Det kan næppe komme bag på nogen længere, at verdens kødforbrug er en af de helt store klimasyndere. Det er dokumenteret i adskillige både danske og udenlandske undersøgelser.
Alligevel har to ud af tre danskere ingen aktuelle planer om at skære ned på kødet, selv om vi i Danmark godt kan lide at se os selv som førende på klimaområdet.
Det fremgår af en nyligt offentliggjort undersøgelse af holdningen til kød og plantebaseret kost i 10 europæiske lande, som Københavns Universitet har medvirket til.
Undersøgelsen viser, at Danmark på en række områder ligger i bunden eller halter efter de øvrige europæere, når det handler om at reducere kødforbruget. Samlet set spiser 46 pct. af europæerne f.eks. mindre kød end for et år siden, mens det kun gælder 41 pct. af danskerne.
Armando Perez-Cueto, der er lektor ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet og har stået i spidsen for undersøgelsen, kalder danskernes manglende vilje til at skære ned på bøffer, pølser og hakket kød er bemærkelsesværdig. Men han vil hellere fokusere på de positive ting, som undersøgelsen også viser.
”Da jeg lavede mine første forbrugerundersøgelser for 10-15 år siden, havde kun en brøkdel af europæerne nedsat deres kødforbrug. Nu er der en anselig gruppe, der betragter sig selv som fleksitarer,” siger han.
I undersøgelsen oplyser 30 pct. af de adspurgte, at de er fleksitarer – altså generelt spiser vegetarisk, men godt kan spise kød nu og da. Hollænderne ligger i top med 42 pct., mens andelen i Danmark er 24 pct. 9 pct af danskerne oplyser dog, at de slet ikke spiser kød.
”Så der sker fremskridt. Folk er tydeligvis mere opmærksomme på klimaforandringer og mere optaget af sundhedsspørgsmål. Så i stedet for at fokusere på, at Danmark ligger i bunden, vil jeg hellere fokusere på, at der er en bevægelse i gang i den rigtige retning,” siger Armando Perez-Cueto.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen What consumers want: A survey on European consumer attitudes towards plant-based foods er udarbejdet i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Ghent University i Belgien og organisationen ProVeg International som en del af Smart Protein-projektet.
I alt 7.590 personer har deltaget i undersøgelsen – heraf 773 fra Danmark. Foruden Danmark har Østrig, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Polen, Rumænien, Spanien og Storbritannien deltaget i undersøgelsen, der er finansieret af EU’s ”Horizon 2020 research and innovation Programme”.
Alt for meget kød
Uanset de positive takter spiser danskerne dog stadig alt for meget kød. Ifølge de nye officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen, som både er baseret på sundheds- og klimahensyn, bør vi ikke spise mere end ca. 350 gram kød om ugen. Det vil sige kød fra okse, kalv, gris, lam, fjerkræ, og det omfatter ikke kun det kød, vi spiser til aftensmad, men også kødpålæg som leverpostej, spegepølse, skinke og roastbeef. Til gengæld tæller fisk ikke med.
Om dét er meget eller lidt, kan der være delte meninger om. Men i forhold til, hvor meget kød vi i realiteten sætter til livs, er 350 gram ikke ret meget.
Undersøgelserne på området viser ikke nødvendigvis det samme – bl.a. fordi der er forskellige måder at opgøre det på. Resultaterne afhænger f.eks. af, om man ser på hvor meget der bliver produceret, købt eller rent faktisk spist.
DTU Fødevareinstituttet og den grønne tænketank CONCITO er dog nogenlunde enige om, at hver dansker i gennemsnit spiser omkring 52 kilo kød årligt – altså et kilo om ugen, næsten tre gange så meget som den anbefalede mængde. Og det er muligvis lavt sat.
Vores kødforbrug er under alle omstændigheder tårnhøjt. Ifølge Klimarådet dobbelt så højt som verdensgennemsnittet og også højere end det europæiske gennemsnit. Det har netop fået Klimarådet til at anbefale øgede afgifter på kød.
Klimarådets formand vil have kødafgifter
Klimarådet har netop offentliggjort en ny stor rapport om klimavenlig mad og forbrugeradfærd. Ifølge Berlingske Tidende peger rådets formand på, at de er et paradoks, at Danmark ønsker at gå forrest i klimakampen og samtidig støtter landbrugets kampagner for at fremme forbruget af kød og mælk. På den baggrund opfordrer rådet regeringen til at øge afgifter på animalske produkter.
Stærke traditioner
Sisse Fagt, der er seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet og beskæftiger sig med ernæring, bæredygtighed og sundhedsfremme, er ikke overrasket over, at danskere er tilbageholdende med at skifte kødet ud med grønnere kost.
”Vi er et landbrugsland, der producerer rigtig meget kød. Samtidig har landbrugssektoren været god til at markedsføre kød. Det skete i stor stil op gennem 1960’erne med velstandsstigningen, hvor alle fik råd til kød. Fra at være statist på tallerkenen blev kødet hovedbestanddelen. Vi begyndte at spise fire frikadeller og to kartofler i stedet for omvendt. Vi har med andre ord en stærk tradition for at spise kød, og så skal der meget til at sætte noget andet i stedet,” siger hun.
