Krop & Sind
Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

Hvad er mest usundt: Hash eller alkohol? 

Regeringen vil gøre op med danske unges alkoholkultur. Men hvad skal vi være mest bekymrede for: At de ryger hash eller drikker alkohol? De to rusmidler er vidt forskellige - men der er flere overlap blandt brugerne end tidligere antaget.

Krop & Sind
Illustration: Ruth-Anne Degn Dausell

Vi drikker i Danmark. Store mængder af øl, vin og stærkere drikke ryger indenbords i et tempo, som andre landes befolkninger ikke kan hamle op med. Danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa, og de starter tidligere. 

Hash er også udbredt. 41 pct. af unge under 25 år har prøvet hash, viser en opgørelse fra 2019 fra Sundhedsstyrelsen.   

Men hvad er egentlig mest skadeligt: Alkohol eller hash?  

Svaret er ikke helt enkelt, forklarer Morten Hesse, lektor på Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Han forsker bl.a. i misbrug af cannabis og alkohol. 

”Både alkohol og hash kan give alvorlige skader for den enkelte, men især for alkohol kan der gå mange år, før de ses. Hash, derimod, kan udløse en psykose, første gang du bruger det - men det sker heldigvis ikke for ret mange,” siger han. 

”Ser vi på den samlede skade, som forbruget i befolkningen påfører samfundet, så vinder almindelig tobak og alkohol hver gang. Forbruget af hash er ikke nær så stort.” 

Alkohol er legalt, hash er forbudt 

Samfundets signaler er klare: Alkohol er tilladt, men hash er forbudt. Unge må godt drikke alkohol - de må bare først købe det, når de er fyldt 16 år, og få det serveret på restauranter og barer, når de er 18. 

Alkohol er især skadeligt, hvis man drikker meget på en gang. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at blandt de 16-24-årige har 54 pct. af mændene og 47 pct. af kvinderne drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed inden for den seneste måned. Forbruget er faktisk faldet: I 2010 var tallene 61 pct. og 53 pct. Men vi har stadig en kultur, hvor f.eks. hver femte dreng på 11 år har prøvet at drikke alkohol. 

Konsekvensen af de unges alkoholvaner er, at et støt stigende antal havner på hospitalet på grund af druk, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Fra 2014 til 2018 mistede 38 unge livet som følge af alkohol. 

Regeringen vil skrue ned for unges druk, og senest har Coop foreslået, at aldersgrænsen for salg af alkohol til unge hæves til 18 år, uanset promilleindholdet i flasker og dåser.  

Hash er derimod ulovligt at besidde, men to ud af fem unge prøver det alligevel. Typisk topper forbruget hos unge på 16-19 år, hvorefter de fleste holder op igen. 

Når Tyskland forventeligt legaliserer hash, hvilket indgår i det tyske regeringsgrundlag, vil danske unge og voksne frit kunne krydse grænsen og ryge sig skæve.  

Så skal vi være bekymrede? 

Alkohol kan give sygdom, hash kan udløse psykoser 

Hash og alkohol er så forskellige rusmidler, at det næsten ikke giver mening at sammenligne dem, påpeger Morten Hesse. Når vi alligevel gør det, er det fordi, alkohol og hash er de to mest udbredte og skadelige stimulanser.  

Alkohol er et giftstof, der påvirker de indre organer og er kræftfremkaldende. Det er skadeligt både i små og større mængder. Drikker man meget, kan det give svære leverpåvirkninger. Det tager som regel mange år at blive afhængig, men til gengæld er misbruget svært at komme ud af, og der er ofte svære abstinenser. En del mennesker med alkoholproblemer dør af deres misbrug, og de kan få delirium tremens, hvor de får kramper og f.eks. ser edderkopper på væggene.  

Alkohol er mest giftigt, når man indtager store mængder på kort tid, og det er vi ret gode til i Danmark. Men det gælder begge stimulanser: Et lille indtag giver lille skade, et stort indtag giver stor skade, og hyppig brug er mere skadeligt end sjælden brug. 

Cannabis påvirker ikke de indre organer, hvis det er rent. Hvis hash ikke blandes med tobak eller andre stoffer, er der heller ikke øget risiko for lungekræft – men mange hashrygere ryger også cigaretter. Det er ikke muligt at beregne særlig præcist, hvornår cannabis er udskilt af kroppen, men de inaktive stoffer kan måles i kroppen i 1-2 uger efter en joint.  

Hos nogle kan der hurtigt opstå afhængighed af cannabis; allerede efter en måned med dagligt forbrug. Et stop vil give abstinenser som irritabilitet, søvnløshed og uro.  

”Hash gør folk mere passive. Det kan skade indlæringen og koncentrationsevnen, og unge kan få svært ved at passe deres uddannelse. Desuden er der en lille gruppe, der kan udvikle psykotiske symptomer,” fortæller Morten Hesse. 

”En psykose og måske skizofreni er alvorligt. Cannabis ser ud til at bidrage til, at de psykotiske symptomer udvikles tidligere, end de ellers ville have gjort. Desuden peger undersøgelser på, at en gruppe unge ikke ville have udviklet psykotiske symptomer, hvis ikke de røg hash. Så nogle ville være sluppet for det,” pointerer han. 

I hele befolkningen udvikler omkring én ud af hundrede skizofreni. Blandt cannabisbrugere er det dobbelt så mange. 

”Dét, at cannabis får psykotiske symptomer til at indtræde tidligere, er også et problem. Er du 24 år, når psykosen kommer, har du formentlig opbygget et netværk, der kan hjælpe dig, og du er selv mere moden til at modtage hjælp. Men hvis du kun er 17 år, når du får en sindslidelse, kan du have svært ved at modtage hjælp,” forklarer Morten Hesse. 

