Samfund & Individ
Foto: Ritzau/Scanpix. Illustration: Lotus Pedersen

Hvem betaler dyrt for sikkerhed?

Militær styrke er pludselig blevet uhyggelig relevant. Efter mange års fred og sikkerhed i Europa har Ukraine-krigen fået os til igen at investere i sikkerhed. Men hvilke lande har allerede velnærede militærstyrker, og hvem er håbløst bagefter?

Samfund & Individ
Foto: Ritzau/Scanpix. Illustration: Lotus Pedersen
Læsetid: Ca. 2 min.

Chokket fra Ruslands invasion af Ukraine skabte på få uger, hvad årtiers amerikansk pres ikke har formået: at få de europæiske lande til at bruge flere penge på militæret. Mange penge. Tyskland afsatte med ét pennestrøg 100 mia. euro til sit militær og har ligesom både Danmark og flere andre lande nu besluttet at skrue forsvarsbudgettet op til de...

Vær med til festen

Prøv Vid&Sans gratis i 14 dage.

Vid&Sans er nyhedsmediet for dig med sans for indsigt. Vi bringer forskernes perspektiv på både dine og tidens vigtigste spørgsmål. Medlemskabet fortsætter til 89 kr./md. Kom og vær med. bliv medlem

BIOGRAFIER

Vid&Sans
Journalist på Vid&Sans. Skriver om bl.a. natur, sundhed, teknologi og miljø.

ANBEFALET TIL DIG

Tusindvis af migranter drukner ud for Fort Europa

Bevogtningen af EU’s ydre grænser har stået højt på den politiske dagsorden siden 2015. EU har udliciteret en del af grænsekontrollen til tredjelande og udrustet sine egne grænsevagter med militært isenkram. Men strategien er dyr og politisk uhensigtsmæssig – og koster hvert år tusinder af menneskeliv.

EU vil forsvare sig i rummet

EU’s nye rumstrategi skruer op for mulighederne for at bruge rumteknologi til forsvar og sikkerhed. Det er på kant med gamle aftaler om at holde rummet fri for militær og våben, men det er en uundgåelig udvikling for at beskytte vital infrastruktur, siger astrofysiker.

Menu