Brian Traantoft Rasmussen

Vid&Sans

Journalist og redaktør på Vid&Sans. Skriver bl.a. om kultur, historie, politik og samfundsforhold.

Medvirker i:

Krigens dæmoniske tiltrækning

Fra antikkens heltedigte til det 20. århundredes krigsromaner er den vestlige idé om krig præget af heroiske handlinger, fællesskab og fysiske udfordringer. Når vi undrer os over, hvorfor menneskeheden stadig bekriger hinanden, kan vi derfor finde svar i litteraturen.

Uddanner vi os kun for arbejdsmarkedets skyld?

Regeringens stort anlagte uddannelsesudspil skal bl.a. øge arbejdsudbuddet og konkurrenceevnen. Dermed ligger det i forlængelse af en tænkning, der har præget uddannelsespolitikken siden 1990’erne: At uddannelse handler mere om økonomi, beskæftigelse og konkurrenceevne end om dannelse, kultur og demokrati.

Tusindvis af migranter drukner ud for Fort Europa

Bevogtningen af EU’s ydre grænser har stået højt på den politiske dagsorden siden 2015. EU har udliciteret en del af grænsekontrollen til tredjelande og udrustet sine egne grænsevagter med militært isenkram. Men strategien er dyr og politisk uhensigtsmæssig – og koster hvert år tusinder af menneskeliv.

Forsvarets krise er større end du tror

Mens krigen raser i Ukraine, mangler det danske forsvar mandskab, materiel og ammunition. Situationen er langt hen ad vejen et bevidst valg, foretaget af politikere og effektivt implementeret af Forsvaret. Skal Forsvaret igen blive kampdygtigt, kræver det et opgør med såvel styringslogik som debatkultur.

Den gode fortælling kan måske redde vores skove

Skoven giver liv til dyr, planter og den menneskelige fantasi. Den er uhyggelig, eventyrlig, sexet – og akut truet af vores rovdrift. I morgen er det den internationale skovdag, og derfor genbesøger vi nu litteraturens farverige flora. For i dét grønne vildnis gemmer sig måske roden til nye og nødvendige skov-venlige vaner.

Kvindefjendsk politik har ramt Taleban som en boomerang

Det afghanske Taleban-styre får stadigt sværere ved at indfri de forhåbninger, der bragte det til magten i 2021. Samfundet balancerer på kanten af et kollaps, og den kvindefjendske politik har givet bagslag, bl.a. fordi den har drænet den offentlige sektor for kvindelig arbejdskraft. Interne spændinger i Taleban kan bane vej for endnu et magtskifte.

Er Rusland sin egen værste fjende?

Putin-regimet er stærkt nationalistisk og dybt imperialistisk, men drømmen om et Storrusland har kostet dem dyrt. De undervurderede ukrainerne, overvurderede sig selv, og mens alle frygter at tabe ansigt, taber tropperne til vands, lands og i luften. Det får dog ikke Rusland til at trække sig – og derfor kan krigen blive meget lang og kold.

Kvindekamp på fodboldbanen

Kvindefodbold er historien om at finte, tackle og slide sig gennem mændenes forsvar. Historien om at klare sig selv, når mændene sagde nej, gå ind i mandebastionen DBU, ændre dansk fodbold indefra og skabe fodbold for alle.

”Krigen er ikke moden til fred”

I disse dage er det ét år siden, at Rusland angreb Ukraine. Krigen har været dyr for begge parter, både økonomisk, militært og målt i menneskeliv. Men betyder det, at vi er rykket nærmere en fredelig løsning – og hvordan kan den i så fald se ud? Vi har spurgt Jonas Gejl Kaas, der forsker i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Russisk litteratur i krigens skygge

Ruslands invasion af Ukraine har ikke kun medført en række storpolitiske sanktioner. Også russisk kunst og kultur er i flere tilfælde blev boykottet. Men hvad har Tolstoj og Dostojevskijs romaner at gøre med krigen – og hvordan bør vi forholde os til dem i dag?

Vintergys. Sneens genfortryllelse af verden

Vi kender det alle. Fornemmelsen af vinterens isnende kulde, der går gennem marv og ben. Vinteren og vintermånedens landskab forbindes da også hyppigt med ubehag – og i skrækfiktionen finder vi stærke eksempler på, at netop denne årstid kan forstås som alt andet end hyggelig.

Da kærligheden kom på formel

I næste uge, den 14. februar, er valentinsdag igen over os – og ingen valentinsdag uden forestillingen om romantisk kærlighed. Men hvad går den romantiske kærlighed egentlig ud på? Hvor kommer den fra? Hvordan så kærligheden ud, før den blev romantisk? Og hvordan har den det i dag?

