Abekopper: Hvad afgør, hvem der får en vaccination?

To dage efter, at det første tilfælde af abekopper blev bekræftet i Danmark, lød det i en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet, at de første 200 godkendte vacciner var på vej til Danmark. Det var tilbage i maj 2022, og dengang var vaccinerne forbeholdt nærkontakter til smittede med særlig risiko for at blive syge.

Den strategi holdt sundhedsmyndighederne fast i frem til den 9. august i år. Så blev målgruppen ændret. Nu kunne op mod 5.000 personer få tilbuddet om at blive vaccineret mod abekopper. Strategien blev ændret fra, at kun nære kontakter kunne få vaccinen, til at alle i risiko for smitte kunne få den.

I den mellemliggende periode var smitten steget. WHO havde erklæret abekopper for en global sundhedskrise, og flere organisationer havde efterlyst en bredere indsats mod de smertefulde abekopper, blandt andet fordi man frygtede, at Copenhagen Pride ville udvikle sig til en superspredningsbegivenhed.

Men hvilke overvejelser ligger egentlig bag, når sundhedsmyndighederne vælger at vaccinere en større eller mindre gruppe mennesker mod en sygdom som abekopper? Hvorfor ændres en strategi?

Lars Østergaard, professor og ledende overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, siger:

”Flere og flere blev smittede med abekopper, og man vidste ikke, hvor det ville ende. Vaccinationerne var et godt redskab til at begrænse smittens udbredelse og forebygge smitte.”

Han tilføjer, at i sådan et forløb holder sundhedsmyndighederne øje med smitteudviklingen både på globalt, europæisk og dansk plan.

Flere kriterier er i spil

Når en sygdom, som man kan vaccinere imod, breder sig i en befolkning, og hver smittet person i gennemsnit smitter mere end én anden person, bliver der lavet en række vurderinger efter nogle overordnede kriterier. Disse vurderinger kan føre til, at en vaccinationsudrulning eller -oprustning finder sted.

”Det spiller ind, hvor alvorlig sygdommen er for de patienter, der bliver ramt, og om en vaccine kan begrænse smittespredningen til andre grupper. Sundhedsmyndighederne ser også på, hvor sikker vaccinen er, og hvor alvorlige dens bivirkninger er,” forklarer Lars Østergaard. Vaccinens tilgængelighed spiller også ind.

Samtidig vurderer sundhedsmyndighederne, hvilke grupper der skal have tilbud om en vaccination. I indsatsen mod covid-19 og influenza er der rettet et særligt fokus mod ældre og dem, der har et svækket immunforsvar. For nylig besluttede myndighederne, at alle over 50 år og udvalgte risikogrupper kan få en covid-vaccination i løbet af efteråret.

Skeler ikke til minoriteter

Risikogruppen for abekopper er særligt mænd, der har sex med mænd og har skiftende partnere. Kun godt én procent af dem, der har haft abekopper - på verdensplan - er kvinder. 

“Størrelsen af risikogruppen betyder noget for det setup, man skal lave, og den logistik, man skal sætte vaccinationsindsatsen op på. Men det er ikke sådan, at det har en betydning for indsatsen, at risikogruppen er en minoritet, eller hvor mange, der har behov for vaccinen,” siger Lars Østergaard.

I begyndelsen af september kunne Statens Serums Institut bekræfte 178 tilfælde af abekopper i Danmark. Men hvor højt skal antallet være, før man begynder at vaccinere mere massivt? Og har man i Danmark været for langsom til at begynde at vaccinere mod abekopper?

Lars Østergaard svarer klart nej og tilføjer:

“Vaccinationsindsatsen afhænger ikke af, hvor mange tilfælde, der har været, men hvor mange nye tilfælde, der kommer hver dag. Antallet af smittede er faldende, og der har ikke været nogen tilfælde med dødelig udgang i Danmark. Der er ingen grund til bekymring,” siger han.