Kvinder lever længere end mænd. Kønskløftens dybde varierer, men den findes overalt. Hvorfor? Det er lidt kompliceret at svare på, men du kan springe direkte til kortet og se mønsteret selv.
De biologiske forskelle, der gør mænd større og stærkere end kvinder, slider også mere på kroppen og fører især til flere hjertekarsygdomme. Og så er der en masse forskelle i livsstil, der – som man kan se på kortet – varierer meget fra land til land.
Mænd ryger mere, drikker mere og opfører sig generelt mere usundt. I Østeuropa, som har verdens største kønsforskel i middellevetid, er alkoholisme et udbredt mandeproblem.
Efter Sovjetunionens kollaps i 1991, styrtdykkede befolkningens sundhed og levealder, og det var især mændene, der tog faldet. I de historiske data kan man se, at russiske mænds middellevetid var helt nede på 59 år i 2000, før den igen begynde at stige og nærmede sig kvindernes.
Og så er der krig. I de allerblodigste krige dør så mange mandlige soldater, at det slår ud i middellevetiden. På kortet kan det aflæses i Syrien, hvor mændenes levealder tog et dyk, da borgerkrigen brød ud. Den allerstørste kønsforskel i de historiske data (de ældste tal er fra 1950) findes i Iran i 1983, hvor mændene kæmpede mod en irakisk invasion. De år levede en gennemsnitlig iransk mand kun 47 år – 15 år kortere end kvinderne.
Kønskløften har faktisk ikke altid været der. For et par århundreder siden levede kvinder og mænd cirka lige længe i fredstid. Dengang blev kvinder i højere grad ramt af infektionssygdomme end mænd. I dag har moderne hygiejne og antibiotika stort set udryddet infektionerne, hvorimod hjertekarsygdomme, der især rammer mænd, stadig er en svær nød at knække. I de få lande, hvor infektioner stadig dræber, er kønskløften også mindre. Find selv sammenhængene på kortet.
