Journalist på Vid&Sans. Skriver om bl.a. natur, sundhed, teknologi og miljø.
600 dage i nyhedslaboratoriet
Hvad lærte vi af Vid&Sans? Redaktionen gør status over halvandet år med forskningsbaserede nyheder.
Dyk ned i sektionerne
Hiva Ahmadi
Vid&Sans
Medvirker i:
Den ulige pensionsalder
Pensionsår er ulige fordelt. Både mellem lande og mellem køn er der stor forskel på, hvornår man kan trække sig fra arbejdsmarkedet, nogle steder i overraskende grad. Se selv, hvem der kan trække sig tidligst, og hvem der må slæbe til det sidste.
Uvidenhedens europakort
Misinformation, desinformation og god gammeldags uvidenhed undergraver det moderne samfund. Undersøgelser viser enorm forskel på forståelsen af helt basale kendsgerninger på tværs af Europa. Se selv, hvem der har styr på sagerne, og hvor de tager gruelig fejl.
Danmark er stadig langt fra ligeløn
Kvinder tjener mindre end mænd i hele Europa, men løngabet varierer vildt fra land til land, og Danmark er i den tunge ende. Se på kortet, hvor de er langt mere lige end herhjemme.
Hvilke lande får flest penge fra EU?
EU har et årligt budget på mere end 1.000 milliarder kr.. Alle lande indbetaler ca. 1 pct. af BNP – men det er meget forskelligt, hvor meget de får tilbage i støtte og tilskud fra EU-kassen. Klik på kortet og se, hvilke EU-lande der er de største ydere og nydere.
Se kurverne: Så mange flere ældre bliver vi
For hvert år bliver der flere og flere ældre i befolkningen. Her kan du se en visualisering af en af de største udfordringer for vores velfærdssamfund: Den demografiske udvikling.
Ulighedens verdenskort: Danmark er både i top og bund
Danmark er både ekstremt lige og temmelig ulige i forhold til andre lande. To forskellige perspektiver giver nemlig to vidt forskellige verdenskort over ulighed. Sammenlign dem selv her.
Hvem ejer egentlig din bil?
Ejerskab er på vej ud. Leasing, streaming og service-aftaler udgør en stadig større del af vores forbrug, og selv de ting, vi har købt og betalt, mister vi efterhånden ejerskabet over. Udviklingen er både nødvendig og uundgåelig, men kan ende som en velsignelse eller en forbandelse.
Hvem er de ensomme?
Nogle har det fint alene, mens andre er er ensomme omgivet af folk. Tallene viser, hvordan ensomhed rammer skævt socialt. Paradoksalt nok er dem med flest bekendte blandt de hårdest ramte.
Dansk forsvar halter stadig bagud
Den nye regering vil løfte forsvarsbudgettet yderligere frem mod 2030, men Danmark er stadig langt fra Nato’s mål, mens det meste af Europa allerede har sat turbo på militæret. Se, hvem der allerede har store militærbudgetter, og hvem der nu øger mest.
Det iranske oprør har passeret point of no return
Iranernes oprør imod sharialov og undertrykkelse vokser, mens præstestyrets modsvar bliver stadig mere brutalt. Ingen af parterne ser ud til at give sig en tomme, og for første gang siden 1979 tegner Irans fremtid helt åben. Iranforsker tegner fire forskellige scenarier for udviklingen og for landets fremtid.
De sygeste borgere har færrest læger
I de områder af landet, hvor befolkningen vurderer deres eget helbred dårligst, er der også færrest praktiserende læger. Se på kortet, hvor folk er sygest, hvordan lægerne er fordelt, og hvor flest går til lægen.
COP27: En succes, en skuffelse og et paradigmeskift
Der var overraskende fremskridt ved klimatopmødet, hvor udviklingslandene satte dagsordenen og endelig fik afsat penge til at afbøde klimakatastrofer. CO2-reduktionen går stadig alt for langsomt, men det lykkedes overraskende at bringe en ny spiller på banen i klimakampen: De globale finansielle institutioner, der i fremtiden skal sætte økonomiske muskler bag den grønne omstilling.
