Krop & Sind
Foto: Charles Deluvio Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

Menneskets bedste ven er angst og overvægtig

Moderne hunde kæmper med en række af de samme livsstilsrelaterede problemer som deres ejere. Det afspejler, at vi har indrettet hundenes liv på vores egne præmisser frem for deres.

Krop & Sind
Foto: Charles Deluvio Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

Over 100 millioner hunde lever i den vestlige verden som kæledyr. Og en stor del af dem kæmper med nogle af de samme livsstilsrelaterede problemer som mennesker.

Alt for mange er lige som ejerne overvægtige. Desuden er der et stigende antal af dem, som lever med såkaldt separationsangst, som har ligheder med nogle af de ensomhedsproblemer, mange moderne mennesker kæmper med.

Desuden døjer en række hunderacer døjer med alvorlige, nedarvede sygdomme, som udspringer af et ensidigt avlsarbejde, der fokuserer mere på æstetik end sundhed.

Separationsangst er nok i dag det mest udbredte adfærdsproblem hos hunde i vestlige lande, siger Peter Sandøe, der er professor i Bioetik ved Københavns Universitet og leder universitetets Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd.

Ifølge ham bunder mange af problemerne i, at det moderne hundeliv er mere indrettet på ejernes præmisser end hundenes egne.

”Hunde har også nogle grænser, og måske presser vi dem til det alleryderste med den måde vi holder dem på. Det kan godt være at de ikke bliver presset på samme måde som slagtekyllinger og grise. Men de er under nogle andre former for pres, som typisk hænger sammen med, at vi ikke er særlig gode til at forstå og indrette os efter de behov, de har,” siger Peter Sandøe.

”Godt nok har mennesker levet sammen med hunde i over 10.000 år,  men der er i det sidste godt hundrede år sket kæmpe ændringer i vores måde at avle, holde og passe dem på, som ikke tilgodeser deres behov”.

Ensomheden efter corona

Under corona-pandemien blev arbejdspladserne for en tid skiftet ud med hjemmekontorer, og mange benyttede lejligheden til at anskaffe en firbenet ven. I august og september 2020 registrerede Dansk Kennel Klub 26 pct. flere hundekøb end året før. Og i henhold til data fra Dansk Hunderegister blev der i 2020 registreret ca. 5.000 flere hunde end i hvert af de to foregående år.

Nu er hverdagen vendt tilbage, børn og voksne tager i skole og på arbejde, mens de nyindkøbte hunde sidder tilbage i et tomt hus og venter.

”Hunde knytter sig til deres ejer. Når ejerne går hjemmefra, sidder hundene tilbage alene, og mange af dem er formodentlig kede af det, bange, bekymrede og enormt stressede over, at deres anker i tilværelsen er forsvundet.”

Hundes separationsangst var allerede et problem inden corona. Peter Sandøe refererer til et videnskabeligt studie, som viser, at mellem en femtedel og halvdelen af alle hunde viser tegn på separationsrelaterede problemer.

”Men der er et særligt problem med de hunde, der er blevet anskaffet under pandemien. I den fase, hvor de ellers ville vænne sig til, hvordan tilværelsen ser ud, har de haft mennesker omkring sig. Og pludselig efterlades de alene,” siger Peter Sandøe.

10.000 års parløb

Mennesket og hunden deler mindst 10.000 års fælles historie. Men de seneste 100-150 år er vores livsstil ændret drastisk – og dermed også hundens livsbetingelser.

Op gennem historien har hunden udviklet sig sammen med mennesket og fjernet sig mere og mere fra sin forfader, den grå ulv. Den har i dag helt andre adfærdsmæssige egenskaber, som ikke lige kan ændres på et par hundrede år.

Først og fremmest er hunden i langt mindre grad et flokdyr, og ikke på samme måde som ulven i stand til at samarbejde med sine artsfæller. Peter Sandøe eksemplificerer det med det såkaldte ” dobbelte reb-trick”.

”Både hunde og ulve kan lære at trække i et reb for at få en belønning. Det er de lige gode til. Men ikke hvis to skal trække i hver sin ende af rebet samtidig. Ulvene lærer det sådan her,” siger Peter Sandøe og knipser med fingrene. ”Men hundene gør det ikke – eller er i hvert fald for det meste meget lang tid om det.”

Tamhunde er mere individualister end flokdyr. Det betyder også, at man ikke uden videre kan afhjælpe deres ensomhed ved at skaffe dem en firbenet legekammerat.

”Som en af mine tidligere forskerkolleger har formuleret det: Hvis du har en hund med separationsangst og køber én til – så har du to hunde med separationsangst.”

Vi har fremelsket sygere hunde

På et tidspunkt i den fælles historie begyndte mennesker at sætte det i system, hvilke hunde der skulle parres med hvilke, og dermed hvilke egenskaber og træk der skulle dominere fremtidens hunde. Dette har i dag ført til de omkring 450 forskellige anerkendte hunderacer, der eksisterer i dag.

