En ny behandlingstype er i gang med at revolutionere den måde, vi behandler kræft på. Læger og forskere har udviklet en metode, der formentlig vil betyde, at mange kræftformer i fremtiden kan behandles med mindre omfattende operative indgreb og mindre kemoterapi og strålebehandling.
Den såkaldte immunterapi er et paradigmeskifte i kræftbehandlingen, der sigter på at støtte kroppens eget immunsystem når det forsvarer sig mod kræftcellerne.
Danmark er med helt i front på verdensplan og har de seneste fem år behandlet tusindvis af patienter med immunterapi på landets kræftafdelinger.
I dag bliver metoden som oftest først taget i brug, når kirurgi og eventuel efterbehandling med kemoterapi og strålebehandling har været forsøgt, og patienterne har fået diagnosen ’uhelbredeligt syg’. Men inden for en ganske kort årrække vil den komme til at spille en væsentlig rolle meget tidligere i behandlingsforløbene. Det vurderer professor Inge Marie Svane. Hun er leder af Det Nationale Center for Cancer Immunterapi CCIT på Herlev Hospital og en af Danmarks mest erfarne og anerkendte forskere i immunterapi.
”Vi har kun kendt til behandlingsformen i knap ti år, så vi bruger ikke ordet ’helbredt’ om nogen endnu. Men der er nu patienter, der har gået op til otte-ti år efter immunterapi, uden at kræften er vendt tilbage,” siger hun.
Nytænkende behandling
Alle mennesker oplever løbende celledelinger i kroppen. Mange af os udvikler kræftceller, som aldrig får lov til at udvikle sig, fordi immunsystemet overvåger kroppen og slår uønskede celler ihjel. Det betyder, at de kræftceller, der overlever i kroppen, har den uheldige egenskab, at de ikke bliver genkendt af immunsystemet. Derfor får de lov til at udvikle sig til livstruende svulster uden at immunsystemet opdager det.
Den måde, lægerne normalt behandler kræftsygdomme på, er enten ved kirurgiske indgreb, hvor man opererer kræften ud, med strålebehandling eller med kemoterapi, der slår både syge og raske celler ihjel når de deler sig.
Metoderne er effektive, hvis det lykkes at fjerne alle kræftcellerne. Sker det ikke, er der risiko for tilbagefald, fordi kræften stadig findes i kroppen og fortsætter med at vokse. Ofte kan kroppens immunsystem nemlig ikke genkende kræftcellerne, og går derfor ikke i gang med at bekæmpe dem, sådan som det gør, når vi bliver ramt af infektioner.
Kernen i den nye behandlingsform er, at den kræftramtes immunsystem lærer at finde kræftcellerne og bekæmpe dem – uanset hvor i kroppen de befinder sig. Immunsystemet slår selv kræften ned og forhindrer, at den dukker op igen senere. Når immunsystemet først har lært at genkende kræftcellerne, bliver det i stand til slå dem ihjel, allerede inden de begynder at dele sig.
Foden væk fra bremsen
Der er mange måder at arbejde med immunterapi på. Det kan f.eks. foregå ved at lægerne med en indsprøjtning starter en målrettet reaktion inde i kroppen. Man kan også tage immunceller ud af patienten og gøre dem mere potente, enten ved at stimulere dem på forskellige måder eller ved at tilføre dem nye gener, sådan at de bliver bedre til at finde og bekæmpe kræftceller, når de føres tilbage i kroppen.
En af de metoder, lægerne arbejder med nu, benytter sig af såkaldte checkpoint inhibitors. Det er antistoffer, som fjerner nogle af bremseklodserne i immunforsvaret, så det bliver ved med aggressivt at bekæmpe fremmede celler.
”Hvis man får en influenza eller en anden infektion, starter det en reaktion op i kroppen, så sygdommen kan blive bekæmpet. Men på et tidspunkt, når sygdommen er overstået, skal immunsystemet holde op med at kæmpe – ellers gør det skade på kroppen. Den opbremsning forbereder immunforsvaret sig på helt fra starten, samtidig med at det går i gang med at bekæmpe sygdommen,” forklarer Inge Marie Svane.
