Kunst & kultur
Foto: Ritzau/Scanpix

Gyserfans klarede sig bedre gennem corona-pandemien

Ser du mange gyserfilm? Så er du måske kommet bedre igennem de sidste to års nedlukninger, sociale distancering og sygdomsangst end dine mindre horror-glade venner. Ny forskning viser, at folk, der elsker gys, udviste færre psykologiske problemer under covid-19-nedlukningerne.

Kunst & kultur
Foto: Ritzau/Scanpix

Gyserfans er selvfølgelig ikke immune over for at blive smittet med Covid-19. Men ny forskning viser, at de har nemmere ved at håndtere de psykologiske udfordringer, corona-pandemien har bragt os gennem de sidste 2 år.

Dette noget overraskende resultat kommer fra et nyt forskningsprojekt, som lektor ved Aarhus Universitet, Mathias Clasen, har medvirket i. Projektet dokumenterede en klar korrelation imellem, hvor mange gyserfilm forsøgspersonerne så, og hvor medtagne de var af corona-angst og social distancering.

Mathias Clasen forklarer sammenhængen mellem gys og corona-resiliens ud fra et lærings-evolutionært perspektiv: Mennesker, der ser gyserfilm, leger med deres frygt på en sikker måde. Derfor træner de sig gradvist bedre til at tackle deres egen frygt, og det giver en fordel, når de støder på frygten ude i den virkelige verden. F.eks. i foråret 2020, da det meste af verden blev lukket ned på grund af corona-pandemien.

I denne uges udgave af Tænketanken tager vært Andrew Davidson på besøg hos horrorforskeren Mathias Clasen – og gør dig klogere på, hvordan det at se horror-medier påvirker os på både kort og lang sigt.

Lyt til os der, hvor du lytter til dine podcast
Der kan du også lytte til tidligere afsnit af Tænketanken

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Podcastredaktør på Vid&Sans’ søstermedie Videnslyd og fast bidragyder til Vid&Sans.
Lektor, Aarhus Universitet
Mathias Clasen er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet. Han forsker i horror og er leder af Recreational Fear Lab.

ANBEFALET TIL DIG

Forsvarets krise er større end du tror

Mens krigen raser i Ukraine, mangler det danske forsvar mandskab, materiel og ammunition. Situationen er langt hen ad vejen et bevidst valg, foretaget af politikere og effektivt implementeret af Forsvaret. Skal Forsvaret igen blive kampdygtigt, kræver det et opgør med såvel styringslogik som debatkultur.

Det danske folkestyres fødsel var ikke bare hyggelig

Vi er vænnet til at forstå dansk historie som små hyggelige fremskridt – i kontrast til udlandets voldsomme og blodige samfundsomvæltninger. Men det danske demokratis fødsel i 1848 hænger tæt sammen med datidens bølge af europæiske revolutioner. I dag er det 175 år siden, at det hele begyndte – med en stor demonstration i København, der udløste en lang række skelsættende begivenheder.

Menu