I en serie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken ytringsfrihed på de sociale medier. I dette afsnit undersøger vi, hvordan vi mennesker reagerer, når vores idoler bruger deres platforme til at ytre sig om noget, vi mener er forkert – hvad end det er J.K. Rowling eller Kanye West.
I en serie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken ytringsfrihed på de sociale medier fra tre forskellige vinkler. I dette afsnit kan du høre, hvordan Elon Musk påvirker den offentlige og demokratiske samtale i sin jagt på den ultimative ytringsfrihed på Twitter.
I en serie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken ytringsfrihed har på de sociale medier fra tre forskellige vinkler. I det første afsnit kan du høre om betydningen af misinformerende kampagner – som dem, der hævdede, at der var tale om valgsvindel, forud for stormløbene på både den amerikanske og den brasilianske kongres.
I en serie på fire afsnit undersøger podcasten Tænketanken, forskellige måder, man kan transformere og udvikle sig på. I sidste afsnit forklarer professor i social- og personlighedspsykologi, Henrik Høgh-Olesen, hvorfor flere og flere tager på pilgrimsvandringer – og hvordan turen forandrer deres liv markant bagefter.
I en serie på fire afsnit undersøger podcasten Tænketanken, forskellige måder, man kan transformere og udvikle sig på. I tredje afsnit forklarer ph.d. og lektor i bevægelsespsykologi, Helle Winther, hvordan man kan bruge dans til at styrke sine lederevner.
I en serie på fire afsnit undersøger podcasten Tænketanken, forskellige måder, man kan transformere og udvikle sig på. I andet afsnit fortæller professor og overlæge, Merete Nordentoft, hvorfor Virtual Reality kan være effektivt i behandlingen af skizofreni.
I en serie på fire afsnit undersøger podcasten Tænketanken, forskellige måder, man kan transformere og udvikle sig på. I første afsnit forklarer hjerneforsker Martin Korsbak Madsen, hvordan man kan bruge svampe i behandlingen af depression.
I en miniserie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken hukommelsen. I tredje afsnit giver ph.d. og specialpsykolog Mikkel Arendt os et indblik i den nye diagnose ‘Kompleks PTSD’ – og forklarer hvorfor netop den ofte gives til ofre for partnervold.
I en miniserie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken hukommelsen. I andet afsnit forklarer hjerneforsker Albert Gjedde en ny teori om, hvad der sker i hjernen på Alzheimers-patienter.
I en miniserie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken hukommelsen. I første afsnit gør lektor i udviklingspsykologi, Osman Skjold Kingo, os klogere på, hvordan hukommelsen udvikles hos børn – og på hvorfor selv helt små børn kan lide af hukommelsestab.
I en miniserie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken hjernen og nervesystemet. I tredje afsnit fortæller neurolog og overlæge, Melinda Magyari, hvad forskningen ved om, hvorfor så mange i Danmark får sclerose – og hvorfor det primært rammer kvinder.
I en miniserie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken hjernen og nervesystemet. I andet afsnit fortæller psykolog og ph.d. Jacob Piet, hvorfor man kan reducere stress gennem meditation og mindfulness – og hvordan det ændrer vores hjerne.
I denne serie undersøger Tænketanken hjernen og nervesystemet. I første afsnit fortæller ph.d. i metabolisme, Susanna Søberg, om hvordan vinterbadning påvirker krop og hjerne.
Frem til valget 1. november dykker Tænketanken ned i de store valgtemaer. I tredje afsnit møder Tænketanken Magnus Paulsen Hansen, der forsker i beskæftigelsespolitik.
I denne måned stiller Tænketanken skarpt på prævention og ligestilling. Fjerde afsnit handler om, hvorfor vi endnu ikke har en p-pille til mænd. Tænketanken har mødt seniorforsker Anders Rehfeld.
Frem til valget 1. november dykker Tænketanken ned i de store valgtemaer. I andet afsnit møder tænketanken ph.d.-stipendiat Frederik Emil Appel Olsen til en snak om klimapolitik og -retorik
Ny neuro-forskning undersøger, hvorfor nogle kvinder på hormonprævention oplever depression som en bivirkning. En del af forklaringen kan hænge sammen med den måde, hormonerne påvirker bestemte serotoninreceptorer i hjernen.
Frem til valget 1. november dykker Tænketanken ned i de store valgtemaer. Første afsnit handler om integrationspolitik i selskab med lektor Kristina Bakkær Simonsen.
I denne måned stiller Tænketanken skarpt på prævention og ligestilling. Andet afsnit handler om, hvilken betydning p-pillen fik for kvinder, da den kom på markedet i 1960’erne. Tænketanken har mødt historiker Anne Sørensen.
