Er du én af dem, der søgte tilflugt i strikketøjet, den dag Rusland invaderede Ukraine? Gik du amok i surdej eller satte sommerhuset i stand, da corona lukkede landet ned? Så er du langtfra alene. Og faktisk er det rigtig godt at ty til en hobby, når vi oplever, at det er svært at være i verden. Forskningen viser, at håndværk og håndarbejde har en sundhedsfremmende effekt og mindsker stress.
Forskningen, der kobler sundhedsfremme med håndarbejde, kaldes craft-psykologi. Begrebet er udviklet af psykolog og ph.d. Anne Kirketerp, der har en fortid som professionel væver. Som psykolog fik hun idéen til at undersøge sammenhængen mellem håndværk og mental trivsel.
Her fandt hun ud af, at der er flere gevinster at hente, når vi giver os i kast med at bruge vores hænder. Anne Kirketerp har beskrevet de sundhedsfremmende effekter ved at have en hobby, men vil hellere tale om vores passion.
“Man kan ikke strikke sig ud af en depression. Men når vi kommer ind i et loop af bekymringer, har vi brug for noget, der kan klippe tankerne over og stoppe grublerierne. Det er det, vores passion kan,” siger Anne Kirketerp.
Hun har blandt andet et forskningssamarbejde med sclerosehospitalerne i Ry og Haslev, hvor man undersøger virkningen af at lave håndarbejde og håndværk for nydiagnosticerede patienter med sclerose.
Hvad er craft-psykologi?
Craft-psykologi er en teori, der er udviklet af Anne Kirketerp som samlet forståelsesramme for sammenhængen mellem håndarbejde og trivsel.
Den bygger på flere fagfællebedømte teorier, der er samlet i én model baseret på både interview- og evidensstudier.
Den er i første omgang baseret på først et metastudie, der omfatter en gennemgang af 367 artikler. Ud fra den er der udarbejdet et spørgeskema, der har resulteret i 200 besvarelser, og efterfølgende er 30 personer dybdeinterviewet om sammenhængen mellem håndarbejde og trivsel.
Anne Kirketerp arbejder i øjeblikket på at få forskningen publiceret i internationale fagfællebedømte tidsskrifter.
Tre psykologiske behov
En passion kan være mange ting. Det er alt fra at strikke eller bygge et fuglehus til at lave mad eller binde fluer til fiskestangen. Det essentielle er, at vi skaber noget med hænderne. Det er med til at opfylde vores grundlæggende behov for psykologisk trivsel i hverdagen.
Ifølge teorien om selvbestemmelse har vi som mennesker tre grundlæggende psykologiske trivselsbehov: Autonomi, kompetence og samhørighed, som tilsammen medvirker til at styrke vores psykologiske trivsel.
Med vores passion opnår vi først og fremmest en følelse af autonomi, fordi vi lægger afstand til hverdagens mange skal-opgaver såsom tøjvask, rengøring og indkøb. Skal-opgaverne er vigtige, men når vi dyrker vores passion, er det en selvvalgt og frivillig aktivitet, vi beskæftiger os med. Vi har selv truffet et valg om at bruge tid på lige nøjagtig denne aktivitet, og det er ovenikøbet en aktivitet, vi rigtig godt kan lide. Jo mere tid vi bruger på den selvvalgte aktivitet, jo ”tykkere” bliver vores trivselsmembran.
“Alle, der har været nede med en depression, ved godt, at det ikke er en god prioritering, at alt skal være pletfrit i hjemmet, inden man sætter sig med det, man godt kan lide. Det er vigtigere at dyrke sin passion end pligtskyldigt gøre rent og rydde op,” siger Anne Kirketerp.
Ud over autonomi giver vores passion os også en oplevelse af kompetence. Vi har mulighed for at øve os, og det er aldrig ydmygende, for vi har selv valgt sværhedsgraden af opgaven. Der er altså balance mellem udfordringen og vores færdigheder.
Når vi dyrker vores passion med andre, bliver vores oplevelse af psykologisk trivsel komplet. Så oplever vi nemlig samhørighed med andre. Men sammenhængen mellem passion og samhørighed kan også vise sig på en anden måde. For eksempel når du tænker på ham eller hende, du laver mad til. Eller når du sidder med dit strikketøj og tænker på din farmor, fordi det var hende, der lærte dig at strikke. Vi får en følelse af at være forbundet med andre og dermed en stærk oplevelse af samhørighed.
Flow
Men hvad er det, der sker med os rent psykologisk, når vi strikker, bygger eller kokkerer?
Hvis vi fordyber os fuldt og helt i vores passion, opnår vi at komme i flow - en form for meningsfuld selvforglemmelse.
Du kender måske det med at læse en bog og blive helt opslugt af dens univers. Sproget udfordrer dig, men du skal ikke læse sætningerne flere gange for at drage mening ud af dem. Når du glemmer tid og sted og ikke har tanke på, om du er glad, trist eller sulten, er du i flow.