Er Kinas nye silkevej en velsignelse eller forbandelse?

For 1.000 år siden forbandt Silkevejen det kinesiske kejserrige med forbrugere i hele den kendte verden. Ruten blev trevlet op i krig og konflikt, men i 2013 søsatte Xi Jinping planen om en Silkevej 2.0. Siden er veje, broer og havne skudt op over hele kloden for kinesiske penge, og mens nogle klapper af begejstring, er andre mere ængstelige. For hvor slutter Silkevejen egentlig?

Faste, fastelavn og en blød, lille bolle

Ingen fastelavn uden fastelavnsboller. Vi danskere elsker traditioner, og særligt hvis de inkluderer noget godt til ganen. Og når vi i disse dage sætter tænderne i den bløde, hvide bolle, tager vi faktisk også en bid af fortiden. Den lille hvedeklump er nemlig et levn fra dengang, hvor religiøse dogmer dikterede vores madforbrug.

Kaninens år bliver en skæbnestund for Kina

Kina skulle væk fra periferien og ind i magtens centrum. Det var Xi Jinpings drøm og ambition, da han steg til tops i 2012. Og projektet er lykkedes. Men nu står riget over for historisk store udfordringer på både de indre og ydre linjer. Og der er stærkt brug for, at Xi Jinping trækker en kanin op af hatten, hvis Kina skal fastholde sin globale position.

Fremtidens by er grøn og for alle

Der er boligmangel i storbyerne, kvadratmeterprisen er tårnhøj, og folk presses ud af deres hjem. Hvis der fremover skal være plads nok til alle, må vi gentænke vores by og vores måde at bo på. Grønne og bæredygtige byggeprojekter spirer allerede frem flere steder – blandt andet på Ydre Nørrebro i København.

Det kan være sundt at skrive, når livet gør ondt

Kultur og sundhed er et tværfagligt forskningsfelt i enorm vækst, og skrivning og læsning spiller en væsentlig rolle i den udvikling. Det er ikke i sig selv en mirakelkur at læse eller skrive, men for mange kan det være godt for både krop og sind at få ord på tilværelsens svære sider.

Science fiction er et frirum for fantasien

Science fiction interesserer sig for de hvide pletter på det mentale landkort – de ting, vi kun ved lidt om, og som derfor også giver plads til en hel del fantasi. Det kan føre vidt omkring, fra tidlige forestillinger om mobiltelefoner til overvejelser over monstrøse foodprocessorer og kunstig intelligens.

Julevinduet er et spejl af vores forbrugssamfund

Lige nu er gågadens ruder fyldt med nisser, glaskugler og slagtilbud til alle os, der mangler de sidste gaver – og dét viser os faktisk butiksvinduets sejrsgang. Dette store stykke glas har nemlig revolutioneret vores tanker om både forbrug og byrum siden midten af 1800-tallet.

Når julesorgen rammer

Man siger, at julen er hjerternes fest. Men for nogle er det en sorgfuld og ensom tid, hvor højtidens lys skaber kontrast til livets mørke og tab. Mange af os mærker dog også en flig af denne julesorg, når dagene drukner i trængsel og alarm og uindfriede forventninger.

Julegaven løser et afgørende problem i menneskets natur

Julen er gavernes fest; men hvad skal alt det gaveri gøre godt for? Er det andet end grasserende forbrugerisme? Ja, for julegaven løser et afgørende problem i vores indre abevæsen – at vi er egoistiske, men samtidig helt afhængige af fællesskabet. Med julegaven giver vi nemlig noget af os selv og reetablerer tilliden til de andre og gruppen.

De borgerliges storhed og fald

Med annonceringen af SVM-regeringen lød et foreløbigt slutfløjt for det borgerlige samarbejde, der siden midten af det tyvende århundrede har været alternativ til Socialdemokratiet og venstrefløjens ideologiske projekter.

Den første SV-regering var bedre end sit rygte

Vi har set det før. Et bredt politisk samarbejde hen over midten mellem Venstre og Socialdemokratiet. Det var i 1978, i en krisetid som nu, hvor meget var i opbrud. Samarbejdet blev en kort fornøjelse og dømt hårdt i eftertiden. Men SV-regeringen var faktisk bedre end sit rygte, og opnåede flere positive resultater.

Julens traditioner skaber et fælles ’vi’

Det er ofte lidt nervepirrende at fejre jul et nyt sted. Får de nu and eller flæskesteg? Alt skal helst være, som det plejer – og så alligevel. For traditioner ændrer sig hele tiden, og netop derfor kan de binde os sammen og gøre plads til alle.