Men fordi immunforsvaret har svært ved at genkende kræftceller, er det vigtigt, at det ikke lukker lige så hurtigt ned, som hvis det havde slået en almindelig influenza ned.
”Hvis vi kan få immunforsvaret til at løfte foden fra bremsen, kan det blive ved med at være aktivt og bekæmpe kræftcellerne. Det har vist sig at være særdeles effektivt – og lidt af en øjenåbner. Kræftbehandling med immunterapi har tidligere været forsøgt ved at træde på speederen, men den behandlingsmetode gav mange bivirkninger og var kun sjældent effektiv,” siger Inge Marie Svane.
For at immunterapi kan fungere, skal kroppen tilføres såkaldte immunregulerende stoffer, som hjælper immunsystemet med at komme i sving og sørge for, at det bliver aktiveret i mødet med kræftcellerne.
”Immunsystemet er vanvittig komplekst. Der er en lang række reaktioner, der skal fungere, men det betyder også, at der mange steder at sætte ind. Sideløbende med at vi udvikler de nye immunterapier til kræft, opbygger vi også en større og større viden om, hvordan vores immunsystem grundlæggende fungerer,” siger Inge Marie Svane.
På vej mod en kræftvaccine?
Gennem flere år har forskere forsøgt at udvikle en vaccine mod kræft. Men fordi immunsystemet har svært ved at genkende kræftceller, kan man ikke bare bruge samme fremgangsmåde som ved andre vacciner – altså aktivere immunsystemet ved sprøjte en lille dosis kræftceller ind i kroppen.
Der er forskellige typer kræftvacciner under udvikling, for eksempel baseret på proteindele eller mRNA, som kan bruges som et sideløbende supplement til immunterapien. De får kroppen til at producere proteiner, der fremprovokerer en immunrespons, som rammer kræftcellerne. Vaccinerne virker ikke forebyggende, men understøtter allerede igangværende immunbehandling.
”Vaccinerne er meget smalle. Det vil sige at de er målrettet en specifik kræfttype eller i nogle tilfælde en specifik patient. Man kan ikke gå ud og vaccinere den brede befolkning mod kræft,” forklarer Inge Marie Svane.
Hvis begrebet mRNA lyder bekendt, er det fordi flere af COVID-19vaccinerne er udviklet på præcis samme måde.
”Grunden til, at man kunne udvikle en vaccine mod COVID-19 så hurtigt, skyldes også erfaring fra forskning i kræftvacciner med mRNA. Teknologien fandtes. Vi kunne bare ikke bruge den mod andet end kræft indtil COVID-19.”
Immunterapi som første forsøg
Den kræfttype, som lægerne lige nu har mest succes med at behandle med immunterapi, er modermærkekræft, som hvert år rammer ca. to et halvt tusinde danskere. Her bliver immunterapien både brugt ved udbredt sygdom og til at forebygge, at patienter får tilbagefald efter en operation.
”Vi tilbyder allerede nu immunterapi som efterbehandling, når patienterne har fået fjernet et modermærke, eller en lymfeknude, hvis kræften har spredt sig. Det gør vi for at forebygge tilbagefald,” siger Inge Marie Svane.
Hun forventer, at det inden længe vil være muligt at bruge immunterapi som kræftbehandling allerede inden et kirurgisk indgreb for at fjerne en kræftsvulst.
”Der har været forsøg med at bruge immunterapi inden operationer for tyktarmskræft og modermærkekræft. Da man efterfølgende tog den lymfeknude ud, som kræften havde sat sig i, var kræften forsvundet. Så kan man jo diskutere, om kirurgien giver mening som det første, eller om det er bedre at starte medicinsk med immunterapi og se, om det virker,” siger hun.
