Ondt i ryggen er en af de hyppigste årsager til sygefravær. Nu viser forskning, at smerterne hos langt de fleste kommer fra et over-sensitivt nervesystem og ikke i så høj grad fra selve ryggen. Dermed skal behandlingen ændres: I centrum står nu god patientinformation og let og billig adgang til fysioterapeut og kiropraktor. Det kan sundhedssystemet ikke leve op til endnu.
Mere end fire ud af fem danskere oplever stærke åndelige eller eksistentielle behov for at finde en indre ro, gøre noget godt for andre og tale om de store emner i livet. Det viser verdens hidtil største undersøgelse på feltet, der netop er udgivet. Men vores berøringsangst spænder ben for den gode samtale.
Den ultimative ensomhed ved at være dødssyg kan afhjælpes. Nye retningslinjer for åndelig omsorg skal nu hjælpe sundhedsprofessionelle og pårørende med at tale om de svære emner med alvorligt syge patienter.
Blot 3-4 små fysiske udbrud hver dag, hvor du får pulsen op, halverer din risiko for at dø af hjertekarsygdom og nedsætter risikoen for at dø af kræft og alle andre årsager med 40 pct.
Under corona-nedlukningerne fik mange danskere sunde udendørsvaner, men en del er nu faldet tilbage til et mere mageligt indendørsliv. Og det er en skam, for naturen kan gøre os en masse godt.
En fremtid med mange syge ældre betyder, at hele velfærdssystemet bliver presset. Vi kommer til at ændre forventningerne til den sidste del af livet: Det bliver en mere aktiv periode med fleksibelt arbejde, træning og frivillige opgaver. Der er brug for en national strategi for fremtidens sundhed, påpeger professor.
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand eller forfatter om et aktuelt emne. I denne uge K.E. Løgstrup om robotter i hjemmeplejen.
Stadig flere behandlinger i sundhedsvæsenet foregår ambulant eller i patientens eget hjem. Det gør de pårørendes indsats endnu vigtigere. Patienter, der har aktive pårørende, klarer sig bedre end andre. Men det tærer på de pårørendes egen sundhed, og der er brug for en systematisk indsats for at hjælpe dem.
Kultur og sundhed er et tværfagligt forskningsfelt i enorm vækst, og skrivning og læsning spiller en væsentlig rolle i den udvikling. Det er ikke i sig selv en mirakelkur at læse eller skrive, men for mange kan det være godt for både krop og sind at få ord på tilværelsens svære sider.
Ultralydsscannere er ikke længere forbeholdt specialister på sygehusenes radiologiske afdelinger. Om blot to år kan de blive en del af hverdagen i konsultationen hos landets 3500 alment praktiserende læger. Det kan betyde, at sundhedssystemet kan stille mere præcise diagnoser tidligt i sygdomsforløbet, men rejser samtidig nye krav til de i forvejen pressede konsultationer.
Afhængighed af koffein kan føre til angst og abstinenser og er nu en anerkendt WHO-diagnose. Men en mild kaffeafhængighed kan også give os en forståelse for, hvordan afhængighed af andre stoffer fungerer, skriver afhængighedsforsker Jakob Linnet.
Bogserien Tænkepauser når eksemplar nr. 105 med en undersøgelse af, hvorfor epidemier som corona og HIV så nemt spreder splid og polarisering. Historien viser, at politikere og medier ofte zoomer ind på de mest sensationelle fortællinger om epidemiernes årsager. Men sundhedsantropolog Jens Seeberg forklarer, hvorfor eksotiske forklaringer ofte skygger for de mere sandsynlige – og forsinker bekæmpelsen. Vid&Sans bringer et uddrag.
Sundhedssektoren mangler penge og hænder. Læger og sygeplejersker må dagligt prioritere mellem patienter og opgaver i et forsøg på at få ressourcerne til at række. Men hvordan sikrer vi mest mulig sundhed for pengene i fremtidens sundhedsvæsen? Prioriteringsdiskussionen er moralsk nødvendig og politisk uundgåelig, mener sundhedsforsker.
Vores tro og overbevisninger former vores handlinger, og nyere forskning tyder på, at det også former vores krop og sundhed. Tro har nemlig indflydelse på hjernen og på vores oplevelse af eget helbred.
Hvis man lever med tro, håb og en åbenhed for det åndelige, bliver man mindre syg, kommer sig hurtigere og lever længere. Men i sundhedsvæsenet har samtaler om eksistentielle forhold kun en lille plads, selv om de kan øge trivslen og sundheden for både patienter og sundhedsprofessionelle.
Forebyggelse handler ikke kun om, at den enkelte skal leve sundere. Det handler også om at ændre levevilkårene for de fattigste, så de undgår økonomisk stress og får mere støtte til en sundere livsstil. Ændringerne er nødvendige, for ellers drukner vi i sundhedsudgifter, påpeger tre forskere.
Det er ikke nødvendigvis de alvorligste sygdomme, der er dyrest for samfundet. F.eks. er det de færreste, der dør af ondt i ryggen, men lænderygsmerter koster samfundet millioner hvert år. Se, hvilke sygdomme der er dyrest for samfundet, dyrest for sundhedsvæsenet, og hvad vi egentlig dør af.
