Du kender givetvis ordsprog som:
- Du skal ikke skræve længere, end bukserne kan holde.
- Skomager bliv ved din læst.
Men du kender sikkert også:
- Forandring fryder.
- Lykken står den kække bi.
De første to tager udgangspunkt i, at det sikre og velkendte er godt nok. De to sidste taler mere til den eventyrlystne, for hvem det sikre overhovedet ikke er godt nok.
Ordsprogene skal ses som et udtryk for folkepsykologi, og sammen beskriver de på bedste vis den kamp, som vi alle sammen har inde i os. Det fastslår professor i psykologi Henrik Høgh-Olesen fra Aarhus Universitet.
”Vi bærer alle de to modsatrettede kræfter inde i os, hvor de slås om magten. Om vi så viser os som mest tryghedssøgende eller eventyrlystne, er blot et spørgsmål om fordelingen af de to kræfter. Og når vi nogle gange støder på tvivl, så er det et udtryk for, at de to kræfter slås i vores personlighed,” fortæller Henrik Høgh-Olesen.
Egenskaber stammer fra urmennesker
”Vores forfædre havde det på samme måde. Nogle af dem nippede kun forsigtigt til en ny fødevare, for den kunne måske være giftig, eller de gik kun langsomt ind i en mørk hule, fordi der kunne være noget farligt derinde. Den type sikrede artens overlevelse ved at være fornuftige og forsigtige. Men de er kun den ene halvdel af historien,” understreger han.
”På den anden side var der de grænsesøgende, som ville ud til de fjerneste strande, ind i de mørkeste skove og op på de højeste bjerge. Uden dem var mennesket aldrig kommet ud af hulestadiet.”
Mennesker er flokdyr, og flokken har brug for begge typer, understreger den aarhusianske psykologiprofessor.
”Nogle i flokken skulle være strukturerede og passe ’homebase’. Andre skulle være modige og risikovillige. Og nogle skulle være gode til at planlægge og overskue. Vi har som menneskegruppe brug for en bred palet af kvaliteter og kan ikke bare nøjes med at være for eksempel nysgerrige. Mængden af egenskaber skal gerne gå op kollektivt,” fastslår han.
Mennesker og aber er nysgerrige
Selvom mange er meget struktursøgende og trives med kontinuitet, hverdag, regler og regelmæssighed, så indeholder alle mennesker også et strejf af eventyr. Det er nemlig en grundlæggende egenskab hos primater, som er den pattedyrorden, vi er en del af.
”Vi er grundlæggende neofile, altså glade for, at der sker noget nyt. Hvis du tager en abe og tilfredsstiller alle dens umiddelbare behov, giver den mad, sex og noget at drikke, så har den ingen grund til at røre sig. Men hvis du så giver den tilfredsstillede abe fem nøgler og fem hængelåse, som den egentligt ikke ved, hvad skal bruges til, så går den straks i gang med at undersøge, hvordan nøgler og låse passer sammen. Primater er explorative som en del af deres dna; Det er lystfuldt for dem at gå opdagelse,” forklarer han.
Mennesker er formentligt blandt de mest nysgerrige og neofile i forhold til andre arter. Men som vi godt ved, er nogle af os mere glade for nyheder og eventyr end andre. Det kan skyldes forskelle mellem køn eller mellem folk af forskellig alder, men den grundlæggende interesse for opdagelse ligger i os alle i en eller anden grad. Og det er måske en af årsagerne til, at eventyrer og opdagelsesrejsende har relativt høj status i vores samfund.
”De fleste synes, at eventyret er pirrende, men mange af os kaster os ikke ud i det, fordi trygheden er den stærkeste kraft. Men menneskets udviklingshistorie er en lang fortælling om grænseoverskridelser, og dem, der har turdet prøve og er blevet klogere af det – og har overlevet det - har været kulturbærere med høj status.”
Henrik Høgh-Olesen var mellem jul og nytår gæst i Radio4-programmet Kraniebrud og talt om eventyrernes psykologi; "Derfor har vi brug for det ukendte".
