Alle individer starter som biologisk hunkøn, alle mennesker starter uden penis. Drenge gemmer opskriften på de mandlige kønsorganer i deres Y-kromosom. Mennesker har almindeligvis 23 par kromosomer i cellekernen i alle andre celler end sædcellen og ægcellen. Sædcellen og ægcellen adskiller sig ved blot at bære 23 kromosomer.
I kroppens øvrige celler er kromosomerne fordelt på 22 par matchende kromosomer og et par kønskromosomer. De fleste mennesker har i alt 46 kromosomer, men også her er der undtagelser og biologiske variationer. Kvinder har kønskromosomerne XX, mens mænd har kønskromosomerne XY.
På Y-kromosomet sidder en region kaldet SRY-genet, som er med til at definere kønnet. I graviditetens syvende fosteruge aktiverer cellerne SRY-genet hos drengebørn, og fosteret begynder sin udvikling af mandlige kønsorganer. Indtil da er forskellen mellem kønnene kun genetisk. Jeg kender en kollega, der siger, at drenge er piger, hvor der er gået noget galt. En anden kollega fremlægger det sådan, at alle kan blive piger, men der skal ske noget specielt for at blive en dreng. Det afhænger vist af øjnene, der ser, hvordan den historie skal fortælles.
Dreng eller pige
Hvis udviklingen ikke forløber som normalt, eller hvis der er fejl i SRY-genet, kan også XY-individer udvikle kvindelige kønsorganer, i hvert fald udvendigt. Fremkomsten af en penis afhænger både af flere kønsbestemmende gener og en lang række signalstoffer og modtagere af signalstoffer, der alle skal være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt i løbet af et fosters udvikling.
Nu lyder processen fra vores ens udgangspunkt til han- eller hunkøn som noget, der meget nemt kan gå galt, men ligesom med produktionen af sædceller benytter kroppen sig af en voldsom overproduktion. Et utal af signalstoffer og deres modtagere får som oftest det hele til at lykkes, så forældrene helt utvetydigt ender med enten en dreng eller pige.
I teenageårene dukker pubesbehåringen op, og penis får sin karakteristiske frisure, som oftest er krøllet.
Vi har dog de seneste årtier set en stigning i antallet af fødsler af drenge med en misdannet penis, hypospadi, hvor urinrøret munder ud for langt nede. Aarhus Universitetshospital stod bag en undersøgelse, der viste, at hyppigheden er steget fra 0,24 procent i 1977 til 0,53 i 2005. Selv om det er små tal, er det en markant stigning, og misdannelsen findes hos fire til otte ud af 1.000 drengebørn. Vi ved ikke helt hvorfor.
Vokser og skrumper
Forløber alt normalt, vokser penis og testiklerne i takt med drengen, mens de mandlige kønshormoner stimulerer udviklingen. Det bedst kendte mandlige kønshormon er testosteron. Børnelæger bruger indimellem manglende vækst af kønsorganerne til at afsløre hormonelle udviklingsfejl.
I teenageårene dukker pubesbehåringen op, og penis får sin karakteristiske frisure, som oftest er krøllet. Under et mikroskop adskiller pubeshår sig så meget fra hovedhår, skæg, armhulehår og almindelig kropsbehåring, at en retsmediciner nemt genkender kønshår fra et gerningssted eller et offer.
I løbet af livet udvikler penisformen sig. Indtil 18-22-årsalderen bliver penis fortsat større, hvorefter den tilsyneladende skrumper igen. Hos mange mænd vokser maven med årene, og fedtet sluger efterhånden lidt af penislængden. Og med alderen bliver penishuden også tykkere og mere rynket ligesom resten af kroppen. Pubesbehåringen kan i lighed med hovedhår tabe pigmenteringen og blive hvidlig eller grå.
Verden over tiltager problemerne med overvægt, og det giver nu en reel udfordring for den stadig større gruppe af mænd, hvis penis simpelthen begraves i fedtpuden over den forreste del af bækkenskelettet.
Over et helt livsforløb kan penis blive markant kortere, hvis manden tager meget på i vægt, fordi fedtpudens størrelse foran bækkenknoglerne er med til at bestemme længden på penis. Ved meget svær overvægt opsluger fedtet i underhuden på den nederste del af maven nogle gange penis fuldstændigt. Denne tilstand kaldes begravet penis og kan også ses hos mænd med store væskeophobninger i kroppen på grund af sygdomme som hjertepumpesvigt, svær nyresygdom eller efter operation på lymfesystemet.