Danmark er tabt bag en skraldebil
Værdifulde ressourcer går hver dag tabt på lossepladser og forbrændingsanlæg. Det er Europa godt på vej til at gøre noget ved, men Danmark holder slet ikke trit. Se selv, hvem der genbruger mest og mindst, og hvor hurtigt det har ændret sig.
VM i demokrati og menneskerettigheder
Hvor slemt er det egentlig med menneskerettigheder i Qatar? Og hvordan står det til i andre lande, vi spiller bold med – økonomisk, politisk og sportsligt? Se kortet over demokratiets dukse og djævle.
Fire ting vi vil huske valget for – og to vi snart vil glemme
Blokkene gik i opløsning, nye partier bragede ind, og det hele gik op i bogstavleg. Demokratiforsker analyserer et usædvanligt Folketingsvalg, der vil gå over i historien.
Ressourcekrisen har indtaget den politiske scene – for en stund
Ressourceknaphed, inflation og energimangel står helt centralt i vælgernes og politikernes bevidsthed for første gang i 50 år. Men det er en stakket frist, før hverdagens problemer igen vil stjæle opmærksomheden. Det kommer til at stå i vejen for langsigtede politiske løsninger på de store kriser.
Spansk øl og svensk vin: Madkulturens europakort i opbrud
Kulturgrænserne flytter sig lige nu. Mens nogle madkulturelle skillelinjer har ligget fast i århundreder, så er andre i hastig forandring. Se selv, hvordan olivenolie, smør, tomater, øl og kartofler deler Europa.
Danmark har brug for en digital sikkerhedspolitik
Global stormagtsrivalisering spidser til og åbner en ny digital slagmark. Danmark risikerer at misse toget, hvis vi ikke handler nu.
Fremtidens ressourcekamp er mere teknologisk end militær
Ressourcekrisen indvarsler en ny Kold Krig. Denne gang vil slaget stå om teknologi og ressourcer, og endnu en gang skal Europa finde sin egen vej imellem to stridende supermagter. Rivaliseringen mellem USA og Kina kan bane vej for et nyt teknologisk og handelspolitisk jerntæppe.
Mangler andre lande også hænder på hospitalerne?
Sygeplejersker er en mangelvare lige nu, og stadig færre søger ind på uddannelserne. Et kig på europakortet viser, at vores nabolande har knækket nødden, som Danmark kæmper med, mens andre lande har deres egne problemer.
Drikker danskerne mere mælk end andre?
I generationer har mælk haft sin helt egen piedestal i dansk madkultur, men er det kun et dansk fænomen? Se hvor højt vores mælketørst rangerer i en verden med vild variation i madkultur.
Vandkrisens verdenskort
Vandmanglen er akut og bliver værre år for år, selv om problemet faktisk burde være til at løse. Se her, hvem der har et vandforbrug på katastrofekurs, og hvem der har deres på det tørre.
Danmark har løsningen på den globale vandkrise
Verden mangler vand som aldrig før. Uden adfærdsændringer risikerer vi, at vandkrisen bliver permanent og ender helt galt. Men heldigvis er der løsninger inden for rækkevidde – og Danmark har implementeret dem for længst.
Er Europa i mål med LGBT-tolerance?
LGBT-personer lever under vidt forskellige forhold på tværs af Europa, både når det kommer til rettigheder og social tolerance. Se det nye jerntæppe på kortet.
Hvem bruger alle ressourcerne?
Klimakrise, biodiversitetskrise, fødevaremangel. Jordens ressourcer er presset til det yderste, men hvem har brugt dem op? Overforbruget er særdeles ulige fordelt, og Danmark ligger i den helt tunge ende.
Verdensøkonomien nærmer sig planetens grænser
Mange varer er de seneste år blevet dyrere eller sværere at skaffe – fra mad og medicin til energi og elektronisk udstyr. Hvad er forklaringerne, hvad er konsekvenserne, og hvad er løsningerne? Vid&Sans stiller skarpt på verdensøkonomiens udfordringer i ny artikelserie om kriser og knaphed.