Desuden ser man nu, særligt i USA, en ny type hash-relaterede dødsfald knyttet til e-cigaretternes udbredelse: Det aktive stof i cannabis, THC, opløses i glycerin ved hjælp af e-vitamin for at kunne bruges i e-cigaretter. Men e-vitamin er meget farligt at få i lungerne, og en lang række unge er blevet indlagt på intensivafdelinger eller er døde efter vaping, hvor de indtager cannabis via e-cigaretter. 

Fest eller afslapning – men begge stoffer sløver 

Typisk siger man, at alkohol sætter gang i festen, mens hash giver afslapning og ro. Men faktisk er begge stoffer sløvende, fortæller Morten Hesse: 

”Både alkohol og hash træder på bremsesystemet i hjernen og nedsætter aktiviteten i centralnervesystemet. Når vi forventer, at alkohol skal skrue op for feststemningen, er det kulturelt bestemt. Det er ikke, hvad der sker i kroppen,” siger han. 

”Forventningens glæde ofte er den største. Når vi forventer, at der bliver gang i festen, kan vi til en vis grad abstrahere fra, at alkohol er en downer ligesom hash. Men hvis vi drikker meget, falder vi i søvn.” 

En meget sigende forskel på de to stimulanser er, at brugerne kommer i behandling for afhængighed på vidt forskellige tidspunkter i deres liv: Den typiske alkoholmisbruger, der møder op til afvænning, er 46-47 år. Den typiske hashmisbruger er omkring 25. 

Aggressiv eller sløv over for andre 

Der er også stor forskel på hash og alkohol i forhold til, hvor skadeligt misbruget er for omverdenen, fortæller Morten Hesse: 

”I vores samfund vil en person, der drikker, først og fremmest lade det gå ud over familien. Der vil gå lang tid, ofte år, før drikkeriet går ud over arbejdet. Men på hjemmefronten kan han eller hun blive aggressiv, impulsiv og ikke have særlig mange kræfter til det sociale liv i hjemmet. Det er ikke godt at være i, hverken for ægtefælle og børn, og mange mennesker med alkoholproblemer oplever skilsmisser. Her er alkohol markant mere destruktivt end cannabis,” siger han. 

”Cannabisbrugeren bliver ’bare’ sløv og lader sig flyde med. Han eller hun får ikke taget de væsentlige valg, der skal tages i løbet af ungdomslivet. Det er også alvorligt, men på en anden måde. Det kan være svært for hashbrugere at passe et arbejde, og typisk er de ikke i job.” 

De risikovillige prøver det hele  

Tidligere troede man, at brugerne af alkohol og hash var to forskellige grupper. Men senere undersøgelser har vist, at der er et meget stort overlap, fortæller Morten Hesse: 

”Det er især drenge og mænd, der får et misbrug, og det er de risikovillige. Dem, der beskriver sig selv med ord som ’lidt vild, en ballademager’,” siger han og henviser til et ældre newzealandsk studie, Show me the child at seven. Her fulgte forskerne en gruppe børn i 25 år, og det viste sig blandt andet, at de børn, der havde en aggressiv adfærd i skolen som 7-årige, havde en større risiko for at have et stort forbrug af stoffer og alkohol som voksne. 

”Det stemmer overens med det, vi ser blandt dem, der kommer i behandling på Center for Rusmiddelforskning. Hashmisbrugerne er yngre end alkoholmisbrugerne, men de har mange fælles træk,” fortæller han. 

Mange flere unge burde søge hjælp 

For de fleste unge er skaderne ikke så store, hvis de ryger en joint ind imellem eller drikker nogenlunde behersket til fester. Men et stort og hyppigt forbrug kan give skader, og hash er - for nogle - langt mere vanedannende end alkohol. 

Forældrene opdager typisk alkoholforbruget først, for det kender de, og det er alment accepteret. Hash, derimod, går de unge ofte mere stille med. 

Men hvor hash typisk prøves nogle gange i teenageårene og derefter ikke er så eftertragtet mere, så fortsætter alkoholforbruget: Næsten alle i 20’erne drikker alkohol. Forbruget falder i 30’erne, når folk får børn, men stiger igen hos folk i 50’erne.  

Alt for få unge får hjælp til at styre deres alkoholforbrug, mener Morten Hesse: 

”En del unge i 20’erne burde have hjælp tidligere. De møder måske op, når de har fået ødelagt hele deres hverdag, været kæresten utro, sendt sms’er til eks’en osv. Men det er meget vanskeligt for dem at se i øjnene, at de ikke selv kan administrere, hvor meget de drikker.” 

Alle kommuner har pligt til at levere gratis behandling for alkohol- og cannabismisbrug.  

”Der er brug for en rådgivning, som unge kan gå til, inden de har et decideret misbrug – et sted, hvor de kan reflektere over deres forbrug sammen med en anden. Jeg tror, det vil kunne forkorte perioden, hvor det går vildt for sig, og på sigt resultere i færre deciderede misbrugere,” siger han.

BIOGRAFIER

Journalist og redaktør, Vid&Sans
Journalist og redaktør hos Vid&Sans med fagområdet 'bevægelse og bevægelser': Idræt og motion, sundhed i krop og sind, foreninger, demokrati og civilsamfund.
Lektor, Aarhus Universitet
Morten Hesse er lektor på Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Han forsker i rusmidler, misbrug og afhængighed. 

ANBEFALET TIL DIG

Menu