Danske unge drikker meget. Rigtig meget. Og de har et udpræget fokus på at blive berusede, når de drikker. Sådan har det været længe, og i gennemsnit indtager de mere end deres jævnaldrende i resten af Europa.
Alkohol og fester fylder meget i danske unges måder at være sammen på, og det kan gøre det svært for unge, der ikke drikker eller kun drikker begrænset, at passe ind i fællesskabet. Det gælder for eksempel, hvis man er ung muslimsk kvinde.
”Sat lidt på spidsen er det ofte sådan, at man først er en del af det nationale danske fællesskab, når man deltager aktivt i alkoholkulturen. Idéen om ’danskhed’ er simpelthen forbundet med det at drikke. På samme tid er det at være en god muslim, især som kvinde, ofte forbundet med afholdenhed. Så hvordan er man en ung dansk kvinde og samtidig en god muslimsk kvinde? Det er et dilemma, og der er ingen nem vej igennem,” siger Marie Fjellerup Bærndt.
Hun er antropolog og ph.d.-studerende ved Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, og hun er netop ved at lægge sidste hånd på sin afhandling om unge muslimske kvinders forhold til den danske alkohol- og festkultur.
Studiet er det første, der undersøger, hvordan unge religiøse minoriteter navigerer i dén del af den danske ungdomskultur.
Kvinder, der kender kulturen
I 2017-2018 interviewede Marie Fjellerup Bærndt 32 muslimske kvinder fra landets større byer med opland. Hun havde fået kontakt til dem via opslag i forskellige grupper og uddannelsesinstitutioner og igennem sit eget netværk. Hun efterspurgte unge kvinder med muslimsk baggrund, der på en eller anden måde var eller havde været en del af de unges festkultur.
Kvindernes familiebaggrund omfattede 13 forskellige etniciteter. Den yngste kvinde var 16 år, den ældste 32, men de fleste var i første halvdel af 20’erne – en alder, som for de fleste var lig studieliv og en større grad af uafhængighed fra deres forældre, selvom mange dog stadig boede hjemme. 17 af kvinderne var vant til at drikke alkohol og være berusede, og tre havde prøvet at drikke alkohol ved en eller flere lejligheder. De sidste 12 kvinder havde aldrig drukket alkohol, men deltog jævnligt i fester, hvor andre var berusede.
Familiens forventninger
Marie Fjellerup Bærndt var i udgangspunktet interesseret i den umiddelbare modsætning mellem koranens bud om afholdenhed og ungdommens normaliserede brug af alkohol – og hvordan unge muslimske kvinder navigerer herimellem.
For nogle af kvinderne var afholdenhed en del af deres muslimske identitet. For langt de fleste af kvinderne var afholdenhed desuden en del af de forventninger, familien havde til dem. Forventninger, der også inkluderede beklædning, drengevenner og hvor længe, de måtte være ude om aftenen.
I sin forskning stødte Marie Fjellerup Bærndt også på forskellige tilfælde og grader af social kontrol, hvor hensynet til familien og omdømmet vægtede højere end den enkelte.
”I den mere uproblematiske ende af skalaen er der f.eks. de kvinder, der ikke ville ses i nattelivet med en øl i hånden og risikere at fremstå som en ’dårlig pige’ i andre muslimers øjne. Den slags mærkater kan nemlig være afgørende for familiens omdømme – og for den unge kvindes fremtidige muligheder for at blive gift med en muslimsk mand. I den grelle ende af skalaen er der dem, som er blevet truet med – eller faktisk har oplevet - vold eller sanktioner for den samme opførsel,” siger Marie Fjellerup Bærndt.
Overraskende mange af kvinderne i hendes undersøgelse drikker alligevel alkohol og deltager i fester med deres jævnaldrende. Men de gør det på deres helt egne måder og under forhold, som gør det lettere at navigere mellem de forskellige forventninger.
Bl.a. er de muslimske kvinder generelt betydeligt ældre end etnisk danske, når de prøver alkohol første gang. Hvor den gennemsnitlige danske unge griber flasken for første gang i 14-16-års alderen, drikker de unge kvinder i dette forskningsprojekt typisk først, når de er i begyndelsen af 20’erne.
Brune og hvide værtshuse
Marie Fjellerup Bærndt understreger, at de muslimske kvinder selvfølgelig ikke udgør én homogen gruppe, men er lige så forskellige som jævnaldrende etnisk danske kvinder. Alligevel træder der nogle tendenser frem i deres måde at feste på, når man ser dem under ét:
”Mange drikker først og fremmest alkohol til private fester med andre unge minoritetsetniske kvinder, også ikke-muslimer. De søger simpelthen hinanden på tværs. Her er de nemlig enige om de sociale spilleregler, f.eks. at det er bandlyst at smide billeder op fra festen på de sociale medier,” siger Marie Fjellerup Bærndt.
Andre vælger en anden strategi, hvor de tager i byen med vennerne, men på små, mere lokale beværtninger.
”Nogle drikker en øl eller to på et ’hvidt’ værtshus – som etniske danskere nok ville kalde et brunt værtshus. Her er der generelt meget få etniske minoriteter, og risikoen for at blive genkendt af andre muslimer er meget begrænset. Og de muslimer, der ligesom dem måtte være i byen, er der jo at de helt samme årsager – for at feste og have det sjovt,” siger Marie Fjellerup Bærndt.
