Journalist på Vid&Sans.
Kun 14 procent af danskerne er jazz-glade, og det er der en god forklaring på, viser ny dansk forskning. Det kræver nemlig et særligt musikøre at nyde komplicerede musik-akkorder.
Den seneste tids bankkrak i USA har rystet finansverdenen, men det er småting i forhold til det gigantiske jordskælv, der ramte den amerikanske børs i 1929. Vi rejser med en forsker tilbage til Wall Street-krakket.
Organiske solceller kan skabe store gevinster i energiproduktionen. De første er allerede i handelen, og danske forskere arbejder på at gøre dem endnu mere holdbare, effektive og rentable.
Lige før afslutningen på 2. Verdenskrig flygtede næsten 250.000 tyskere fra deres sønderbombede hjemland til Danmark. Det var barske forhold, der mødte dem, især i den første vinter 1945/46.
Musikalbummet Dark side of the moon fylder 50 år, og i den periode er vi blevet meget klogere på den side af månen, som vi aldrig ser fra Jorden. Måske er det ligefrem deroppe, vi skal finde fremtidens superbrændstof.
Vores empatiske sans bliver ramt hårdt, når vi ser pinlige serier, men måske er det ligefrem godt for os at græmmes og krumme tæer over tv-genren cringe comedy. Det tyder forskning på.
Forskningen ved en del om, hvad forelskelse og kærlighed sætter i sving i vores hjerner, men langtfra alt. Bliv klogere på, hvad der sker i dit hoved, når du møder den eneste ene.
Under corona-nedlukningerne fik mange danskere sunde udendørsvaner, men en del er nu faldet tilbage til et mere mageligt indendørsliv. Og det er en skam, for naturen kan gøre os en masse godt.
Danmarks eneste skoforsker har gravet sig ned i 500 års københavnsk fodtøjsmode, og her er der både skøre modeluner og slemme fodskader.
Kragefugle er særligt begavede og har et avanceret socialt liv med ‘bryllupper’ og ‘begravelser’. I nogle tilfælde kan de løse opgaver, som mennesker skal være i 8-16-årsalderen for at klare.
Der foregår en indre kamp i os alle mellem trangen til tryghed og lysten til det ukendte, og begge kræfter har haft sin store rolle i menneskehedens udvikling.
Efterladt tyggegummi vækker sjældent glæde, men fundet af en veltygget klump har givet arkæologerne både smil på læben og vigtig viden om et stenaldermenneske fra det sydligste Lolland.
Var Hitler ond? Og er nogen mennesker født onde? Det giver professor i psykologi, Henrik Høgh-Olesen sit bud på.
”Farjokes” er blevet et viralt fænomen. Det er flade vitser uden bid, som tit er umorsomme og af den grund netop morsomme – er der nogle, der synes. Men måske gemmer de dårlige jokes på en langt mere subtil pointe, som forskningen er i gang med at grave i.
Supermarkederne og legetøjsbutikkerne er fyldt med mumier op til halloween. Men hvordan lavede egypterne mumier i oldtiden? En ung, dansk forsker har som en af de første i verden oversat opskriften.
I Sydeuropa er mange huse hvide for at holde temperaturen nede om sommeren. Men på Grønland har store områder af indlandsisen skiftet farve de sidste tyve år, og i stedet for den kølige hvide bliver isen stedet sort. Det gør isen varmere og er et stort problem.
Danmarks historie har fået et nyt kapitel; landets ældste by, Ribe, er blevet ældre, og der er ny viden om byens opståen.
Når vores sanser spiller sammen, kan det føre vores hjerner på vildspor. I et eksperiment fik deltagerne serveret en hvidvin camoufleret som rosé, og det havde især vineksperterne svært ved at gennemskue.
Ensomhed, diskrimination, vold og en løs tilknytning til arbejdsmarkedet rammer transpersoner og biseksuelle kvinder hårdt. Især transkønnede har væsentligt lavere trivsel end andre, viser en ny kortlægning.
Dansk forskning blev forbigået, da Ig Nobelpriserne blev uddelt i nat, natten til fredag. Priserne går til forskning, der får os til at le og siden til at tænke, og der var mange interessante prisvindere på det virtuelle podium.
For 25 år siden døde alle fisk og bunddyr i Mariager Fjord. Økosystemet kollapsede fuldstændigt. Det kommer til at ske igen, spår professor. Hvis der skal være liv i fjorden, er der ikke basis for intensivt landbrug i oplandet.
For få år siden var der kun fire ynglepar tilbage af Danmarks mindste ugle, men der arbejdes hårdt på at redde den kritisk truede fugl. Og det kan gavne andre dyrearter.
Gennem århundreder har den danske statsmagt kæmpet mod tiggeri. Tidligere fordi det blev anset for at være ukristeligt, og i dag fordi man mener, at det skaber utryghed.
Politiet gør i stigende grad brug af retslingvistik til at pejle sig ind på mulige skribenter af eksempelvis trusselsbreve. Sprog- og ordbrug kan nemlig afsløre en masse om afsenderen.
Fremtidens udforskning af rummet kommer til at foregå med bittesmå rumskibe. Teknologien er langt fra færdigudviklet, men den har store perspektiver, mener en dansk rumforsker.
Hvorfor kan nogle mennesker ikke tage på, uanset hvad de spiser? Det forsøger forskere fra Metabolismecentret at finde ud af. Forklaringen kan måske være et våben mod fedmeepidemien.
Danske forskere har lokaliseret tre typiske udviklingstrin i børns skrivning. Det viser sig, at skrivelysten hos børn kan danne grundlag for, at de bliver dygtigere til både at stave, skrive og læse.
Forskningssamarbejdet Icarus har fået installeret en antenne på den internationale rumstation for at følge dyrs vandringer. Men antennen er placeret på den russiske del af rumstationen, og det er et stort problem.
Usunde organisationer, hvor medarbejderne døjer med stress, angst og depressioner, kan sende psykiske problemer videre til sunde organisationer. Spredningen skyldes ansatte, der skifter job, påpeger forskerne bag en ny undersøgelse.
Den vigtigste del af en fodboldkamp er de midterste 15 minutter, hvor spillerne slet ikke er på banen. I hvert fald i international topfodbold, hvor reklameindtægterne tegner sig for en stor del af finansieringen. Men halvlegspausen er meget ældre end tv-reklamerne – ja faktisk ældre end selve fodboldreglerne.
Unge seksuelt frustrerede mænd mødes på nettet og skælder ud på de kvinder, der ikke vil have dem. Men ofte bunder deres frustrationer i meget mere, viser dansk forskning.
Frygten for nazistiske strømninger var stor herhjemme efter 2. Verdenskrig, og da det tyske mindretal i Danmark besluttede sig for at lave en ny organisation, var den danske efterretningstjeneste straks i alarmberedskab.
Biodiversitetskrisen er i den grad over os i nutiden. Og der hersker ikke tvivl om, at det er vores, menneskenes, skyld. Men det er ikke første gang, vi må sige farvel til en masse arter. Allerede for 4.000 år siden forsvandt mammutten. Men var det mon også vores skyld – eller skal vi lede efter en anden gerningsmand?
Et år efter beslutningen om at slå alle mink på de danske minkfarme ihjel, begynder det at få konsekvenser for den vilde mink i DK. Vild mink har ellers været en aggressiv, invasiv art, der truede andre smådyr i den danske natur. Men nu sætter coronaaflivningen af mink i fangenskab måske en stopper for den invasion.
Dyk ned i sektionerne