Risiko for ukrainsk atomkatastrofe er stadig lav
Frontlinjen i Ukraine-krigen ruller nu igen hen over Europas største atomkraftværk, som bliver bombet og beskudt fra begge sider, og nu truer russisk militær ifølge nogle kilder også med at sprænge værket i luften. Alligevel er risikoen for atomkatastrofe begrænset, siger atomforsker Bent Lauritzen.
Hvem har mest fri?
Frihed i form af fridage fra arbejdet er en vigtig del af arbejdsvilkårene, og de varierer voldsomt verden over. Nogle lande har over en måned alene i helligdage, mens andre knokler året rundt. Vi har tegnet fridagenes verdenskort.
Her vejer den sociale arv tungest
Dine forældres uddannelse er afgørende for, hvilke muligheder du selv har i livet. Men Danmark er faktisk undtagelsen i en verden, hvor vægten af den sociale arv varierer voldsomt.
Aborten bliver fri – og forbudt
Abortrettigheder er på tilbagetog. Eller er de. Mens USA forbyder abort, går andre lande modsat. Se det globale kludetæppe af forbud, rettigheder og undtagelser i abortlovgivningen.
Sydamerika ser rødt
Den røde bølge skyller over Latinamerika, og nu har også Colombia valgt en socialistisk præsident. Se hvordan det politiske landskab er ændret på få år.
Bakteriedræbende virus kan afværge global sundhedskatastrofe
Et glemt medicinsk supervåben kan blive menneskehedens redning i kampen mod antibiotika-resistente bakterier, der koster millioner af menneskeliv hvert år, og WHO har kaldt det en alvorlig trussel mod menneskeheden. Uden effektive antibiotika vil lægevidenskaben blive slået hundrede år tilbage – men nu har forskere og læger genopdaget et alternativ: Virus.
Er befolkningseksplosionen aflyst?
Den globale befolkningsvækst er fladet ud, og der er forbløffende få lande, hvor den stiger. Se på kortet, hvilke lande der får ’for få’ og ’for mange’ børn, og hvordan det har ændret sig voldsomt over tid. Tallene vil formentlig overraske dig.
Hvilke lande er hårdest ramt af alkohol?
Danskernes alkoholforbrug afviger ikke meget fra resten af den vestlige verden. Men vi hører til de lande, hvor det koster flest menneskeliv.
Vanens magt vil afgøre klimakampen
Teknologi, lovgivning eller individuelle forbrugsvalg kan ikke løse klimakrisen hver især. Den grønne omstilling kræver et nyt og mere helhedsorienteret syn på samspillet mellem teknologi, forbrug, normer og adfærd.
Vil vi kæmpe for vores land?
Krig er blevet tragisk aktuelt i Europa, og mange hylder ukrainernes vilje til at kæmpe for deres land. Men ville vi selv gøre det samme? Se på kortet, hvilke lande der er klar til kamp, og hvordan kampviljen har ændret sig gennem tiden.
Hvem betaler dyrt for sikkerhed?
Militær styrke er pludselig blevet uhyggelig relevant. Efter mange års fred og sikkerhed i Europa har Ukraine-krigen fået os til igen at investere i sikkerhed. Men hvilke lande har allerede velnærede militærstyrker, og hvem er håbløst bagefter?
Hvem betaler dyrt for sundhed?
Er der sammenhæng mellem udgifter og sundhed? Der er kæmpe forskel på, hvor mange ressourcer der bruges på hospitaler og læger verden over, og ét land skiller sig voldsomt ud.
Ressourceforbandelsen
Europas energi-afhængighed af diktaturstater er ikke et tilfælde. Forskningen viser, at rige forekomster af olie, gas og andre værdifulde naturressourcer bremser nationers politiske og økonomiske udvikling. ”Resssource-forbandelsen” er ikke hekseri, men et komplekst samspil af faktorer, der fremmer diktatur, ulighed og ustabilitet.
Hvor blev arbejderklassen af?
1. maj er det arbejdernes årlige kamp- og festdag. Men der bliver færre til at kæmpe og feste år for år, og de flytter længere og længere væk fra de gamle arbejderhøjborge i de store byer. I København, hvor Fælledparken lægger græs til landets største 1.-maj-fejring, er arbejderandelen nede på en femtedel.
