Eleverne klarede sig bedre under corona. Hvad er hemmeligheden?

Siden den første corona-nedlukning i marts sidste år har der været en ekstremt stor opmærksomhed på konsekvenserne for elever og studerende i det danske uddannelsessystem. Politikere og skolefolk har været bekymrede for, at lange perioder med skolelukninger og fjernundervisning ville medføre et varigt ”læringstab”, som kunne blive svært at indhente.

Men ser man på de faktiske test- og karakterresultater i nedlukningsperioden, er billedet det stik modsatte.

I folkeskolen er gennemsnittet ved 9. klasses afgangsprøver steget fra 7,4 før nedlukningerne i 2018/19 til 7,8 i 2020/21. I gymnasiet steg det fra 7,4 til 7,7. Og på universitetsniveau har vi f.eks. på DPU set en karakterstigning fra 8,6 til 9,0 ved sommereksaminerne 2021. Dertil kan lægges, at de studerende har gennemført langt flere kurser end sædvanligt.

Det er signifikante og opsigtsvækkende tal, som er svære at forklare. Nogle har spekuleret over, om der kan være tale om ”medlidenhedskarakterer” fra særligt medfølende lærere og censorer, men det er tilsyneladende ikke tilfældet. Efter alt at dømme har underviserne været mere large med f.eks. afleveringsfrister, men i øvrigt insisteret på at opretholde de sædvanlige karakterstandarder.

Eleverne har ikke kun klaret sig godt på trods af nye undervisningsformer, men også på grund af dem.

Claus Holm, DPU, Aarhus Universitet

Med alle forbehold, også for overførte årskarakterer i grundskole og gymnasier, har eleverne gennemsnitligt klaret undervisning, vejledning og eksaminer bedre end før nedlukningen.

Så hvad er forklaringen?

Det er der endnu ikke nok viden om. Men de første resultater er begyndt at tikke ind, og de peger i retning af en anden forklaringsmodel end den, der har domineret den offentlige debat: Eleverne har ikke kun klaret sig godt på trods af nye undervisningsformer, men også på grund af dem.

En ny dagligdag for eleverne

Corona-pandemien har vendt op og ned på skolegang og studieliv – ikke kun i Danmark. Ifølge OECD har nedlukninger og fjernundervisning berørt 1,7 milliarder elever på verdensplan.

Og det er langtfra dem alle, der er blevet sendt hjem til et velfungerende og trygt hjem med IT-udstyret i orden. I et land som Frankrig mistede lærerne f.eks. kontakt med op mod 8 pct. af eleverne

Det engelske Office of Qualifications and Examinations Regulation, hvis opgaver delvist ligner Danmarks Evalueringsinstituts herhjemme, har kortlagt den internationale forskning i læringstab i forbindelse med nedlukningerne.

Resultaterne viser, at læringstab beror på en mængde faktorer såsom længden af nedlukning, alder, faglig formåen, forældrestøtte og særlige behov. Der er også forskel fra fag til fag – matematik har f.eks. vist sig at være sværere end læsning at tilegne sig derhjemme.

Hovedkonklusionen er dog, at det store flertal af børn og unge, med de nævnte faktorer nogenlunde i deres favør, generelt har oplevet et øget læringsudbytte, mens det modsatte gælder for udsatte elever.

I en dansk kontekst antyder karaktergennemsnittene som nævnt, at det resultatmæssigt er gået godt for de fleste.

En kaotisk start

Men hvad skyldes fremgangen?

Først og fremmest er det væsentligt at slå fast, at online-undervisning ikke nødvendigvis er dårligere end fysisk undervisning. Mediet i sig selv er ikke afgørende for undervisningens kvalitet eller elevernes engagement og læringsudbytte. Alt afhænger af, hvordan det anvendes i praksis. Det fremgår af forskningsoversigten Digital læringsteknologis potentiale for studerendes engagement udgivet af DPU, Aarhus Universitet.

Ikke desto mindre har den akutte omlægning til online-undervisning og -feedback været en stor, nærmest overvældende, udfordring. Umiddelbart har det været nemmest for de undervisere, som allerede rutinemæssigt benyttede e-læringsformater inden nedlukningen. Men uanset forudsætninger blev de fleste tvunget til en hurtig, radikal og ofte selvlært kompetenceudvikling i forhold til at bruge e-læringsplatforme, onlinequizzer, feedbackmetoder, osv.

En international forskergruppe har undersøgt 280 universitetsundervisere fra 6 landes praksis før og under nedlukningerne og konstaterer, at de hurtige nedlukninger mange steder havde et kaotisk præg, og undervisningen var i begyndelsen noget tilfældig.

