Når vi på tirsdag går ind bag forhænget til stemmeboksen for at vælge nye medlemmer til byråd og regionsråd, vil mange os sætte kryds ved kandidater, som bor i samme lokalområde som os selv, cykler på de samme cykelstier eller har børn i samme skole.
Det er 14 år siden, at den såkaldte strukturreform reducerede de 275 gamle kommuner til 98 nye. Men stærke gamle by-identiteter og helt nære lokale forhold spiller stadig en afgørende rolle for, hvor vælgerne sætter deres kryds.
Det siger Ulrik Kjær, der er professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet og i 25 år har studeret kommunalvalg og lokalt demokrati.
Ifølge ham er borgernes lokale geografiske tilhørsforhold en af de faktorer, der har allerstørst betydning for, hvor vi sætter vores kryds. Og inden for den enkelte kommune kan der være mange konkurrerende geografier på spil – og i direkte kamp med hinanden:
”Kommunernes beslutninger er i mange tilfælde til fordel for dem, som bor ét sted, og til ulempe for dem som bor et andet. Skal der anlægges en ny cykelsti fra hovedbyen til den ene eller anden landsby? Den slags spørgsmål betyder, at folk vælger kandidater, der varetager deres lokale interesser.,” forklarer Ulrik Kjær.
I 2017 stemte 75 pct. af vælgerne personligt og ikke bare på et parti eller en liste. Ifølge den efterfølgende valgundersøgelse, som Ulrik Kjær var medforfatter til, vurderede 55 pct. af vælgerne, at det var vigtigt, at kandidaten boede i samme område, som de selv gjorde. Det vil sige, at den helt nære geografi påvirker mere end hver tredje stemme.
98 kommuner, 275 lokale identiteter
I 2007 blev de daværende amter erstattet af fem nye regioner, og 275 kommuner blev slået sammen til 98. Mange af dem fik nye neutrale navne, som ikke favoriserede nogen af de gamle kommuner. Alligevel spiller de gamle kommuner, byer og tilhørsforhold stadig en vigtig rolle inden for de nye grænsedragninger.
I Slagelse Kommune er borgerne i Skælskør f.eks. vrede over, at de lokale parker sygner hen, mens parkerne fremstår anderledes velholdte i hovedbyen Slagelse.
Og i fusionskommunen Furesø er det på ingen måde ligegyldigt for vælgerne, om kandidaten kommer fra Værløse eller Farum. Det var de to kommuner, der blev lagt sammen i 2007 – under store protester fra Værløse-borgerne, som frygtede at blive hevet ned i det økonomiske dynd, som den tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte havde efterladt.
”Vi skal ikke undervurdere, at der altid vil være en kamp mellem de forskellige dele af kommunen til kommunalvalg. Der vil altid være en diskussion om, hvorvidt det hele skal samles i den store by eller spredes ud til de mindre byer i kommunen. Derfor betyder det en del, hvor man bor, og det afgør, hvordan man stemmer.” siger Ulrik Kjær.
Landsbyen Outrup mellem Varde og Nørre Nebel kom for et par uger siden på landkortet og nyhedsdagsordenen på grund af et lokalt vælgermøde. Arrangørerne havde kun inviteret kandidater, der boede i Outrup og de omkringliggende områder, og ikke den øvrige del af Varde Kommune.
Det fik sindene i kog blandt de ikke-inviterede kandidater, men for arrangørerne af vælgermødet var det særligt vigtigt, at kandidaterne der mødte op, også var nogle, der repræsenterede deres område.
Områdenavn på stemmesedlen
Når områdenavne og lokale identiteter spiller en rolle for vælgerne, gør de det selvsagt også for de opstillede kandidater. Siden 2007 har det været muligt for kandidaterne at skrive deres bopælsområde på stemmesedlen.
Ved det seneste kommunalvalg i 2017 var der stednavne på 37 pct. af alle de opstillede lister.
”For at imødekomme de gamle kommunegrænser havde man på stemmesedlerne mulighed for at skrive områdenavn på til valget. Og den del er fortsat så kandidaterne kan skrive, hvor de bor på stemmesedlen,” fortæller Ulrik Kjær.
De politiske partier er øjensynlig opmærksomme på lokalgeografiens betydning. Det er måske særligt tydeligt ved valget til regionsrådene, hvor mange partier har 30-40 kandidater på stemmesedlen, med tydelig angivelse af deres geografiske tilhørsforhold.
I Region Nordjylland har Enhedslisten f.eks. opstillet 45 kandidater. Det er næppe fordi partiet regner med at øge antallet af regionsrådsmedlemmer voldsomt fra de nuværende to, og kandidaterne er opstillet på prioriteret partiliste, så langt de fleste kandidater er reelt uden chance for at blive valgt. Til gengæld har borgere i Skørping, Niersted og Arentsminde mulighed for at stemme på en lokal enhedsliste-kandidat – hvilket kan gavne listens samlede stemmetal.
Kommuner forgår, lokalfølelsen består
På et tidspunkt vil de gamle kommuners navne og identiteter dog begynde at forsvinde ud af vælgernes bevidsthed, vurderer Ulrik Kjær.
”Efter valget i 2005 fyldte de gamle kommunegrænser meget, men med tiden er de blevet vasket ud. Den yngre del af befolkningen kan ikke huske tiden før,” siger han.
Ikke desto mindre vil lokale følelser og interessekonflikter blive ved med at påvirke den politiske virkelighed i de nye kommuner, vurderer han. Ens hverdag og mange af de fællesskaber, man indgår i, er i bund og grund lokalt defineret. Og hver kommune består af mange lokaliteter og områder med forskellige, og ofte meget håndgribelige, interesser. ”Så længe der er fysiske møder mellem i mennesker i skoler, daginstitutioner, på ældrecentre osv. vil den lokale geografi blive ved med at spille en vigtig rolle,” siger Ulrik Kjær.
