Thomas Delaney dribler uden om en, to, nej tre østrigske forsvarsspillere og afleverer bolden uden om en fjerde til Joakim Mæhle, der har taget et af sine klassiske løb op ad den tosporede venstreside. Han eksekverer kynisk i feltet. Med en hård inderside sparker nordjyden bolden fladt i nettet til kampens slutresultat 1-0 mod Østrig. Et mål, der sikrer Danmark VM-billetten til slutrunden i Qatar i 2022 med maksimumpoint efter otte sejre på otte kampe og en målscore på 27-0.
Danmark rangerer nu som nummer ti på FIFA’s verdensrangliste, foran lande som Holland og Tyskland. Og succesen er ikke tilfældig, mener Peter Krustrup, der er professor i sport og sundhed på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet.
Den er tværtimod resultatet af en langstrakt strategisk indsats i DBU, som blev grundlagt under Hjulmands to forgængere, Morten Olsen og Åge Hareide.
”Siden landsholdet ramte et lavpunkt for fem-seks år siden, er det kun gået fremad. Men det har krævet mange forberedelser, stor inddragelse af viden og ny teknologi samt taktiske, fysiske og tekniske udviklingsområder. Det bliver alt sammen sat i spil i øjeblikket,” siger Peter Krustrup.
Siden landsholdet ramte et lavpunkt for fem-seks år siden, er det kun gået fremad.
Peter Krustrup, Syddansk Universitet
Mæhle er ikke bare en af de mest iøjnefaldende spillere på banen. Han er også legemliggørelsen af en særlig dansk spillestil, som ifølge Krustrup er hemmeligheden bag landsholdets succes under Kasper Hjulmand.
”Mæhle er lige nu en af de hotteste wingbacks i verden, men han har også nogle udfordringer defensivt. Landstræneren må til hver eneste kamp overveje, hvor frie tøjler Mæhle skal have i det offensive spil. Det er fysisk krævende og kan få konsekvenser for det defensive spil,” siger han.
Landsholdets succes bygger på en kombination af mange faktorer. Krustrup fremhæver fire indsatsområder som særligt afgørende: Et skarpt blik på spillernes fysiologiske potentialer. En analytisk tilgang til både de taktiske, de fysiske og de tekniske aspekter af spillet. En stor variation i spillertyper og spillerkompetencer, der bl.a. bunder i mange års dyrkelse af mangfoldigheden i talent- og ungdomsarbejdet. Og endelig en særlig dansk fællesskabskultur med et fladt hierarki, hvor alles kompetencer bringes i spil.
1. Det fysiologiske blik
”Fodbold er meget mere end det, vi ser i fjernsynet: Fodbold er sundhedsfremme og medicin. Det er et værktøj til læring og dannelse, til sammenhold og trivsel, til at bekæmpe livsstilssygdomme og ensomhed,” siger Peter Krustrup.
Når han er optaget af, at Joakim Mæhles imponerende offensive spil med lange, sprinter op ad den nordjyske motorvej i venstre side kan få konsekvenser for landsholdets defensive spil, drejer det sig ikke mindst om det rent fysiologiske.
”Fodbold er blevet så intenst, at der opstår stor træthed hos spillerne. Både undervejs i kampene efter de her ‘Mæhle-sprinter’ – og meget markant imod slutningen af kampene. Det er de færreste, der i internationale kampe kan holde til at spille 90 minutter med samme høje intensitet.”
Af samme årsag er det ofte spillere, der udfører mange og lange intense løb, som bliver skiftet ud. I Morten Olsens tid som landstræner blev fløjspillere som Jesper Grønkjær og Dennis Rommedahl ofte skiftet ud efter ca. 70 minutters spil. Hjulmand er gået skridtet videre med mange tidlige indskiftninger.
”Man kan tydeligt se, at Hjulmand har stor opmærksomhed på, at moderne topfodbold er så ekstremt intenst, at det får betydning både taktisk, teknisk og fysisk,” siger Peter Krustrup.
2. Nye analyseværktøjer
Da Mikkel Damsgaard i sommer ankom til EM-lejren, havde han forberedt sig grundigt med at øve frispark ved hjælp af en ny teknologi, TrackMan, der med stor præcision måler boldens hastighed, dyk, skru og højde.
”Han bruger ligesom de andre frisparksskytter radarteknologi til at finpudse sine frispark. Men han ankom i relativt dårlig form til landsholdslejren på grund af et forløb i sin italienske klub, hvor han havde været småskadet og ikke havde fået så meget spilletid i de sidste kampe op til EM.”
