Byggeriet har fået fart på under coronakrisen. I hjemmene renoverer vi køkkener og bygger carporte som aldrig før, og investorer opfører nye boliger, kontorer og hele bydele. Men samtidig er manglen på materialer lige nu så udbredt, at hver fjerde bygge- og anlægsvirksomhed bliver bremset i sit arbejde.
Den akutte årsag til knapheden er, at containerskibene ligger i kilometerlange køer ud for verdens store havne frem for at levere varer til virksomheder, byggemarkeder og forbrugere. Men neden under den helt aktuelle forsyningskrise ligger en anden og langt, langt større: Nemlig, at vi er ved at opbruge jordens tilgængelige ressourcer – ikke mindst de primære som grus, ler og sand, der er de afgørende ingredienser i byggeprodukter som beton, tegl og mursten.
Vi bruger med andre ord mere, end vi har, når vi bygger. Og samtidig smider vi rigtig meget ud. Byggeriet står i dag for 40 pct. af vores affald, i Danmark omkring 4,1 millioner tons om året. Og mængden af affald i byggesektoren forventes på globalt plan at stige til mere end 2,2 milliarder tons frem mod 2025.
Grusgrave tomme om 10 år
Den skævhed skal vi gøre noget ved, mener Lisbeth Ottosen, der er professor i bæredygtige byggematerialer på DTU Byg. Hun forsker i, hvordan vi kan bruge materialer fra vores eksisterende bygninger, når vi bygger nye.
Byggebranchens – og hele samfundets – opgave er egentlig simpel, men ekstremt vanskelig at realisere, siger Lisbeth Ottosen: ”Vi må flytte os fra lineært byggeri, hvor vi forbruger ressourcer, indtil de en dag bliver til affald, til cirkulært byggeri, hvor vi genbruger og genanvender de ressourcer, som allerede har været brugt én gang,” siger hun.
Bæredygtigt vs cirkulært byggeri
Byggeriet påvirker både CO2-udledningen, biodiversiteten og forbruget af jordens ressourcer.
Cirkulært byggeri er en tilgang, der handler om at forbruge færre ressourcer. Det kan ske ved f.eks. at bygge med genbrugte og genanvendte materialer eller ved at designe byggerier, der kan skilles ad igen, når de er blevet utidssvarende, og hvis elementer kan genbruges som legoklodser én-til-én i andre byggerier.
Bæredygtigt byggeri er en bredere betegnelse. Her drejer det sig ikke bare om at mindske ressourceforbruget, men også om at mindske CO2-udledningen, styrke biodiversiteten eller den sociale bæredygtighed.
På verdensplan taler man om jordens overforbrugsdag – Earth Overshoot Day – som er den dag på året, hvor vi har brugt flere ressourcer, end jorden kan nå at genskabe på et enkelt år. Altså den dag på året, hvor klodens ressourceregnskab begynder at gå i minus. For kloden som helhed begyndte overforbruget i år den 29. juli. I Danmark begyndte det allerede den 26. marts.
”Vores evne til at forny byggeriet er helt afgørende for, om vi kan flytte den dato i den rigtige retning – og hvor hurtigt vi kan gøre det,” siger Lisbeth Ottosen.
I Danmark går ca. 30 pct. af de primære ressourcer, vi henter i naturen, til byggeri. Nogle særlige typer sten og sand, som vi bruger til beton, er allerede i dag en mangelvare. Og grusgravene i Region Hovedstaden forventes at være tomme om 10 år.
Denne mangelsituation harmonerer dårligt med, bygningsmassen på verdensplan vil være vokset til dobbelt størrelse inden for de næste 50 år. Så det centrale spørgsmål er selvfølgelig: Hvorfor er vi ikke for længst gået i gang med at genbruge byggematerialer i stor stil?
Byggeprocesserne skal vendes på hovedet
”Den omstilling, der skal ske, er meget udfordrende, for den kræver, at hele branchen er med, og at man praktisk taget vender byggeprocesserne totalt på hovedet,” siger Lisbeth Ottosen. Og det er nærmest en hel kædereaktion, der skal ske i alle byggebranchens enkelte led, forklarer hun:
- Nedriveren skal skille materialerne nænsomt ad frem for bare at rive hurtigt ned.
- Den enkelte håndværker skal finde varerne brugt på markedspladser for brugte materialer eller tage dem ned fra eksisterende bygninger frem for bare at bestille nye i byggemarkedet.
- Ingeniøren skal være klar til at udføre beregninger i forhold de helt specifikke brugte materialer i det helt specifikke byggeri.
- Arkitekten skal tegne sit hus ud fra de materialer, der findes, frem for at tegne først og efterfølgende finde de egnede materialer.
- Bygherren være villig til at tage risikoen for, at byggeriet kan trække ud, fordi det tager tid at undersøge materialers holdbarhed og eventuelt finde alternativer.
”Cirkulært byggeri med brugte materialer udfordrer både den eksisterende logistik og ansvarsfordeling i byggeriet,” siger Lisbeth Ottosen.
Vi spiser elefanten med teske
Det fuldt ud cirkulære byggeri, hvor alle materialer er én-til-én-genbrug fra gamle bygninger, er vi kun lige kommet i gang med i Danmark. På en skala fra 0 til 100, hvor 100 er fuldt cirkulært, har vi akkurat bevæget os ud over nulpunktet, vurderer Lisbeth Ottosen.