Sundhedssektoren er presset, og vi mangler varme hænder. Men måske ligger løsningen lige for: En stor del af de ambulante behandlinger kan med fordel klares via en skærm hjemme i privaten. Digitalisering er ikke bare nødvendig, men kan revolutionere fremtidens sundhedsvæsen.
En mindre del af danskerne er langt mere syge end resten og dør tidligere. Både socialt og geografisk er vores sundhed ulige fordelt. Vid&Sans stiller skarpt på de store udfordringer i fremtidens sundhed med en ny temaserie, og vi lægger ud med et portræt af uligheden i sundhed – som er Vesteuropas største.
I de områder af landet, hvor befolkningen vurderer deres eget helbred dårligst, er der også færrest praktiserende læger. Se på kortet, hvor folk er sygest, hvordan lægerne er fordelt, og hvor flest går til lægen.
Det er ikke enkelt at rette op på uligheden i sundhed. Ressourcerne skal fordeles anderledes, så vi undgår børnefattigdom, skaber et bedre socialt sikkerhedsnet, får en bedre psykiatri og prioriterer lægernes tid og kræfter derhen, hvor behovet er størst. I Grenå har tre læger taget sagen i egen hånd.
Omkring 18 procent af danskerne lider af tarmproblemer, og vi har så svært ved at tale om den slags, at det gør problemerne ekstra svære. Alt for mange tror nemlig, at de er alene med det. Og det er de langtfra, siger en tarmspecialist.
Tvangsoverspisning (BED) er mere almindelig end anoreksi og bulimi tilsammen. Men lidelsen er så misforstået og tabuiseret, at mange ikke får den behandling, de har brug for.
Helt ny metode gør det muligt at behandle sygdomme i hjernen. Ved hjælp af nanomolekyler kan forskere for første gang ’snyde’ hjernens forsvarsmekanismer og åbne en dør ind til hjernens blodkar. Det er kulminationen på årtiers forskning, og dansk hjerneforsker forventer, at det betyder effektiv behandling af sygdomme som Alzheimer og Parkinson inden for de næste tre til fem år.
Et glemt medicinsk supervåben kan blive menneskehedens redning i kampen mod antibiotika-resistente bakterier, der koster millioner af menneskeliv hvert år, og WHO har kaldt det en alvorlig trussel mod menneskeheden. Uden effektive antibiotika vil lægevidenskaben blive slået hundrede år tilbage – men nu har forskere og læger genopdaget et alternativ: Virus.
Hvad kan samfundet spare i kroner og ører på at forbedre arbejdsmiljøet på landets arbejdspladser – til gavn for medarbejdernes sundhed og trivsel og for produktiviteten på arbejdsmarkedet? Det skal undersøges på det nye forskningsområde ’arbejdsmiljøøkonomi’.
Er der sammenhæng mellem udgifter og sundhed? Der er kæmpe forskel på, hvor mange ressourcer der bruges på hospitaler og læger verden over, og ét land skiller sig voldsomt ud.
Forvrænget eller mistet lugtesans får maden til at smage af pap og er et undervurderet handikap hos mange, der har haft corona. Tag med til næsens fascinerende indre og bliv klogere på, hvorfor netop lugtesansen kan genoptrænes.
Vid&Sans bringer hver uge et ”interview” med en afdød tænker, videnskabsmand, kunstner eller statsmand om et aktuelt emne. I denne uge Thorvald Stauning om regeringens sundhedsudspil.
Danmark, Norge og Sverige har i mere end 100 år haft den laveste mødredødelighed i verden, takket være højt kvalificerede jordemødre og medicinske fremskridt. Grundstenen blev lagt allerede i 1700-tallet, med de første jordemoderautorisationer, som vi har nydt godt af lige siden. Men fødslen er stadig en dramatisk og voldsom livsbegivenhed, hvor mange kvinder gribes af en grundlæggende urangst.
Verdens største genetiske studie af migræne har fundet 123 områder af arvemassen, der kan kobles til migræne. Fundene kan revolutionere den fremtidige behandling, skriver en af forskerne bag studiet, Mona Ameri Chalmer fra Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet.
Kortuddannede er mere syge og dør tidligere end højtuddannede, viser Den Nationale Sundhedsprofil. Men meget kan gøres for at ændre uligheden i sundhed, hvis politikerne vil, påpeger to forskere, der her giver nogle bud på løsninger.
GDPR-reglerne skal forhindre, at vores personlige data falder i hænderne på de forkerte. Men usikkerhed om reglerne betyder, at sundhedsforskere ikke kan udveksle data, der kunne gøre os klogere på sjældne sygdomme. Forsker efterlyser mere gennemskuelige regler.
Immunterapi er en ny behandlingsform, som aktiverer kroppens eget immunforsvar og lærer det at genkende kræftceller. Immunterapien har gjort sit indtog i kræftbehandlingen og kan på sigt betyde, at kræftpatienter udsættes for mindre kirurgi og kemoterapi.
Dyk ned i sektionerne