I victoriatidens England begyndte man at lave ”lukkede stambøger”. Kun racehunde med stambog måtte parre sig med hinanden, hvis afkommet skulle bibeholde et bestemt racenavn. Det var dog inden den moderne genetik, og man vidste derfor ikke, at arvelige sygdomme ville følge med, når man brugte et begrænset antal hunde i avlen.

”Et af motiverne var, at vi skulle have nogle ædle og smukke og ’rene’ hunde. Det paradoksale er, at det har gjort hundene mere usunde,” fortæller Peter Sandøe.

I dag ved vi langt mere om genetik og arvelighed end viktorianerne gjorde. Alligevel fokuserer avlsarbejdet stadig mere på æstetik end på sundhed. Moden dikterer hele tiden nye standarder for de forskellige hunderacer. Med mange af de populære hunderacer går man endda efter et udseende, som dokumenteret kan medføre helbredsproblemer senere i hundens liv.

”Noget af avlen er blevet ekstrem. Ser man f.eks. på billeder af prisvindende schæfere fra starten af det 20. århundrede, ville de aldrig have en chance i dag. Dengang var idealet, at den skulle være mere firkantet – i dag skal kroppen ligne sådan en krum banan. Schæferens lave bagparti kan tænkes at medføre øget risiko for hofteproblemer,” fortæller Peter Sandøe.

Også for andre racers vedkommende fremelsker man træk, der er forbundet med sundhedsrisici. Især de såkaldt brachycephale hunde med flade næser, f.eks. den populære franske bulldog, må lide for skønheden, da den korte snude kan give store åndedrætsproblemer. En undersøgelse, som Peter Sandøe har været med til at gennemføre, viste, at 42 pct. af en gruppe franske bulldogs fra Danmark havde alvorlige problemer med at trække vejret.

Forkert kost og for lidt motion

Ét af de modernes hundes livsstilsproblemer deler de med deres ejere. Et studie fra 2017, som Peter Sandøe også har været med til at lave, viser, at 43 pct. af de danske hunde er overvægtige. Ifølge undersøgelsen hænger overvægten ofte sammen med ejerens egne vægtproblemer.

Og ligesom med mennesker er hovedforklaringerne, at hundene spiser for meget og motionerer for lidt.

For hanhundenes vedkommende øger kastration også risikoen for overvægt.

”Der er en amerikansk påvirkning der gør, at vi i stigende grad kastrerer hanhunde. Men det er helt unødvendigt, og grundlæggende skal man nok lade dem være medmindre man har et konkret problem, f.eks. at de udviser aggression mod andre hanhunde eller ofte er i nærheden af løbske tæver,” mener professor Sandøe.

Ligesom med mennesker kan vægt være et følsomt emne, og hundes fedme er ikke altid til at få øje på for ejeren. ”Mange af dem kan simpelt hen ikke se det. Det er et kæmpe problem, for så får man ikke gjort noget ved det i tide.”

Det gode hundeliv kræver adfærdsændringer

Hvordan vi kommer vores hundes livsstilsproblemer til livs, har Peter Sandøe ikke et entydigt svar på. Generelt handler det nok om at forvente lidt mindre af vores firbenede venner. Han henviser til et studie fra 2009, hvor forskere i Australien undersøgte folks ønsker og forventninger til hundene.

”Folk vil ifølge undersøgelsen have en hund, der kun kræver 16-30 minutters bevægelse om dagen, er kærlig og børnevenlig og ikke ødelægger noget. Men sådan en hund findes nok ikke,” siger han.

Peter Sandøe påpeger, at hundeejere jo kun ønsker det bedste for deres hund. Netop derfor er der i højere grad brug for, at man sætter sig ind i, hvad hunde egentlig er for nogle dyr.

”Førhen levede hundene som landsbyhunde – altså de levede på landet og hørte til nogle mennesker, men kunne egentlig bevæge sig frit rundt. Det er først i det 20. århundrede at man for alvor begyndte at spærre hunde inde. Og det med, at hunden hele tiden skal være i snor, når man er uden for sin egen matrikel, er kommet endnu senere,” siger han. 

”Hvis man vil hundenes livsstilsproblemer til livs, skal vi måske i højere grad forsøge at skabe noget, der ligner det liv, de havde, før vi begyndte at spærre dem inde – med masser af menneskelig kontakt, masser af motion, og en avl, hvor man ikke går til ekstremerne. Men det kræver jo også adfærdsændringer af os selv. Og det er måske ikke alle, der er klar til et liv med mere hjemmearbejde og lange daglige gåture.”

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Fast bidragyder til Vid&Sans. Skriver bl.a.  om landbrug, dyrevelfærd og klima.
Professor, Københavns Universitet
Sektionsleder og professor ved Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering på Københavns Universitet, leder af universitetets Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd. Peter Sandøe forsker bl.a. i dyreetik og dyrevelfærd.

ANBEFALET TIL DIG

Menu