Kan DNA-teknologi bringe dinosaurer og mammutter tilbage?
Hvor tæt er vi på at kunne genskabe uddøde arter som mammutter, sabeltigre og dinosaurer? DNA-forskningen har gjort kolossale fremskridt i de 30 år, der er gået siden scifi-filmen Jurassic Park toppede biograflisterne. Men er vi kommet tættere på at kunne vække kæmpeøglerne til live? Og hvad med de arter, som mennesket har fortrængt i nyere tid?
Hvilke kommuner skal skrue ned for gassen?
Regeringen vil udfase naturgas frem mod 2030 og sætte turbo på udrulningen af fjernvarmenettet. Kommunerne skal allerede i år lave planer for, hvordan husholdningerne kan omstille sig fra gas til fjernvarme eller varmepumper. Men nogle kommuner får mere travlt end andre.
Krigen lægger gift for international forskning
Når kampvognene kører ind i Ukraine, og Vesten strammer sanktionsskruen om Rusland, så bliver livet også klemt ud af forskningen. Historien viser, at konflikter er ødelæggende for videnskabelige fremskridt og den videnskabelige samtale. Og Ukraine-krigen har allerede ramt forskningen hårdt – ikke bare i Rusland og Ukraine, men også i Danmark og resten af verden.
Der er et yndigt landbrugsland
Skovfældning til fordel for plantager og kvægdrift er for tiden mest et fænomen i de varme lande. Men Danmark var tidligt med på bølgen og bærer stadig førertrøjen, når det gælder landbrugets andel af det samlede areal. Ugens kort viser, hvor langt resten af verden er efter bondelandet Danmark.
Derfor skal du ikke boykotte palmeolie
Palmeolie er udråbt til den store synder bag regnskovsfældning, men burde den egentlig ses som naturens og klimaets frelser? To forskere skiller skidt fra kanel og forklarer, hvorfor sandheden ligger et sted midt imellem, og om du skal boykotte palmerne eller ej.
Her falder mødredødeligheden mest
Der er stor forskel på, hvor sikkert det er at føde på tværs af lande, men overalt – næsten – går det fremad. Dyk ned i kortene og se, hvor fødselsdødeligheden falder mest, og i hvilket land den stiger.
Skal vi frygte angreb på ukrainske atomkraftværker?
Også Ukraines atomkraftværker er fanget i krigens krydsild. Zaporizhzhia-værket, Europas største, blev for nylig ramt af russisk artilleri. Men hvad er risikoen for, at krigen udløser en atomkatastrofe? Vid&Sans har bedt atomforskeren Bent Lauritzen analysere risikoscenarierne – fra de tilfældige og utilsigtede hændelser til det målrettede totalangreb.
Her lever kvinder meget længere end mænd
Mænd dør gennemsnitligt tidligere end kvinder. Sådan er det i alle lande, men der er stor forskel på, hvor dyb kønskløften er. Se selv på kortet, hvor i verden mænd dør alt for tidligt.
Hvem er verdens atommagter?
Rusland og USA er verdens suverænt største atommagter – men syv andre lande råder også over kernevåben. På kortet kan du sammenligne de enkelte landes atomarsenaler.
Russisk afhængighed
Hvor afhængig er Europa af russisk gas? Indtil sidste uge tøvede store dele af Europa med at sanktionere Rusland. Og selv efter invasionen af Ukraine er flere stater tilbageholdende med helt at lukke for energihandlen. Dette kort viser den nok største grund til, at f.eks. Tyskland er forsigtig.
Ukrainsk uafhængighed
Selvstændig stat eller russisk region? Ukraines suverænitet og uafhængighed er truet, efter Rusland har anerkendt dele af landet som selvstændige stater. I ugens Kort & Godt kan du se, hvilke dele af Ukraine der stemte for løsrivelse fra Sovjet i 1991, og hvilke der foretrak at forblive forenet med Rusland.
Mange solceller skader klimaet mere end de gavner
Solceller er ikke altid godt for klimaet. Selv i et optimistisk scenarie havde hvert tredje solcellepanel en negativ klimapåvirkning i en undersøgelse fra AAU og Arkitema. Forbrugerne har reelt ingen chance for at skelne, hvilke solceller der gavner og hvilke der skader klimaet.
