selv. De rapper om at være gangstere, de lægger billeder op på Instagram om, hvor mange damer de laver, hvor mange rolex-ure de ejer, og hvor mange penge de har. Men det er en facade. Oftest har de ingen af delene. Det eneste, de i sandhed har, er respekten fra deres venner, eller brødre, som de vil kalde dem.” forklarer David Sausdal.
“Det er helt klassisk inden for subkulturforskning: De mener ikke, at samfundet tilbyder dem noget, hvor de kan være med, eller hvor de må være med. I stedet samles de omkring et andet normgrundlag, som de finder en form for glæde i. Og desværre er volden her blevet central.”
Unge drenge slår hinanden ihjel
Den prisbelønnede svenske rapper Einár med rødder i et af disse socialt belastede boligområder. Han rappede om våben, stoffer, damer og kriminalitet, og i 2020 vandt han den svenske P3 Guld pris for ‘årets sang’ og ‘årets nye navn’. Et par måneder senere blev han kidnappet, og de billeder, der dukkede op fra kidnapningen, viste tydeligt, at Einár havde fået tæsk. Der blev også lagt billeder op på de sociale medier, hvor han var bundet med hundesnor. Alt sammen for at ydmyge ham.
“Bandelivet handler i bund og grund ikke om penge og hurtige biler, som vi måske tænker, når vi ser vores netflixserier, men om anerkendelse og respekt. Det handler også om at bekrige og ydmyge sine modstandere,” siger David Sausdal.
Inden retssagen mod gerningsmændene fra kidnapningen nåede at begynde, blev Einár skudt og dræbt på åben gade. Vidner beskriver det som en regulær henrettelse.
Når bandekrigene har raseret i Danmark, har det typisk handlet om narko eller territorier. Men ifølge David Sausdal er de svenske bandedrab anderledes.
“Årsagerne til de her bandedrab er ikke de klassiske, hvor det drejer sig om business, markedsandele og kontrol med bestemte områder. Det her handler om personkonflikter, hævn og æresbrud. Man bekriger og dræber hinanden for at statuere eksempler,” siger Sausdal.
Og selv om det kan lyde vanvittigt, at en stribe banderelaterede drab ikke bunder i store økonomiske overvejelser og udvidelser, som vi har set gennem de danske bandekonflikter, så mener Sausdal, at det er nødvendigt at acceptere, at det er det, der sker i Sverige lige nu.
“Det kan virke irrationelt, at unge mennesker, nogle helt ned til 15-års-alderen, tyr til drab og vold på baggrund af personlige konfliktmotiver. Men der er opstået en subkultur, hvor unge, mennesker i udsatte boligområder opnår prestige ved at vise deres vilje og evne til at være voldelige, herunder at dræbe andre.”
I det lys kan det undre, at bandedrabene finder sted over hele Sverige, mellem forskellige smågrupperinger, der intet har med hinanden af gøre. Men ifølge David Sausdal spreder den hårde bande-kultur sig som ringe i vandet, også via de sociale medier.
“Når man har sådan en bandekrig, så er den utrolig smitsom, fordi den inspirerer andre til også at vise deres hårdhed på sociale medier, hvor volden og hårdheden bliver respekteret i de her i miljøer. Samtidig har man ikke fra politisk side haft nok kontrol over det, til at lægge låg på problemerne, med det samme de opstår,” siger han.
Den større svenske samfundskrise
Men hvordan er det gået så galt i Sverige? Ifølge David Sausdal er en af de drivende årsager den ulighed, der findes i det svenske samfund, og som er særligt tydeligt i de socialt udsatte boligområder.
Sveriges politi vurderer, at godt 550.000 mennesker bor i udsatte boligområder. Det svarer til ca. 5 pct. af befolkningen. I Danmark vurderes det tilsvarende tal at ligge på godt 120.000 mennesker, omkring 2 pct. af befolkningen.
I Danmark har der været langt større fokus på disse områder og den øgede risiko for vold, utryghed og kriminalitet. Det er ifølge David Sausdal en af forklaringerne på, at Danmark har langt færre bandeproblemer.
“Danmark har haft et helhedsperspektiv, hvor de går ind og arbejder med forskellige udfordringer i udsatte boligområder, alt fra sundhed til uddannelsesarbejde, kriminalitetsforebyggelse osv. Det har været en forholdsvis stor succes i Danmark, i hvert fald hvis man skal tro rapporter og evalueringer. Danmark er som velfærdssamfund gået ind med både pisk og gulerod – man presser og tilskynder de unge til at vælge andre veje end den kriminelle vej. Og det har virket. Kriminaliteten er nedadgående, og trygheden er forholdsvis høj i forhold til tilsvarende områder i Sverige,” siger David Sausdal.
“I Sverige har man ikke turde italesætte problemerne, men i højere grad ladet stå til. Der er mange steder, hvor uligheden vokser i Sverige. Et eksempel er, at der en stor privatisering af gymnasieskolerne, så de velstillede borgeres børn går på andre skoler end de dårligst stilledes. Man skal huske på, at det trods alt er en forholdsvis lille mængde unge mennesker rundt omkring i Sverige, der er sat uden for samfundet. Og hvis vi kun læser det som udtryk for deres egne valg eller manglende forebyggelsesevner, så overser vi noget. For der er en større samfundskrise i Sverige, hvor dem, der har det svært, ikke oplever samme velfærd og støtte, som de ville gøre i Danmark,” uddyber han.
Sveriges bandeproblemer har været voksende gennem en årrække. Alligevel er det først nu, at der kommer et stort fokus på problemerne.
“Man skal huske på, at de her skyderier foregår ude i forstæderne i de socialt udsatte områder, og ikke som i Danmark, hvor de har foregået på åben gade, blandt andet på Nørrebro, hvor der også bor mediefolk og magthavere. Det har ført til, at Danmark har reageret på problemer med det samme. Men Sverige er også på vej med flere og flere tiltag nu. Så må vi se, hvilken effekt de har,” slutter David Sausdal.