NY PODCASTSERIE: Den næste måned stiller Tænketanken skarpt på prævention og ligestilling. Første afsnit handler om abort, prævention og splittelse i det konservative USA, hvor en kontroversiel højesteretsafgørelse har fået abortdebatten til at blusse op igen. Og det er ikke nødvendigvis godt nyt for det konservative højre. Tænketanken har mødt Niels Bjerre Poulsen, der forsker i amerikansk politik.
Færre og færre unge ønsker at blive pædagog, lærer eller sygeplejerske. Et presset arbejdsmiljø og stadig mere nidkære dokumentationskrav efterlader mindre tid til kerneopgaven og er med til at tømme velfærdsfagene for mening. Hvis de igen skal blive attraktive for de unge, er der brug for at erstatte detailstyring med tillid.
Mere end hver 10. danske fødende rammes af fødselsdepression. Men hvordan kan det være, at vi er særligt psykisk sårbare i efterfødselstiden? En del af forklaringen skal findes i vores hjernebiologi, hvor knas i kommunikationen mellem hormoner og signalstoffer kan være en udløsende faktor.
Mange virksomheder iklæder sig regnbuens farver i anledningen af Pride-ugen i København. Men de kan ikke længere nøjes med ‘bare’ at kippe med regnbueflaget. I dag forventes det, at de bakker støtten op med handling.
Det burde ikke betyde noget, hvilken uddannelse de studerende forældre har. Men det gør det. Unge med kortuddannede forældre har sværere ved at blive optaget på en videregående uddannelse. Og hvis de kommer ind, har de 10-15 pct. større risiko for at falde fra.
Ovenpå skandalen ved årets Champions League finale er der kommet øget fokus på at få gjort op med den vold, som synes at klæbe mere til fodbold end nogen andre sportsgrene.
De første russiske soldater er blevet dømt for overtrædelse af krigens love i Ukraine. Men selvom dommen er faldet over de første individer, kan der gå lang tid, inden vi kender omfanget af forbrydelserne – også efter krigen er forbi.
Stereotyper og fordomme fylder mere i vores verdensbillede, end vi bryder os om. Vi er tilbøjelige til at opsøge den viden, der bekræfter vores forestillinger – og reagerer med mistro og ubehag, når de udfordres. Fænomenet kaldes bias, og er en af de alvorligste udfordringer for demokratiet.
Danskerne drikker ikke mere end folk i andre lande – men vi dør oftere af det. Hvordan kan det være? Måske handler det mere om alkoholkulturen end om mængderne, siger Janne Tolstrup, der forsker i alkoholvaner.
Det giver mere mening for medarbejderne, når lederne slipper tøjlerne. Og det er der brug for på de danske arbejdspladser, mener organisationspsykolog og forsker, Liv Starheim.
Hvert år besøger hver femte dansker en af sommerens mange musikfestivaler. Men hvad skyldes den danske festivalkulturs succes? Fabian Holt, der forsker i festivaler, er denne uges gæst i Tænketanken.
Politik er en publikumssport – også for Vladimir Putin og Volodomyr Zelenskyj. På hver deres måde bruger de iscenesættelse og selvpromovering i kampen for international opbakning og folkelig legitimitet.
Det krigshærgede Ukraine er blandt favoritterne til at vinde Det Europæiske Melodi Grand Prix på lørdag. Og det er ikke tilfældigt. Den erklæret upolitiske sangkonkurrence har altid været syltet ind i politiske interesser på kryds og tværs af Europa.
Skoven er afgørende, hvis vi vil gøre os håb om at redde truede dyr og planter. Men skov er ikke bare skov. Tænketanken har inviteret biolog Jesper Erenskjold Moeslund med i skoven til en snak om biodiversitet og truede arter.
Ensomhed er usundt for både sind og krop. Og den rammer hårdest blandt dem, der i forvejen er mest udsatte: De ældre over 80. Men gode intentioner og dårlig samvittighed er ikke tilstrækkeligt, hvis vi vil gøre noget ved problemet.
Horizon Zero Dawn udfordrer computerspillets klassiske kønsroller. Her er det ikke en stærk mand, der redder en jomfru i nød. Og sådanne spil vil vi måske se flere af i fremtiden.
Om halvanden uge er der præsidentvalg i Frankrig, og kampen om stemmerne er i fuld gang. Macron er kommet i stærk modvind, og Le Pens popularitet er stigende. Det tyder på, at der bliver kamp til stregen.
‘Satans Sorte Vinyler’, DR’s dokumentarserie om black metal, har fået kritik for at fokusere for meget på satanisme og nynazisme. Tænketanken har talt med Tore Tvarnø Lind, der forsker i black metal, og han kan ikke genkende billedet, som serien tegner.
Regeringen regner med, at der kommer 100.000 ukrainske flygtninge til Danmark. Mange af dem har traumer, og mellem 10 og 30 pct. vil udvikle PTSD. Når det skal behandles, spiller bl.a. medicin, terapi, søvn og relationer en rolle.
