Nisserne eksisterer skam. De bor ude på landet, altså det rigtige land. Ikke der, hvor Inger Støjberg høster stemmer, og jorden ejes af kapitalfonde. Nej, det rigtige danske bondeland, hvor gårdmændene levede af jorden for flere hundrede år siden.
Dengang var nissen en særdeles virkelig del af landboernes hverdag, og han havde ikke meget med julen at gøre. Faktisk havde han ikke meget tilfælles med de nisser, vi i dag møder i julekalendere og stormagasiner.
For Lene Vinther Andersen, historiker og arkivar ved Dansk Folkemindesamling på det Kongelige Bibliotek, er nissen en videnskabelig studiegenstand. Hun har studeret de gamle overleveringer og folkeminder, man nåede at indsamle i starten af 1800-tallet.
Dengang var nissen en vigtig del af livet på landet – og lige så virkelig som vinden, skønt man aldrig så ham.
“Nissen blev brugt til at forklare de fænomener, som ellers var svære at forklare – en dødfødt kalv eller en god høst. Derfor blev det en konstant i livet på gården, at man skulle huske at være på god fod med nissen – og alle de her overnaturlige væsener, som var en del af livet dengang. Det var en del af verdensbilledet,” siger Lene Vinther Andersen.
Nissens oprindelse
Ordet nisse kan spores tilbage til 1587, hvor det optræder første gang, men lignende væsener med andre navne kan spores endnu længere tilbage. Det meste vi ved om nissen, kan vi takke folkemindesamlerne for.
“Folkeminderne blev indsamlet i starten af 1800-tallet, hvor ‘borgerskabet’ fik øjnene op for den verden af historier, der fandtes ude på landet. Oftest er historierne baseret på overleveringer, som folk f.eks. fik fortalt af deres bedstemødre. Altså sagnhistorier, som gik videre i generationer,” siger Lene Vinther Andersen.
Takket være folkemindesamlere som Just Mathias Thiele (Danske Folkesagn, 1818-23) ved vi i dag til den gamle landbokultur og menneskenes måde at anskue verdenen på dengang.
“Det vigtigste for at forstå nissers eksistens er, at folkene ude på landet havde deres egen kultur, og deres helt egen kosmologi. For dem var det, der i dag defineres som overtro, en del af verdensbilledet,” siger hun.
Folkeminderne rummer også meget specifikke forklaringer på, hvordan nissen opstod:
”De onde engle blev smidt ud af himlen. Dem, der landede i skovene, blev til ellefolk – de her smukke piger, der dansede og forførte, men bagpå var hule og ækle. Dem, der faldt ude i søerne og havene blev til havfolk og havfruer, dem der faldt på højene og bakkerne blev til bjergfolk, mens dem, der landede på gården, blev til nisser. I de gamle sagn, kan der nogle gange godt være tvivl om, hvorvidt det var bjergfolk eller en nisse – tit stod der bare, at det var en lille mand,” fortæller Lene Vinther Andersen
I adskillige gamle overleveringer er nissen beskrevet som et lille væsen, der bor og hjælper til på gårdene. Han er arbejdsom, som alle der arbejder på gården naturligvis er.
“Nissen kendes ofte med en hue på om vinteren, men ifølge sagnene har han hat på om sommeren. Han fremstilles som en lille, enlig mand med skæg og ligner faktisk bondemanden en hel del. Og så er der navnet, der kommer af det mest almindelige navn på den tid: Niels,” forklarer Lene Vinther Andersen.
Der findes mange forskellige sagn om nissen, men fællestrækkene er, at han altid fik en løn for sit arbejde, som oftest sødgrød eller lignende. Den nye Netflix-serie Nisser, der fremstiller nisser som onde væsener, stemmer ikke overens med de sagn, der er blevet overleveret.
Nissen havde temperament og kunne være drillesyg, men var ikke decideret ond.
“Nissen var sådan én, at hvis man passede på ham, så passede han også på én – og på gårdens dyr. Men hvis man drillede ham, fik man igen. Et sagn fortæller, hvordan bondemanden havde givet nissen en portion grød, men havde gemt smørklatten i bunden af skålen i stedet for på toppen. Nissen blev så arrig, at han kvalte gårdens ko. Men da han fandt smørklatten i grøden alligevel, angrede han alligevel og tog den døde ko over til naboen, hvor han i nattens mulm og mørke byttede den ud med en levende.“
“I de gamle sagn kan man læse, at nissen har et lidt anderledes forhold til moral, og hvad der er rigtigt og forkert. Det kan godt være, at han hjælper bondemanden, så han bliver rig, men kornet har han stjålet fra nabogården. Han fremstår bundærlig, men på sin helt egen facon,” siger Lene Vinther Andersen.
Borgerskabet fik nissen gift
I løbet af 1800-tallet ændredes livet på landet med industrialiseringen – og nissen ændrede sig også. Under den nationalromantiske bølge var byernes borgerskab på evig jagt efter folkesjæl og autenticitet. Det fik dem til at vende sig mod almuens folketro ude på landet.
Det var også i denne periode, at en række nye juletraditioner opstod.
I en dansk kunsterenklave i Rom, var der i malerens Constantin Hansen atelier pyntet op med klip af nisser i julen 1836. Det er det tidligste kendte eksempel på, at nissen sættes i direkte forbindelse med julen. Én af de deltagende ved festen i atelieret skrev hjem om det, og beretningen blev trykt i ’Dansk Kunstblad’. Herefter spredte nisserne sig i borgerskabets stuer.
Nissen blev også en spejling af det samfund, som voksede frem. “Nissen var ugift i sagnene, men fik nu både kone og børn, så den kom til at ligne borgerskabets idealer om kernefamilien,” forklarer historiker Lene Vinther Andersen.
Nisserne begyndte også at optræde i kunsten og litteraturen, f.eks. H.C. Andersens ”Nissen hos Spækhøkeren” (1852) samt ”Ved Nytårs Tid i Nøddebo Præstegård” fra 1862.
Det er i øvrigt her, at ordet julenisse første gang nævnes. 26 år efter at nissen første gang optrådte i forbindelse med julen, var den nu en decideret julenisse. Det er noget af en transformation den kære nisse gennemgår.
“Borgerskabet opfinder en ny form for nisse, som er helt anderledes end ude på landet – hvor den i øvrigt også var på retræte,” uddyber historiker og arkivaren Lene Vinter Andersen.
En hyggelig sæsongæst
Hvor nisser tidligere fandtes hele året, er de i dag et udpræget sæsonfænomen, der er uløseligt knyttet til julen – på godt og ondt.
Den moderne nisse fylder meget i det hyper-kommercielle juleræs, hvor den i øvrigt også gennem tiden er blevet blandet grundigt sammen med julemanden, som er importeret fra bl.a. England, USA og Holland.
Men mange traditioner trækker stadig tråde tilbage til fortidens gårdnisse. Det er måske nok julemanden, der kommer med den nye PlayStation juleaften, men i mange småbørnsfamilier er det stadig nissen, der hver nat kommer med små pakkekalendergaver.
Børnehaver og de mindste skoleklasser har også tit en “vandrenisse”. Børnene får ham med hjem på skift i løbet af december og skal næste dag fortælle om hans (u)gerninger.
Som drillepind og hyggespreder er nissen med til at aktivere børnenes fantasi og holde juletidens magi i hævd. Det kan godt være, at han ikke længere går ud og kvæler køerne i stalden om natten, men han er stadig med til at vedligeholde forbindelsen mellem det dagligdags og det uforklarlige i den mørke december-måned.