”Der er på den anden side tilfælde, hvor immunterapien fjerner al sygdommen undtagen i et enkelt område, hvor kræften har fundet en måde at undgå immunsystemet på. Så kan vi bede kirurgerne om at fjerne svulsten der. Det kan også være en langtidsholdbar løsning.”
Træerne vokser ikke ind i himlen – endnu
Gennembruddet i udviklingen af antistoffer, der fjerner hæmmende bremseklodser i immunsystemet, virker på mange forskellige kræftformer, men i forskellig grad.
Når immunterapien virker bedst, er den effektiv for op mod 60 pct. af patienterne. Men i de fleste tilfælde er det under halvdelen.
På disse kræfttyper virker immunterapi bedst
Forskerne har kun haft succes med at behandle visse typer kræft med immunterapi. Derfor er immunterapi i Danmark indtil videre kun godkendt som behandlingsmetode til nogle kræftformer herunder modermærkekræft, nyrekræft, blærekræft, lungekræft, leverkræft og kræft i hoved og hals. Der har endnu ikke været gennembrud indenfor meget udbredte kræftformer som prostatakræft og kun få typer af brystkræft.
”Bare fordi vi har haft succes med at sætte ind på de første angrebspunkter, kan vi ikke fortsætte fra kræfttype til kræfttype og angribe på samme måde. Derfor tror jeg ikke, vi kommer til at se mange store hop nu, men nok nærmere mange små skridt fremad,” vurderer Inge Marie Svane.
En af de store udfordringer i immunterapi er, at immunforsvaret skal begrænses til kun at bekæmpe kræftcellerne. En bivirkning ved behandlingsformen er, at immunsystemet risikerer at ’stikke af’ og begynde at bekæmpe kroppens raske celler – ligesom ved autoimmune sygdomme som sukkersyge og psoriasis.
”Det er noget af det, vi kæmper med. Alt afhængigt af, hvor intensivt vi behandler med immunterapi, vokser risikoen for alvorlige bivirkninger fra 10 til op mod 50 pct. Nogle af dem kan være kroniske, og nogle af dem kan være livstruende. Så der er en pris at betale for en langvarig effekt,” siger Inge Marie Svane.
Omkostninger udskyder udviklingsarbejdet
De første positive resultater med såkaldt T-cellebaseret immunterapi har op mod femten år på bagen. Og udviklingen er ikke gået helt så hurtigt, som Inge Marie Svane havde forestillet sig. Selv om teknikken i princippet er på plads, kræver behandlingsformen stadig en høj grad af individuel tilpasning, som gør den dyr og mere besværlig.
”Det er ikke bare et produkt, man kan tage ned fra hylden og være sikker på virker. Det er patients egne immunceller, der udgør behandlingen,” siger Inge Marie Svane.
Besværligheden og omkostningerne betyder, at mange medicinalfirmaer har været tilbageholdende med at investere store summer i udviklingsarbejdet. Vejen til at kunne tjene penge på slutproduktet har været for lang. Derfor er en stor del af udviklingsarbejdet foregået blandt forskere på sygehuse og universiteter, hvor der er langt færre penge til rådighed end i den private sektor, og hvor alting derfor går meget langsommere.
Det ser dog ud til at ændre sig nu, mener Inge Marie Svane. For to år siden blev produktet CAR-T godkendt til behandling af visse leukæmipatienter i store dele af verden. Det er det første produkt til immunterapeutisk cellebehandling, der er sluppet gennem sundhedsmyndighedernes nåleøje. Behandlingen er effektiv, men koster mellem 2,5-3 millioner kr. pr. patient.
”Efter godkendelsen af CAR-T er der flere firmaer rundt omkring i verden, der er gået ind på området. Nu kan de se, at de kan tjene penge, og derfor bevæger det hele sig meget hurtigere fremad nu. Indenfor de næste ti år vil jeg tro der kommer mange flere celleterapier. Jo flere vinkler vi kan angribe fra, desto bedre.”