Hun påpeger, at vi dermed også adskiller os fra andre europæiske lande.
”I Syd- og Østeuropa er de helt anderledes vant til at bruge grøntsager og bælgfrugter i deres retter. Det er derfor en større hurdle for danskere at ændre vaner. Det kan godt være, vi har gode intentioner, men når vi står ved køledisken, er vi ofte konservative og mangler fantasi og vælger i stedet det, vi plejer,” siger Sisse Fagt. Hun forudser derfor, at omstillingen til en plantebaseret kost kommer til at tage meget lang tid.
Og hun kan ikke dy sig for at tilføje, at det især er mændenes vaner, der er brug for at interessere sig for.
”Mænd spiser omkring dobbelt så meget kød som kvinder. Hvis de reducerede deres kødforbrug til samme niveau som kvinderne, ville det i sig selv rykke rigtig meget.”
Mange barrierer
Undersøgelsen bekræfter, at der er mange barrierer for at ændre vaner. 44 pct. af danskerne mener f.eks., at et komplet måltid bør indeholde kød. En tredjedel svarer, at de ville være bekymrede for deres helbred, hvis de kun spiste plantebaseret. En tilsvarende andel ved ikke, hvordan de skal tilberede et plantebaseret måltid, og synes heller ikke, det ser appetitligt nok ud. Og over 20 pct. mener, at plantebaseret mad ikke er maskulint.
”Det er en sejlivet myte, at proteinerne i kød er særligt vigtige for, at drenge og mænd kan udvikle muskler. Der er også en ide om, at sund mad er kedeligt. Så der er flere indgroede forestillinger, der skal udfordres,” siger Armando Perez-Cueto.
Når vi forventer, at noget smager på en bestemt måde, og det så smager anderledes, er vi tilbøjelige til at mene, at det smager dårligere, påpeger han.
”Men hvorfor egentlig? Smag er noget, vi udvikler over tid, og jeg tror, at folk lidt efter lidt vil begynde at indse, at der er nye fødevarer på markedet, og at de kan eksistere i deres egen ret og med deres egen smag.”
Han erkender samtidig, at det næppe er nok at fylde supermarkedshylderne op med flere bønner, linser, planteburgere og gulerødder og overlade resten til forbrugerne. Hvis vi skal overholde Paris-aftalen og vores klimamål om at reducere vores udledning af drivhusgasser med 70 pct. i 2030, må man også i højere grad rette søgelyset mod landbruget og fødevaresektoren, mener han.
”Det er mit indtryk, at Danmark har gjort meget på klimaområdet, men du kan ikke tale om grøn omstilling, hvis du ignorerer fødevaresektoren. Og der er stadig ikke tilstrækkelig opmærksomhed på landbrugets enorme udledning af drivhusgasser. Vi er en af de største eksportører af kød og mælkeprodukter i Europa, så selv om landbruget er mere effektivt end i mange andre lande, lægger det et kæmpepres på miljøet,” siger Armando Perez-Cueto.
Et voksende globalt problem
- Selv om kødforbruget falder i Danmark og andre dele af den vestlige verden, ser det sort ud på verdensplan. Mens befolkningstallet er fordoblet de seneste 50 år, er vores indtag af kød tredoblet, vurderer den britiske organisation Our World in Data, der samler research og data fra hele verden. Det skyldes ikke mindst øget velstand i Kina.
- FAO estimerer, at hvis udviklingen fortsætter som nu, vil indtaget af kød på verdensplan stige med 76 pct. frem mod 2050.
- Der findes forskellige undersøgelser af, hvor stor klimabelastningen fra kødproduktion er. Det allermest konservative estimat siger ifølge Armando Perez-Cueto, at omkring 14 pct. af den globale udledning af drivhusgasser kommer fra fødevaresektoren, heraf ca. 70 pct. fra husdyrproduktion. Andre estimater af sektorens udledning ligger mellem 20 og 37 pct.
- Danskernes klimaaftryk på fødevareforbrug er et af de højeste i verden.
Danmark burde gå foran
Ifølge en undersøgelse, som Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet gennemførte i 2020, vil det være muligt at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget med helt op til 90 pct. ved omlægning til en plantebaseret produktion.
Armando Perez-Cueto siger:
”Hvis vi ser pragmatisk på det, er vi alle en del af denne udvikling, og det er i alles interesse, at der sker forandringer. EU ønsker også forandringerne og støtter projekter, der arbejder for at fremme dem. Og vores undersøgelse viser, at der er stigende efterspørgsel på plantebaserede fødevarer blandt forbrugerne i EU”.
”Kødet er nice to have, men det er ikke nødvendigt, hverken ud fra et klimamæssigt eller et sundhedsmæssigt synspunkt. Så Danmark kunne sagtens gå foran på det her område,” slutter han.
