Flere danskere end nogensinde får deres litteratur ind igennem ørerne. Lydbøger er et af hurtigst voksende medieformater overhovedet, men alligevel er der stadig en udbredt forestilling om, at en ”rigtig” bog er trykt på papir, og at lydbøger er en ”let” måde at læse bøger på.
Men begge dele er helt forkerte, siger to forskere, der har beskæftiget sig indgående med lydbøger i det nye digitale medielandskab.
”Lydbogen kan ikke det samme som papirbogen – den kan noget helt andet! Når der er en stemme, der læser op, og når man har sin krop fri til at kunne gøre andre ting, giver det en helt anden litteraturoplevelse,” siger Birgitte Stougaard, lektor og ph.d. i æstetik og kultur ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.
Iben Have, der er lektor og ph.d. i medievidenskab samme sted, fremhæver, at lydbøger ikke bare er light-udgaver af trykte bøger, men et medie i sin egen ret. At læse en bog og lytte til den er to forskellige oplevelser, og lydbøgerne har allerede sat sig markante spor i vores måde at bruge og forbruge litteratur på.
”Lydbøger gør det muligt for at ’læse’ mere, end vi ellers kunne have gjort, fordi de kan anvendes i situationer i vores hverdag, hvor vi ellers ikke kan læse litteratur,” siger hun.
En ny måde at bruge litteratur
Historisk set er lydbogen blevet set som en form for biprodukt til den trykte bog. Det var en service for læsere med f.eks. syns- eller læsevanskeligheder, fortæller de to forskere.
Dette har ændret sig radikalt. I dag er lydbogen et massemedie, der bruges af alle. Vi kan lytte til en fortælling og få en læseoplevelse, hvor end vi er – om det så er på kondicyklen, ved opvaskebaljen eller i bilen på vej på juleferie.
Men det er ikke bare en praktisk fordel i hverdagen. Det skaber også en helt ny læsesituation og et andet oplevelsesrum.
Ændrer det oplevelsen af en roman, hvis vi læser den i sengen om aftenen, eller lytter til den på en gåtur gennem byen?
Ja, mener Birgitte Stougaard. Når vi selv bærer bogen med os i lydform, foregår der en transport af indtryk fra det virkelige til det litterære univers, og bogen kan tilføje en stemning til det, vi er i færd med at foretage os.
Spildtid bliver til kvalitetstid
Lydbogen giver os en mulighed for at få litteraturen passet ind i en travl hverdag. I mange tilfælde kan det i sig selv være en motiverende faktor for hverdagens gøremål, påpeger Iben Have.
”Lydbogen er blevet populær fordi den er båret af en teknologi, som er både fleksibel, let og mobil. Langt de fleste lydbogslæsere streamer lydbøger fra deres mobiltelefon – den har vi fysisk på os de fleste af døgnets timer. Af samme grund er podcastmediet blevet enormt populært,” siger hun.
Boglytning kan give et positivt element til vente- og spildtid ved at tilføje et ekstra mentalt oplevelseslag til cykelturen, gåturen eller ventetiden ved busstoppestedet.
Af Iben Have og Birgitte Stougaards forskning fremgår det, at der i en amerikansk survey-undersøgelse fra 2012 var hele 62 pct. af de adspurgte der svarede, at de valgte lydbøger frem for trykte bøger, fordi de kunne læses, mens de kørte bil. 46 pct. fremhævede lydbogens mobilitet og 31 pct. sagde, at ”det hjælper mig til at multitaske”.
”Er man trænet boglytter, kan man lytte til en lydbog eller en podcast, mens man gør rent eller løbetræner. Det kan motivere en til at få gjort nogle af de ting, som ellers kan virke sure eller kedelige. I radioforskning taler man om, at lytning er en ”sekundær” aktivitet. Lytter du til radio, mens du laver mad, vil madlavningen være din primæraktivitet. Men man kan også vende den om og sige, at boglytningen er ens primære aktivitet – og så er det bare en bonus, at man kan pudse vinduer imens,” siger Iben Have.
Nærvær under nedlukninger
Lydbøgerne har under COVID-19-pandemiens mange nedlukninger spillet en helt særlig rolle. Mens de fysiske biblioteker var lukket, eksploderede det digitale udlån. Lydbøgerne egnede sig også perfekt til de cykel- eller gåture, der for mange danskerne fungerede som et vigtigt afbræk i den daglige isolation.
