Skoven giver liv til dyr, planter og den menneskelige fantasi. Den er uhyggelig, eventyrlig, sexet – og akut truet af vores rovdrift. I morgen er det den internationale skovdag, og derfor genbesøger vi nu litteraturens farverige flora. For i dét grønne vildnis gemmer sig måske roden til nye og nødvendige skov-venlige vaner.
Science fiction interesserer sig for de hvide pletter på det mentale landkort – de ting, vi kun ved lidt om, og som derfor også giver plads til en hel del fantasi. Det kan føre vidt omkring, fra tidlige forestillinger om mobiltelefoner til overvejelser over monstrøse foodprocessorer og kunstig intelligens.
Denne sommer er det 25 år siden, at Harry Potter og J.K. Rowling i fællesskab trådte ind på den verdenslitterære scene. Det blev startskuddet på et fænomen, der har forandret børnelitteraturen, bogmarkedet og populærkulturen.
Weekendens attentat mod den britisk-indiske forfatter Salman Rushdie hører heldigvis til sjældenhederne. Men religiøs censur og intolerance mod bestemte forfattere og former for uønsket litteratur er på ingen måde uden fortilfælde i historien – heller ikke i Danmark, hvor censur har været et vilkår langt længere, end ytringsfrihed har været en ret.
Arv er en central del af den menneskelige oplevelse og kan fortælle os noget om både fortid, nutid og ikke mindst os selv. Derfor vrimler litteraturen også med arvehistorier, vi kan spejle os i.
Gys og gru handler ikke bare om at få hårene til at rejse sig. Horrorgenren er et spejl for vores individuelle angst og en æstetisk ventil for vores kollektive bekymringer. Skræklitteraturens historie er historien om os selv og vores inderste frygt – fra Dracula til dommedag.
Tove Ditlevsen er blevet en litterær verdensstjerne med 80 års forsinkelse. Hendes hudløse skildringer af fattigdom, psykisk sygdom og stofmisbrug taler direkte til et moderne publikum, og engelsksprogede genudgivelser af hendes værker topper de internationale kritikerlister.
Lydbøgerne kæmper stadig med et image som discount-versioner af trykte papirbøger. Men i virkeligheden repræsenterer de en helt ny litteraturoplevelse, som allerede er ved at skubbe til vores forståelse af, hvad bøger er og kan.
Kvinderne er blevet altdominerende i Danmarks litterære landskab – hvad er forklaringen? Det handler ikke kun om forfatterne, men også om læserne og det omgivende samfund, mener litteraturforsker.
Den russiske forfatterkæmpe Fjodor Dostojevskij fylder 200 år den 11. november. Hans aftryk på litteraturen og vores forståelse af det moderne menneske er kolossalt, og vi træder hver dag rundt i hans fodspor – uden at vide det.
Er Nobelprisen i litteratur overhovedet relevant længere – i en tid, hvor de store fortællinger flytter over på streamingtjenesterne? Ja, mener litteraturprofessor Mads Rosendahl Thomsen. Prisen er altid blevet beskyldt for at være elitær, men den skubber til vores forestilling om litteratur på en vigtig måde.
Dyk ned i sektionerne