En tredje strategi, som gerne kombineres med de to andre, er at nedtone deres muslimskhed, blandt andet for at undgå, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved deres tilstedeværelse til en fest eller at folk lufter deres fordomme om muslimer til dem. For eksempel tager flere gerne deres tørklæde af til fester for at undgå trælse spørgsmål fra de andre.
Dobbelt forventningspres
Mange af de unge kvinder har også deltaget i fester på deres gymnasier eller studier. Men her opstår en helt ny type forventningspres. For hvor familien og det muslimske miljø har ét sæt af forventninger, har de jævnaldrende etniske danskeres deres egne forestillinger om det at være muslim.
”Mange af de unge kvinder har oplevet, at dét, at de er muslimer, er blevet fremhævet som interessant, uanset om de drak eller ej. Drak de, blev der heppet på dem eller spurgt ind til, om de overhovedet må drikke som muslim. Drak de ikke, blev de opfordret til det og drillet med at være kedelige, hvis de ikke havde lyst. Uanset hvad, skulle de forholde sig til det at være anderledes,” påpeger Marie Fjellerup Bærndt.
Det kan være svært for de muslimske kvinder at manøvrere rundt mellem de forskellige forventninger, og de må ofte overveje meget nøje, hvordan de agerer. For danske unge er fredag og lørdag aften typisk en timeout fra ugens stress og jag – et frirum med højt til loftet, før ugens trummerum igen tager fat. Unge muslimske kvinder kan ikke altid slappe af på samme måde.
Selvkontrol og feminisme
Unge muslimske kvinder misunder ikke nødvendigvis de jævnaldrende danskeres forhold til alkohol. For dem er selvkontrol en central og vigtig egenskab, og derfor drikker de generelt også mindre end deres etnisk danske klassekammerater og kolleger.
”De bryder sig ganske enkelt ikke om at blive så fulde, at de mister selvkontrollen. Det gennemsyrer det hele, selv til de lukkede privatfester, og de ser selvkontrol som et positivt karaktertræk,” siger Marie Fjellerup Bærndt.
Den øgede selvkontrol er nemlig helt essentiel for, at de kan leve op til de mange modsatrettede forventninger. På den ene side vil de gerne være gode muslimer, døtre og søstre, på den anden side oplever de, som mange etniske minoriteter i Danmark, at de skal overpræstere for at blive anerkendt– de skal kunne klare sig selv, få gode karakterer og uddannelser. Samtidig er de en del af et ungdomsliv med hele særlige popularitetskrav. Hvis først de slækker på selvkontrollen, er det ikke sikkert, de kan være til stede i de forskellige arenaer.
Familiens forventninger til dens mandlige medlemmer er generelt mindre strenge - og dét mener kvinderne er både unfair og dobbeltmoralsk.
”Stort set alle de kvinder, jeg talte med, er feministisk orienteret. De er optaget af ligestilling mellem kønnene og betragter det som dybt uretfærdigt, at der bliver holdt øje med dem, og ikke med deres brødre. Denne ulighed irriterer dem enormt,” siger Marie Fjellerup Bærndt.
Generationsforskel
De fleste unge muslimske kvinder fremhæver deres bagland, familier og religion som noget positivt. Men de har ofte et andet syn end deres familier på spørgsmålet om, hvordan og hvornår man er en god muslim. Her er der nogle tydelige generationsforskelle på spil – særligt i forståelsen af, hvor grænsen går mellem religion og kultur, og af kvindens rolle.
”Langt de fleste, jeg talte med, mente, at deres forældre er dårlige til at skelne mellem islam og generelle kulturelle normer. Ifølge de unge kvinder er forældrenes opfattelse af f.eks. kvindens rolle først og fremmest forankret i hjemlandets kultur, så de ser den hverken som hellig eller mejslet i granit,” siger Marie Fjellerup Bærndt.
For de unge kvinder er dét perspektiv helt essentielt. Det giver dem nemlig mulighed for at se sig selv som gode muslimer, også når de vælger at drikke alkohol.
”De ser ikke nogen modsætning mellem det at være muslim og det at nyde et godt glas vin med vennerne – eller lære deres børn om ligeværd mellem kønnene,” siger Marie Fjellerup Bærndt.
Et fællesskab for flere?
Marie Fjellerup Bærndt ser det som meget positivt, at de unge kvinder har modet til og muligheden for at definere sig selv som muslimer og udvikle forskellige strategier for, hvordan de kan navigere mellem de forskellige forventninger og kulturer. Men det er ikke uproblematisk at være ung muslimsk kvinde i en dansk alkoholkultur.
”Et af de største problemer er jo faktisk, at mange af de unge muslimske kvinder udelukkende drikker alkohol, fordi de gerne vil høre til. De vil bare gerne være en del af fællesskabet, f.eks. i gymnasiet eller på studiet – og det er virkelig en ærgerlig årsag til at drikke,” siger Marie Fjellerup Bærndt.
”Der skal være plads til alle, både dem, der ønsker at feste med, og dem, der ikke har lyst til at drikke, men som stadigvæk gerne vil være en del af fællesskabet. Hvilke knapper kan vi trykke på, så vi får alle med? Måske vil det virke at pointere over for de danske unge, at deres alkoholkultur risikerer at holde folk uden for det sociale fællesskab,” siger hun.
