Fra antikkens heltedigte til det 20. århundredes krigsromaner er den vestlige idé om krig præget af heroiske handlinger, fællesskab og fysiske udfordringer. Når vi undrer os over, hvorfor menneskeheden stadig bekriger hinanden, kan vi derfor finde svar i litteraturen.
Den afrikanske litteraturscene er i bevægelse, og særligt de yngre kvinder markerer sig med stærke, poetiske og udfordrende fortællinger om barnløshed, magtmisbrug og konfliktfyldte forståelser af idéen om et hjemland.
Ansigtsgenkendelse, GPS-signaler, digitale pengespor. I dagens samfund bliver vi konstant overvåget, både ulovligt og ganske frivilligt. Og muligvis kigger Kina med, når embedsmænd bruger deres TikTok. Med afsæt i litteraturen, sætter to teaterstykker nu fokus på overvågningens fordele og slagsider.
April er over os, vi skal være på vagt. Man kan blive narret godt og grundigt på denne forårsdag, både af andre og af vejret. Men april er god nok, lidt ligesom humoren. De snyder os måske begge, men viser også omsorg og øser ømhed – og holder døden fra livet lidt endnu.
Skoven giver liv til dyr, planter og den menneskelige fantasi. Den er uhyggelig, eventyrlig, sexet – og akut truet af vores rovdrift. I morgen er det den internationale skovdag, og derfor genbesøger vi nu litteraturens farverige flora. For i dét grønne vildnis gemmer sig måske roden til nye og nødvendige skov-venlige vaner.
Ruslands invasion af Ukraine har ikke kun medført en række storpolitiske sanktioner. Også russisk kunst og kultur er i flere tilfælde blev boykottet. Men hvad har Tolstoj og Dostojevskijs romaner at gøre med krigen – og hvordan bør vi forholde os til dem i dag?
Vi kender det alle. Fornemmelsen af vinterens isnende kulde, der går gennem marv og ben. Vinteren og vintermånedens landskab forbindes da også hyppigt med ubehag – og i skrækfiktionen finder vi stærke eksempler på, at netop denne årstid kan forstås som alt andet end hyggelig.
I næste uge, den 14. februar, er valentinsdag igen over os – og ingen valentinsdag uden forestillingen om romantisk kærlighed. Men hvad går den romantiske kærlighed egentlig ud på? Hvor kommer den fra? Hvordan så kærligheden ud, før den blev romantisk? Og hvordan har den det i dag?
Kultur og sundhed er et tværfagligt forskningsfelt i enorm vækst, og skrivning og læsning spiller en væsentlig rolle i den udvikling. Det er ikke i sig selv en mirakelkur at læse eller skrive, men for mange kan det være godt for både krop og sind at få ord på tilværelsens svære sider.
Science fiction interesserer sig for de hvide pletter på det mentale landkort – de ting, vi kun ved lidt om, og som derfor også giver plads til en hel del fantasi. Det kan føre vidt omkring, fra tidlige forestillinger om mobiltelefoner til overvejelser over monstrøse foodprocessorer og kunstig intelligens.
De islandske sagaer emmer af boldlege og grove tacklinger, af fightere, folkefest og fankultur. Men spillene handlede også om politik og prestige, for i endnu højere grad end i dag, kunne en sejr på banen omveksles til direkte magt i samfundet.
Den 5. juli 1982 blev Brasilien slået 3-2 af Italien ved VM i Spanien og led dermed den skæbne at være det bedste hold nogensinde, som ikke vandt VM. For italienerne var kampen et eventyr, for brasilianerne en national tragedie, hvis hybris bestod i en kompromisløs poetisk tilgang til spillet.
Det kan virke paradoksalt, at bogfolket i weekenden strømmede til Bogforum i Bella Center, samtidig med at bekymringerne på bogens vegne fortsætter. Men hypen vidner mest af alt om, at litteraturen er gået fra at være kulturbærende til at være kult.
Denne sommer er det 25 år siden, at Harry Potter og J.K. Rowling i fællesskab trådte ind på den verdenslitterære scene. Det blev startskuddet på et fænomen, der har forandret børnelitteraturen, bogmarkedet og populærkulturen.
Weekendens attentat mod den britisk-indiske forfatter Salman Rushdie hører heldigvis til sjældenhederne. Men religiøs censur og intolerance mod bestemte forfattere og former for uønsket litteratur er på ingen måde uden fortilfælde i historien – heller ikke i Danmark, hvor censur har været et vilkår langt længere, end ytringsfrihed har været en ret.
Arv er en central del af den menneskelige oplevelse og kan fortælle os noget om både fortid, nutid og ikke mindst os selv. Derfor vrimler litteraturen også med arvehistorier, vi kan spejle os i.
Gys og gru handler ikke bare om at få hårene til at rejse sig. Horrorgenren er et spejl for vores individuelle angst og en æstetisk ventil for vores kollektive bekymringer. Skræklitteraturens historie er historien om os selv og vores inderste frygt – fra Dracula til dommedag.
Tove Ditlevsen er blevet en litterær verdensstjerne med 80 års forsinkelse. Hendes hudløse skildringer af fattigdom, psykisk sygdom og stofmisbrug taler direkte til et moderne publikum, og engelsksprogede genudgivelser af hendes værker topper de internationale kritikerlister.
Lydbøgerne kæmper stadig med et image som discount-versioner af trykte papirbøger. Men i virkeligheden repræsenterer de en helt ny litteraturoplevelse, som allerede er ved at skubbe til vores forståelse af, hvad bøger er og kan.
Kvinderne er blevet altdominerende i Danmarks litterære landskab – hvad er forklaringen? Det handler ikke kun om forfatterne, men også om læserne og det omgivende samfund, mener litteraturforsker.
Den russiske forfatterkæmpe Fjodor Dostojevskij fylder 200 år den 11. november. Hans aftryk på litteraturen og vores forståelse af det moderne menneske er kolossalt, og vi træder hver dag rundt i hans fodspor – uden at vide det.
Er Nobelprisen i litteratur overhovedet relevant længere – i en tid, hvor de store fortællinger flytter over på streamingtjenesterne? Ja, mener litteraturprofessor Mads Rosendahl Thomsen. Prisen er altid blevet beskyldt for at være elitær, men den skubber til vores forestilling om litteratur på en vigtig måde.
Dyk ned i sektionerne
