Inge Marie Svane er professor i klinisk cancer-immunterapi ved København Universitet og leder af det translationelle forskningscenter Nationalt Center for Cancer Immunterapi CCIT-dk ved Herlev Universitetshospital. Hun er en af Europas førende forskere i immunterapi til kræftbehandling og modtog tidligere på året Marie & August Krogh Prisen for sit arbejde, der strækker sig over tre årtier.
Immunterapi vender op og ned på kræftbehandling
Immunterapi er en ny behandlingsform, som aktiverer kroppens eget immunforsvar og lærer det at genkende kræftceller. Immunterapien har gjort sit indtog i kræftbehandlingen og kan på sigt betyde, at kræftpatienter udsættes for mindre kirurgi og kemoterapi.