Det er den samme tilstand, vi kan komme i med håndarbejde. Her klipper vi forbindelsen til alle vores grublerier for en stund, og på den måde bliver håndarbejdet et redskab til at kontrollere vores opmærksomhed. Vi kommer samtidig i ro, fordi kroppen begynder at producere acetylkolin og aktivere det såkaldt parasympatiske nervesystem, der er aktivt under hvile og modvirker stress.
Tilpas sværhedsgraden
For at opnå flow kræver det dog, at vi prioriterer vores passion og udfordrer sværhedsgraden, påpeger Anne Kirketerp.
“Det duer ikke, at vi først lige skal se, om vi får tid til at dyrke vores passion, for så bliver det en biting - noget, vi skal gøre, på niveau med vasketøjet og oprydningen. Vi skal bruge minimum en halv til en hel time på vores passion hver dag for at opnå tilstrækkelig mental effekt,” siger hun.
Hun sidestiller vigtigheden af håndarbejde med at dyrke motion. Og når vi laver håndarbejde, er det vigtigt, at sværhedsgraden matcher vores sindstilstand.
“Hvis du strikker, nytter det ikke noget at hæfte ender en lørdag morgen, hvor du er frisk og veludhvilet. Der skal du i stedet kaste dig over den komplicerede sweater, som du har drømt om i et stykke tid. Endehæftningen kan du gemme til en dag, hvor du kommer træt hjem fra jobbet,” siger Anne Kirketerp.
Er vi meget stressede, skal vi fokusere på lette opgaver. Er vi derimod bekymrede, fordi vi har scrollet nyhedsfeedet om krigen i Ukraine igennem igen og igen, er det en god idé at udfordre hjernen og kaste os over sværere projekter. Det vigtige er, at vi får en succesoplevelse, når vi dyrker vores passion, men uden at kede os undervejs. Så er vi ikke længere i flow.
Mikrosucceser og dopaminrus
Succeserne får vi, når vi er i ”overkantsflow” - når vi f.eks. bakser med en svær strikkeopskrift eller byggevejledning. Det er krævende for os at være i den tilstand, for vi er udfordrede, men vi er stadig dedikerede til opgaven.
Når vi knækker koden til en lille del af opskriften eller vejledningen, oplever vi det, Anne Kirketerp kalder en mikrosucces. En mikrosucces frigiver lykkehormonet dopamin, og det modvirker stress og bekymring.
Men vi kan ikke holde til at være i overkantsflow hele tiden. På sigt bevæger vi os derfor over til det stadie, der hedder dybt flow. Her er vi stadig fokuserede på opgaven, og vi har overskud til at lytte til andre og høre musik. Vi får ikke længere en vild dopaminrus ud af vores passion, men vi er stadig i flow, og vores stressniveau i kroppen er sænket.
Flere projekter ad gangen
Ifølge Anne Kirketerp er det også en misforståelse, at man kun bør have gang i ét projekt ad gangen og færdiggøre dét, før man begynder på et nyt.
Tværtimod bør vi have flere projekter i gang parallelt med hinanden, så vi altid kan gribe ud efter den opgave, der udfordrer os lige præcis tilstrækkeligt den dag. På den måde kommer vi i den rigtige tilstand af flow, hvor vi hverken er over- eller understimulerede.
“Man skal huske på, at det, vi laver, ikke er nødvendigt. Der er ikke nogen, der akut mangler det fuglehus, du er i gang med at bygge, og verden går ikke i stå, fordi du ikke bliver færdig med at strikke den trøje. Det er en konstruktion, vi laver, fordi vi har brug for at lave noget meningsfuldt. At give projektet en ubehagelig deadline gør, at passionen kommer på linje med at luge haven,“ siger Anne Kirketerp.
Derfor er det vigtigt at lægge niveauet for aktiviteten efter det overskud, vi har. Er vi meget udbrændte, skal vi selvfølgelig sove. Men det kræver også energi at få energi, påpeger Anne Kirketerp.
Meningsfuld beskæftigelse
Flow er én af de helt afgørende psykologiske mekanismer i teorien om craft-psykologi. Men der er også andre ting på spil i vores sind. Det hænger sammen med vores veludviklede evne til at bekymre os. Vi er skabt til at have skærpet opmærksomhed på det negative og til at reagere på fare.
Når vores nyhedsfeed er fyldt op med dårlig nyt om f.eks. Ukraine, bliver vi derfor naturligt påvirkede af det, og vi kan komme ind i et mønster af negative følelser. Med vores passion har vi ifølge Anne Kirketerp et redskab til at bryde med mønsteret. Når vi dyrker den, skaber vi positive følelser som håb, glæde, interesse og inspiration.
Når vi dykker ned i håndværket eller håndarbejdet, giver vi os selv adgang til at blive eksponeret for en lang række positive følelser. Det gør det nemmere at komme i det flow, der giver os afstand til grublerierne. Det løser ikke krigen i Ukraine, men det klipper loopet af bekymringstanker over og giver vores hjerne et helle fra stress og bekymring.