De to meget forskellige dokumentarer ‘Flugt’ og ‘Kandis for livet’ har fornyet diskussionen om dokumentargenren. Men hvad er det, der er så fascinerende ved netop disse to dokumentarer? Det har Tænketanken set nærmere på.
Folkeafstemningen 1. juni bliver afgørende for vores forhold til og samarbejde med de andre EU-medlemslande.
Mens Vesten har svært ved at finde militære modtræk til Putins aggression i Ukraine, har de økonomiske modtræk allerede haft kolossal effekt. På rekordtid er det lykkedes at lamme russisk økonomi, der nu er i dyb krise. Hvordan kan det være? Tænketanken har spurgt økonomiprofessor Philipp Schröder.
Lagde du mærke til, hvor stille verden blev under corona-nedlukningen? Pludselig var der mindre mylder i myldretiden, og færre biler på vejene. Men samtidig dukkede nye lyde op – fra ungdommens boombox-fester på gaden til larm i hjemmet, hvor alle pludselig var meget tætte hele tiden. Tænketanken undersøger Danmarks lydbillede under og efter corona.
I foråret 2022 får Danmark 15 nye vilde naturområder. Men det er det langtfra alle, der er glade for. Debatten om de såkaldte naturnationalparker er blevet yderst hed blandt politikere, naturelskere og turister. Men hvad er en naturnationalpark egentlig – og hvad mener den almene dansker?
Ser du mange gyserfilm? Så er du måske kommet bedre igennem de sidste to års nedlukninger, sociale distancering og sygdomsangst end dine mindre horror-glade venner. Ny forskning viser, at folk, der elsker gys, udviste færre psykologiske problemer under covid-19-nedlukningerne.
Vi danskere forstår ikke vores store nabo mod syd. Så klar er meldingen fra Moritz Schramm, lektor på Syddansk Universitet, Og det er en skam, for faktisk kan vi lære mere af hinanden, end vi tror. I ugens afsnit af Tænketanken afliver vi tre danske myter om tyskere.
Det er ofte én type iværksætter, der bliver portrætteret i medierne. Og det er et problem, hvis det afskrækker dem, der ikke passer ind i iværksætterstereotypen. F.eks. kvinder.
Olaf Scholz har været kansler i halvanden måned og sætter en ny – og langt mindre konservativ – kurs for tyskerne. Og det er ikke første gang, det sker.
Type 2-diabetes – før kaldet gammelmandssukkersyge – eksploderer i verdens nye vækstlande. Hvordan bekæmper vi den voldsomme livsstilssygdom?
Mange lande i vesten frygter, at Rusland vil gøre alvor af sin militære optrapning og invadere Ukraine. Men Rusland bør nøje overveje, om regimet kan holde til en krig.
I december vinder forbrugsfesten stadig massivt over vores klimabekymringer. Men der er små tegn på, at selv juleforbruget er ved at ændre karakter – og omfang.
Rigsretssagen mod Inger Støjberg udstiller sammen med minkkommissionen, hvor svært top-embedsmændene har ved at slå bremsen i, når ministrene træder på speederen.
Mænd er normalen. Alle andre er afvigere. Det har været udgangspunktet for forskning og opfindelser i århundreder. Resultatet er en verden som er besværlig – og måske farlig – for alle, der afviger.
Kun 20 pct. af danske skolebørn kan rigtig godt lide at læse. Det er et problem, siger forskere. Mange skoler sætter nu fokus på lystlæsning.
Nej, det skal vi nok ikke. Men mange af os kunne godt trænge til et grundkursus i økonomi og rationalitet.
Digitale kirkegårde, børnetegninger på kisten, og aske spredt på vandet. Mulighederne for begravelse er mange. Bruger vi dem?
Kunstig intelligens har et stort potentiale. Men kan vi have tillid til teknologien, når vi ikke kan forstå, hvad der foregår inde i maskinrummet?
Danmark har en af verdens bedste samlinger af sundhedsdata. Og nu bliver det snart hurtigere og nemmere for forskerne at få adgang. Det gavner både borgerne, myndighederne og samfundet.
Kommunerne ønsker sig flere engagerede borgere. Særligt i de store kommuner. Men engagement kan ikke tvinges frem. Det opstår, når det giver mening for borgeren.
Vi skal ikke frygte overvågningssamfundet. Vi skal interessere os for overvågningens fordele – og ulemper.
Politikerne er blevet mere optagede af deres partier. Det stemmer ikke overens med borgernes forventninger. Derfor får vi mere mistillid, mener forsker.
I år er det tre år siden, Kim Larsen døde. Vi har talt med Henrik Marstal om hans betydning for dansk musik.
Dyk ned i sektionerne
