Et belastende psykisk arbejdsmiljø koster det danske samfund 3,4 milliarder i tabt produktivitet på grund af kort- og langvarigt sygefravær og førtidspensioner. Det viser en beregning fra Sundhedsstyrelsen fra 2016.
Samme beregning kunne man lave for fysisk hårdt arbejde eller for at blive udsat for partikler i luften eller kemiske stoffer. Men hverken i Danmark eller internationalt har man megen viden om, hvordan et samfunds økonomi påvirkes af arbejdsmiljøet.
Det har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, dog tænkt sig at lave om på. Derfor er man i gang med at etablere en spritny forskningsenhed om arbejdsmiljøøkonomi. Her skal økonomer og andre forskere blandt andet undersøge, hvilke arbejdsmiljøindsatser, der virker, og hvad de koster samfundet, brancherne og de enkelte arbejdspladser.
Til at lede enheden har NFA, som hører under Beskæftigelsesministeriet, ansat Kristian Schultz Hansen. Han kan dermed kalde sig Danmarks første og eneste professor i arbejdsmiljøøkonomi, og han har adskillige bud på, hvorfor det er vigtigt at forske på området:
”Først og fremmest: Der er et kæmpe hul i vores viden på et område, der er centralt for befolkningens sundhed og arbejdsevne. Selvom der i de seneste år er gennemført en del studier om, hvilke arbejdsmiljøtiltag, der virker, så ved vi slet ikke nok. Og vi ved typisk ingenting eller meget lidt om, hvad de forskellige tiltag koster. Derimod ved vi, at et problematisk arbejdsmiljø koster dyrt i form af sygefravær, nedsat arbejdsevne og lav produktivitet – selv mens de ansatte er på arbejde,” siger han.
Bedre arbejdsmiljø - billigst
Det brændende spørgsmål er derfor i Kristian Schultz Hansens øjne, hvordan vi får mest forbedret arbejdsmiljø for de begrænsede ressourcer, samfundet har til rådighed.
De økonomiske beregninger skal nemlig i sidste ende vise, hvordan vi bedst og billigst skaber et bedre arbejdsmiljø på landets arbejdspladser, en forbedret sundhedstilstand i den arbejdende del af befolkningen og en højere produktivitet:
”Jeg forestiller mig, at når vi laver studier, der viser, hvilke arbejdsmiljøtiltag, der virker, og hvad de koster, så kan vi give konkrete anbefalinger om, hvordan man eksempelvis får reduceret flest antal stresstilfælde, rygproblemer eller kræfttilfælde inden for et begrænset budget. Dermed bliver det tydeligt, hvor meget mindre sygefravær pr. krone, man opnår ved at investere i et forbedret arbejdsmiljø. Vi vil også altid være interesseret i at se på, hvad effekten er af forskellige indsatser, og derved kan vi pege på, hvad vi mere præcist får for pengene.” siger Kristian Schultz Hansen og forsætter:
”I sidste ende håber vi, at arbejdspladserne vil optage den viden, vi producerer om, hvad der virker, og hvad det giver af effekter på sundhed og produktivitet. Det handler om at komme fra forskning til praksis og opnå mest forbedret arbejdsmiljø for samfundets penge.”
Omkostninger pr. undgået sygdomstilfælde
Allerede nu er der planer om at undersøge, hvad man kan spare ved at undgå eller minimere luftvejsinfektioner i daginstitutioner, fortæller Kristian Schultz Hansen:
”Ansatte i daginstitutioner er nogle af dem, der har allermest sygefravær sammenlignet med andre arbejdspladser, og en del skyldes luftvejsinfektioner. Mulige tiltag kan være bedre håndhygiejne, færre børn på mere plads, rengøring og ventilation. Hvad effekten af disse tiltag er på arbejdsmiljøet, finder vi i studier, der allerede er gennemført og beskrevet i litteraturen,” forklarer han og uddyber:
”Derudover vil vi få daginstitutionerne til at give deres bedste bud på, hvad de forskellige tiltag kræver i ressourcer. Så har vi både effekt og omkostninger, som er de faktorer, man bruger til at lave et regnestykke, der viser omkostninger pr. undgået luftvejsinfektion. Eller sagt på anden måde: Hvor mange infektioner pr. krone, man kan undgå ved de forskellige tiltag - både blandt personalet og børnene.”
