Stereotypen på en flot krop med sixpack eller store bryster ser vi ofte i underholdningsprogrammer som Bachelor og Paradise Hotel eller på sociale medier som Instagram, TikTok og Snapchat. Og jo mere unge bliver eksponeret for de photoshoppede, retoucherede kroppe i den digitale verden, jo mere kan kropsbilledet kravle ind i deres sind, blive til idealer og i værste fald til mindreværd.
Sådan lyder det fra Morten Arnika Skydsgaard. Han er forsker i medicinhistorie og museumsinspektør på Steno Museet - Science Museerne i Aarhus. Her har besøgende i flere år haft mulighed for at udforske udstillingen “Kære krop, svære krop”, der belyser emnet kropsidealer gennem tiden. Bogen “Kend din kropspolitik” er knyttet til udstillingen og reflekterer over fællesbadets værdier.
Fællesbadet er en form for virkelighedstjek, der viser den nøgne sandhed og mangfoldighed. Men det er også en truet disciplin. Både i skolerne og i idrætshallerne efter skoletid. Det kan få menneskelige konsekvenser, hvis blufærdigheden bremser de unge i at tænde for bruseren efter idræt.
“Samfundet går jo ikke til grunde, fordi unge går hjem og bader, men det gør noget ved dem, at de har en øget blufærdighed og måske et lavere selvværd ved deres kroppe. Vi har kroppen hele livet, og det er vigtigt at være glad for den, for man viser den frem, når man er sammen med sin kæreste, og når man gerne vil være på stranden og bade,” siger Morten Arnika Skydsgaard.
”Hvis unge bliver usikre i nøgenheden og føler sig mere skamfulde, kan det påvirke sexlivet, fritidslivet og andre kropslige aktiviteter. Det kan også få økonomiske konsekvenser, hvis de føler, at de bør ændre deres krop med plastikkirurgi,” siger Morten Arnika Skydsgaard.
Kropsidealer gennem tiden
Fællesbadene er en del af vores kulturhistorie med bade, der blandt andet dukkede op i 1900-tallet på skolerne. Dengang benyttede forældrene også badene, fordi familierne hverken havde badekar eller bruser derhjemme.
Bevæger vi os nogle årtier frem, kommer vi til 1970’erne, hvor Morten Arnika Skydsgaard selv var ung. Et årti, hvor den nøgne krop var symbolet på det frie liv og et politisk statement. Det naturlige forhold til kroppen, der kendetegnede 1970’ernes frisind, står i kontrast til den tid, som unge vokser op i i dag, lyder det fra forskeren. Han husker selv, hvordan de voksne badede nøgne på stranden, og hvordan fællesbadet i skolen gav ham indblik i kroppens forskellighed.
“Det var en oplevelse, der spejlede den menneskelige krops mangfoldighed, og det gav en mental ballast. Det, mener jeg, er et gode, fordi de stereotype kroppe, som er dominerende i det offentlige rum i dag, giver et forvrænget billede af, hvad den nøgne menneskekrop er.”
Selvom der også er en aktivistisk bølge blandt nutidens unge, der blandt andet kæmper for mere kropsdiversitet og hylder et mere mangfoldigt billede af kroppen, viser undersøgelser, at mange unge har det svært med nøgenhed og deres krops udseende i dag. De sociale medier kan være en del af forklaringen. Utilfredsheden kan også skyldes, at puberteten ændrer kroppen, og at man skal forholde sig til den på en ny måde.
Hvorvidt nutidens unge har det sværere med kroppen end datidens unge, er vanskeligt at fastslå, fordi man ikke har undersøgelser af unges forhold til deres krop fra størstedelen af 1900-tallet. Men ifølge Morten Arnika Skydsgaard dukkede blufærdigheden over for fællesbadet for alvor op i 2010’erne.
Eleverne dropper fællesbadet
Fællesbadet er en vigtig medspiller, når man ønsker at afmystificere og naturliggøre den nøgne krop. Men flere unge vælger det fra, og jo ældre man er, jo sværere er det at stille sig under bruseren sammen med kammeraterne. Det viser Dansk Skoleidræts undersøgelse ”Bevægelse i skoledagen 2019”. Her har en gruppe lærere vurderet, hvor ofte eleverne går i bad efter idrætstimerne.
Undersøgelsen viste en tydelig forskel mellem de yngste og ældste skoleelevers forhold til fællesbadet. 64 procent af indskolingseleverne gik i bad hver gang. Dette gjaldt kun 14 procent af udskolingseleverne, og 36 procent gik sjældent eller aldrig i bad. Kun 8 procent i henholdsvis indskolingen og på mellemtrinnet gik sjældent eller aldrig i bad efter lærernes vurdering.
Hvis man vil ændre på den statistik, kræver det en god dialog med de unge, for fællesbadet er et sårbart territorium.
“Fællesbad er ikke noget, man bare gør. Det er noget, børnene skal vokse op med og snakke med lærere og forældre om, blandt andet så der ikke foregår mobning af dem, der ser anderledes ud eller er udsatte i klassen,” siger Morten Arnika Skydsgaard.
Fællesbadet kræver en tryg ramme
Mobning kan gøre smerten ved fællesbadet så stor, at den unge eller barnet fritages. Der kan også være elever, der ikke er glade for at dyrke idræt, fordi der venter et fællesbad bagefter. Dilemmaet mellem at tage hensyn til individet på den side og at værne om fællesbadet som et vigtigt element i den kropslige dannelse på den anden side stiller derfor krav til de voksne om at sikre en god dialog og tryg ramme i omklædningsrummene.
“Hvis fællesbadet skal bestå, nytter det ikke noget, at lærerne kommanderer de unge til at fællesbade i en tid, hvor unge har en stærkere identitet, og hvor der bliver lyttet meget til dem. Den eneste vej frem er dialogbaseret, hvor både lærere og forældre skal reflektere sammen med de unge om, hvorfor fællesbadet er godt,” siger Morten Arnika Skydsgaard.
Forældrene spiller også en stor rolle derhjemme, når det kommer til at skabe et naturligt forhold til den nøgne krop.
“Der skal være rum, hvor vi er nøgne og ikke gemmer kroppen væk. Hvis man er vokset op med, at det er farligt at være nøgen, kan det være, at man som voksen ikke er så afslappet, når man gerne selv vil sætte børn i verden. Normalt er det jo noget, der foregår uden tøj på og er forbundet med stor livskvalitet,” siger Morten Arnika Skydsgaard.