Fra Tagmus til Tinka. Julekalenderens evige aktualitet

Lige siden 1960’erne har børn og barnlige sjæle siddet opslugt foran stuens tv-apparat i hele december for at følge årets julekalender og kampen for at sikre den gode jul. De obligatoriske 24 afsnit holder styr på tiden, lyser op i vintermørket og spejler tidens tanker – uanset om julefreden trues af onde nåsåere, finanskrise eller frygten for en usikker fremtid.

Tolke spiller en hidtil overset rolle i retten

Det er ikke let at være tolk. Det kræver ekspertviden. Tolken skal mestre både dansk og et fremmedsprog og have en stor viden om det danske retssystem. Men vi mangler en nationalt anerkendt tolkeuddannelse, der kan garantere netop den høje kvalitet – og dét kan udfordre borgernes retssikkerhed.

Glade bogdage

Det kan virke paradoksalt, at bogfolket i weekenden strømmede til Bogforum i Bella Center, samtidig med at bekymringerne på bogens vegne fortsætter. Men hypen vidner mest af alt om, at litteraturen er gået fra at være kulturbærende til at være kult.

Når sorgen rammer, rykker vi tættere sammen

Vi sørger, når vi oplever et tab eller et fravær af mening i vores tilværelse. Sorg er et menneskeligt grundvilkår, og uanset om årsagen er næres pludselig død, krig eller terror, har vi brug for at finde trøst i fællesskabet – hvad end det foregår i en offentlig park, på sociale medier eller som i dag, Allehelgensdag, i kirkens oplyste rum.

Udlændingepolitik tryktester socialdemokratismens kerneværdi

Et samfund hvor alle har lige muligheder uanset baggrund. Det var oprindeligt tanken med den socialdemokratiske velfærdsstat. Siden 1980’erne er den dog blevet udfordret af en stigende globalisering, og udlændingepolitikken har i årtier splittet både folk og folkevalgte. For skal et statsborgerskab bestemme, hvem der kan få del i den socialdemokratiske kernevelfærd?

Liberale splittelser

Dansk liberalisme har undergået en lang række forandringer og splittelser de sidste 100 år. Venstre har ikke længere patent på ideologien, og det liberale landskab er i dag splittet i tre fraktioner. Meget tyder på, at balancen mellem de tre bliver afgørende for det borgerlige Danmarks evne til at vinde og fastholde regeringsmagten.

Sommerhuset er familiens paradis

Titusindvis af danskere nyder i denne uge et frirum fra hverdagens trummerum i et sommerhus tæt ved skov, kyst og krat. Mange er i selskab med den nære familie, og siden det første sommerhusområde blev opført for 130 år siden, har ’det andet hjem’ da også ofte været familiers foretrukne møde- og mindested.

Nationalisme: Stegt flæsk og folkeånd

Nationalismen kan være både morderisk og fredelig, fordømme ’dem’ og omfavne ’os’. Den er gammel og tit begravet, men genopstår ofte og går igen. Kampen om, hvad nationen er, og hvem der bedst repræsenterer den, er nemlig en afgørende politisk faktor. Ikke mindst ved et folketingsvalg.

Socialliberalismen vil opleve en renæssance

Socialliberalismen opstod i et spændingsfelt mellem liberale og økonomiske principper og et ønske om en stat, der kan skabe tryghed og stabilitet. Siden fik markedet meget magt, men i dag er der igen en tiltro til, at staten kan hjælpe sine borgere gennem chok, krig og krise.

Er vi alle blevet socialister?

Socialismen var oprindeligt et forsøg på at forene frihed, lighed og broderskab, og i over 200 år har højrefløjen og venstrefløjen nu kæmpet om retten til at definere ’lighed’. Dén kamp lever i bedste velgående, og næres desuden af, at venstrefløjen nok er enige om de store værdier, men ikke den konkrete politik.

Er vi alle konservative?

Konservatisme kan antage mange former, og de seneste årtier har bl.a. socialkonservatisme og nationalkonservatisme kæmpet om rampelyset. Folketingsvalget vil vise, hvilken form for konservatisme, danskerne egentlig finder mest tillidsvækkende – og svaret vil formentlig afgøre valget.

Elvis for evigt

Millioner af mennesker verden over har de sidste måneder set Baz Luhrmanns storfilm Elvis. Det har givet kongen af rock’n’roll en livgivende vitaminindsprøjtning – 45 år efter hans død. Men hvorfor er fænomenet Elvis Presley egentlig så fantastisk sejlivet?

Hvad Søren sagde Mette?