Sollys i stikkontakten
Solceller kan være rigtig gode for klimaet – eller rigtig dårlige. Her kan du selv se, hvor i verden solen leverer den største andel af energien.
Den nye seksuelle revolution
Danmark er det mest seksuelt frigjorte land i Europa, men det har vi ikke altid været. På kortet her kan du klikke dig frem og tilbage i tiden og se, hvordan holdningerne har forandret sig på tværs af Europa.
Akademisk ulighed
Kønsbalancen i det danske forskerkorps er helt skæv i forhold til store dele af Europa. Klik dig ind på kortet og se, hvilke lande der er foran, og hvilke der halter bagefter.
Hvorfor er vi bange for atomkraft?
Atomkraft er på vej ind i varmen igen – til manges skræk. Men hvorfor er vi egentlig så bange for den? Vid&Sans har spurgt historikeren Casper Sylvest, der har kortlagt atomdebatten og atomfrygten siden 50’erne.
Olympisk ulighed
De Olympiske Lege er lige så ulige fordelt som så meget andet i verden. Klik dig ind på kortet over de lande, der har været værter flest gange – og slet ikke.
Slaget om skovene kæmpes lige nu
Lige nu sker den største forandring af de danske skove i 200 år. Fokus flyttes nu fra tømmerproduktion til naturværdier i statens skove med de nye naturnationalparker, og det giver debat i både befolkning og fagkredse. Vi taler med tre forskere for at komme hele skoven rundt.
Her er finans-forskernes entydige råd til dine aktieinvesteringer
Det er umuligt at spå om aktiemarkedet, viser al forskning. Derfor anbefaler finansforskere, at du ignorerer alle de smarte aktietips og følger denne forskningsbaserede investeringsguide.
Hvad gør vi, når vi finder liv i rummet?
Hvad er mest uhyggeligt: At vi er alene i universet – eller at vi ikke er? Et nyt rumteleskop kan betyde, at vi snart finder liv i rummet, men forskere diskuterer, om det kan være farligt at søge kontakt.
Vild vækst i satellitter kan ende katastrofalt
Antallet af satellitter i rummet stiger eksplosivt. Det skaber trængsel og risiko for, at det hele ramler sammen og lammer kommunikation, økonomi og andre kritiske samfundsfunktioner. Der er akut brug for regler, styring og internationalt samarbejde, hvis ikke det skal ende katastrofalt, siger rumforsker.
Kreativitet opstår på grænsen til skizofreni
Der er en sammenhæng mellem psykotiske lidelser og kreativitet. Slægtninge til mennesker med skizofreni er de mest kreative, viser forskningen, og det siger en del om, hvor kreativitet kommer fra.
Biavl er ikke godt for den vilde natur
Honningbien er ikke en truet dyreart, og den gavner ikke biodiversiteten. Tværtimod. I dag sætter vi bistader op i nationalparker og fredet natur, og det gør mere skade end gavn.
Se kortet: Her er landenes klimamål
Se, hvilke af verdens lande som før COP26 havde vedtaget bindende målsætninger om at være klimaneutrale.
GMO-debatten bygger på misforståelser
Genmodificerede planter er stort set forbudt i Europa. Men bekymringen for helbred og natur går imod al viden på området, siger forsker i teknologi-etik. Han har svært ved at forsvare restriktionerne på genteknologi.
Svampetrip kan blive fremtidens antidepressiver
Om få år er det muligt at blive behandlet for depression med ét psykedelisk trip frem for daglige doser af lykkepiller. Studier viser, at psykedeliske stoffer kan revolutionere behandlingen af flere psykiske lidelser.
Coronakrisen er ikke en ’rigtig’ krise
Corona-krisen var ikke en historisk krise, men et lille tilbageslag i en historisk lang guldalder af sundhed, fred og velstand. Det mener historikeren Poul Duedahl, der har forsket i epidemier og andre historiske kriser og deres aftryk på eftertiden.
Vil du også have din viden direkte fra forskere?
