Krop & Sind
Illustration: Gita Emilie Sitanala Andersen

Hvorfor rammes så mange af fødselsdepression?

Mere end hver 10. danske fødende rammes af fødselsdepression. Men hvordan kan det være, at vi er særligt psykisk sårbare i efterfødselstiden? En del af forklaringen skal findes i vores hjernebiologi, hvor knas i kommunikationen mellem hormoner og signalstoffer kan være en udløsende faktor.

Krop & Sind
Illustration: Gita Emilie Sitanala Andersen

Den første tid med en nyfødt er for de fleste fyldt med lige dele lykke og udmattelse. Nuttede babylyde og afbrudt søvn kan virkelig tegne kontrasterne op i det spæde forældreskab.

Fordi man skal finde sig selv i en helt ny rolle og tage sig af et lille nyt liv, er det er også et af de værst tænkelige tidspunkter, man kan blive ramt af en depression. Men det sker ikke desto mindre for et sted mellem hver 5. og hver 10. danske kvinde.

Men hvad er forklaringen – og hvad kan vi gøre ved det? Det handler Tænketanken om i denne uge.

Dansk forskning tyder på, at fødselsdepressioner bl.a. skyldes knas i kommunikationen mellem nogle bestemte hormoner og signalstoffet serotonin i hjernen.

En graviditet vender op og ned på kroppens hormonsystem og ændrer derfor også de biologiske processer i hjernen. Mange oplever faktisk en ”skarpere hjernefunktion” under graviditeten. Men for andre øger ændringerne risikoen for depression, siger Vibe Frøkjær, seniorforsker ved Rigshospitalets Neurobiologiske Forskningsenhed:

”Der kan være rigtig mange positive effekter sent i graviditeten af de her høje niveauer af kønshormoner. Vi ved, at hvis man ikke har depressive symptomer, så har man faktisk øget arbejdshukommelse og andre fordele i sin tænkning. Hvis det går godt, kan man være ret kognitivt højt fungerende. Men så er der altså nogle, som får nogle flere ulemper – og det kan være nogle af dem, der måske er følsomme over for, hvis der bliver skruet for meget ned for det serotonine system.”

Hvordan ændres vores biologi under graviditeten? Hvorfor reagerer nogle positivt og andre negativt på forandringer i hormonbalancen og hjernens signalsystemer? Hvordan kan det være, at nogle er mere disponerede for fødselsdepression end andre?

Alt dette forklarer Vibe Frøkjær mere om i denne uges udgave af Vid&Sans’ podcast, Tænketanken. Julie Meldgaard-Harboe er vært.

Lyt til os der, hvor du lytter til dine podcast
Der kan du også lytte til tidligere afsnit af Tænketanken

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist, vært og tilrettelægger på podcasten Tænketanken.
Forskningslektor, Københavns Universitet
Vibe Gedsø Frøkjær er forskningslektor ved Københavns Universitet, overlæge ved Psykiatrisk Center i København og forskningsgruppeleder i psykiatrien og ved Rigshospitalets Neurobiologiske Forskningsenhed. Hun forsker blandt andet i hormonernes påvirkning af serotonin i hjernen.

ANBEFALET TIL DIG

Hvad Søren sagde Mette?

Statsministerens tale ved Folketingets åbning er en pligthandling dikteret af Grundloven. Men det er ikke en genre, der er størknet – tværtimod. Som Mette Frederiksen demonstrerede med sin tale forleden, er det en sjælden mulighed for at italesætte sit politiske værdigrundlag på egne præmisser.

Sådan opstilles kandidater til Folketinget

Mere end fem gange så mange kandidater opstilles til valg, som der er pladser i Folketinget. Men der er stor forskel på, hvor svært det er at blive stillet op for de enkelte partier. Her giver lektor i statskundskab og partiforsker Karina Kosiara-Pedersen et overblik over, hvordan man kan blive opstillet til Folketinget.

Menu