Samfund & Individ
Foto: Scanpix og Wikimedia. Illustration: Gita Emilie Sitanala Andersen

Smertefulde erindringer om en helt anden tid

Günther Grass oplevede som purung SS-soldat forråelsen og volden under krigen. Hans erindringsbog ’Når løget skrælles’ fortæller om en tid med så store ødelæggelser og kriser, at det i årtierne efter var med til at disciplinere de politiske eliter og vaccinere befolkninger mod folkeforførere. Værket minder os om det skelsættende i, at ingen i dag kan forestille sig en krig mellem Frankrig og Tyskland.

Samfund & Individ
Foto: Scanpix og Wikimedia. Illustration: Gita Emilie Sitanala Andersen
Læsetid: Ca. 6 min.

I min fars sommerhus faldt jeg over Günther Grass’ ungdomserindringer, Når løget skrælles, i Per Øhrgaards fortræffelige oversættelse. Jeg har ellers altid gået i en stor bue uden om Grass, fordi jeg har set ham som en af den slags halvhellige...

Vær med til festen

Prøv Vid&Sans gratis i 14 dage.

Vid&Sans er nyhedsmediet for dig med sans for indsigt. Vi bringer forskernes perspektiv på både dine og tidens vigtigste spørgsmål. Medlemskabet fortsætter til 89 kr./md. Kom og vær med. bliv medlem

Mellemkrigstiden tur-retur

Perioden siden 1989 har, i historisk optik, været bemærkelsesværdigt fredelig, demokratisk og velstående, specielt i Europa.

Men har de seneste tredive års fred og fordragelighed lullet os i søvn? Markerer Ruslands invasion af Ukraine et gensyn med fortiden og måske ligefrem et tilbagefald til de mørke år mellem 1914 og 1945, hvor Europa, med den britiske sociolog Michael Manns ord, næsten begik selvmord?

Demokratiforsker Jørgen Møller funderer i tre artikler over ligheder og forskelle mellem nutidens Europa og situationen i mellemkrigstiden. Hans udgangspunkt er tre erindringsværker, der beskriver perioden 1914-1945, skrevet af forfatterne Arthur Koestler, Günther Grass og Sebastian Haffner.

Værkerne minder os om, at grufulde begivenheder kunne finde sted i et Europa, hvor unge mennesker drømte mange af de samme drømme og følte den samme rastløshed som i dag. De dokumenterer også, at når diktaturer spiller med musklerne, opstår der internationale forviklinger, og demokratierne kommer i defensiven.

Men værkerne viser samtidig, at samfundsforholdene og international politik dengang var radikalt anderledes end i dag, og alene af den grund er det svært at forestille sig, at historien gentager sig.

Dette er den anden artikel i serien. Den første og den tredje finder du her:

Koestlers verden lignede (heldigvis) ikke vores

Et fjernt ekko af 1930'ernes handlingslammelse

Interesserede læsere kan finde en mere systematisk diskussion af disse og mange andre emner i Jørgen Møller og Svend-Erik Skaanings bog Syv myter om demokrati (Aarhus Universitetsforlag, 2022).
Perioden siden 1989 har, i historisk optik, været bemærkelsesværdigt fredelig, demokratisk og velstående, specielt i Europa.

Men har de seneste tredive års fred og fordragelighed lullet os i søvn? Markerer Ruslands invasion af Ukraine et gensyn med fortiden og måske ligefrem et tilbagefald til de mørke år mellem 1914 og 1945, hvor Europa, med den britiske sociolog Michael Manns ord, næsten begik selvmord?

Demokratiforsker Jørgen Møller funderer i tre artikler over ligheder og forskelle mellem nutidens Europa og situationen i mellemkrigstiden. Hans udgangspunkt er tre erindringsværker, der beskriver perioden 1914-1945, skrevet af forfatterne Arthur Koestler, Günther Grass og Sebastian Haffner.

Værkerne minder os om, at grufulde begivenheder kunne finde sted i et Europa, hvor unge mennesker drømte mange af de samme drømme og følte den samme rastløshed som i dag. De dokumenterer også, at når diktaturer spiller med musklerne, opstår der internationale forviklinger, og demokratierne kommer i defensiven.

Men værkerne viser samtidig, at samfundsforholdene og international politik dengang var radikalt anderledes end i dag, og alene af den grund er det svært at forestille sig, at historien gentager sig.

Dette er den anden artikel i serien. Den første og den tredje finder du her:

Koestlers verden lignede (heldigvis) ikke vores

Et fjernt ekko af 1930'ernes handlingslammelse

Interesserede læsere kan finde en mere systematisk diskussion af disse og mange andre emner i Jørgen Møller og Svend-Erik Skaanings bog Syv myter om demokrati (Aarhus Universitetsforlag, 2022).

BIOGRAFIER

Professor, Aarhus Universitet
Professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han har udgivet en stribe bøger om statsdannelse og demokratisering på internationale forlag som Oxford University Press og Routledge. Hans seneste bøger på dansk omfatter Hvorfor blev Europa ikke et imperium (Gyldendal) og tænkepausen Europa (Aarhus Universitetsforlag).

ANBEFALET TIL DIG

Hvad Søren sagde Mette?

Statsministerens tale ved Folketingets åbning er en pligthandling dikteret af Grundloven. Men det er ikke en genre, der er størknet – tværtimod. Som Mette Frederiksen demonstrerede med sin tale forleden, er det en sjælden mulighed for at italesætte sit politiske værdigrundlag på egne præmisser.

Sådan opstilles kandidater til Folketinget

Mere end fem gange så mange kandidater opstilles til valg, som der er pladser i Folketinget. Men der er stor forskel på, hvor svært det er at blive stillet op for de enkelte partier. Her giver lektor i statskundskab og partiforsker Karina Kosiara-Pedersen et overblik over, hvordan man kan blive opstillet til Folketinget.

Menu