Der er de ting, vi nok alle kommer til at huske 2022 for; krigen i Ukraine, genåbningen af samfundet efter COVID19, og den første SV-regering i mere end 40 år. Og så er der de ting, som fylder for hver enkelt af os, alt efter hvilken stol, vi sidder på, og hvilke oplevelser vi selv har haft i årets løb.
Det sidste gælder også for landets mange forskere, der til dagligt har fokus rettet knivskarpt mod netop deres lille del af den store verden, vi alle er en del af. Nogle af de ting, de ser, har vi allerede hørt om – men andet er måske gået under de flestes radar, selvom netop dén viden faktisk kan betyde meget for os i fremtiden.
Derfor har Vid&Sans bedt ni forskere fra vidt forskellige fortælle os, hvad man ser, hvis man kigger på 2022 med netop deres briller. Vi slutter miniserien af med de tre sidste bud – fra økonomen, rumforskeren og religionseksperten.
Carsten Berthram Andersen
Adjunkt i økonomi
Ole Eggers Bjælde
Ph.d. i astrofysik
Brian Arly Jacobsen
Lektor i religionssociologi
Carsten Berthram Andersen
Adjunkt på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet
“Tingene går stærkt! Pludselig skal inflation igen på pensum i makroøkonomi. Renterne brager op, og boligpriserne er på vej sydpå.
Facebook-gruppen 'Debat om realkreditlån' havde 7.000 medlemmer ved årets begyndelse. Nu er tallet tæt på 30.000. Det er fascinerende at følge med i gruppen, både fra et personligt og fagligt synspunkt. Når renterne bevæger sig hurtigt, er der med vores realkreditsystem i Danmark potentielt mange penge at vinde (og tabe) ved at omlægge lån. Når renterne går op, falder kurserne, og boligejere kan drastisk reducere deres restgæld ved en såkaldt opkonvertering mod til gengæld at få en højere rente på det nye lån.
Hver uge er der livlige diskussioner i gruppen og man skal ikke følge meget med for at få bekræftet, hvad en svensk kollega spurgte mig om for nyligt: ”Er det rigtigt at – næst efter fodbold – er låneomlægning danskernes nationalsport?”
Ja – måske. I hvert fald i 2022.”
Ole Eggers Bjælde
Ph.d. i astrofysik ved Aarhus Universitet
”Det astronomiske år 2022 blev kickstartet i januar med opsendelsen af Webb Space Telescope, som medbringer noget af den fineste optik, man kan forestille sig, til at tage billeder af universet. Det kan gøre os klogere på alt fra atmosfærer omkring exoplaneter til de tidligste stjerner.
18. marts kunne roveren Perseverance kunne fejre ét år på Mars. Det har Perseverance bl.a. brugt på at fastslå, at der engang har været vand på Mars.
I maj kunne et hold af internationale forskere offentliggøre det første billede af det enorme sorte hul i centrum af Mælkevejsgalaksen. En vanvittig videnskabelig bedrift, svarende til at fotografere en donut på overfladen af Månen – fra Jorden.
I 2022 har vi også fejret 50 året for den seneste bemandede mission til Månen – det skete med opsendelsen af Artemis 1, som succesfuldt fløj omkring Månen. Og så blev det lidt sikrere at bo på planeten Jorden i 2022. I hvert fald har NASA testet en asteroidebeskyttelsesmetode ved at flyve rumskibet DART ind i asteroiden Didymos, for at måle dens baneændring efter kollisionen. Og det lykkedes faktisk at slå asteroiden ud af kurs.
Sidst men ikke mindst blev 2022 året for den første danske Kavli-pris nogensinde. Kavli-prisen er en af de ypperste videnskabelige priser, rangeret lige under Nobelprisen, og uddeles hvert andet år inden for astrofysik, nanoscience og neuroscience. Og i år fik professor Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Aarhus Universitet den som første dansker for sit arbejde med helioseismologi – studiet af solens svingninger.”
Brian Arly Jacobsen
Lektor i religionssociologi ved Københavns Universitet
“I år er folkekirkens medlemsprocent faldet 0,9 procentpoint til 73,3 pct. ifølge Danmarks Statistik. 11.678 har på ét år meldt sig ud. Det truer dog ikke fejringen af Jesu fødsel. Ifølge en Norstat-undersøgelse fra december 2021 fejrer 94 pct. af befolkningen jul. Julen synes altså ikke at være på tilbagegang trods folkekirkens faldende medlemstal.
Forskellige undersøgelser har gennem de seneste ti år peget på, at et sted mellem 25 og 30 pct. af danskerne går i kirke juleaften. Vi spiser den samme mad, synger de samme sange og markerer julen ret ensartet. Det viser, at danskerne har et stærkt fællesskab, når vi alle formår at gøre nogenlunde det samme på samme tidspunkt hvert år.
Selvom undersøgelser tydeligt viser en dalende religiøsitet blandt danskerne, kan traditioner altså stadig samle danskerne. Det viste årets fejring af dronning Margrethe 2.'s regentjubilæum, som blev fulgt af tusindvis af danskere på gaderne i København og endnu flere i de direkte tv-transmissioner på DR og TV2. De så bl.a. festgudstjenesten i Vor Frue Kirke og fællesmiddagen i Christiansborgs Riddersal som på traditionel vis markerede regentens jubilæum.”