Et andet område, som NFA satser på at undersøge, er indsatser mod den luftforurening, som baggagemedarbejdere i lufthavne, togførere eller lastbilchauffører udsættes for:
”Konkret vil vi undersøge, hvor mange lungekræfttilfælde, man kan undgå på udvalgte arbejdspladser, hvis grænseværdierne for dieselpartikler bliver endnu skrappere end i dag. Vi vil dykke ned i, hvad grænseværdier betyder, ikke bare for lungekræft, men også for forekomsten af andre sygdomme – og så vil vi undersøge effekten af forskellige indsatser, se på omkostninger og udpege den optimale løsning,” forklarer Kristian Schultz Hansen.
For hver enkelt intervention gælder, at forskerne vil undersøge, hvad det betyder økonomisk at udrulle en effektiv indsats på en hel branche eller i hele landet.
Småsyg - det koster i produktivitet
Det er ikke kun decideret sygefravær, der har omkostninger i kroner og ører. Hvis man går på arbejde, selv om man ikke føler sig helt på toppen, koster det også i form af nedsat produktivitet, men det er sværere at lave beregninger på, fortæller Kristian Schultz Hansen:
”Det er let at finde data for sygefravær og medicinforbrug i de danske registre. Derimod får vi udfordringer med at beregne, hvad den nedsatte produktivitet lige før og lige efter en sygemelding betyder rent økonomisk. Altså den tid, hvor folk ikke føler sig friske eller har dårlig trivsel og derfor ikke yder optimalt. Men hvis man ikke medregner tiden med nedsat produktivitet, undervurderer man omkostningerne ved dårligt arbejdsmiljø helt generelt,” siger han.
Forsømt samspil mellem forskningsområder
På Syddansk Universitet hilser professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard det nye forskningsområde arbejdsmiljøøkonomi velkomment. Han var selv med til at etablere sundhedsøkonomi som forskningsområde i Danmark for fyrre år siden.
I dag er sundhedsøkonomi en veletableret videnskab i forhold til sundhedsvæsnet og på lægemiddelområdet, men det ærgrer ham, at samspillet mellem et godt arbejdsmiljø, sundhedsadfærd og sundhedstilstand ikke indgik dengang og siden blev forsømt, fortæller han:
”Sundhedsøkonomi kunne have handlet om både sundhedsvæsnets økonomi og om økonomi relateret til befolkningens sundhedstilstand, herunder påvirkninger fra arbejdsmiljøet. Men sådan gik det ikke. Vi sundhedsøkonomer havde lange diskussioner om, hvorvidt vores analyser skulle inddrage borgernes/patienternes arbejdsevne og dermed produktiviteten på arbejdsmarkedet. Resultatet blev desværre, at det skulle vi ikke. Det var i slutningen af 1990’erne. I min optik tabte vi mange gode forskningsspørgsmål ved at lave denne afgrænsning af sundhedsøkonomien.”
Et af tabene var viden om betydningen af god sundheds- og helbredstilstand i befolkningen og i arbejdsstyrken som helhed for dansk økonomis produktivitet og konkurrenceevne, mener Jes Søgaard og fortsætter:
”Dansk sundhedsøkonomi har heller ikke gjort nok for at skabe viden om, hvorfor den danske befolkning har en relativt dårlig helbredstilstand og, ifølge WHO og OECD, har den anden- eller tredjehøjeste dødelighed i den vestlige verden. Vi har en bundrekord i forventet middellevetid blandt de rige, vestlige OECD-landene. Her kan en større viden om arbejdsmiljø og en sundere arbejdsstyrke gøre en betydelig forskel.”
En opgørelse fra OECD i 2021 viser, at Danmark ligger under Portugal, Grækenland og Slovenien i forventet levetid – på niveau med Storbritannien og Tyskland.
Bedre arbejdsmiljø og sundhed i fremtiden
Jes Søgaard hæfter sig ved, at Dansk Konkurrenceevneråd i deres 3. tilstandsrapport fra 2022 skriver, at den største konkurrencehindring for dansk erhvervsliv er dårlig mental og fysisk helbredstilstand i arbejdsstyrken. Hans håb er, at den nye forskning i arbejdsmiljøøkonomi vil føre til forbedringer:
”Vi har stadig mange udfordringer med forebyggelse og sundhedsfremme i Danmark. Derfor er det vigtigt, at man på arbejdspladserne får sat nye initiativer i gang, som kan integrere sundhedsadfærd, sundhedstilstand og arbejdsmiljø. Det kan den nye forskning i arbejdsmiljøøkonomi forhåbentlig give et væsentligt bidrag til, ” siger han.
