Den første tid med en nyfødt er for de fleste fyldt med lige dele lykke og udmattelse. Nuttede babylyde og afbrudt søvn kan virkelig tegne kontrasterne op i det spæde forældreskab.
Fordi man skal finde sig selv i en helt ny rolle og tage sig af et lille nyt liv, er det er også et af de værst tænkelige tidspunkter, man kan blive ramt af en depression. Men det sker ikke desto mindre for et sted mellem hver 5. og hver 10. danske kvinde.
Men hvad er forklaringen – og hvad kan vi gøre ved det? Det handler Tænketanken om i denne uge.
Dansk forskning tyder på, at fødselsdepressioner bl.a. skyldes knas i kommunikationen mellem nogle bestemte hormoner og signalstoffet serotonin i hjernen.
En graviditet vender op og ned på kroppens hormonsystem og ændrer derfor også de biologiske processer i hjernen. Mange oplever faktisk en ”skarpere hjernefunktion” under graviditeten. Men for andre øger ændringerne risikoen for depression, siger Vibe Frøkjær, seniorforsker ved Rigshospitalets Neurobiologiske Forskningsenhed:
”Der kan være rigtig mange positive effekter sent i graviditeten af de her høje niveauer af kønshormoner. Vi ved, at hvis man ikke har depressive symptomer, så har man faktisk øget arbejdshukommelse og andre fordele i sin tænkning. Hvis det går godt, kan man være ret kognitivt højt fungerende. Men så er der altså nogle, som får nogle flere ulemper – og det kan være nogle af dem, der måske er følsomme over for, hvis der bliver skruet for meget ned for det serotonine system.”
Hvordan ændres vores biologi under graviditeten? Hvorfor reagerer nogle positivt og andre negativt på forandringer i hormonbalancen og hjernens signalsystemer? Hvordan kan det være, at nogle er mere disponerede for fødselsdepression end andre?
Alt dette forklarer Vibe Frøkjær mere om i denne uges udgave af Vid&Sans’ podcast, Tænketanken. Julie Meldgaard-Harboe er vært.
