Idé & tro
Illustration: Maiken Jyndevad Stenvang Foto: Scanpix Danmark Ukendt/Ritzau Scanpix

Folkekirkens forskelsbehandling fortsætter

Den danske Folkekirke har stadig ret til at fravælge kvinder til præstestillinger. Det bunder i den maskulinisering af kristendommens tekster og traditioner, der er sket gennem tiden. Og noget kan tyde på, at retten til forskelsbehandling fortsætter trods det, at kirkens biskopper opfordrer til at standse den.

Idé & tro
Illustration: Maiken Jyndevad Stenvang Foto: Scanpix Danmark Ukendt/Ritzau Scanpix

Mange folk inden for kirken er meget konservative og mener, det er det helt rigtige, at man stadig har denne her undtagelsesparagraf fra ligebehandlingsloven. Den gælder kun i ansættelsesøjemed, men min observation er, at den smitter af på behandlingen af kvindelige præster.

Else Marie Wiberg Pedersen, lektor, Aarhus Universitet

I år er det 75 år siden, de første kvindelige præster blev ordineret, og i dag er over halvdelen af præsterne i Folkekirken i Danmark kvinder. Men kvinderne er stadig ikke ligestillet med mændene.

Den dag i dag må Folkekirken forskelsbehandle kønnene i ansættelsesøjemed og har ret til at fravælge kvinder til præstestillinger. For Folkekirken og andre trossamfund er nemlig ikke underlagt ligebehandlingsloven.

Sidste år opfordrede landets biskopper Kirkeministeriet til at fjerne den paragraf, der i dag giver Folkekirken ret til at forskelsbehandle mænd og kvinder. Men det er ikke til at sige, om Kirkeministeriet rent faktisk kommer til at fjerne paragraffen. Det mener Else Marie Wiberg Pedersen, lektor i teologi ved Aarhus Universitet. Selv er hun blevet mere pessimistisk efter den debat, der startede i kølvandet på biskoppernes udmelding.

I andet afsnit af serien 'Kvinder i troen' dykker vi ned i historien om kvindernes plads på prædikestolen - og i teologien. Måske kan det give os svar på, hvorfor Folkekirken stadig ikke ligestiller mænd og kvinder.

Tænketanken er Vid&Sans' ugentlige podcast. Den udkommer i små miniserier, der hen over 2-4 afsnit dykker ned i et emne, der præger nyhedsstrømmen. I første afsnit af serien 'Kvinder i troen' undersøgte vi de kvindeskikkelser, moderne kristne og jødiske kvinder har at spejle sig i, når de læser Biblen og Toraen.

Lyt til os der, hvor du lytter til dine podcast
Der kan du også lytte til tidligere afsnit af Tænketanken

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist og lydredaktør på Vid&Sans. Vært på podcasten Tænketanken og producer af al bærende lyd.
Lektor, Aarhus Universitet
Else Marie Wiberg Pedersen er lektor i Teologi på Aarhus Universitet. Hun forsker bl.a. i feministisk teologi.

ANBEFALET TIL DIG

Menu