Journalist og lydredaktør på Vid&Sans. Vært på podcasten Tænketanken og producer af al bærende lyd.
I anledning af 75 året for de første kvindelige præster, undersøger podcasten Tænketanken kvinder i troen. I andet afsnit går vi tilbage i historien for at finde svar på, hvorfor der stadig ikke er ligestilling i kirken i dag.
I en serie på tre afsnit frem mod Oscar-uddelingen 2023 zoomer Tænketanken ind på filmenes verden. Første afsnit handler om, hvordan streamingtjenesterne har båret sig ad med at overtage de gamle produktionsselskabers plads ved prisoverrækkelserne.
I en serie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken, hvad vi mennesker gør ved naturen. Andet afsnit handler om skarven – en fugl der er hadet af mange. For den spiser rigtig mange fisk. Både dem fiskerne gerne vil fange – og dem, der er i fare for at uddø.
I en serie på tre afsnit undersøger podcasten Tænketanken ytringsfrihed på de sociale medier fra tre forskellige vinkler. I dette afsnit kan du høre, hvordan Elon Musk påvirker den offentlige og demokratiske samtale i sin jagt på den ultimative ytringsfrihed på Twitter.
Frem til valget 1. november dykker Tænketanken ned i de store valgtemaer. I andet afsnit møder tænketanken ph.d.-stipendiat Frederik Emil Appel Olsen til en snak om klimapolitik og -retorik
I denne måned stiller Tænketanken skarpt på prævention og ligestilling. Andet afsnit handler om, hvilken betydning p-pillen fik for kvinder, da den kom på markedet i 1960’erne. Tænketanken har mødt historiker Anne Sørensen.
Mange virksomheder iklæder sig regnbuens farver i anledningen af Pride-ugen i København. Men de kan ikke længere nøjes med ‘bare’ at kippe med regnbueflaget. I dag forventes det, at de bakker støtten op med handling.
Det burde ikke betyde noget, hvilken uddannelse de studerende forældre har. Men det gør det. Unge med kortuddannede forældre har sværere ved at blive optaget på en videregående uddannelse. Og hvis de kommer ind, har de 10-15 pct. større risiko for at falde fra.
Ovenpå skandalen ved årets Champions League finale er der kommet øget fokus på at få gjort op med den vold, som synes at klæbe mere til fodbold end nogen andre sportsgrene.
De første russiske soldater er blevet dømt for overtrædelse af krigens love i Ukraine. Men selvom dommen er faldet over de første individer, kan der gå lang tid, inden vi kender omfanget af forbrydelserne – også efter krigen er forbi.
Stereotyper og fordomme fylder mere i vores verdensbillede, end vi bryder os om. Vi er tilbøjelige til at opsøge den viden, der bekræfter vores forestillinger – og reagerer med mistro og ubehag, når de udfordres. Fænomenet kaldes bias, og er en af de alvorligste udfordringer for demokratiet.
Danskerne drikker ikke mere end folk i andre lande – men vi dør oftere af det. Hvordan kan det være? Måske handler det mere om alkoholkulturen end om mængderne, siger Janne Tolstrup, der forsker i alkoholvaner.
Det giver mere mening for medarbejderne, når lederne slipper tøjlerne. Og det er der brug for på de danske arbejdspladser, mener organisationspsykolog og forsker, Liv Starheim.
Hvert år besøger hver femte dansker en af sommerens mange musikfestivaler. Men hvad skyldes den danske festivalkulturs succes? Fabian Holt, der forsker i festivaler, er denne uges gæst i Tænketanken.
Politik er en publikumssport – også for Vladimir Putin og Volodomyr Zelenskyj. På hver deres måde bruger de iscenesættelse og selvpromovering i kampen for international opbakning og folkelig legitimitet.
Det krigshærgede Ukraine er blandt favoritterne til at vinde Det Europæiske Melodi Grand Prix på lørdag. Og det er ikke tilfældigt. Den erklæret upolitiske sangkonkurrence har altid været syltet ind i politiske interesser på kryds og tværs af Europa.
Skoven er afgørende, hvis vi vil gøre os håb om at redde truede dyr og planter. Men skov er ikke bare skov. Tænketanken har inviteret biolog Jesper Erenskjold Moeslund med i skoven til en snak om biodiversitet og truede arter.
