I midten af 1990’erne skulle jeg skrive en artikel til et magasin om en ny teknologi, der var i hastig fremmarch: World Wide Web. Jeg anede ikke, hvad det var, men gjorde mit bedste for at formidle min ekspertkildes forklaring. Det lød interessant, men jeg kunne ikke rigtig se, hvordan det kunne få den helt store udbredelse blandt almindelige mennesker.
The rest is history. Spørgsmålet er, om historien vil gentage sig med blockchain?
Det mener mange teknologi-eksperter. En af dem er Jan Damsgaard, professor ved Institut for Digitalisering på CBS. Han har beskæftiget sig med blockchain-teknologi siden 2013 og er forfatter til en ny bog om emnet, ”Blockchain Business – Ægte, sporbart og uerstatteligt”.
”Vi er cirka der, hvor vi var med internettet i sen-90’erne. Teknologien har med andre ord ikke udfoldet sig fuldt ud endnu og bliver stadig mest sat i forbindelse med kryptovaluta. Men rækkevidden er langt større. Der er mange forskellige måder, det her vil komme til at påvirke os på. Dengang internettet var helt ungt, kunne vi heller ikke helt forudse, hvordan det ville udvikle sig med eksempelvis sociale medier.”
Blockchain - kort fortalt
Når vi sender en mail eller søger informationer på nettet, er det de færreste af os, der har den fjerneste idé om, hvordan det egentlig er muligt. Sådan vil det også være med blockchain: Det er ikke nødvendigt at kende alle detaljerne for at kunne anvende teknologien. Men et lille kig ind i maskinrummet kan måske gøre det nemmere at forstå perspektiverne i den.
På engelsk kaldes blockchain også ”distributed ledger technology (DLT)” – altså noget i retning af ”distribueret bogførings-teknologi”. Man kan forestille sig et enormt digitalt bogholderi med informationer, der bliver kopieret og delt i et netværk bestående af millioner af brugere/computere. Informationerne i bogholderiet lagres i blokke, der tilsammen danner en ubrydelig kæde - heraf navnet blockchain. Alt, der deles via en blockchain, kan derfor spores tilbage til den oprindelige skaber, og alle led (blokke) kan følges undervejs. Det gør det så godt som umuligt at snyde med blockchain.
Ud over at være et værn mod ulovlig kopiering, forfalskning, hæleri og distribution af originale værker – både digitale og fysiske – gør blockchain det muligt at foretage transaktioner og udveksle informationer uden brug af en mellemmand.
I det traditionelle marked overvåger mellemmænd udvekslingen af aktiver. Når du for eksempel modtager din løn, kontrollerer og registrerer en bank transaktionen. Forestil dig, at det i stedet var din arbejdsgiver, der ejede bogholderiet. Arbejdsgiveren kunne så hævde, at du havde fået din løn, selv om det ikke var rigtigt, og ændre optegnelserne for at underbygge sin løgn. Med blockchain er netværket den troværdige ’mellemmand’, der sikrer, at alt går rigtigt for sig.
Der findes et hav af steder på internettet, hvor blockchain-teknologien er forklaret mere detaljeret – og ofte også mere teknisk.
Digitalt bogholderi
Forventningen om en kommende blockchain-revolution bakkes op af det amerikanske markedsanalyseinstitut Research and Markets. Instituttet vurderer på baggrund af en omfattende analyse, at blockchain-markedet vil vokse med næsten 70 pct. frem til 2026.
Men hvad hvad betyder udbredelsen for helt almindelige mennesker? Det har Jan Damsgaard et bud på:
”Blockchain kan bruges til alle de ting, man i dag bruger et bogholderi til – fra dokumentation af kursusbeviser og kørekort til ejerskab af huse, biler, cykler osv. Det gør op med det her vilde vesten på internettet, med omfattende, ofte ulovlig kopiering og spredning af indhold, som vi har set siden begyndelsen af årtusindet,” siger Jan Damsgaard.
Han påpeger, at det i dag er relativt nemt at kopiere og ændre digitalt indhold på nettet, samtidig med at risikoen for at blive retsforfulgt er meget lille. National lovgivning er ikke i tilstrækkeligt omfang fulgt med udviklingen, og bevisførelsen er vanskelig, da det kan være svært eller umuligt at skelne kopien fra originalen.
Ifølge Jan Damsgaard er blockchain på mange måder ’den manglende brik’ på internettet. I sin bog henviser han til Tim Berners-Lee, som af mange anses for at være opfinderen af det moderne internet. Han har udtalt, at blockchain på flere måder fuldender det arbejde, som blev indledt med World Wide Web, fordi teknologien gør det muligt at beskytte virtuelle værdier og kreative frembringelser og sikre, at de er ”ægte, sporbare og uerstattelige”, som Jan Damsgaard formulerer det i titlen på sin bog.
Et værn mod kopiprodukter
Jan Damsgaard er især optaget af, hvordan danske virksomheder kan bruge blockchain-teknologi, dels til at beskytte deres produkter mod forfalskninger og ulovlig kopiering, dels til at skabe gennemsigtighed i produkternes værdikæder.
Billige kopiprodukter er nemlig med til at undergrave den indsats, mange danske virksomheder gør for at sikre, at deres varer lever op til en række etiske standarder i forhold til mennesker, miljø og klima.
Kopiprodukter kan laves langt billigere, når der ikke er den slags hensyn i produktionen. Det er et gigantisk problem, ikke bare for virksomhederne, men også for kunderne og for de designere, forskere, udviklere, kunstnere og andre, som må se deres produkter og ideer kopieret uden at få betaling og anerkendelse for det, pointerer Jan Damsgaard i sin bog.