Men indsatsen har også præget af et stort engagement. De fleste undervisere har arbejdet hårdere end sædvanligt for at få deres online-undervisning til at lykkes, men er også tilfredse med kvaliteten, givet den ekstraordinære situation. Det generelle billede er altså relativt positivt.

Men undervisere har selvfølgelig forskellige oplevelser og erfaringer. De danske forskere Jesper Tække og Michael Paulsen peger i en spritny bog på, at de fleste lærere i blandt andet gymnasieskolen var fuldstændig uforberedt på fuld online undervisning, og at der er store forskelle, når det gælder deres tilfredshed med kvaliteten af egen undervisning. Set i det lys er de forbedrede test- og karakterresultater yderligere bemærkelsesværdige.

Både lærere og elever har en del af æren

En mulig gevinst ved online-undervisning er, at læreren docerer lidt mindre, og at elever og studerende lytter lidt mere – til hinanden, vel at mærke.

Den verdenskendte uddannelsesforsker John Hattie, der er professor ved University of Melbourne, har påpeget, at skolenedlukningerne nok har været en prøvelse, men også ført gode ting med sig, som bør undersøges nærmere. Han henviser til amerikanske undersøgelser, der viser, at lærere generelt har tildelt eleverne en mere aktiv rolle i forhold til selvstudier og ikke mindst gruppearbejde.

Måske har fjernundervisningen ramt en bedre balance mellem kollektive studiefællesskaber og individuel fordybelse?

Claus Holm, DPU, Aarhus Universitet

Mange undervisere har benyttet elektroniske grupperum og ”break-out sessions”, hvor eleverne skulle formidle læst stof til hinanden, mens læreren tog sig af andre elevgrupper eller enkeltelever. Der er erfaringsmæssigt stor læring forbundet med at skulle undervise i stoffet for klassekammerater eller medstuderende, og det har formentlig styrket de mere selvstændige elever, vurderer Hattie.

I det hele taget ser det ud til, at fjernundervisningen har haft en række fordele. Dels er online-kommunikation for de fleste unge en hjemmebane, som mange har forstået at udnytte i undervisningssammenhæng. Dels har den ”påtvungne ensomhed” for nogle givet bedre koncentration og færre forstyrrelser.

Måske har fjernundervisningen ramt en bedre balance mellem kollektive studiefællesskaber og individuel fordybelse?

Nye skillelinjer

Ifølge den hjemlige forskning i folkeskolen under nedlukningen oplevede flertallet af eleverne, at de var mere overladt til sig selv: Men de havde meget forskelligartede oplevelser af det at lære online.

Lidt over halvdelen af adspurgte elever vurderede, at de havde det godt med online-undervisning, mens dem med svagere socio-økonomisk baggrund måtte kæmpe mere med at lære stoffet end sædvanligt.

Online-undervisningen er måske godt for de fagligt selvstændige, mens de fagligt svage elever får vanskeligere ved at følge med. Danske undersøgelser viser, at en stor gruppe på op mod en femtedel af eleverne har svært ved at hænge på.

Undersøg, undersøg, undersøg igen

Efter lange og gentagne nedlukninger har mange undervisere et forståeligt ønske om at genindtage undervisningslokalerne fuldt og helt. Men der er brug for et opgør mede forestillingen om, at intet i virkeligheden kan erstatte god gammeldags og håndholdt undervisning.

Det synes som om, elever og undervisere i praksis drager deres egne konklusioner og allerede har lært af nedlukningen. Undersøgelsen International Computer and Information Literacy Study – Teacher Panel, som i Danmark gennemføres af forskere fra DPU, Aarhus Universitet, indikerer, at corona-erfaringerne har sat spor i den måde, man bruger it i undervisningen.

F.eks. viser studiet, at kommunikation mellem lærerne og eleverne nu i langt højere grad understøttes via elektroniske platforme.

Den danske uddannelsessektor er en af verdens førende, når det gælder it-infrastruktur. Men kritikere peger på, at lærere og undervisere ikke bliver støttet nok i at udvikle digitale undervisningsformer.

Som altid er der brug for færre fordomme og mere forskning:

Claus Holm, DPU, Aarhus Universitet

Det er vanskeligt at tænke på fremtidens digitale samfund uden undervisning og vejledning, som også foregår online.

Derfor er det vigtigt, at uddannelsessektoren – fra folkeskolen til de videregående uddannelser – engagerer sig langt mere offensivt i at udnytte og kombinere de fysiske og online-kommunikationsformer pædagogisk og didaktisk.

Som altid er der brug for færre fordomme og mere forskning: Undersøg, undersøg, og undersøg igen, hvad der ligger bag elevernes gode resultater – og hvorfor de overrasker os.

Det ruster os ikke bare bedre til eventuelle nye nedlukninger, men også generelt til uddannelse i den digitale æra.