Det lyder måske nedslående. Men Ottosen er faktisk ikke pessimistisk:
”I Danmark er vi gået i gang med at spise elefanten med en teske. Vi lykkes flere steder med at lave byggerier, hvor genbrugsmaterialer spiller en central rolle,” siger Lisbeth Ottosen.
Hun nævner boligkomplekset Ressourcerækkerne på Amager, hvor facaderne er lavet af genbrugstræ og gamle mursten fra Carlsberg, samt området Musicon i Roskilde, hvor pladsens skure til opbevaring og affald er opført af træ og stål fra de nedrevne bygninger på den tidligere industrigrund.
På det private boligmarked er der entusiaster, som ud over at bygge i genbrugsmaterialer afprøver alternative, vedvarende materialer som f.eks. ålegræs og halm. Og større bygherrer som f.eks. Lejerbo eksperimenterer med at opføre bygninger, der som legoklodser kan tages ned og opføres på ny, når de engang har udtjent deres formål. Lejerbo bygger altså ikke som udgangspunkt af genbrugsmaterialer, men tænker fremtidigt genbrug ind i designet af bygningerne.
Godt i gang med genanvendelse
Endelig er vi i Danmark ifølge Ottosen kommet godt i gang med det, der kaldes genanvendelse af materialer. Det er noget andet end genbrug. Og selv om de to ord på almindeligt hverdagsdansk måske er synonyme, er der tale om meget forskellige processer i byggebranchen.
Hvor genbrug handler om at bruge materialerne igen direkte i den form, de var skabt – altså sætte et gammelt vindue i en ny bygning eller bruge en gammel loftsbjælke i en ny væg – drejer genanvendelse sig om, at man bruger gamle materialer i en ny form. Man knuser brugt beton og bruger det som tilslag i ny beton. Eller man omsmelter metal fra f.eks. gamle døre eller stålbjælker og bruger det i nye elementer.
Genanvendelse kræver energi og er derfor mindre godt for CO2-regnskabet end genbrug, hvor man bruger ressourcerne, som de er. Men genanvendelse kan i høj grad være med til at løse problemet med overforbrug af de primære ressourcer, forklarer Lisbeth Ottosen.
”Fra et ressource- og energiperspektiv er det allerbedste helt at undgå at rive huse ned. For så får vi jo intet affald. Men når bygninger så ikke længere skal bruges til det, de er bygget til, når de er utidssvarende og skal rives ned for at give plads til at bygge nyt, så er det næstbedste at genbruge materialer én-til-én. Det tredjebedste er at genanvende ressourcerne i en ny form,” siger Lisbeth Ottosen.
Hun peger på, at netop den prioritering er illustreret i det, der hedder affaldshierarkiet – et værktøj, som landets kommuner faktisk er pålagt at bruge i deres affaldssortering.
En niche i medvind
Ifølge Lisbeth Ottosen er det fuldt cirkulære byggeri ”en niche i byggeriet, men en niche i medvind”. Udfordringen er lige nu at gå fra mindre demonstrationsprojekter af, hvad der kan lade sig gøre, til byggerier i stor skala. Det kræver dokumentation, siger hun:
”Genbrug i byggeriet handler ikke om, at vi hver især skal tilbage og bo i utætte huse som på Frilandsmuseet, i håndklinet ler og tang, men at vi får udviklet vores byggeprocesser og værktøjer, så de kan skaleres. Vi skal være dygtige til at teste og beregne, hvad materialer kan holde til, og udvikle standarder, der gør, bygherrerne kan være sikre på, at de opfører noget, der er sikkert og holdbart at bo i,” konstaterer Lisbeth Ottosen.
Skure viser vejen
Vi er dog godt i gang med at omdanne byggeaffald til materialer, når det gælder byggerier, vi ikke skal bo i som f.eks. skure eller orangerier – såkaldt sekundære byggerier, fortæller Lisbeth Ottosen.
Her er reglerne for, hvad en bygning skal kunne, og hvad materialerne skal kunne holde til, ikke helt så stramme. Og hvis vi bare byggede alle vores skure af genbrugstræ, ville vi kunne aftage 50.000 tons rent træaffald – svarende til cirka en halv million kvadratmeter skurbyggeri – om året.
Men hvornår kan vi regne med, at vi er så gode til at genbruge og genanvende, at byggeriet ikke længere presser Earth Overshoot Day frem på året, men medvirker til at forsinke den?
Det vil Lisbeth Ottosen ikke sætte år på. Men hun fortæller, at der i Danmark er en række branchesamarbejder og forskningsprojekter i gang, som skal skubbe til udviklingen. Særligt to større forskningsmæssige satsninger forventer hun sig meget af:
Det ene, BusinessReuse, som hun selv står i spidsen for, skal bidrage til at finde nye måder at teste kvaliteten af brugte materialer på. Det andet, Circle Bank, er forankret på Teknologisk Institut og skal hjælpe til at styrke samarbejdet og logistikken omkring de brugte ressourcer. Circle Banks ambition er, at cirkulært byggeri i 2030 har overhalet lineært byggeri.
Så måske skal vi vænne os til tanken om, at vi i en ikke så fjern fremtid skal flytte ind i huse lavet af byggeaffald?
