Var Hitler det ondeste menneske i verdenshistorien? Og er Putin fyldt med samme ondskab?
Det er umiddelbart nærliggende at svare et klokkeklart ja, når de begge har så mange menneskeliv på samvittigheden. Men begrebet ’ondskab’ er faktisk mere og andet end ren skånselsløs brutalitet for at opnå politiske, nationalistiske eller strategiske mål.
Ifølge Henrik Høgh-Olesen, professor i psykologi ved Aarhus Universitet, er en af de mest udbredte definitioner på ondskab indenfor psykologien: Den bevidste hensigt at skade andre uprovokeret, uden andet formål end det at skade andre. Der ligger altså intet hævnmotiv bag volden.
”Der er ingen udløsende faktor, kan man sige, i hvert fald ikke fra den, det onde bliver gjort mod. Så ondskaben er lystfyldt, og vedkommende, der bruger det andet menneske som et objekt, oplever det som lystfuldt og rart at gøre et andet menneske ondt og ked af det,” fortæller Henrik Høgh-Olesen.
Netop hævnmotivet er en faktor, der er med til at definere ondskab indenfor vores retssystem, fordi vi i et vist omfang accepterer en passende mængde selvforsvar. Så hævn er ikke ondskab. Dét er til gengæld overdreven selvfølelse - hovmod - som især for katolikker betragtes som noget ondt.
”Hovmod er den værste af de syv dødssynder, fordi den hovmodige ikke indser den ondskab, vedkommende begår ved at hæve sig over andre. Og så har det også noget at gøre med det begreb, vi kalder anerkendelsens dialektik. Det betyder, at du har lige så meget ret til at være her som jeg har.”
”Men i hovmodet ved jeg bedre end dig, og det, jeg gør, er til alles bedste; der er bare ingen andre end mig, som kan se det. Anerkendelsens dialektik er dermed ophævet. Det er eksempelvis det, katolikkerne mener, at Satan gør. Han ville være den højeste af alle englene og lig Vorherre. Så Satans dødssynd er selve hovmodet,” forklarer han.
Soldaten er ikke ond
Menneskets historie er fyldt med eksempler på grusomheder, og det kan måske indikere, at vi alle har ondskaben indbygget i os - men at den tøjles af vores fornuft.
”Vi indser sjældent selv, når vi bliver hovmodige. Det er dér, hvor det onde kommer ind, og hvor jeg tænker, jeg er i gang med at gøre det bedste for alle, uden at de andre forstår det. Den lille brik, der gør noget uhyrligt, føler sig ikke ond, men blot som en, der adlyder ordrer,” siger Henrik Høeg-Olesen.
Ifølge ham er nogle af os dysfunktionelle organismer, der kan blive lystfyldte bødler - men det er bestemt ikke alle. Vi kan dog formentligt alle komme til at gå for langt for at lystre en autoritet, påpeger han.
”Soldaten, der dræber en anden, er grundlæggende ikke ond. Noget af det sværeste for officerer er faktisk at få de nye rekrutter til at skyde efter en anden person. I starten lukker de bare øjnene og skyder i blinde. De vil ikke se på det.”
”For de fleste af os er det meget svært at slå ihjel. Derfor skal vi gøre de andre, modstanderne, til noget, der er værre og anderledes end os - til uhyrer. På den måde får vi ret til at gøre onde ting, til at skade dem. Man kan sige, at det er et kollektivt tilfælde af hovmod; for vi er bedre end dem,” siger Henrik Høgh-Olesen.
Hitler var en kylling
Henrik Høgh-Olesen mener heller ikke, at soldaternes ledere partout er onde, selvom de får deres folk til at udføre uhyrlige gerninger.
”Vi oplever Putin som aggressiv, men han oplever omvendt os som aggressive. For ham er der tale om en forsvarskrig, mens vi på vores side siger, at de lande, som han ser skævt til, selv har søgt kontakten med os i vesten. Han oplever sig selv som en heroisk, russisk soldat, der passer på grænserne. Vi oplever ham som en primitiv aggressor. Men han er ikke klassisk ond, for han kan rationalisere, hvad han gør,” siger han.
Ifølge Henrik Høeg-Olesen ville Hitler heller ikke se sig selv som en ond person. I sin egen selvopfattelse hævnede han blot en række uretfærdigheder, som han mente var begået mod den tyske nation efter Første Verdenskrig. Han ønskede ganske enkelt at give tyskerne en bedre plads i verdensordenen, den plads, han mente de fortjente, forklarer han.
”Samtidig havde han en ideologi, der inviterede til kollektivt hovmod; jøderne er undermennesker, der ikke tilhører vores race, påstod han, og derfor ville de ikke tælle med i regnskabet for ondskab. Hitler var dog næppe et sadistisk, bloddryppende uhyre, og han fik andre til at gøre det beskidte arbejde for at opnå sine politiske mål,” siger Henrik Høgh-Olesen.
Han understreger desuden, at der findes undersøgelser, som peger på, at op mod én pct. af jordens befolkning har en sadistisk, egoistisk adfærd, som formentlig kunne bedømmes som ond af andre.
Henrik Høgh-Olesen var for nylig gæst i videnskabsprogrammet Kraniebrud på Radio4, hvor han talte om netop emnet ondskab.