Statsministerens tale ved Folketingets åbning er en pligthandling dikteret af Grundloven. Men det er ikke en genre, der er størknet – tværtimod. Som Mette Frederiksen demonstrerede med sin tale forleden, er det en sjælden mulighed for at italesætte sit politiske værdigrundlag på egne præmisser.

Engang var stemmen offentlig og valget for de få

Nu er det klart: Tirsdag den 1. november valfarter vi til landets valgsteder og sætter kryds ved et af de 14 partier. Og det i al hemmelighed bag et forhæng. Men at valget foregår på dén måde, er ingen selvfølge. I folkestyrets første halve århundrede var valget både offentligt, udemokratisk og forbeholdt mænd over 30.

Velsignet være de fleste folkevalgte

I dag åbner landets folkevalgte det politiske efterår med en særlig gudstjeneste, og det har de gjort i snart 175 år. Ritualet hylder folket, folkekirken og Folketinget, men flere politikere kritiserer traditionen – og vokser dén kritik, kan ritualet miste sin betydning.

Syv kongehuse i en krisetid 

Med kong Charles 3.’s tronbestigelse har det britiske monarki fået en mere moderne monark, og lignende vinde blæser over de resterende seks europæiske kongehuse. Men er et regentskifte nok til at sikre husenes fremtid? Svaret er i høj grad betinget af historien.

42 km, der ændrede verden

På søndag mødes tusindvis af veltrænede løbere for at slide sig igennem Copenhagen Half Marathon. Ifølge myten udødeliggjorde den græske kriger Fidippides netop maratondistancen for nøjagtigt 2.512 år siden, da han med udbruddet ”Vi vandt!” kickstartede en kamp om historien og de magiske 42.195 meter.

Grundtvig var 1800-tallets rockstjerne

Den 2. september 1872 sov salmedigter, præst og meningsdanner Nicolai Frederik Severin Grundtvig ind efter 88 år på Guds grønne jord. I sin samtid var han hadet og frygtet, elsket og beundret. Og i dag, 150 år efter, er han måske mere levende end nogensinde.

Hvornår er et VM egentlig vellykket?

Til november ruller VM-bolden hen over Qatars veltrimmede grønsvær efter en lang og lunefuld kamp om værtskabet. Men hvorfor ønsker lande som Qatar, Rusland og Danmark egentlig at være vært for den slags enorme sportsbegivenheder? Svaret er ofte en blanding af penge, prestige og popularitet. Men om værtslandets når i mål med sine ambitioner, afhænger i sidste ende af meget mere end kun resultatet på banen.

Frygten for det trykte ord er ikke ny

Weekendens attentat mod den britisk-indiske forfatter Salman Rushdie hører heldigvis til sjældenhederne. Men religiøs censur og intolerance mod bestemte forfattere og former for uønsket litteratur er på ingen måde uden fortilfælde i historien – heller ikke i Danmark, hvor censur har været et vilkår langt længere, end ytringsfrihed har været en ret.

Kvinderne er stadig ikke kommet ud af køkkenet

Komfur, kummefryser og køleskab. I mere end 100 år har teknologiske landvindinger gradvist forsøgt at gøre det nemmere og hurtigere at forberede dagens måltider. Men de mange smarte påfund har hverken givet kvinderne mere fritid eller rykket ved forventningerne til hjemmets køkkentjanser.

Skal du ha’ soja i rullen? Smagen af Kina i Danmark

I 1949 åbnede den første kinesiske restaurant i Danmark, og snart blev forårsrullen folkeeje. Siden har den dog mistet terræn til bl.a. shawarma og sushi, og måske er den snart fortid på det danske menukort. Men rullen er mere end fastfood. Den rummer også en fortælling om kulinariske kulturmøder, om fordomme og fællesskab, og om Kina i Danmark.

Skræklitteraturen viser os, hvem vi er

Gys og gru handler ikke bare om at få hårene til at rejse sig. Horrorgenren er et spejl for vores individuelle angst og en æstetisk ventil for vores kollektive bekymringer. Skræklitteraturens historie er historien om os selv og vores inderste frygt – fra Dracula til dommedag.

Den ortodokse kirkekamp om slavernes sjæl

Den russisk-ortodokse kirke i Ukraine må forsvares. Det var et af Putins argumenter for at angribe Ukraine den 24. februar. Men havde han håbet, at den retorik ville garantere ham støtte fra kirkelige kredse, er han nok blevet slemt skuffet. Med invasionen har han kradset i et gammelt sår og pustet til en intern splittelse i den ortodokse kirke.

Vil du også have din viden direkte fra forskere?

Dyk ned i sektionerne

Natur & Klima
Kunst & Kultur
Samfund & Individ
Teknologi & Univers
Krop & Sind
Ide & Tro
Menu