Danmark kan lære af Sveriges fejl i bandekrigen

For omkring 15 år siden var Amir Rostami med svensk politi på studietur til København.

Dengang så Sverige med gru på bandekriminaliteten i Danmark, hvor Hells Angels og bander fra Nørrebro var på vej ud i det, der skulle blive en to år lang og blodig konflikt. En gruppe svenske politifolk havde derfor taget turen til Nørrebro for at blive klogere på, hvad der foregik, og hvordan Sverige kunne undgå en lignende situation.

I dag er rollerne byttet om. Bandekriminalitet er igen på dagsordenen på begge sider af Sundet. Men nu er det på mange måder de svenske tilstande, der er blevet det skræmmeeksempel, som Danmark for alt i verden vil undgå.

I 2021 oplevede Sverige 330 skudepisoder, heraf 46 med dødelig udgang. Antallet af episoder har ligget på dette høje niveau de sidste fire år, og Sverige er nu det land i Europa med flest skuddræbte per indbygger.

“Det er godt, at I er opmærksomme på den svenske situation. Forhåbentlig kan I lære af den og forhindre noget lignende i Danmark,” siger Amir Rostami, der har skiftet politikasketten ud med en forskerkarriere og arbejder som sociolog og lektor i kriminologi på Gävle Universitet.

Blodige dage i december

På denne side af Øresund har gadebilledet nu heller ikke været rosenrødt den seneste tid.

I december og januar har Storkøbenhavn været vidne til syv skyderier, med fire dræbte og endnu flere sårede – alle mænd og flere med relation til bandemiljøer.

Nogle af skudepisoderne har tråde til den Nørrebro- og Nordvest-baserede bande NNV og til svenske kriminelle på den anden side af konflikten. Episoderne har vakt særlig opmærksomhed, ikke bare på grund af den svenske forbindelse, men også fordi de har været kendetegnet ved en stor voldsomhed.

Københavns Politis ledende politiinspektør, Torben Svarrer, talte på et pressemøde 7. december om ”usædvanlig voldsparathed” og “koldblodige drab”, efter seks dage med fire skudepisoder i København.

Episoderne rejser spørgsmålet om, hvorvidt svenske og danske kriminelle i højere grad blander sig i hinandens foretagender og konflikter end tidligere, og om det kan medføre en stigning i den brutale kriminalitet i Danmark.

Amir Rostami, der har forsket i svensk kriminalitet og bandemiljøer i mere end et årti, understreger, at forbindelsen mellem svenske og danske kriminelle ikke er ny.

“De kriminelle landskaber i Danmark og Sverige er historisk forbundne, og i 1980’erne og 1990’erne kunne man se, at danske og svenske kriminelle både samarbejdede og blev påvirket af hinanden. I dag er der også forbindelser mellem dem, men de er ikke ret organiserede. Det hænger også sammen med, at banderne i sig selv er forholdsvis uorganiserede – i hvert fald i Sverige. Når det kommer til rockere, er der i stor stil organiseret samarbejde på tværs af grænsen, men hos gadebanderne er det ofte mere flydende,” siger Amir Rostami.

Det svenske paradoks

Selvom Amir Rostami har været ansat ved Sveriges politi, er han ikke bleg for at rette kritik mod det svenske system – og rose sine danske kolleger. Blandt andet mener han, at dansk politi har været bedre til at kortlægge bandernes ageren og lave målrettede indsatser mod bandekriminalitet.

Han peger også på nogle mulige grunde til, at bandekriminaliteten og skyderierne har ramt sådan et højt niveau i Sverige.

“Jeg tror ikke, at vi fra samfundets og politiets side har været effektive nok til at fælde bandemedlemmer for den kriminalitet, de begår, og vores exit-programmer er heller ikke gode nok. Vi har samtidig problemer med ekstremisme, og jeg tror, at man må se endnu bredere på problemerne,” siger Amir Rostami.

“Det interessante er, at Sverige ikke har problemer med kriminalitet generelt. Mængden af kriminalitet og drab per indbygger er historisk lav. Men den organiserede kriminalitet er stigende. Jeg kalder det for ‘det svenske paradoks’. Hvorfor er det blevet sådan? Nogle peger på sociale forhold, andre på indvandring eller en bestemt politik, men det har jeg ikke svarene på.”

Svenske råd til danskerne

Amir Rostami har flere gode råd til Danmark, hvis vi vil undgå, at bandekriminalitet og skyderier stiger til samme høje niveau som i Sverige.

Først og fremmest mener han, at det er afgørende at tage alle tegn på problemer, herunder den fornyede aggression i København, meget seriøst.

“Banderne ændrer sig hele tiden, så hold øje med dem. Lad være med at negligere tegn på fornyet aktivitet eller ændringer i de kriminelle miljøer. I Sverige så vi tydelige tegn på, hvad der var ved at ske, men hverken politikere eller myndigheder reagerede på dem med tilstrækkelig alvor,” siger Amir Rostami.

“Det er også vigtigt, at politiet reagerer meget resolut og hurtigst muligt får brudt de onde cirkler, hvor det ene angreb hævnes med det næste osv. Det er et af vores store problemer i Sverige: Gamle konflikter holdes i live år efter år, og banderne hævner sig på hinanden i en uendelighed.”