Samtidig kan det være svært for forbrugerne at vurdere, om en virksomheds lovprisning af sine produkter har hold i virkeligheden – om havestolen nu også er lavet af FSC-godkendt træ, eller om T-shirten rent faktisk er lavet af økologisk bomuld.
Fra ko til sko
Jan Damsgaards bog bygger blandt andet på erfaringer fra projektet ”Avanceret Blockchain i Dansk Design (ABCD)”, som han har stået i spidsen for. Projektet varede i to år og blev foreløbigt afsluttet i efteråret 2021.
I forbindelse med projektet udviklede man på CBS en blockchain-prototype, som blev testet af 200 virksomheder. En af dem var skoproducenten Roccamore, der fremstiller håndsyede sko. Virksomheden har udviklet en prototype på en sko, hvor man kan spore alle led i fremstillingen blot ved at skanne en unik QR-kode på den enkelte sko.
F.eks. får man som forbruger at vide, at skoen er en ægte Roccamore-sko, og at den er fremstillet af dansk læder. Man kan endda få oplyst, hvilken ko læderet kommer fra, hvor den er vokset op, og hvad den har levet af; hvor læderet er blevet farvet, hvad der har været brugt af vand og kemikalier i fremstillingen, hvad den samlede drivhusgasudledning har været osv.
”Det sjove med Roccamore-skoen var, at Danish Crown allerede havde alle de her data. De var derfor i stand til at tage øremærkenummeret fra koen og laserindgravere det på huden. Den tyske indfarver kunne også håndtere, at de fik huder med numre, hvor nogle skulle farves med én farve og andre med en anden. Alt i alt betød det, at man kunne lave en ubrudt kæde fra koen til håndsyningen i Spanien og videre til butikken i Danmark,” siger Jan Damsgaard.
Han erkender dog, at succesen er afhængig af, at producenterne i de enkelte dele af kæden har styr på deres produktion – eller får det.
”Det kan godt være, at ham, der leverer lynlåsen til skoen, ikke helt kan forklare, hvad metallet består af, men det kan han nok om et halvt år. For han har forstået, at hvis han vil blive ved med at levere til Roccamore, må han hellere få styr på sine leverandører. Og hvis de får samme svar, spredes det som ringe i vandet.”
Det vil få enorm betydning på en række områder, mener Jan Damsgaard. Ikke mindst forudser han, at det kan sætte skub i den grønne omstilling, fordi vi direkte kan se klimabelastningen fra de ting, vi køber.
Svært at svindle
Selv om informationerne i en blockchain hverken kan ændres eller slettes, betyder det ikke, at man aldrig vil kunne svindle, påpeger Jan Damsgaard. Men der er langt bedre muligheder for at afsløre det og – ikke mindst – sprede informationen om svindelen via blockchain-netværket:
”Tag f.eks. en producent af økologisk bomuld. De kan ikke påstå, at de har solgt to ton bomuld, hvis man kan se, at de kun selv har købt frø, der svarer til produktionen af ét ton i alt,” siger Jan Damsgaard og tilføjer:
”Men alle virksomheder besøger vel også regelmæssigt deres leverandører? Og hvis det lille spinderi bliver taget i at bruge børnearbejdere, er der ingen, der vil købe af dem, for så bliver det åbenlyst i blockchain-netværket – i modsætning til i dag, hvor det er en oplysning, der måske kun findes inde i hovedet på nogle få mennesker eller i et ringbind på en hylde.”
De unge vil undre sig
Jan Damsgaard er ikke i tvivl om, at virksomheder, der bruger blockchain-teknologi til at sikre varers ægthed og oprindelse, vil få en kæmpe konkurrencefordel. Og i løbet af de kommende årtier vil blockchain derfor være umuligt at komme uden om for danske virksomheder, mener han.
Når valget står mellem certificerede, sporbare varer og varer, der ikke kan gøres rede for, vil forbrugerne nemlig i stigende grad vælge det første:
”Forestil dig et supermarked med to kølemontrer. I den ene ligger der alle mulige slags kød – både økologisk, konventionelt, bæredygtigt osv., der har det tilfælles, at man kan se, hvor det kommer fra. F.eks. at det kommer fra en dansk ko, og at den har gået på den og den mark, er blevet slagtet der og der osv. Du kan altså stadig vælge noget billigt kød, men så er der redegjort for, hvorfor det er billigt. I den anden montre ligger der noget kød, som ikke er registreret på en blockchain, og som supermarkedet derfor ikke kan redegøre for med sikkerhed. Det tror jeg ikke, supermarkedet kan holde til i længden. Der vil komme et pres fra forbrugerne, og så vil butikkerne slet ikke have de produkter, der ikke kan spores.”
Jan Damsgaard forestiller sig, at det især vil blive et krav fra yngre generationer, og en dag vil de unge undre sig over, at vi engang købte ting, vi ikke med sikkerhed vidste, hvad indeholdt, eller hvordan var fremstillet.
”Stolede man virkelig på, at tingene var det, man fik fortalt, uden at kunne spore det? Sådan vil de spørge.”
Han vil heller ikke afvise, at sporingen bliver et lovkrav, hvis omstillingen viser sig at gå for langsomt. Præcis som de nuværende varedeklarationer af fødevarer er det i dag.
”Informationerne er der. Det er bare at opsamle dem mere systematisk,” siger Jan Damsgaard, der håber, at han får mulighed for at fortsætte ABCD-projektet i årene frem og videreudvikle private virksomheders brug af blockchain-teknologi. Han mener også, at det er vigtigt, at den offentlige sektor kommer ind i kampen og samarbejder med erhvervslivet og civilsamfundet om at udvikle blockchain-løsninger inden for en række områder – eksempelvis på klimaområdet, sundhedsområdet og det sociale område, hvor der også er potentialer.