Ensomhed er usundt for både sind og krop. Og den rammer hårdest blandt dem, der i forvejen er mest udsatte: De ældre over 80. Men gode intentioner og dårlig samvittighed er ikke tilstrækkeligt, hvis vi vil gøre noget ved problemet.
Horizon Zero Dawn udfordrer computerspillets klassiske kønsroller. Her er det ikke en stærk mand, der redder en jomfru i nød. Og sådanne spil vil vi måske se flere af i fremtiden.
Om halvanden uge er der præsidentvalg i Frankrig, og kampen om stemmerne er i fuld gang. Macron er kommet i stærk modvind, og Le Pens popularitet er stigende. Det tyder på, at der bliver kamp til stregen.
Regeringen regner med, at der kommer 100.000 ukrainske flygtninge til Danmark. Mange af dem har traumer, og mellem 10 og 30 pct. vil udvikle PTSD. Når det skal behandles, spiller bl.a. medicin, terapi, søvn og relationer en rolle.
Folkeafstemningen 1. juni bliver afgørende for vores forhold til og samarbejde med de andre EU-medlemslande.
Mens Vesten har svært ved at finde militære modtræk til Putins aggression i Ukraine, har de økonomiske modtræk allerede haft kolossal effekt. På rekordtid er det lykkedes at lamme russisk økonomi, der nu er i dyb krise. Hvordan kan det være? Tænketanken har spurgt økonomiprofessor Philipp Schröder.
Vi danskere forstår ikke vores store nabo mod syd. Så klar er meldingen fra Moritz Schramm, lektor på Syddansk Universitet, Og det er en skam, for faktisk kan vi lære mere af hinanden, end vi tror. I ugens afsnit af Tænketanken afliver vi tre danske myter om tyskere.
Det er ofte én type iværksætter, der bliver portrætteret i medierne. Og det er et problem, hvis det afskrækker dem, der ikke passer ind i iværksætterstereotypen. F.eks. kvinder.
Olaf Scholz har været kansler i halvanden måned og sætter en ny – og langt mindre konservativ – kurs for tyskerne. Og det er ikke første gang, det sker.
Type 2-diabetes – før kaldet gammelmandssukkersyge – eksploderer i verdens nye vækstlande. Hvordan bekæmper vi den voldsomme livsstilssygdom?
Mange lande i vesten frygter, at Rusland vil gøre alvor af sin militære optrapning og invadere Ukraine. Men Rusland bør nøje overveje, om regimet kan holde til en krig.
I december vinder forbrugsfesten stadig massivt over vores klimabekymringer. Men der er små tegn på, at selv juleforbruget er ved at ændre karakter – og omfang.
Rigsretssagen mod Inger Støjberg udstiller sammen med minkkommissionen, hvor svært top-embedsmændene har ved at slå bremsen i, når ministrene træder på speederen.
Kun 20 pct. af danske skolebørn kan rigtig godt lide at læse. Det er et problem, siger forskere. Mange skoler sætter nu fokus på lystlæsning.
Nej, det skal vi nok ikke. Men mange af os kunne godt trænge til et grundkursus i økonomi og rationalitet.
Digitale kirkegårde, børnetegninger på kisten, og aske spredt på vandet. Mulighederne for begravelse er mange. Bruger vi dem?
Kunstig intelligens har et stort potentiale. Men kan vi have tillid til teknologien, når vi ikke kan forstå, hvad der foregår inde i maskinrummet?
Danmark har en af verdens bedste samlinger af sundhedsdata. Og nu bliver det snart hurtigere og nemmere for forskerne at få adgang. Det gavner både borgerne, myndighederne og samfundet.
Kommunerne ønsker sig flere engagerede borgere. Særligt i de store kommuner. Men engagement kan ikke tvinges frem. Det opstår, når det giver mening for borgeren.
Vi skal ikke frygte overvågningssamfundet. Vi skal interessere os for overvågningens fordele – og ulemper.
Ideen til svampebatteriet opstod, da forskerne kombinerede to forskellige spor af videnskaben.
Politikerne er blevet mere optagede af deres partier. Det stemmer ikke overens med borgernes forventninger. Derfor får vi mere mistillid, mener forsker.
Private vagtværn er ikke et nyt fænomen, men har eksisteret siden begyndelsen af 1900-tallet. Vid&Sans taler med forskeren Mette Volquartzen om de private vagters historie i Danmark.
Dyk ned i sektionerne
