Læsetid: Ca. 8 min.

Danskerne er vilde med vand

Danskerne har indtaget vandkanten med kajakker, surfbrætter og fiskestænger. Men der er ingen visioner for friluftslivet i den nye havplan, der skal regulere brugen af havarealet.

Er du til saltvand eller søvand? Svømning, snorkling eller undervandsjagt? Kano, kajak eller jolle? Aktiviteter i og på vandet er populære, og havkajakker, stand up paddle-boards og våddragter er blevet et almindeligt syn ved kysterne.

Danskerne har for alvor opdaget, at de lever i et vand-land. Det viser den hidtil største måling af danskernes bevægelsesvaner, Danmark i Bevægelse fra Syddansk Universitet, der bygger på mere end 163.000 besvarelser fra danskere over 15 år.

”Der er et mylder af aktiviteter i og på vandet,” siger professor Bjarne Ibsen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet, der står bag undersøgelsen.

40 pct. af danskerne har udført aktiviteter i vand - indendørs eller udendørs - inden for det seneste år, og 16 pct. har praktiseret aktiviteter på vand, f.eks. kajakroning, stand up-paddling (SUP), surfing eller sejlsport.

Det er første gang undersøgelsen er foretaget, så den kan ikke påvise stigninger eller fald i aktiviteterne. Men den bekræfter det billede, der blev tegnet i undersøgelsen Blåt friluftsliv i Danmark fra 2018. Den viste, at hele 78 pct. af den voksne befolkning inden for et år havde deltaget i ”vandorienterede friluftsaktiviteter” – en bredere kategori af aktiviteter, hvor vand indgår som en del af oplevelsen, f.eks. gåture ved stranden.

PUBLIKATIONER OMTALT I DENNE ARTIKEL

Danmark i Bevægelse er den hidtil største kortlægning af danskernes bevægelsesvaner i hjemmet, på arbejde/uddannelse, i fritiden og som transport. 163.000 respondenter besvarede et spørgeskema i efteråret 2020, og resultaterne viser bl.a., hvilke motiver og barrierer der ligger bag danskernes bevægelsesvaner. Undersøgelsen er foretaget af Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, og finansieret af Nordeafonden. Undersøgelsen er for nylig blevet fulgt op med 98 analyser om bevægelsesvanerne i hver enkelt kommune. På samme måde er der publiceret en række delresultater om bl.a. bevægelsesvaner hos personer med funktionsnedsættelse.

Blåt Friluftsliv i Danmark er en opgørelse over danskernes vandaktiviteter – den største af sin art herhjemme. Den er foretaget af Center for Landskabsarkitektur og Planlægning på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Tallene er indsamlet i 2014-15 og publiceret i 2018 som et indspil til Havplanen. Undersøgelsen omfatter 92 forskellige friluftsaktiviteter i, på og ved vand, samlet i 16 hovedgrupper.

Havplan uden visioner for friluftslivet

Men selv om friluftsaktiviteter i vandkanten er populære, indgår friluftsliv og turisme kun som et såkaldt ”servicelag” i regeringens forslag til ny Havplan. Servicelag er sektorer, som man kan, men ikke skal tage hensyn til ifølge Havplanloven fra 2016.

Vi har en lang tradition for at være aktive på, ved og i vandet på alle mulige måder, men de sociale og kulturelle aspekter overses i havplanen.

Berit C. Kaae, Københavns Universitet

Havplanen, som er udarbejdet af Søfartsstyrelsen og netop har været i høring, skal regulere anvendelsen af havområderne. Men den rummer ingen visioner for friluftslivet. Den handler primært om shipping, havvindmøller, olieplatforme, havbrug og CO2-lagring. Det ærgrer Berit C. Kaae, der er seniorforsker ved Center for Landskabsarkitektur og Planlægning på Københavns Universitet og står bag ”Blåt friluftsliv i Danmark”.

”Vi danskere er jo opvokset med fødderne i vand. Næsten alle byer ligger ved vandet, og havne, søfart mv. er en stor del af vores historie. Vi har en lang tradition for at være aktive på, ved og i vandet på alle mulige måder, men de sociale og kulturelle aspekter overses i havplanen. Dermed kommer bl.a. friluftslivet, turismen og marinarkæologien ikke med i prioriteringerne over, hvordan havet skal bruges fremover, og det er ærgerligt,” siger hun.

”Det blå friluftsliv og turisme er store sektorer, både hvad angår økonomi og antal involverede, og det kunne have været spændende, hvis der var oplevelsesøkonomiske visioner i planen. I nogle af de svenske havplaner har man samtænkt naturbeskyttelse, kulturhistorie, friluftsliv og marinarkæologi i spændende fælles visioner,” siger Berit C. Kaae.

Naturen rykker ind, danskerne rykker ud

At være aktiv i naturen er en del af en megatrend, hvor vi søger at få naturen mere ind i vores liv. I naturen kan vi finde ro, frihed og tid i en stresset hverdag, og her er plads til samvær og fordybelse.

Når man ser ud over kysten nær de større byer, er vandaktiviteterne nærmest eksploderet

Bjarne Ibsen, Syddansk Universitet

Trenden kan aflæses i nyere byggeri, hvor store vinduer lukker naturen helt ind i stuerne, og i byplanlægningen, hvor byerne åbner sig mod vandet. Rundtom i landet er der anlagt kilometervis af havnepromenader med cafeer, kanaler og havnebade, så vi kan drikke kaffe med udsigt over bølgerne og dyppe kroppen bagefter.

