Den er knap og nap så fin som den 'rigtige' Nobelpris, men Ig Nobelprisen er faktisk alligevel noget, der kan give en forskers karriere et ganske friskt pust med på vejen.
Spørg bare lektor Magnus Wahlberg fra Syddansk Universitet, tidl. ansat ved Aarhus Universitet. Han forsker i bioakustik hos dyr og dokumenterede i 2003 sammen med en kollega fra Sveriges Lantbruksuniversitetet, hvordan sild kommunikerer med hinanden ved hjælp af prutter.
Den slags kan få det til at trække i smilemusklerne hos en del mennesker, men det er faktisk også nyttig viden - især for fiskere, der gerne vil finde frem til de givtige, storpruttende sildestimer. Og for Magnus Wahlberg indbragte det en Ig Nobelpris og massiv opmærksomhed, og ikke kun for det komiske i studiet, men også for forskningens mange muligheder.
Men den slags karrierefremmende boosts får danske forskere ikke efter årets Ig Nobel-uddeling. De blev nemlig vejet og fundet for lette til pladsen på podiet. Priserne blev uddelt i nat, natten til fredag, dansk tid, og komiteen bag havde fundet anledning til at præmiere en række forskningsprojekter, der får os til at le og siden til at tænke. Det er nemlig hele formålet bag den noget alternative forskningspris, der bliver uddelt hvert år på Harvard University.
Pandemien satte en stopper for det fysiske fremmøde de sidste par år, men også i år foregik præmieuddelingen online. Du kan se, hvordan det foregik på Ig Nobels hjemmeside, hvor hele den hyggelige seance blev live-transmitteret.
Årets priser blev overrakt virtuelt af otte 'ægte' Nobelprisvindere. Og selvom Ig Nobel-vinderne først og fremmest lander i spotlightet, fordi deres arbejde får nogen til at le, er prisen faktisk så prestigiøs, at mange af modtagerne under normale omstændigheder drager hele vejen til USA for at deltage i ceremonien.
Årets priser
Litteraturprisen
Eric Martínez, Francis Mollica og Edward Gibson (repræsenterende Canada, USA, Storbritannien, Australien) for deres analyse af, hvad der gør juridiske dokumenter unødvendigt svære at forstå.
Anvendt kardiologi-prisen
Eliska Prochazkova, Elio Sjak-Shie, Friederike Behrens, Daniel Lindh og Mariska Kret (Holland, Storbritannien, Sverige og Aruba) for at søge og finde bevis for, at hjerterytmerne synkroniseres, når romantiske partnere mødes for første gang og føler sig tiltrukket af hinanden.
Biologiprisen
Solimary García-Hernández og Glauco Machado (Brasilien og Columbia) for deres studie af, hvorvidt forstoppelse påvirker skorpioners muligheder for parring.
Medicinprisen
Marcin Jasiński, Martyna Maciejewska, Anna Brodziak, Michał Górka, Kamila Skwierawska, Wiesław Jędrzejczak, Agnieszka Tomaszewska, Grzegorz Basak, og Emilian Snarski (Polen) for at påvise, at patienter, der er i gang med bestemte kemoterapi-forløb, bliver ramt af færre negative bivirkninger, når et af de normale komponenter i behandlingen bliver udskiftet med is.
Ingeniørvidenskabsprisen
Gen Matsuzaki, Kazuo Ohuchi, Masaru Uehara, Yoshiyuki Ueno og Goro Imura (Japan) for deres undersøgelse af, hvordan man mest effektivt placerer sine fingre, når man skal bruge et dørhåndtag.
Kunsthistorieprisen
Peter de Smet og Nicholas Hellmuth (Holland, Guatemala, USA og Østrig) for deres studie af, hvordan det antikke Maya-folk på keramik portrætterede, at de indtog berusende lavementer under rituelle ceremonier.
Bevægelsesprisen
Frank Fish, Zhi-Ming Yuan, Minglu Chen, Laibing Jia, Chunyan Ji og Atilla Incecik (To forskergrupper fra hhv. Storbritannien, Tyrkiet, USA og Kina) for at prøve at forstå, hvordan ællinger er i stand til at svømme i formation.
Fredsprisen
Junhui Wu, Szabolcs Számadó, Pat Barclay, Bianca Beersma, Terence Dores Cruz, Sergio Lo Iacono, Annika Nieper, Kim Peters, Wojtek Przepiorka, Leo Tiokhin og Paul Van Lange (Kina, Ungarn, Canada, Holland, Storbritannien, Italien, Australien, Schweiz og USA) for at udvikle en algoritme, der kan hjælpe folk, der løber med sladder, til at afgøre, om de skal fortælle sandheden eller stikke en løgn.
Økonomiprisen
Alessandro Pluchino, Alessio Emanuele Biondo og Andrea Rapisarda (Italien) for ad matematisk vej at forklare, hvordan arbejdsmæssig succes oftest går til de mest heldige og ikke de mest talentfulde personer.
Ingeniør-sikkerhedsprisen
Magnus Gens (Sverige) for at udvikle en elg-kollisionsprøvedukke.
