Kunst & kultur
Illustration: Oline Jessen. Foto: Wikimedia.

Svære akkorder gør jazz til en barsk oplevelse

Kun 14 procent af danskerne er jazz-glade, og det er der en god forklaring på, viser ny dansk forskning. Det kræver nemlig et særligt musikøre at nyde komplicerede musik-akkorder.

Kunst & kultur
Illustration: Oline Jessen. Foto: Wikimedia.

Hvis det knaser i dine ører, når der kommer jazz ud af højtaleren, er du langt fra alene. Og måske skyldes det simpelthen, at du er ligesom de fleste andre, der ikke selv spiller musik.

Et dansk studie viser nemlig, at det trænede musikøre har nemmere ved at overkomme, når der truttes, klimpres og trommes på en jazzet måde. Folk, der ikke selv er udøvende, har meget sværere ved at sluge de jazzede toner.

Forskerne fra Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet udsatte 50 personer for en række forskellige akkorder. En akkord er flere toner, der spilles samtidig. 25 af forsøgsdeltagerne var musikere, ikke kun jazzmusikere, og den anden halvdel var folk, der ikke kunne spille musik.

Forsøgsdeltagerne fik fire kategorier af akkorder at høre. Den simpleste type var oktaver. Det vil sige den samme tone, men i forskellige frekvensbånd.

Den næste type var lidt mere komplekse; treklange, akkorder med tre toner, som man gerne hører i popmusik. Derfra gik de videre til femklange, som er en den slags akkorder, som meget jazz og også noget klassisk musik består af.

 Og den sidste kategori, forsøgsdeltagerne blev udsat for, var 'forkerte' akkorder - altså akkorder, som de fleste af os normalt vil synes lyder grimt.

"Der var en tydelig forskel i, hvad deltagerne syntes bedst om," fortæller lederen af Center For Music in the Brain, professor Peter Vuust.

"Ikke-musikerne kunne bedst lide treklangene, som de kender fra popmusikken. Musikerne foretrak de mere komplekse og jazzagtige akkorder. Ingen af grupperne kunne bedst lide de simple oktaver eller de helt forkerte, men ikke-musikerne syntes dog bedre om oktaverne end de deltagere, der selv spillede jazz. Og jazzmusikerne kunne bedre klare de forkerte akkorder end både ikke-musikerne og de andre musikere i forsøget."

Træn dit øre med John Coltrane

En brugerundersøgelse fra rettighedsorganisation Koda viste i 2020, at kun 14 procent af danskerne har jazz som en af deres yndlings-musikgenrer.

Peter Vuust mener, at forklaringen kan være den, som Center for Music in the Brain viser med sin undersøgelse.

"Jazz bruger de mere komplekse akkorder, og det kan være grunden til, at genren ikke er så udbredt", siger han.

Men selvom du måske umiddelbart har det svært med jazz, så er der ikke helt umuligt, at du kan lære at synes om de udfordrende akkorder.

"Fænomenet mere-exposure spiller ind; jo mere, du lytter til noget, jo bedre vil du alt andet lige synes om det. Men det handler også om at være åben over for musikstilen. Tag for eksempel og lyt til en plade som John Coltranes A love supreme. Det kan godt være, at man først vil tage afstand fra den, men gradvist kan det være, at man udvikler smag for det. Man skal blot lade være med at tage for meget stilling til det og bare lade musikken komme ind. Og så kan det være, at man efterhånden kan se, at det her også kan være en god oplevelse."

Peter Vuust deltog for nylig i programmet Kraniebrud på Radio4, hvor han talte meget mere om, hvordan jazz og anden musik rammer os. Udsendelsen hedder Derfor hader du jazz.

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist på Vid&Sans.
Professor, Aarhus Universitet
Peter Vuust er professor og leder af Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet. Han har en Ph.d. i Neurovidenskab og forsker inden for feltet musik og hjerneforskning. Han er desuden en dygtig jazzbassist.

ANBEFALET TIL DIG

Ny indsigt i kroniske rygsmerter ændrer behandlingen radikalt

Ondt i ryggen er en af de hyppigste årsager til sygefravær. Nu viser forskning, at smerterne hos langt de fleste kommer fra et over-sensitivt nervesystem og ikke i så høj grad fra selve ryggen. Dermed skal behandlingen ændres: I centrum står nu god patientinformation og let og billig adgang til fysioterapeut og kiropraktor. Det kan sundhedssystemet ikke leve op til endnu.

Menu