Lydbogen fungerede dog ikke kun som adspredelse eller alternativ til bibliotekernes fysiske udlån af bøger. Ifølge Iben Have kan lydbogen også bidrage med en følelse af menneskeligt nærvær, som under nedlukningen var tiltrækkende for mange mennesker, der følte sig alene og isolerede.
”Med lydbogen får man også et nærvær fra en anden person – man føler sig simpelthen i godt selskab, på samme måde som vi kender det fra radiomediet. Den fremmede krop bliver levende igennem den fysiske stemme. Især hvis forfatteren selv indtaler sit værk, kan oplæsningen tilføje et ekstra lag af nærvær til fortællingen i forhold til den trykte bog,” fortæller Iben Have.
At lytte kræver øvelse
At være en god lydbogslytter kommer ikke af sig selv. Ligesom det kræver øvelse at blive en god læser, skal man også trænes til at blive en god lytter. Og de fleste af os er stadig nybegyndere,
”At læse bøger er en kulturel vane, som vi har brugt flere århundreder på at tillære os. Men vi er først for nylig begyndt at lære, hvordan man lytter til litteratur. Jeg vil gerne udfordre forestillingen om at man ”bare” kan lytte til en lydbog. Ligesom læsning kræver det øvelse. Man kan lære sig at lytte fordybet og koncentreret, og man kan tillære sig strategier for bedre at huske det, man hører,” siger Birgitte Stougaard.
For at blive en stærk lydbogslæser foreslår Birgitte Stougaard, at man prøver at fastholde lytte-koncentrationen ved at lave noget med sine hænder. Hvis man for eksempel tegner, skriver eller strikker, imens man lytter til en lydbog, rumliggøres læseoplevelsen.
Ifølge Iben Have er det dog ikke uvæsentligt, hvilken genre man lytter til.
”Er en fortælling meget kompleks, med komplicerede fortællerkompositioner, hvor man kan blive i tvivl om, hvem der fortæller, kan det i en lydbog være vanskeligt at tage teksten ind. Det bliver simpelthen sværere at holde rede på, når man ikke har det på papir,” siger hun.
”Omvendt er lydbogen mere stemningsbaseret. Det fremhæver nogle poetiske træk i sproget, så man får en anden oplevelse, når man lytter i stedet for at læse. Der er næsten ingen, der lytter til poetiske tekster, men faktisk egner de sig rigtig godt til lydbogsformatet, fordi lydbogen får det lydlige frem i sproget på en anden måde” siger Iben Have.
Hun fremhæver Stine Pilgaards roman Meter i sekundet som et godt eksempel på nogle af de muligheder, der er i lydbogen. I lydbogsversionen afbrydes fortællingen indimellem af sange skrevet på melodier fra højskolesangbogen. De er også med i den trykte bog, men i lydbogen bliver de sunget til guitarakkompagnement. Dette musikalske element tilføjer fortællingen et lag, som man ikke finder i papirbogen. En af de nydigtninger, der indgår i Pilgaards bog, var i øvrigt blevet optaget i højskolesangbogen allerede i 2018.
Lydbogen boomer
Lydbogs-boomet er herhjemme hjulpet godt på vej af en række nye tjenester, der har gjort digitale lydbøger bredt tilgængelige.
Seneste skud på stammen er Chapter – en tjeneste, der er lanceret af forlagene Gyldendal, Gad og Modtryk. Men den mest kendte er Mofibo, der ifølge Kulturmonitor har knap 1,36 millioner abonnenter i Danmark og hvert år uddeler ”Mofibo Awards” til forfattere og indlæsere.
Ifølge Bogpanelets seneste årsrapport er den fysiske bog stadig det mest populære format for skønlitteratur. Cirka halvdelen af danskerne foretrækker fysiske papirbøger. Men lydbøgernes andel er steget med 8 procentpoint.
Ifølge Birgitte Stougaard tyder det på, at de digitale formaters stigende popularitet ikke sker på bekostning af den fysiske bog, men derimod ses som et supplement til den. Hun forudser at de store streamingtjenester i fremtiden vil gå i retning af at producere flere originale lydbogsfortællinger: Tekster, der produceres direkte til lydformatet og aldrig udkommer som fysiske bøger.
