Vi ved stadig uendelig lidt om PFAS

Vi er efterhånden ved at få øjnene op for at PFAS-stoffer er allestedsværende. Men der er ikke nødvendigvis grund til at gå i panik, for mange steder er koncentrationerne ret lave. Alligevel bør vi være opmærksomme på, hvordan tilsætningen af PFAS som hjælpestoffer til landbrugets pesticider kan være en trussel mod vores rene grundvand.

Som udgangspunkt er jeg slet ikke bekymret endnu for det danske grundvand med det, vi ved nu og de koncentrationer, vi har set. Og slet ikke for drikkevandet.

Søren Munch Kristiansen, Lektor, Aarhus Universitet

Efter fundet af PFAS i danske økologiske æg, har en stor frygt bredt sig for, hvordan stofferne påvirker os. For vi er efterhånden ved at få øjnene op for, at PFAS er allestedsværende. De dukker op i alt fra vores tøj og møbler til vores drikkevand og mad. Man har endda gjort fund af PFAS i regnskoven i Amazonas.

Men er der egentlig grund til al den panik? Er koncentrationerne så høje, at vi bør bekymre os? Og hvordan ender de her stoffer i vores grundvand, natur og kroppe? Det undersøger vi i denne uges udgave af Tænketanken. Vi taler om, hvordan evighedskemikalierne påvirker vores grundvand, og hvad vi bør være opmærksomme på, hvis vi vil beholde vores rene drikkevand i fremtiden.

Podcasten er fjerde og sidste afsnit i Tænketankens miniserie om de betændte diskussioner om dansk natur, der præger debatten i disse år.

Seriens første afsnit handler om landbruget, der i dag lægger beslag på lidt over 60 pct. af hele Danmarks areal - og hvorvidt, så meget landbrug overhovedet foreneligt med biodiversitet. Andet afsnit handler om ét af de danske dyr, der for alvor spejler en ægte kamp mellem natur og menneske: skarven. Seriens tredje afsnit handler om, hvorfor vores plantning af nye ranke træer er ikke ligeså gode for biodiversiteten som de gamle og krogede.

Lyt til os der, hvor du lytter til dine podcast
Der kan du også lytte til tidligere afsnit af Tænketanken

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist, vært og tilrettelægger på podcasten Tænketanken.
lektor, Aarhus Universitet
Søren Munch Kristiansen er lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet. Han forsker i vand, jord og kemi og kombinerer i sin forskning koncepter fra geoscience, arkæologi, biologi og folkesundhedsvidenskab, for bedre at forstå, hvordan vi mennesker interagerer med vores miljø.

ANBEFALET TIL DIG

Forsvarets krise er større end du tror

Mens krigen raser i Ukraine, mangler det danske forsvar mandskab, materiel og ammunition. Situationen er langt hen ad vejen et bevidst valg, foretaget af politikere og effektivt implementeret af Forsvaret. Skal Forsvaret igen blive kampdygtigt, kræver det et opgør med såvel styringslogik som debatkultur.

Det danske folkestyres fødsel var ikke bare hyggelig

Vi er vænnet til at forstå dansk historie som små hyggelige fremskridt – i kontrast til udlandets voldsomme og blodige samfundsomvæltninger. Men det danske demokratis fødsel i 1848 hænger tæt sammen med datidens bølge af europæiske revolutioner. I dag er det 175 år siden, at det hele begyndte – med en stor demonstration i København, der udløste en lang række skelsættende begivenheder.

Menu