Rejsningsbesvær og begravet penis
Hos de ældre aldersgrupper kan åreforkalkning resultere i rejsningsbesvær, ligesom hyppigheden af sukkersyge, fedme, hjerte-kar-sygdomme, besvær ved vandladning og kræftsygdomme stiger sent i livet. Det er alle sygdomme, som både i sig selv og på grund af bivirkninger ved behandlingerne kan medføre besvær med at få den op at stå.
Før 40-årsalderen ses besvær med rejsningen hos cirka 5 % af den mandlige befolkning. Når vi når op i 50-60-årsalderen har op til 10 % af mændene rejsningsbesvær, mens det i aldersgruppen mellem 70 og 80 år er omkring 15 %, der oplever rejsningsbesvær. I 80’erne stiger tallet til at omfatte 30-40 % af mændene.
Med alderen kan penis – ligesom i ungdommen – rammes af for øjet synlige tilstande eller sygdomme som pletter, sår, udslæt eller krumning og give bekymringer, gener og ubehag. I sidste ende vil det måske være nødvendigt at få lægen til at vurdere og behandle problemet. Nogle mænd har særlige udfordringer, som gør det svært for dem at holde øje med, om penis ser ud, som den plejer. Hvis forhuden er meget stram, så penishovedet er gemt væk, eller hvis maven er blevet så stor, synet så dårligt eller nakken så stiv, at de simpelthen mister muligheden for at holde øje.
Verden over tiltager problemerne med overvægt, og det giver nu en reel udfordring for den stadig større gruppe af mænd, hvis penis simpelthen begraves i fedtpuden over den forreste del af bækkenskelettet. Både deres vandladning og seksualliv påvirkes af den begravede penis. Samtidig indtager seksualdriften, seksuel stimulation og forløsning en meget fremrykket plads i mange mænds behovsprioriteringer. Selv meget syge mænd og også mænd med betydende penissygdom beretter vedholdende om, hvordan penis giver glæder og forløsning på trods af alle udfordringer.
Omskiftelige køn
Alle børn starter som hunkøn i fostertilværelsen, men cirka halvdelen udvikler en penis og ender som biologisk hankøn. Det biologiske køn gives af personens ydre kønsorganer – eller forplantningssystemets anatomi – og af sekundære kønskarakterer som behåringsmønster, stemme og kropsbygning.
Kun få børn kommer til verden med kønsorganer, som ikke er entydige. I sådanne tilfælde er det ikke helt enkelt at tildele et køn ved fødslen. Alle variationer og forstyrrelser i den biologiske udvikling af kønnet er meget sjældne, og præcise angivelser findes ikke, men det er færre end 50 børn per 100.000 nyfødte, der fødes sådan. På de danske hospitaler bruger vi et engelsk begreb, disorders of sexual differentiation, DSD, om børnenes tvetydige køn. I København, Odense og Aarhus sidder der fagfolk med særlige kompetencer, som kan hjælpe forældre og børn med disse udfordringer både i starten af livet og undervejs.
Kirurgi er ikke som at tage en bil på værksted. At være under kniven er ofte forbundet med komplikationer og besvær
Mens det biologiske køn er bundet til de ydre kønsorganer, henviser det sociale køn, gender, til social adfærd eller sociale roller. Det sociale køn kan være baseret på personens biologiske køn eller på individets personlige oplevelse af og identifikation af sit eget sociale køn.
Når en persons biologiske køn står i modsætning til personens sociale køn, anvendes begrebet transkønnet. Det kan være en person med penis og pung, som ikke oplever sig og føler sig som en mand. I vores klinik ser vi sommetider en person i kjole og makeup, som kommer for at få undersøgt sin penis.
Kompleks kirurgi
Men kønsidentitet kan også være omskiftelig, så personen nogle gange oplever sig selv mest som mand, andre gange mere som kvinde og i nogle situationer som en kønsneutral person. Hvis en sådan person med omskiftelig kønsidentitet ønsker en operation, hvor kønsorganerne forandres, er det vigtigt, at kirurgen informerer tydeligt og lægger sagen frem.
Kirurgi er ikke som at tage en bil på værksted. At være under kniven er ofte forbundet med komplikationer og besvær. Rekonstruktion af kønsorganer er kompleks kirurgi og omgøres sjældent, uden det påvirker følesansen i kønsorganerne og tilbøjeligheden for at få betændelse og danne arvæv, og måske ender det med et utilfredsstillende resultat. Det er en beslutning, som ikke må tages let.
Uagtet socialt køn står penis tilbage hos rundt regnet 50 % af jordens befolkning og er sæde for glæde, frustration, ophidselse, rus, ulykker og sygdom, og vi er mange, der er fast besluttet på at tage os godt af den.