”Når man ser ud over kysten nær de større byer, er vandaktiviteterne nærmest eksploderet,” siger Bjarne Ibsen.

”Og det er ikke sundhedsmotivet, der driver folk, sådan som vi ofte ser det hos f.eks. løbere. De, der er aktive ved vandet, gør det, fordi de godt kan lide det. De kan lide at beherske naturens kræfter ved f.eks. at sætte sejl eller styre en kajak.”

Flest vandhunde blandt de unge

”Danmark i Bevægelse” har opgjort alle aktiviteter i og på vand – ikke kun ved kysterne. Svømning i bassin er stadig den mest udbredte aktivitet. Men derefter kommer de udendørs aktiviteter havsvømning, vinterbadning, lystfiskeri, kano/kajak og surfing/SUP.

Det er især de unge på 15-29 år, der udfolder sig i og på vandet. Generelt er de mere alsidige i deres bevægelsesvaner end ældre, forklarer Bjarne Ibsen:

”De 15-19-årige har ofte prøvet syv-otte forskellige typer bevægelse inden for det seneste år, hvor ældre måske har prøvet to eller tre. Unge mødes om at være fysisk aktive, og hvis det ikke er vejr til en tur på SUP-board eller i kajak, så tager de måske en omgang beachvolley i stedet. Årsagen til det mønster kan være, at udbuddet af forskellige aktiviteter er stort,” siger han.

”Tilgængeligheden er også blevet lettere. Kommercielle firmaer har udviklet udstyr, der gør det let at være aktiv. Du kan tage et oppusteligt SUP-board på ryggen og cykle ud til havet – og så er du i gang. Viften af aktiviteter er blevet meget bredere,” siger han.

Det skal være lettere at komme frem

Datagrundlaget for ”Danmark i Bevægelse” er så omfattende, at det har været muligt at lave særskilte analyser af bevægelsesvanerne i samtlige 98 kommuner.

Analyserne afslører, at der i nogle kommuner er overraskende få, der dyrker aktiviteter i og på vand. Udbredelsen hænger ikke nødvendigvis sammen med, hvor meget kyst- eller sølinje der er i kommunen, fortæller Bjarne Ibsen.

”Det er væsentligt, om folk kan komme frem til vandet – f.eks. i bil med kajakker på taget. I nogle kommuner er tilgængeligheden til kysten ikke særlig god. Der ligger en kæmpe opgave i at sørge for god tilgængelighed til kysten og søerne, med p-pladser og måske toiletter. Det er afgørende for, hvor mange der er aktive i og på vandet.”

Til nogle aktiviteter er der også brug for rum og rammer. Et eksempel er vinterbadning: Ganske vist kan alle bade direkte fra stranden, men mange foretrækker, at der er omklædning, sauna og måske badebro.

Kajakklubber med bådepladser er også i høj kurs, og en aktivitet som roning kræver i praksis en roklub med plads til fælles både.

”Vi ved ikke nok om, hvad faciliteter betyder for en aktivitet. Men det er tydeligt, at de aktiviteter, der er mindst afhængige af faciliteter, har den største tilslutning. Det kunne være spændende at se, om flere faciliteter ville føre til større udbredelse af f.eks. vinterbadning og kajakroning,” siger Bjarne Ibsen. 

Afstanden betyder noget

I ”Blåt Friluftsliv i Danmark” oplyser halvdelen af udøverne, at de ikke helt fik opfyldt deres behov for at deltage i vandorienterede friluftsaktiviteter. 20 pct. af disse nævner det som en barriere, at faciliteterne ligger for langt væk.

”Afstanden til faciliteter dæmper deres interesse og betyder, at de er mindre aktive i det blå friluftsliv. Vi ved fra andre undersøgelser, at det er vigtigt for folk, at de kan være friluftsaktive nær deres hjem. Så det betyder meget, at man bygger faciliteterne nær de områder, hvor folk bor,” siger Berit C. Kaae.

En del nævner også, at de ikke har nogen at deltage i friluftsaktiviteter sammen med, eller savner viden om, hvilke vandorienterede friluftsmuligheder, der egentlig er i lokalområdet.

”Det er barrierer, som man kan gøre noget ved,” siger Berit C. Kaae. ”Foreninger kan fx holde åbent hus, hvor alle kan komme og prøve, og man kan invitere nye ind i fællesskabet omkring vandaktiviteterne. Desuden kan man lokalt arbejde med at informere mere om de mange spændende friluftsaktiviteter, der foregår ved kyster og søer.”

BIOGRAFIER

Jonna Toft
Vid&Sans
Journalist og fast bidragyder til Vid&Sans. Skriver især om bevægelse og bevægelser: Idræt og motion, sundhed, foreninger og civilsamfund.
Bjarne Ibsen
Professor ved Syddansk Universitet
Professor ved Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Står i spidsen for den hidtil største måling af danskernes bevægelsesvaner, Danmark i Bevægelse.
Berit C. Kaae
Seniorforsker ved Københavns Universitet
Seniorforsker ved Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Står bl.a. bag rapporten Blåt friluftsliv i Danmark.

ANBEFALET TIL DIG

Menu