Derfor drejede det sig for landstræneren om at ”dosere” Damsgaard, hvad angik spilletid, og sørge for, at spillerne omkring ham kompenserede for hans mangler.
”Damsgaard har en unik sparketeknik, dribleteknik og spilforståelse, der gør, at han kan være kampafgørende. Men han er ikke på verdensklasseniveau, hvad angår hurtighed og fysik i nærkampene. Derfor er der brug for, at hans medspillere formår at skabe plads og rum til, at han kan gøre, hvad han er bedst til,” siger Peter Krustrup.
Til forskel fra flere af sine forgængere viser Hjulmand en stor taktisk fleksibilitet i kampene og har gennemtænkte planer for kampenes udvikling. Og han ændrer ofte på spilformationen undervejs i kampene.
”Det viser, at Kasper Hjulmand sætter sin store trænerfaglige viden i spil og bruger input fra præstationsanalyser af modstanderen og af sit eget hold fra sin stab. Der er både taktiske, tekniske og fysiske overvejelser bag, når han roterer sine spillere,” siger Peter Krustrup.
3. Plads til de små og de anderledes
En vigtig grundsten for landsholdets aktuelle succes blev lagt helt tilbage i 2005 i form af et lille principprogram for Dansk Boldspil-Union, ”Den nye vej”. Det var forfattet af herrelandsholdets daværende assistenttræner, Kjeld Bordinggaard, og en ung træner i Lyngby Boldklubs ungdomsafdeling: Kasper Hjulmand.
Programmet markerede et markant skift i tilgangen til ungdomsfodbold og talentudvikling. I stedet for at tænke i resultater skulle der fokuseres på glæden, legen og lysten til at spille fodbold.
”DBU holder fast i, at der ikke spilles for oprykning og ikke offentliggøres turneringsstillinger før 13-årsalderen. Der er fokus på forbedring og spillerudvikling frem for resultater,” siger Peter Krustrup.
Et andet element drejer sig om at spille på mindre baner, 3-mands, 5-mands og 8-mands, i fodboldspillernes unge år for at få mere interaktion, flere boldberøringer og højere succesrate.
Ifølge Peter Krustrup har der også i Danmark været stor opmærksomhed på at give plads til de små spillere og såkaldte ”late bloomers”, der fysisk er sent udviklede. Der er stor opmærksomhed på, at det ikke kun er én spillertype, der skal understøttes i talentudviklingen.
”Fodboldkompetencer er mange forskellige ting, og det er ikke kun én spillertype, der kan blive kampafgørende. Den filosofi udfolder sig også flot på det danske landshold, bl.a. ved at meget forskellige unge spillertyper som Mæhle, Damsgaard, Skov Olsen og Wind gør det godt på landsholdet,” siger Peter Krustrup.
DBU’s omfavnelse af forskellige spillertyper giver landsholdet en række spillemæssige muligheder og stor taktisk fleksibilitet, fordi de unge spillere allerede i en tidlig alder har en mangfoldighed af kvaliteter, som alle sammen er brugbare for landsholdet.
4. Folkesjælen i omklædningsrummet
Peter Krustrup peger på endnu et særligt ”dansk” særtræk ved herrelandsholdet. Det handler ikke om det snævert fodboldfaglige, men lige så meget om menneskelige værdier og kultur.
”Vi er gode til at understøtte spillerne i forhold til deres personlige udvikling og mentale sundhed. Der er et blik for det i Danmark, som gør, at der er lidt mere luft til at trække vejret end i andre elitesystemer,” siger Peter Krustrup.
På andre landshold er hierarkierne typisk meget synlige. Ingen er i tvivl om, hvem der er stjernerne og vandbærerne. På det danske er ledelsesstilen og organisationen mere horisontal.
”Dansk fodbold handler også om sammenhold, samarbejde, integritet og generøsitet,” siger Peter Krustrup. ”Det drejer sig om at få en hel trup til at føle sig inkluderet og bruge alles kompetencer. I år er der 17 forskellige spillere, der har scoret på landsholdet. Det taler sit tydelige sprog om, at vi har en stor taktisk fleksibilitet og en trup, som føler sig medansvarlig og medinddraget i det, der sker.”
Ved VM-slutrunden i Qatar kommer landsholdet til at møde hårdere modstand end ved kvalifikationen. Det store spørgsmål bliver, om Hjulmand og co. formår at udnytte spillertruppens bredde, fastholder sit fysiologiske blik og sine taktiske rotationsprincipper på banen.
”Det bliver spændende at se om værdierne, holdningerne og integriteten også kan stå distancen under pres. Det synes jeg bestemt den gjorde til EM. Den store prøve er VM,” siger Peter Krustrup.
